Atlético Tucumán
Grundlagt: 1902
Liga: Liga Profesional Argentina
Placering: #16
Hjemmebane
Estadio Monumental Presidente José Fierro
25 de Mayo 1351 y República de Chile, Barrio Norte, San Miguel de Tucumán, Provincia de Tucumán
Kapacitet: 35200
Overflade: Græs
Atlético Tucumán Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Atlético Tucumán i år.
Atlético TucumánFærdigspillede Kampe
Runde 16
Club Atlético Lanús
Runde 15
Atlético Tucumán
Runde 14
Independiente
Runde 13
Atlético Tucumán
Runde 12
Instituto AC Córdoba
Runde 11
Atlético Tucumán
Runde 10
Vélez Sarsfield
Runde 9
Atlético Tucumán
Runde 8
Newell’s Old Boys
Runde 7
Gimnasia La Plata
Runde 6
Atlético Tucumán
Runde 5
Sarmiento Junín
Runde 4
Atlético Tucumán
Runde 3
Deportivo Riestra
Runde 2
Atlético Tucumán
Runde 1
Atlético Tucumán
Atlético Tucumán Stillinger
Her kan du se Atlético Tucumáns Liga Profesional Argentina stilling. Atlético Tucumán ligger lige nu på 16 plads i Liga Profesional Argentina stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Estudiantes de La Plata
|
3 | 2 | 0 | 1 | 3 | 2 | 1 | 6 |
|
| 2 |
Barracas Central
|
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 6 |
|
| 3 |
Central Córdoba de Santiago del Estero
|
3 | 1 | 2 | 0 | 3 | 2 | 1 | 5 |
|
| 4 |
Unión Santa Fe
|
3 | 1 | 2 | 0 | 2 | 1 | 1 | 5 |
|
| 5 |
Independiente Rivadavia
|
3 | 1 | 1 | 1 | 4 | 2 | 2 | 4 |
|
| 6 |
Belgrano Córdoba
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 1 | 2 | 4 |
|
| 7 |
Defensa y Justicia
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 8 |
Newell’s Old Boys
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
| 9 |
Tigre
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
| 10 |
Banfield
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 4 |
|
| 11 |
Racing Club de Avellaneda
|
3 | 1 | 0 | 2 | 1 | 2 | -1 | 3 |
|
| 12 |
Huracán
|
3 | 1 | 0 | 2 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
| 13 |
Argentinos Juniors
|
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
| 14 |
Boca Juniors
|
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
| 15 |
Aldosivi
|
3 | 0 | 2 | 1 | 0 | 2 | -2 | 2 |
|
Atlético Tucumán Spillere sæsonen 2025
Her er alle 32 spillere på Atlético Tucumáns hold i 2025, til både Liga Profesional Argentina og andre turneringer som Atlético Tucumán er med i:
Matías Mansilla
Goalkeeper
Trøje #12
Juan Quiroga
Goalkeeper
Trøje #12
Patricio Albornoz
Goalkeeper
Trøje #13
Tomás Durso
Goalkeeper
Trøje #25
Matías Santos
Defender
Trøje #3
M. Villa
Defender
Trøje #3
Damián Martínez
Defender
Trøje #4
Gianluca Ferrari
Defender
Trøje #6
M. Ortiz
Defender
Trøje #13
Ramiro Paunero
Defender
Trøje #15
Gonzalo Brandán
Defender
Trøje #16
Ignacio Galván
Defender
Trøje #18
C. Ferreira
Defender
Trøje #20
Luciano Vallejo
Defender
Trøje #26
Juan Infante
Defender
Trøje #32
Miguel Brizuela
Defender
Trøje #33
Adrián Sánchez
Midfielder
Trøje #5
Guillermo Acosta
Midfielder
Trøje #8
Renzo Tesuri
Midfielder
Trøje #18
Lautaro Godoy
Midfielder
Trøje #24
Kevin López
Midfielder
Trøje #30
Ezequiel Godoy
Midfielder
Trøje #37
Kevin Ortiz
Midfielder
Trøje #45
Mateo Bajamich
Attacker
Trøje #9
Franco Albanell
Attacker
Trøje #10
Ramiro Rodríguez
Attacker
Trøje #22
Nicolás Laméndola
Attacker
Trøje #23
Leandro Díaz
Attacker
Trøje #27
Carlos Auzqui
Attacker
Trøje #28
L. Cabrera
Attacker
Trøje #29
Marcelo Estigarribia
Attacker
Trøje #31
Mateo Coronel
Attacker
Trøje #37Atlético Tucumán Historie og Info
Club Atlético Tucumán – oftest blot omtalt som Atlético Tucumán eller i hjemprovinsen ganske enkelt Atlético – udgør et af de mest traditionsrige, folkelige og sportsligt betydningsfulde navne i det argentinske fodboldunivers uden for Buenos Aires-området. Klubben fra San Miguel de Tucumán, der blev stiftet i 1902 som den første egentlige fodboldinstitution i det nordlige Argentina, har i dag skrevet sig ind i historien med en enestående række lokale mesterskaber, to sammenhængende oprykninger til landets højeste liga, en national pokaltitel fra 1960 og flere bemærkelsesværdige internationale bedrifter, herunder en historisk kvartfinale i Copa Libertadores 2018.
