Medvirkende i Epic Movie

Hvad får man, hvis man blander Narnia, Pirates of the Caribbean, Harry Potter og en solid håndfuld 00’er-popkultur - og derefter trykker på turbo? Man får Epic Movie - en frenetisk spoof-komedie fra folkene bag Scary Movie, hvor intet heltekvad er helligt, og alting kan (og vil) blive gjort grin med.

Filmens præmis er lige så tosset, som den lyder: fire adoptivbørn - en wrestlende mexicanerflygtning, et mutant-college-dropout, en ormeflyvende SAS-passager og en Louvre-lærling med albino-snigmorder i hælene - snubler gennem et magisk garderobeskab og lander i kongeriget Gnarnia. Her venter en rapkæftet piratkaptajn, teenage-troldmænd og den frygtindgydende White Bitch på at teste deres (manglende) heltemod.

Bag kameraet står parodi-mestre Aaron Seltzer og Jason Friedberg, der med en spilletid på blot 89 minutter smider referencer til alt fra X-Men og Snakes on a Plane til Nacho Libre og Borat. Resultatet? Et tempofyldt grinetrip, der delte publikum og kritikere, men som stadig trækker kultfans til for hvert gensyn.

I denne artikel zoomer vi ind på alle de skøre ansigter, der popper op i løbet af filmen - fra Kal Penns forvirrede helt til Jennifer Coolidges iskolde skurk - og vi kortlægger hver eneste cameo, inside joke og musikalsk easter egg, du måske missede første gang. Er du klar til at genopleve kaosset i Gnarnia? Så læs videre, og få det fulde overblik over medvirkende, trivia og de utallige filmreferencer, der gør Epic Movie til én lang popkulturel skattejagt.

Hvad er Epic Movie? Kort om parodiens univers

Epic Movie er 00’ernes helt store spoof-cocktail, rystet og serveret af duoen Aaron Seltzer & Jason Friedberg - de samme hoveder, der forvandlede gysergenren til grin med Scary Movie. Her er det eventyr- og fantasyfilm, der får turen igennem parodiens vridemaskine, og resultatet er en anarkistisk komedie, hvor kendte blockbusters blandes, snubles over hinanden og ender i en absurd, popkulturel heksekedel.

Handlingen kører af sted med fire - ikke just små - adoptivbørn, der hver især har overlevet deres egen filmiske katastrofe:

1. Edward (Kal Penn) - opfostret i Louvre af en hemmelighedsfuld kurator, mens en albino-snikmorder lurer i gangene (Da Vinci Mysteriet).
2. Peter (Adam Campbell) - flygtning fra en mexicansk lucha libre-arena, hvor en vis præst i stram trikå regerer (Nacho Libre).
3. Lucy (Jayma Mays) - stadig traumatiseret efter et møde med “slanger på et fly” (Snakes on a Plane).
4. Susan (Faune Chambers Watkins) - den “normale” elev på Mutant X-akademiet (X-Men), komplet med tilhørende superheltekaos.

Da kvartetten besøger Willy Wonkas chokoladefabrik, falder de ind i et fortryllet garderobeskab og dumper ned i Gnarnia - et alternativt Narnia spækket med filmreferencer, fra tryllestave og rumloprørere til rap-beefs og reality-stjerner. Midt i kakofonien regerer den selvudnævnte dronning White Bitch (Jennifer Coolidge), hvis plan om total frysning af landet sætter de fire ufrivillige helte på kollisionskurs med hendes sneklædte tyranni.

Tonen er larmende, selvironisk og minutiøst ligeglad med finkulturelle grænser: der brydes den fjerde væg, punchlines hagler ned, og ingen reference er for obskur eller for plat. Med en spilletid på blot 89 minutter og en konstant parade af cameos bliver Epic Movie dét, titlen lover - en rastløs kæde af “det har jeg set et sted før!”, presset ind i ét langt internet-memes før internettet helt tog ordet i sin mund.

Kort sagt: Hvis du kan forestille dig Ringenes Herre, Harry Potter og Pirates of the Caribbean blandet med MTV-humor, slapstick og pophits fra 2007, så har du kun smagt på forretten. Resten venter i Gnarnia - og White Bitch står klar med iskolde one-liners.

