Club Atlético Lanús
Grundlagt: 1915
Liga: Liga Profesional Argentina
Placering: #15
Hjemmebane
Estadio Ciudad de Lanús - Néstor Díaz Pérez
Calle General J. Arias y J. Héctor Guidi, Lanús, Provincia de Buenos Aires
Kapacitet: 46619
Overflade: Græs
Club Atlético Lanús Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Club Atlético Lanús kampe i Liga Profesional Argentina i 2025 sæsonen.
Du kan både se kommende Club Atlético Lanús kampe, samt de Club Atlético Lanús kampe der allerede er spillet.
Club Atlético Lanús Færdigspillede Kampe
Runde 16
Club Atlético Lanús
Runde 15
San Martín SJ
Runde 14
Banfield
Runde 13
Club Atlético Lanús
Runde 12
Independiente
Runde 11
Club Atlético Lanús
Runde 10
Instituto AC Córdoba
Runde 9
Club Atlético Lanús
Runde 8
Club Atlético Lanús
Runde 7
Club Atlético Lanús
Runde 6
Club Atlético Lanús
Runde 5
Gimnasia La Plata
Runde 4
Club Atlético Lanús
Runde 3
Sarmiento Junín
Runde 2
Club Atlético Lanús
Runde 1
Deportivo Riestra
Club Atlético Lanús Spillere sæsonen 2025
Her er alle 53 spillere på Club Atlético Lanúss hold i 2025, til både Liga Profesional Argentina og andre turneringer som Club Atlético Lanús er med i:
Ariel Calderari
Målmand
Trøje #0
Evaristo Dieguiz
Målmand
Trøje #1
Nicolás Claa
Målmand
Trøje #12
Lautaro Morales
Målmand
Trøje #17
Nahuel Losada
Målmand
Trøje #26
A. Balbuena
Forsvarer
Trøje #0
Ezequiel Muñoz
Forsvarer
Trøje #2
Nicolás Morgantini
Forsvarer
Trøje #3
Gonzalo Corbalán
Forsvarer
Trøje #4
Juan Cáceres
Forsvarer
Trøje #4
Felipe Biafore
Forsvarer
Trøje #5
Sasha Marcich
Forsvarer
Trøje #6
Leonel Cardozo
Forsvarer
Trøje #13
José Domínguez
Forsvarer
Trøje #13
Carlos Izquierdoz
Forsvarer
Trøje #24
Fabricio Acosta
Forsvarer
Trøje #27
Óctavio Ontívero
Forsvarer
Trøje #28
Brian Caraballo
Forsvarer
Trøje #29
T. Quiroz
Forsvarer
Trøje #32
Lucas Irusta
Forsvarer
Trøje #33
R. Jesús
Forsvarer
Trøje #35
F. Ortellado
Forsvarer
Trøje #36
Luciano Romero
Forsvarer
Trøje #40
Alexis González
Forsvarer
Trøje #40
L. Suárez
Forsvarer
Trøje #45
Facundo Sánchez
Forsvarer
Trøje #50
Facundo Pérez
Midtbanespiller
Trøje #8
Luciano Albín
Midtbanespiller
Trøje #8
Damián Moreno
Midtbanespiller
Trøje #10
Eduardo Salvio
Midtbanespiller
Trøje #11
Raúl Morelos
Midtbanespiller
Trøje #15
Agustín Rodríguez
Midtbanespiller
Trøje #19
Franco Watson
Midtbanespiller
Trøje #21
Ramiro Carrera
Midtbanespiller
Trøje #23
Agustín Cardozo
Midtbanespiller
Trøje #30
Mariano Gerez
Midtbanespiller
Trøje #34
Elías Brito
Midtbanespiller
Trøje #38
Diego Medina
Midtbanespiller
Trøje #39
Thiago Laplace
Midtbanespiller
Trøje #47
J. Ibarrola
Angriber
Trøje #0
Luca Kmet
Angriber
Trøje #0
Lautaro Acosta
Angriber
Trøje #7
Walter Bou
Angriber
Trøje #9
Pedro Canelo
Angriber
Trøje #14
Bruno Cabrera
Angriber
Trøje #20
Dylan Aquino
Angriber
Trøje #25
Rodrigo Castillo
Angriber
Trøje #30
Alexis Segovia
Angriber
Trøje #36
T. Martis
Angriber
Trøje #37
Thiago Balbuena
Angriber
Trøje #38
Jeremías Pérez
Angriber
Trøje #41
Alex Chamorro
Angriber
Trøje #42
Benjamín Acosta
Angriber
Trøje #43Club Atlético Lanús Historie og Info
Club Atlético Lanús er én af Argentinas mest markante fleridrætsinstitutioner, der – med fodbold som det ubestridte flagskib – har udviklet sig fra et lokalt samlingspunkt i den sydlige del af Buenos Aires-provinsen til en klub med international rækkevidde, et gennemgribende socialt aftryk i lokalsamfundet og et pokalskab, der rummer både nationale og kontinentale trofæer. Klubben har siden sin fødsel 3. januar 1915 været synonym med farven granat, med en stærk forankring i arbejderkulturen omkring jernbanen, havnen og de mange små værksteder, der prægede bydelen i begyndelsen af det 20. århundrede.