Atlético er et multikulturelt sportskollektiv med rødder i både britisk og tucumansk borgerånd, og klubben tilbyder fortsat aktiviteter fra basketball og håndbold til futsal, svømning og kvindefodbold. Men fodboldholdet er institutionens bankende hjerte, og siden debuten i Primera Divisións Nacional-turnering i 1973 har ”El Decano” – et kælenavn, der udspringer af klubbens status som regionens ældste – sat sit tydelige præg på den nationale debat med intense lokalopgør, fulde tribuner, spektakulære oprykninger og en særdeles loyalt rejsende fanbase, der ofte beskrives som den største i det argentinske indland.
Hjemkampe spilles på det ikoniske Estadio Monumental José Fierro, der ved åbningen i 1922 blev kaldt Grand Stadium og siden har været udbygget til i dag godt 35 000 pladser. Netop stadionets bankende atmosfære, klubbens albiceleste stribede trøje – den første af sin slags i argentinsk fodboldhistorie – og en række markante resultater har gjort Atlético Tucumán til et referencepunkt, når man taler om sportens udbredelse i det nordvestlige Argentina.
Historie
Grundlæggelse og de første skridt (1902-1910)
Den 27. september 1902 mødtes en gruppe engelske immigranter og lokale notabiliteter i en gammel villa på Rivadavia-gaden 139 i det centrale San Miguel de Tucumán. Under parolen ”¡Arriba los corazones!” underskrev bl.a. Agenor Albornoz, Cecil Hill, José Fierro, Tomás Barber, Manuel Pérez, Percy Hill, J.A. Beaumont og Claude Hill stiftelsesdokumentet, som markerede begyndelsen på Club Atlético Tucumán. Allerede året efter, den 9. juli 1903, spillede holdet sin første dokumenterede kamp – en 3-1-sejr over Club Atlético Salteño – iført en hvid skjorte med vertikale lyseblå bånd, inspireret af de nationale farver. Dermed blev Atlético det første argentinske hold, der bar den nu ikoniske albiceleste stribede dragt.
Institutionalisering, første titler og det tidlige clásico (1911-1920)
I 1911 sikrede klubben sig provinsens Liga de Clubes de Football og spillede samtidig det første ud af efterhånden 284 registrerede clásico tucumano mod San Martín; Atlético vandt 2-0, og blot få uger senere fulgte den største derbysejr i historien med 10-0. Frem mod 1920 indsamlede Atlético yderligere regionale laurbær, bl.a. Copa Centenario, ligesom man allerede i 1915-1917 havde sat sig på tre sammenhængende mesterskaber i Liga Tucumana de Football.
Stadionets indvielse og konsolidering i 1920’erne
Under præsident Isauro Silva åbnede klubben 21. maj 1922 sit nye hjemmebaneanlæg, placeret mellem gaderne 25 de Mayo, Chile, Laprida og Bolivia. Det mægtige betonskub stod som regionens største og mest moderne, og åbningskampen mod Racing Club endte 1-1 foran omkring 10 000 tilskuere. I løbet af mellemkrigsårene fulgte en række udbygninger og en bemærkelsesværdig to måneder lang turné i Bolivia og Peru i 1929, mens prominente spillere som Donato Penella og Leónidas Van Gelderen begyndte at tegne klubbens sportslige identitet.
Rekordserien i 1950’erne og national triumf i 1960’erne
Mellem 1957 og 1964 blev Atlético årsmester i Liga Tucumana otte år i træk – et fortsat argentinsk rekordfænomen. Kulminationen kom 30. januar 1960, da holdet under træner Roberto Santillán vandt Campeonato de Campeones de la República Argentina. Efter bl.a. sejre over Los Andes (4-3) og Sportivo Belgrano (2-1) blev El Quequén fra Tres Arroyos slået efter straffespark, og mere end 100 000 tucumanos fejrede heltene ved hjemkomsten.
