Marcos Enrique

Marcos Nahuel Enrique, født 30. december 1999 i byen Franck i den argentinske provins Santa Fe, er en argentinsk professionel fodboldspiller, der har sin primære position som central midtbanespiller. Han er højrefodet, arbejder i begge banens retninger og beskrives ofte som en spiller med både defensiv disciplin og vilje til at indgå i det opbyggende spil. Oplysninger om hans aktuelle arbejdsgiver varierer: enkelte kilder angiver, at han pr. 2024/25-sæsonen er tilknyttet Patronato i Primera Nacional, mens andre fremhæver, at han i januar 2024 underskrev en toårig aftale med Quilmes, ligeledes i Argentinas næstbedste række.

Tidlige år og ungdomskarriere

Enrique voksede op i den lille landbrugsby Franck, hvor han trådte sine allerførste fodboldstøvler hos den lokale klub Atlético Franck. Som helt ung blev han faktisk placeret i målet, men en ubehagelig episode, hvor han blev ramt i maven af bolden, fik ham hurtigt til at skifte position. Han forsøgte sig derefter som angriber, inden hans far – der arbejdede i Atlético Franck – gradvist formede ham til den centrale midtbanerolle, som han siden har gjort til sin specialitet.

Efter en periode på omtrent tre år hos Santa Fe FC, deltog han i 2013 i en udvælgelsesprøve hos hovedstadsklubben Vélez Sarsfield. Prøven gik over al forventning, og allerede som 12-årig blev han optaget i klubbens ungdomsafdeling. Her gennemløb han hele ungdomssystemet og vandt internt ry som en teknisk begavet, men samtidig pligtopfyldende spiller, der havde forståelse for holdets balance.

Vélez Sarsfield – første professionelle kontrakt og debut

Midt i 2020, mens argentinsk fodbold langsomt genstartede efter den pandemisk forkortede 2019/20-sæson, belønnede Vélez ledelsen hans fremskridt med en første professionel kontrakt. Han blev hurtigt rykket op i førsteholdstruppen af cheftræner Mauricio Pellegrino og figurerede som ubeskrevet reserve i to Primera División-kampe mod henholdsvis San Lorenzo og Arsenal de Sarandí i februar 2020.

Den officielle førstedivisionsdebut lod dog vente lidt på sig. I stedet kom det første indhop på internationalt niveau, da Vélez den 24. november 2020 mødte colombianske Deportivo Cali i Copa Sudamericana. Med stillingen 2-0 i argentinsk favør blev Enrique sendt på banen som afløser for den rutinerede Federico Mancuello i kampens tillægstid. Opgaven var at lukke af centralt og hjælpe holdet sikkert gennem de sidste nervøse minutter – en opgave han løste upåfaldende, men effektivt. Trods sin status som ungdomstalent blev det blot til to officielle førsteholdskampe for Vélez, før han måtte søge spilletid andre steder.

Instituto – det første lejeophold

For at få kontinuerlig kamptræning blev Enrique den 10. marts 2021 udlejet til Instituto de Córdoba i Primera Nacional. Aftalen, der løb resten af kalenderåret og indeholdt en købsoption, gav ham debut blot tre dage senere i et målløst opgør mod Defensores de Belgrano. Han kom ind efter 84 minutters spil, men havde svært ved at spille sig til en fast plads. Efter ni kampe, ingen scoringer og begrænset spilletid besluttede parterne den 27. august 2021 at afbryde låneaftalen før tid.

Cerro Largo – første udlandseventyr

Senere samme måned blev en ny mulighed åbnet for den da 21-årige midtbanespiller. Han skrev under på endnu et lejeophold – denne gang hos Cerro Largo FC fra den uruguayanske Primera División, inklusive købsoption frem til udgangen af 2022. Debuten kom den 31. oktober 2021 i en 4-1-sejr over Fénix, hvor han indskiftedes i kampens sidste kvarter. I den resterende del af 2021-sæsonen fik han fem optrædener, men i 2022 voksede hans betydning markant: Enrique startede inde i størstedelen af ligaens kampe, nåede op på 27 ligakampe og deltog yderligere i to Copa Sudamericana-opgør mod Montevideo Wanderers.