Bag kameraet: Instruktører, produktion og fakta

Bag kameraet på Epic Movie finder vi et hold, der - ligesom selve filmen - kommer direkte ud af 00’ernes spoof-bølge. Duoen Aaron Seltzer & Jason Friedberg står ved roret som instruktører og manuskriptforfattere. De to er blandt hovedarkitekterne bag Scary Movie-universet og har specialiseret sig i at blende popkulturelle referencer, gakkede slapstick-gags og hurtige parodier til én stor komediegryde.

Den erfarne producer Paul Schiff sørger for, at parodiballonen holder sig svævende. Schiff har tidligere arbejdet i alle genrer - fra ungdomsdramaet My Cousin Vinny til kultklassikeren Rushmore - og bidrager her med sin sans for tempofyldt storytelling under en stram spilletid på blot 89 minutter.

Epic Movie er finansieret og distribueret af et samarbejde mellem tre selskaber:

1. Regency / New Regency - kendt for alt fra Fight Club til Mr. & Mrs. Smith.
2. Paul Schiff Productions - Schiffs eget banner, der prioriterer karakterdrevet komedie.
3. 20th Century Fox - studiegiganten, der gav spoof-genren global rækkevidde.

Resultatet er en tempofyldt, selvironisk og ofte bevidst fjollet film, der kaster sig frådende over tidens største blockbusters - mens kameraet glider smidigt mellem Blue Screen-studier, overdådige kulisser og et væld af CGI-gags. Kort sagt: Epic Movie er spoof-maskinen sat på fuld power, orkestreret af et hold, der ikke kender ordet ”tøjler”.

Hovedrollerne i Epic Movie: De fire adoptivbørn

De fire (ikke helt så børne-)børn fungerer som filmens motor: hver figur kommer fra sin egen parodi­verden, og tilsammen giver de publikum en guidet tour gennem de mange spoof-stationer. Deres indbyrdes kemi balancerer slapstick, dead-pan og kulturreferencer, så vi får fire forskellige reaktioner på det samme absurde univers.

Gruppens dynamik - Hvorfor de virker sammen

1. Kontrastkomik: Penns stoiske gådeløser, Campbells hyperaktive wrestler, Mays’ panikramte overlever og Watkins’ lakoniske mutant giver fire vidt forskellige reaktioner på hver eneste parodi-situation. Det er fuel til de fleste punchlines.
2. Parodi-GPS: Publikum “skifter kanal” mellem de parodierede universer, når et af børnenes baggrunde bliver aktiveret. Snakes? Lucy. Kodede symboler? Edward. Maskerede brydere? Peter. Superkræfter? Susan.
3. Modvilligt heltemod: Ingen af dem er reelt egnede til at redde Gnarnia, men netop deres inkompetence tvinger dem til at samarbejde - og giver filmen mulighed for at flå klassiske fantasy-troper i stumper og stykker.

Når de fire til sidst står ansigt til ansigt med den White Bitch,bliver deres forskelligartede baggrunde den afgørende (og selvironiske) nøgletil sejren: Edward dyrker et Da Vinci-hint, Peter laver en nakke-springendelucha-maneuvre, Lucy får kanaliseret sin slangefrygt, og Susan opdager, at“normale” mutanter måske alligevel har superkræfter. Dermed cementererquartetten sin rolle som både publikumssurrogater og komiske katalysatorer iEpic Movie.

Skurke, mentorer og nøglefigurer

Efter de fire adoptivbørn er landet i Gnarnia, møder de et helt galleri af karikerede bipersoner, som driver plottet - og parodien - fremad. Hvor hovedpersonerne er publikumets indgang til universet, er disse figurer selve motoren, der pumper referencer, skøre indslag og slapstick ud i minut-tid. Nedenfor får du et overblik over de vigtigste skurke, mentorer og nøglefigurer, og hvordan de hver især forvrænger deres respektive forlæg.