De nationale turneringer i 1970’erne – højdepunktet 1979
Med kvalifikation til Torneo Nacional 1973 blev Atlético regelmæssig deltager i AFA’s store nationale mesterskab (1973-76, 1978-81 og 1984). Den mest mindeværdige udgave kom i 1979, hvor træner Rogelio Domínguez førte holdet til semifinalen. Undervejs besejrede man bl.a. Maradonas Argentinos Juniors på neutral bane, og den endelige tredjeplads – kun overgået af River Plate og Unión – står som den bedste placering for et nordargentinsk hold i højeste række.
Unge talenter og strukturreformer i 1980’erne
I 1980’erne blomstrede en ny generation med profiler som Julio Barreto og Luis Reartez. Efter AFA’s ligareform opnåede klubben i 1987 igen avancement, da man vandt Torneo del Interior og dermed rykkede op i den nystiftede Primera B Nacional.
Oprykningsjagt og modgang i 1990’erne
1990’erne bød på flere næsten-oplevelser i kampen om adgang til Primera División: vicemesterskab i 1990-91, semifinaler i 1995-96 og 1998-99, altid baseret på angrebsprofiler som Walter Jiménez, Alfredo Zelaya og Adrián Czornomaz. Trods attraktiv fodbold udeblev oprykningen, og i 2002 ramte klubben sin første nedrykning til tredjebedste niveau, Torneo Argentino A.
Fald, seks år i Argentino A og genkomst (2002-2008)
I seks sæsoner (2002-08) kæmpede Atlético mod geografisk udstrakte rejser og sportslig pres. 188 kampe kastede 98 sejre af sig, og profiler som Marcelo Zerrizuela (49 mål) samt de flittige Héctor López og Fabián Lazarte holdt fanen højt. Vendepunktet kom i 2007-08, da Jorge Solari førte holdet til mesterskabet efter straffesejr mod Racing de Córdoba.
Dobbelte oprykninger og tilbagevenden til toppen (2008-2010)
Med Héctor Rivoira på bænken og spillere som Luis Miguel Rodríguez og Lucas Ischuk fortsatte triumfmarchen. I 2008-09 blev Primera B Nacional vundet med seriens topscorer og færrest indkasserede mål, og Atlético skrev historie som første argentinske klub med to på hinanden følgende oprykninger som divisionsvinder. Debutsæsonen 2009-10 i Primera División blev dog kortvarig og endte med nedrykning efter blot ét år.
Konsolidering og international debut (2011-2017)
Tilbage i B Nacional fandt klubben gradvist fodfæste, og efter mesterskabet i 2015 under Juan Manuel Azconzábal blev den permanente tilbagevenden til øverste række en realitet. En 5.-plads i sæsonen 2016 gav adgang til Copa Libertadores 2017 – første internationale optræden for et hold fra både Tucumán og hele det nordlige Argentina.
Fra Quito-brag til Libertadores-kvartfinale (2017-2020)
I februar 2017 skabte Atlético global overskriftsstof, da holdet på grund af flyforsinkelse ankom få minutter før kickoff mod El Nacional i Quito og tvunget til at låne Argentinas U20-landsholds trøjer alligevel vandt 1-0 efter sen scoring af Fernando Zampedri. Turneringen sluttede i gruppespillet, men overgangen til Copa Sudamericana bød på ottendedelsfinale mod Independiente. Samme år nåede klubben finalen i Copa Argentina (1-2 mod River Plate) og kvalificerede sig dermed direkte til Libertadores 2018, hvor man i første forsøg nåede helt til kvartfinalen og slog Atlético Nacional ud undervejs. Endnu en kvalifikation fulgte i 2020-udgaven.
Meritter og trofæer
Nationale titler og ligaer
| Turnering | Sejre | Sæson(er) |
|---|---|---|
| Copa de Campeones de la República Argentina | 1 | 1959-60 |
| Primera B Nacional | 2 | 2008-09, 2015 |
| Torneo Argentino A | 1 | 2007-08 |
| Torneo del Interior | 1 | 1986-87 |
Regionale mesterskaber (udpluk)
- Federación Tucumana de Fútbol: 21 titler mellem 1920 og 1975.
- Liga Tucumana: 7 titler, heraf den unikke otte-års guldserie 1957-64 (årlige finaler).
- Torneo de Competencia og Campeonato de Honor bidrager med yderligere over 20 trofæer.
Rekorder og milepæle
Atlético er fortsat den eneste klub fra det argentinske indland, der har nået en Libertadores-kvartfinale (2018) som indirekte AFA-medlem, og holdet var det første til at vinde to på hinanden følgende divisionstitler og dermed springe fra tredjebedste niveau til Primera División på blot to sæsoner (2007-09). I 2018 rangerede IFFHS klubben som nr. 17 i verden og femte blandt argentinske hold.