Lanús’ historie er alt andet end lineær: en tidlig opstigning til landets bedste række i amatørtiden, smertelige nedrykninger og økonomiske stormvejr, karismatiske hold med øgenavne som “Los Globetrotters” og “Los Albañiles”, en næsten total nedsmeltning i 1970’erne – men også en bemærkelsesværdig genrejsning fra 1980’erne og fremefter, kulminerende med både nationale mesterskaber og triumfer i Copa CONMEBOL 1996 og Copa Sudamericana 2013. Det er fortællingen om en klub, der gentagne gange har måttet starte forfra, men hver gang er vendt tilbage, stærkere og bredere funderet end før.
I dag fremstår Lanús som en moderne organisation, der kombinerer eliteidræt med et omfattende uddannelses- og socialt arbejde, driver et stadion med plads til over 47 000 tilskuere, råder over et polideportivo, en egen skole fra børnehave til gymnasium og et netværk af nationale og internationale samarbejdsprojekter. Sportligt markerer klubben sig fortsat i toppen af argentinsk fodbold, mens den på basketfronten flere gange har været toneangivende i Liga Nacional de Básquet.
Geografi, bydel og institutionel profil
Lanús har hjemme i Partido de Lanús, en tætbefolket kommune i det sydlige Gran Buenos Aires. Bydelen voksede frem langs Ferrocarril Sud (i dag Ferrocarril Roca), og klubbens første medlemmer var handelsfolk, jernbanearbejdere, politikere og studenter, der ønskede et samlingssted for sport og social aktivitet. Den geografiske nærhed til metropolen Buenos Aires har givet klubben en stor fanbase, men også skarp konkurrence – både kulturelt og sportsligt – fra hovedstadens mange storklubber.
Historisk udvikling
Stiftelsen i 1915
Klubben blev formelt til ved en fusion mellem Lanús United og El Progreso, to mindre institutioner, der hver især stod over for økonomiske og logistiske udfordringer. Allerede 7. januar 1915 konstituerede den første bestyrelse sig med Miguel Usaray som præsident og Francisco Galarza som vicepræsident. Arkitekten Carlos Pointis designede det kendte lakse-røde (granate) klubemblem, og man lejede det første spilleareal på hjørnet af Margarita Weild og Deheza. 600 medlemmer var indmeldt inden klubbens første fødselsdag – et tal, der vidnede om, hvor stort behovet var for et idrætsligt anker i lokalområdet.
Amatørtiden 1915-1930
Lanús debuterede i División Intermedia samme år og opnåede allerede i 1919 adgang til Primera División. I 1920 meldte klubben sig imidlertid under fanerne hos den nye Asociación Amateurs de Football, hvilket førte til svingende resultater og en placering som næstsidst i debutsæsonen i den nye liga. Trods sportslige op- og nedture blev fundamentet lagt: 24. februar 1929 indviede Lanús et nyt træstadion på et 50 000 m² stort areal stillet gratis til rådighed af jernbaneselskabet Ferrocarril del Sud.
Professionaliseringen 1931-1949
Da argentinsk fodbold blev professionelt i 1931, fik Lanús en vanskelig start og endte som næstsidst. I 1934 blev klubben tvunget til at stille fælles hold med bitre nabo Talleres (Remedios de Escalada) – under navnet Unión Talleres-Lanús – for overhovedet at beholde pladsen i ligaen; samarbejdet varede kun én sæson. I slutningen af 1930’erne dukkede markante profiler som Luis Arrieta og León Strembel op, men økonomisk uro kulminerede i en intervention af klubben i 1947. Den efterfølgende sæson endte i et af de mest kontroversielle nedrykninger i argentinsk fodbold: en fire kampe lang “desempate” mod Huracán i 1949, hvor forbundets dom faldt ud til modstanderens fordel trods klare reglementsbrud.