Sådan spiller de hver deres kort

1. White Bitch (Jennifer Coolidge)
   Coolidge gør den klassiske isheks til en selvoptaget reality-queen, der dækker Gnarnia med sarkasmens permafrost. Hendes våben er ikke blot trylleformularer, men oneliners om modens sidste skrig og celebrity-status. Hun er den røde tråd i filmen: hver gang plottet truer med at gå i stå, dukker hun op og hælder shade over alle.
2. Captain Jack Swallows (Darrell Hammond)
   Hammond, kendt for sine Saturday Night Live-imitationer, blæser fuld pirat til søs - og til lands - med flagrende hænder og et konstant promille-smil. Figuren er både parodi og kærlig hyldest til Johnny Depps Sparrow: han hjælper, svigter og hjælper igen, alt efter hvad der giver mest punchline-potentiale. Hans duel med White Bitch er filmens slapstick-højdepunkt.
3. Willy (Crispin Glover)
   Glover forvandler Wonkas barnlige magi til noget decideret uhyggeligt: chokoladefloderne er brune boblebade, og Oompa Loompa-sangen er byttet ud med en mareridtsskabende techno-beat. Hans fabrik fungerer som indgang til Gnarnia, men også som kulisse for filmens mest absurde jokes om fødevareindustrien.
4. Aslo (Fred Willard)
   Aslan er normalt Narnia-universets majestætiske, næsten bibelske figur; her får vi i stedet en midaldrende lejrleder med en guitar, milevidt fra al mytisk værdighed. Willard mestrer affekteret sløvhed: hans rådgivning består af skæve koncertanekdoter, der efterlader adoptivbørnene mere forvirrede end før.
5. Mr. Tumnus (Héctor Jiménez)
   Jiménez mixer sin rolle fra Nacho Libre ind i faunens pels, så Mr. Tumnus både spiller panfløjte og fyrer lucha libre-moves af. Figuren er en ’gateway’ til slapstick-action, hvor gedeben bliver til kung-fu. Han fungerer også som bindeled mellem de mexicanske wrestling-referencer fra Edwards baggrundshistorie og Narnia-parodien.
6. Museum Curator (David Carradine)
   Carradine åbner ballet med Da-Vinci-gåder, laseralarmer og et obligatorisk albino-hitman-angreb. Karakteren sætter spoof-standarderne højt: jo mere mystik, jo tyndere payoff - alt for komikkens skyld. Hans overdramatiske dødscene er et nik til kung-fu-karrieren og gør klart, at ingen cliffhanger i Epic Movie er hellig.

Tilsammen skaber de seks figurer en kalejdoskopisk hyldest til 00’ernes blockbuster-kultur. Hver gang publikum tror, de ved, hvor scenen er på vej hen, drejer filmen af via endnu en fjollet replik, rekvisit eller meta-joke. Det er hele pointen med Epic Movie: at pille selv de mest ikoniske helte og skurke ned på jorden - og give dem et velplaceret pruttepude-stød på vejen.

Cameos og popkultur i Epic Movie

Hvis man blinker, risikerer man at misse et kendis-ansigt eller en popkulturel stikpille - Epic Movie pøser cameos ud i et tempo, der næsten overgår selve handlingen. Her er et overblik over de mest markante gæsteoptrædener og de film- og celebrity-referencer, de parodierer.

Troldmænd & hekse - En tur til (h)gnarnia

• Kevin McDonald giver os en nørdet, brilleklædt Harry Potter, hvis tryllestav er lige så skrøbelig som hans teenage-selvtillid.
• Dane Farwell er en karikeret Albus Dumbledore, der taler i kryptiske one-linere - og mest af alt ligner en pensioneret julemand.

X-men på speed

Fra wrestler til wannabe-helt

Jareb Dauplaise dukker op som Nacho Libre - stadig i stram lycra og stadig ude af stand til at udføre et ordentligt luchador-spring.

Borat, kutcher & co. - 00’ernes sladderblad foldet ud

• Danny Jacobs trækker i den ikoniske moustache som Borat, komplet med “Very nice!”-catchphrase og for stor badedragt.
• David Lehre vender “Punk’d” konceptet på hovedet som Ashton Kutcher, der forsøger at snyde selv filmens skurke.
• Gregory Jbara spiller en rasende Mel Gibson, der i bedste tabloidsstil kæmper med temperamentet.
• Alla Petrou slentrer forbi som Paris Hilton med sin ikoniske chihuahua og catchphrasen “That’s hot”.
• Tysen Knight er en selverklæret geni-rapper udklædt som Kanye West, der afbryder alles taler - også sine egne.