Almirante Brown – gennembrud i Primera Nacional

I januar 2023 vendte Enrique hjem til Argentina, hvor Almirante Brown tilbød ham en central rolle på midtbanen i jagten på oprykning. Debuten faldt den 5. februar i en 1-0-sejr over San Telmo, og allerede den 11. marts kom hans første professionelle mål – et langskud i en 1-1-kamp mod San Martín de San Juan. Siden scorede han også mod All Boys og afsluttede sæsonen med 36 optrædener og to mål.

Holdmæssigt nåede Almirante Brown helt frem til finalen om mesterskabet, hvor man tabte til Independiente Rivadavia, hvorefter drømmen om oprykning endegyldigt brast i en efterfølgende play-off-semifinale mod Deportivo Riestra.

Quilmes eller Patronato – status siden 2024

I januar 2024 kom meldingen om, at Enrique – nu transferfri efter udløbet af kontrakten med Vélez – havde skrevet under på en toårig aftale med Quilmes Atlético Club, der også konkurrerer i Primera Nacional. Kort tid efter blev han registreret som ny spiller og indlemmet i truppen til forårssæsonen.

Samtidig figurerer hans navn fortsat i nogle oversigter som tilhørende Club Atlético Patronato, hvilket skaber uklarhed om, hvor han reelt er registreret i 2024/25-sæsonen. Fremkomsten af modstridende registreringer kan skyldes forsinkede opdateringer i databaser eller parallelle forhandlinger, men de seneste tilgængelige offentlige oplysninger peger altså på Quilmes-aftalen som den mest konkrete.

Spillestil og udvikling

Talentet for boldbehandling og spilforståelse har fulgt Enrique siden ungdomsårene. Det tidlige ophold i målet gav ham en god intuition for vinkler og boldbaner, mens erfaringen som angriber skærpede hans evne til at time løb og afslutninger – færdigheder, der siden er blevet omsat til en dybdeliggende playmaker-rolle med blik for både det korte pasningsspil og de længere, diagonale skift.

Hans rolle beskrives oftest som en klassisk volante central med arbejdsradius fra felt til felt. Han bryder spillet op via placeringsevne snarere end hårde tacklinger, men er samtidig mobil nok til at indgå i første bølge af pres. Offensivt er han blevet rost for sin evne til at finde medspillere mellem kæderne, ligesom han fra tid til anden truer modstanderens felt med dybe løb – hvilket hans to scoringer i 2023-sæsonen hos Almirante Brown er eksempler på.

Karrierestatistik (udvalgte officielle kampe)

• Vélez Sarsfield – 2 kampe (2020)
• Instituto – 9 kampe (2021, leje)
• Cerro Largo – 32 kampe, 0 mål; fordelt på 5 i 2021 og 27 i 2022 (leje) + 2 Copa Sudamericana-optrædener
• Almirante Brown – 36 kampe, 2 mål (2023)
• Quilmes / Patronato – tal forventes opdateret, da sæsonen 2024/25 endnu er i gang

Personlige bemærkninger

Selv om Marcos Enrique endnu ikke har fået officiel debut for noget argentinsk landshold på ungdoms- eller seniorniveau, bliver han i hjemprovinsen betragtet som et forbillede for de mange unge spillere, der hvert år forsøger at tage skridtet fra lokale klubmiljøer til den professionelle scene. Hans rejse fra målmand i en lille by til central midtbanespiller i større argentinske og uruguayanske klubber illustrerer en udvikling båret af omstillingsparathed og vedholdenhed.

De kommende sæsoner vil vise, om han med sin kombination af taktisk disciplin og teknisk flair kan spille sig til en fast profilrolle på højest mulige niveau i argentinsk fodbold – hvad enten det bliver med Quilmes, Patronato eller en helt tredje adresse.