Guldalderen i 1950’erne – “Los Globetrotters”
Lanús svarede igen på nedrykningen med øjeblikkelig oprykning i 1950. Med spillere som Juan Héctor Guidi, Dante Lugo og Alfredo Rojas flirtede klubben med mesterskabet i 1951 og blev for alvor national darling i 1956. Holdet spillede en sprudlende, teknisk fodbold, vandt storsejre over bl.a. San Lorenzo (4-0) og fik af pressen tilnavnet “Los Globetrotters”. Sæsonen endte med sølv bag River Plate, men satte standarden for klubbens offensive identitet. Året forinden havde Lanús sikret sig sin første officielle nationale titel, Copa Juan Domingo Perón 1955 – et trofæ, der først i 2024 blev anerkendt formelt af AFA.
1960’erne – duetten “Los Albañiles”
Nedrykningen i 1961 blev afløst af en lyncomeback i 1964, hvor forreste linje bestod af Ángel Manuel Silva og Bernardo “Baby” Acosta. Deres præcise én-to-kombinationer gav dem øgenavnet “Los Albañiles” (murerarbejderne), fordi de byggede målene med ‘vægspil’. I Metropolitano 1967 blev Acosta turneringens topscorer med 25 mål, og Lanús sluttede som nummer fem – den bedste præstation i årtiet.
Kriserne 1970-1986
I 1970 rykkede klubben ned igen; i 1971 kom den direkte tilbage, men havde sin hidtil værste sæson i 1972 og røg atter ud. Et juridisk omstridt straffesparksdrama mod Platense i 1977 sendte Lanús i 2. division, og i 1978 dykkede man helt ned i Primera C. Nedturens bund betød blot 2 000 medlemmer, mere end 2 millioner dollars i gæld og knap 200 verserende retssager.
Genopbygningen – 1981-1992
En lokal mobilisering reddede klubben: i 1981 vandt Lanús Primera C og vendte tilbage til landets næstbedste række. I 1986 kvalificerede man sig til det nystartede Nacional B, og i 1990 sikrede Miguel Ángel Russo endelig oprykningen til toppen efter straffesparkssejr over Quilmes. Nedrykningen i 1991 blev kort, for i 1992 triumferede Lanús i Nacional B med 30 000 tilskuere til guldfesten mod Deportivo Maipú og startede den længste ubrudte periode i Primera i klubbens historie.
Internationalt gennembrud – 1990’erne
Héctor Cúper satte fra 1995 gang i en ny guldalder: tredjepladser i ligaen og – i december 1996 – klubbens første internationale laurbær, Copa CONMEBOL, via finalesejr over Independiente Santa Fe. Et år senere nåede Lanús finalen igen, men tabte til Atlético Mineiro.
Første ligaguld – Torneo Apertura 2007
Efter år med talentudvikling vandt Ramón Cabreros ungt mandskab klubhistoriens første Primera-mesterskab i december 2007. José Sand nettede 15 gange, Diego Valeri og Sebastián Blanco styrede midtbanen, og triumfen blev forsejlet i La Bombonera med 1-1 mod Boca Juniors.
2010’erne – Copa Sudamericana og nyt mesterskab
2013 føjede Guillermo Barros Schelottos hold endnu et stempel til klubhistorien ved at hente Copa Sudamericana. Tre år senere, i 2016, vandt Jorge Almirón både et overbevisende ligamesterskab (4-0 over San Lorenzo i finalen), Copa Bicentenario og Supercopa Argentina, mens José Sand nåede sin anden sæson som ligatopscorer med 15 mål. I 2017 kulminerede eventyret med en Copa Libertadores-finale mod Grêmio, som dog sluttede med sølv.
2020’ernes foreløbige kapitel
En generel udskiftning i trup og ledelse har givet svingende resultater. Under Luis Zubeldía nåede Lanús finalen i Copa Sudamericana 2020 og semifinaler i Copa Argentina 2019. Senest har Ricardo Zielinski bragt klubben tilbage i internationalt selskab via kvalifikation til Copa Sudamericana 2024, hvor holdet allerede har spillet sig frem til kvartfinalerne.
Identitet, farver og symboler
Emblemets evolution
Logoet fra 1915, udtænkt af Carlos H. Pointis, består af de indvævede bogstaver C-A-L indrammet af en cirkel, formet som et traditionelt lakse-segl. Grunddesignet er uændret, men siden 2005 har klubmærket fået stjerner ovenpå – én pr. officiel titel. Efter anerkendelsen af Copa Juan Domingo Perón i 2024 tæller emblemet nu syv stjerner.