Piraternes paradis

Skal man lave en 00’er-spoof, er Pirates of the Caribbean uundgåelig. Ud over Darrell Hammonds Jack Swallows krydrer filmen piratscenerne med:

1. “Pirate Wenches” - Qiana Chase, Jillian Grace, Masha Lund, Pollyanna Uruena og Sara Jean Underwood bringer korsetter, cutlasses og kitsch til dækket.
2. Søulke med replikker - Taran Killam, Kenny Yates, Jeremy Rowley og D.J. Dierker sejler hovedsageligt rundt i platte ordspil og rom-bøvser.

Det talende dyr-moment

Traditionen tro har parodien et animeret sidekick: Katt Williams lægger stemme til Harry Beaver, en bæver med magiske tendenser og stand-up delivery, der stjæler scenerne med syle­spidse one-liners.

Hvorfor virker det?

Cameosene fungerer som lynhurtige visuelle punchlines. Publikum genkender figuren på et splitsekund, hvorefter filmen enten:

• sætter den i en fuldstændig malplaceret kontekst (f.eks. Wolverine til tam salsa),
• drejer karakterens mest berømte kliché op på 11 (Borat, der kun taler i catchphrases),
• lader to uforenelige universer kollidere (Harry Potter mod Jack Swallows i Narnia-skoven).

Resultatet er et popkulturelt bombardement, der måske ikke altid er subtilt, men som sikrer, at grinene kommer hurtigere end man kan nå at sige “Expecto Patronum!”.

Parodierne: Hvilke film og franchises får en tur i blenderen?

Filmens rygrad er en gennemgående spoof på C. S. Lewis’ univers:

• Garderobeskabet: De fire adoptivbørn tumler ind i Narnia-ikonet via Willy Wonkas chokoladefabrik - et absurd mash-up, der allerede her signalerer, at intet er helligt.
• Gnarnia: Navneforvrængningen er første joke; landskabet er fyldt med amerikanske popkultur-hints frem for britisk mytologi.
• White Bitch (Jennifer Coolidge): En grovkornet udgave af den majestætiske White Witch, der skifter høvisk ondskab ud med bitchy one-liners og reality-tv-attitude.
• Mr. Tumnus (Héctor Jiménez): Faunen danser reggaeton og serverer margaritas – langt fra James McAvoys te med honning.
• Aslo (Fred Willard): Aslan er blevet til en halvsløj centaur-guru, der taler bagvendt motivations-tale til sit eget camp-rockband.

Rum, rom og eyeliner – pirates of the caribbean

• Captain Jack Swallows (Darrell Hammond): Spiller på Johnny Depps slæbende rumlen og hånd-flapping, tilsat overdrevent seksuelle misforståelser.
• Pirat-slænget: Skægget er limet skævt på, og “Pirate Wenches” (Qiana Chase, Jillian Grace m.fl.) bryder konstant ind med pop-sange og Girls-Gone-Wild-gestik.
• Sværdkampene: Alle dueller ender i koreograferet slapstick – et komisk ekko af filmseriens akrobatiske stuntshow.

Troldmandshumor – harry potter

• Harry Potter (Kevin McDonald): Evighedsstudent med whiskybælg under kappen, der konstant glemmer formularerne.
• Dumbledore (Dane Farwell): Forvandles til en lummer olding, som high-fiver hver gang tryllestaven lyser.
• Ron & Hermoine: Klichéerne skrues op – Ron siger kun “Blimey!”, mens Hermoine LO’er sig gennem ekspositionen.

Mutanter på overarbejde – x-men

Edward (Kal Penn) er “den normale” på Mutant X Academy, hvor superkræfterne er mere genstridige end imponerende:

• Wolverine (Vince Vieluf): Giver kløer-high-five og får fingerknivs-kramper.
• Cyclops, Storm, Rogue og Magneto: Havner i et rap-battle om, hvem der har den mest deprimerende origin story.
• Mystique (Carmen Electra): Bruger sin shapeshift-evne til at skifte bikinier mellem scener.

Den skøre chokoladefabrik – willy wonka

• Willy (Crispin Glover): En socialt akavet Wonka med daddy-issues, der tvangsfodrer børnene med Umpa-Loompa-beatbox.
• Ompa-rap: I stedet for moralske sangnumre får vi en krads rap om laktosefri chokolade og sukkerafgift.

Koder, kuratorer og albinoer – da vinci mysteriet

• Museum Curator (David Carradine): Dør dramatisk seks gange, fordi ingen tager sporene seriøst.
• Albino Snigmorder: Skurken glemmer løbende sin selvpiskning og spørger i stedet om Wi-Fi-koden til Louvre.

“i have had it with these…” – snakes on a plane

Lucys (Jayma Mays) forhistorie involverer en overbooket økonomiklasse fuld af gummikrybdyr:

• Samuel Jackson-cameo: James Walker Sr. spiller skuespilleren, der brokker sig over at være typecastet, mens han smider plastslanger efter passagererne.
• Punchline: Sætningen ender på “snakes on this budget”, hvorefter alle falder igennem gulvet til næste spoof-scene.

Lucha-tights og ost – nacho libre

• Nacho Libre (Jareb Dauplaise): Peters (Adam Campbell) tidligere børnehjemskammerat, der udråber kampmoves på spansk, men ender med at tabe til en penalhus-kæmpe.
• Chanchito (Rico Rodriguez): Kaster tortillas som ninja-stjerner i ringhjørnet.

Very nice! – borat

• Borat (Danny Jacobs): Dukker op i neon-mankini midt i et slag og anbefaler turistattraktioner i Gnarnia, mens han roser “great success” af alle døde jokes.
• Kulturel kollision: Hans reportageformat kommenterer de andre parodier i real-time – en meta-gag, der river publikum ud af illusionen på samme måde som Sacha Baron Cohen gjorde det i originalen.

Resultatet er et kaotisk patchwork af 00’ernes blockbuster-hits, hvor hver reference presses til sidste dråbe slapstick, grovkornet ordspil og pop-kulturel selvironi. Spoof-motoren stopper aldrig; så snart én franchise er malket tør, kastes vi videre til den næste – præcis som titlen lover: Epic.

Trivia og fun facts fra Epic Movie

Selv om Epic Movie ikke er meget længere end et fodbold-halvleg plus tillægstid, er den proppet med detaljer, som nørder med hang til både popkultur og rockmusik kan glæde sig over:

• Rock i Aslo’s lejr:
  Da de fire adoptivbørn lander på Aslo’s (Fred Willard) camp, gemmer der sig et vaskeægte stjerneband bag lejrbålet. Aslo’s Camp Band består af:
  • Jesse Hughes - frontmand i Eagles of Death Metal
  • Gene Trautmann - trommeslager for Queens of the Stone Age
  • Brian O’Connor - bassist i Eagles of Death Metal
  • David J. Catching - guitarist/producer fra Rancho de la Luna-studiet
  For musiknørder er det lidt af en “blink and you’ll miss it”-gave: Bandet spiller få sekunder, men line-uppet tæller flere prominente navne fra ørkenrocken omkring Palm Desert-scenen.
• Kameo-karnaval:
  Filmen lever og ånder for sine gæsteoptrædener. Ud over de store biroller (Jennifer Coolidge, Darrell Hammond, Crispin Glover) oversvømmes lærredet af hurtige cameos - fra Carmen Electra som skællet Mystique til Katt Williams som bever-stemmen Harry Beaver. Selv reality-ansigter som Lauren Conrad og satiriske versioner af Paris Hilton, Kanye West og Mel Gibson dukker op. Resultatet er et parodi-patchwork, hvor publikum næsten konstant jagter den næste reference.
• Kort & kontant:
  Spilletiden lander på blot 89 minutter. Det giver filmen et højt, sketch-agtigt tempo, hvor pointerne afleveres hurtigt, og historien sjældent bliver længe nok ét sted til, at grinene når at fordufte.
• Arvet spoof-DNA:
  Instruktørduoen Aaron Seltzer og Jason Friedberg kom direkte fra Scary Movie-miljøet og bar 00’ernes spoof-bølge videre. Hvor Scary Movie tog gysergenren under kærlig behandling, slynger Epic Movie sig om eventyr- og fantasy-hits (fra Narnia til Pirates of the Caribbean). Filmsproget er det samme: overdrevne setups, fysiske gags og punchlines, der sparker til samtidens største blockbuster-øjeblikke.