Hymnen
Den første klubhymne fik melodi af Domingo Ilvento og tekst af Daniel Cao i 1932, hvor casaca roja stadig blev fremhævet. I 1950’erne omskrev man teksten, så den hyldede granat-farven, der allerede i 1928 var blevet officiel spillertøjsfarve.
Spilledragtens udvikling
Lanús startede i rødt med hvide manchetter, men skiftede i 1928 til den særprægede granate-farve, der siden har defineret klubben. Reservedragten har traditionelt været hvid med granate detaljer, og gennem årene er der udgivet særkollektioner, bl.a. fem “Camisetas del Centenario” mellem 2011 og 2015.
Hjemmebane og faciliteter
Estadio Ciudad de Lanús – Néstor Díaz Pérez
- Åbnet: 24. februar 1929
- Konstruktion i beton afsluttet: 2003
- Kapacitet: 47 090 tilskuere (ca. 34 000 ståpladser, 8 500 siddepladser og 500 i loger)
- Banemål: 105 × 70 m
- Tilhængerkælenavn: “La Fortaleza”
Siden 2011 er hele hjemmetribunen blevet overdækket, og et moderne byggeri med nye omklædningsrum, pressezone, butik, fitnesscenter og café flankerer nu den officielle tribune.
Polideportivo og øvrige anlæg
Klubben råder over det store Polideportivo “Lorenzo D’Angelo”, mikrostadionet Antonio Rotili til basket (kap. 3 000), en ungdomspension, flere træningscentre, en skoleenhed samt en række annekser i nabolagene Valentín Alsina og Villa Podestá.
Uddannelseskompleks
Siden 2005 har Lanús drevet et komplekst skolesystem fra børnehave til gymnasium og har planer om at tilføje tertiære uddannelser – et initiativ, der knytter klubben tæt til lokalsamfundets sociale udvikling.
Sportslige præstationer
Fodbold – meritliste
| Officielle titler – AFA & CONMEBOL | ||
|---|---|---|
| Nationale trofæer | År | Bemærkning |
| Copa Juan Domingo Perón | 1955 | Anerkendt officielt 2024 |
| Torneo Apertura (Primera División) | 2007 | Første ligamesterskab |
| Campeonato de Primera División | 2016 | Finalesejr 4-0 over San Lorenzo |
| Copa Bicentenario | 2016 | 1-0 mod Racing Club |
| Supercopa Argentina | 2016 | 3-0 mod River Plate |
| Internationale trofæer | ||
| Copa CONMEBOL | 1996 | 2-1 samlet over Independiente Santa Fe |
| Copa Sudamericana | 2013 | 3-1 samlet over Ponte Preta |
Internationale præstationer (udpluk)
- Copa Libertadores: Finalist 2017; kvartfinalist 2014; faste deltagelser i seks udgaver.
- Copa Sudamericana: Mester 2013, finalist 2020, semifinalist 2024.
- Copa CONMEBOL: Mester 1996, finalist 1997.
- Recopa Sudamericana: Finalist 2014.
Statistik og klubrekorder
| Rekord | Tal / Dato | Kommentar |
|---|---|---|
| Flest kampe i førsteholdet | Maximiliano Velázquez – 426 | 2004-10 & 2012-17 |
| Næstflest kampe | Lautaro Acosta – 421* | *Aktiv med mulighed for at slå rekorden |
| Flest mål samlet | José Sand – 173 | Overhalede Luis Arrieta i 2019 |
| Flest mål internationalt | José Sand – 26 | Topscorer i Libertadores 2017 |
| Største ligasejr | 9-0 mod Quilmes (1935) | Primera División |
| Største international sejr | 6-0 mod Olimpia (Libertadores 2012) | Klubrekord i CONMEBOL-turnering |
| IFFHS verdensrang | 4. plads – maj 2014 | Bedste argentinske klub det år |
Spillere og trænere
Legendariske profiler
- Juan Héctor Guidi – midtbanegeneral i 1950’erne, 37 landskampe for Argentina.
- Ángel Silva & Bernardo Acosta – “Los Albañiles” fra 1960’erne.
- León Strembel, Luis Arrieta – målmaskiner før 2. verdenskrig.
- Gabriel Schürrer, Ariel Ibagaza, Hugo Morales – drivkræfter i 1990’erne.
- José Sand – dobbelt topscorer og klubrekordholder.
- Lautaro Acosta – symbol på de moderne triumfer med fem titler.
Trænerprofiler
Miguel Ángel Russo leder statistikken med 237 kampe på bænken. Héctor Cúper og Guillermo Barros Schelotto førte klubben til hver sin internationale laurbær, mens Jorge Almirón med tre titler (Liga 2016 + to cups) er den mest vindende. Ramón Cabrero vil for altid blive husket som arkitekten bag det første ligaguld i 2007.
Basketball og øvrige idrætsgrene
Basketball – “La capital nacional”
Lanús har en stolt baskettradition og vandt seks metropolitane mesterskaber før LNB-æraen. I 2013 nåede herreholdet finalespillet i Liga de las Américas og blev vicemester i Liga Nacional efter en heroisk slutspilsserie mod Regatas de Corrientes. Klubbens damehold har blandt andet vundet SuperLiga Femenina 2016 og to udgaver af Liga Federal Femenina.
Andre afdelinger
Håndboldherrerne sikrede sig Liga de Honor Plata 2023, svømmeafdelingen har vundet stormesterskaber i 2015 og 2016, mens tennis, gymnastik, hockey, judo, taekwondo og atletik alle har faste træningsprogrammer på polideportivo-anlægget.
Fans, kultur og rivaliseringer
Hinchada “La 14”
Klubbens supporterskare kaldes “Los Granates” eller “La 14”. Barra brava-gruppen har både skabt imponerende tifo-kulisser og været involveret i episoder med vold – et fænomen, der desværre er udbredt i argentinsk fodbold.
Clásico del Sur – Banfield
Rivaliseringen med Banfield tog fart i 1980’erne og er i dag blandt de mest seværdige derbies i ligaen. Kun fire kilometer adskiller stadionerne, og indtil Banfields korte ophold i 2. division 2012-14 har de to klubber fulgtes ad i toppen siden 1990’erne.
Historisk naboopgør – Talleres (Remedios de Escalada)
Kampen mod Talleres er det ældste klassiker i zonen, dateret helt tilbage til april 1915. Siden de to klubber skiltes divisionsmæssigt i begyndelsen af 1990’erne, er opgøret dog gledet ud af den offentlige bevidsthed.
Flere rivaler og venskaber
Der eksisterer også rivalisering med Quilmes, Huracán og Platense – de to sidstnævnte som følge af dommerskandalerne i hhv. 1949 og 1977. Omvendt har Lanús-fans en mangeårig venskabelig relation til Colón de Santa Fe, en affinitet der ofte viser sig i gensidig støtte på tribunerne.
Internationalt netværk og samarbejdsaftaler
Lanús Colombia
I 2011 etablerede klubben en filial i Bogotá, der fungerer som talentskole og lokalt futsal-hold. Siden er netværket udvidet til Cali, Costa Atlántica, Boyacá, Villavicencio og Eje Cafetero, med regelmæssige besøg af trænere fra Argentina.
Nationale partnerklubber
Lanús har indgået udviklings- og låneaftaler med adskillige argentinske klubber – herunder Deportivo Español, Atlanta, Flandria og Victoriano Arenas – samt internationale partnerskaber med Girondins de Bordeaux (Frankrig) og Carabobo FC (Venezuela).
Organisation og ledelse
Klubben ledes af en valgt bestyrelse. I 2022 overtog Luis Chebel præsidentposten efter Nicolás Russo, der stod i spidsen under både mesterskaber og stadionmodernisering. Internt opererer fem politiske grupperinger, der for tiden styrer i et fælles koalitions-format for at sikre kontinuitet i økonomi, infrastruktur og talentudvikling.
Fremtidsperspektiver
Lanús’ strategi er fortsat at kombinere en stærk lokal forankring, et akademi med dokumenteret gennemslagskraft (Valeri, Blanco, Acosta, Pizarro m.fl.) og en sund økonomisk model, hvor spillersalgsindtægter reinvesteres i anlæg og breddesport. Med deltagelse i Copa Sudamericana 2024 og et moderniseret stadion — samt en IFFHS-ranking, der tidligere har placeret klubben som verdens fjerdebedste — har Lanús både de sportslige og institutionelle redskaber til at bevare sin plads blandt Argentinas mest stabile og respekterede klubber.
Dermed fortsætter fortællingen om “El Granate”: en klub, der trods gentagne kriser har formået at genopfinde sig selv, og som i dag står som et førende eksempel på, hvordan idræt, uddannelse og lokalsamfund kan gå hånd i hånd i det 21. århundredes fodboldlandskab.