Stadion og faciliteter
Estadio Monumental José Fierro
Anlægget, tegnet af den spanske arkitekt José Graña og indviet 21. maj 1922, var det første stadion i Tucumán med tagkonstruktion og øvre tribune. Kapaciteten er efter flere moderniseringer vokset til omkring 35 000, og banen er kendt som ”La Bombonera del Norte” takket være den stejle, intime akustik. På dette græstæppe har legender som Pelé (1966), Diego Maradona og klubikonerne Rafael Albrecht og Ricardo Julio Villa optrådt.
Komplejo Polideportivo José Salmoiraghi
Trænings- og ungdomsanlægget i Ojo de Agua, åbnet 1969 og opkaldt efter en historisk præsident, huser såvel herre- og kvindefodbold som tennis, hockey og svømning.
Nye grunde i San Andrés
I 2018 erhvervede klubben 20 ha til et fremtidigt eliteakademi. Arbejder blev igangsat i juni 2019, men projektet står fortsat ufuldendt.
Identitet og symboler
Farver og logo
Klubbens faste farver er lyseblå og hvid – traditionen blev grundlagt i 1903 og kopieret af flere senere storklubber. Det nuværende skjold rummer tre guldstjerner til minde om titlerne 1960, 2009 og 2015.
Tilnavne
- El Decano – det ældste hold i Nordargentina.
- El Gigante del Norte – reference til klubbens størrelse og fanbase.
Trøjens udvikling og den orange episode
Ud over den klassiske albiceleste har Atlético anvendt forskellige alternativer. Mest berømt er ”den orange trøje”, der i 1993 blev trukket tilbage i pausen efter massiv tilskuerkritik og erstattet af en blå reservesættet.
Fans og kultur
Hincha, tilskuere og nationale anerkendelser
Klubbens tilhængere stammer traditionelt fra bydelene Villa 9 de Julio, Villa Urquiza og El Sifón, men har bredt sig til hele provinsen. Med gentagne udsolgte hjemmekampe og massivt følge på udebane – fx 15 000 rejsende til Mendoza ved Copa Argentina-finalen 2017 – regnes Atléticos publikum for det største i det argentinske indland.
Rivaliseringer
Clásico Tucumano
Opgøret mod San Martín har været spillet siden 1911. Statistikken omfatter 284 officielt registrerede møder med seks sejre i Atléticos favør (101-95-88). Kampene omtales som blandt landets mest passionerede.
Øvrige rivaler
- Central Córdoba (Santiago del Estero)
- Gimnasia de Jujuy
- Belgrano
- Independiente – rivalisering forstærket efter Copa Sudamericana-duellerne 2017
International deltagelse
Copa Libertadores 2017 – debuten
Efter sejre over El Nacional og Junior kvalificerede Atlético sig til Gruppe 5 med Palmeiras, Peñarol og Jorge Wilstermann. Holdet sluttede som nr. 3 (2-1-3) og blev overført til Copa Sudamericana.
Sudamericana 2017
I anden runde besejrede man Oriente Petrolero samlet 6-2 men røg ud i ottendedelsfinalen trods 1-0 hjemme mod Independiente og et 0-2-nederlag i Avellaneda.
Copa Libertadores 2018 – historisk kvartfinale
| Gruppe C | Point |
|---|---|
| Libertad | 13 |
| Atlético Tucumán | 10 |
| Peñarol | 9 |
| The Strongest | 6 |
Oktavfinale: 2-0 hjemme og 0-1 ude mod Atlético Nacional. Kvartfinale: 0-2 og 0-4 mod Gremio.
Copa Libertadores 2020
Holdet eliminerede The Strongest i anden kvalrunde men tabte tredje runde til Independiente Medellín.
Statistikker og rekorder
Placering i historisk Primera-tabel
Atlético indtager 32. plads med 420 point efter 352 kampe (123-105-124).
Serier og milepæle
- Uovertruffen lokal mesterskabsrække 1957-64.
- 32 på hinanden følgende hjemmebanekampe uden nederlag i nyere tid.
- Første argentinske hold til at vinde en officiel kamp i La Paz siden 1969 (The Strongest 2018).
Største sejre og nederlag
| Kategori | Resultat | Turnering/Sæson |
|---|---|---|
| Største sejr i Primera | 7-1 vs Atlanta | Nacional 1974 |
| Største sejr i B Nacional | 6-0 vs Los Andes | 1989 |
| Største sejr internationalt | 3-0 vs The Strongest | Libertadores 2018 |
| Største nederlag i Primera | 0-5 vs Tigre | 2016 |
| Største nederlag internationalt | 0-4 vs Gremio | Libertadores 2018 |
Spillere og trænere
Nuværende førsteholdstrup (juni 2025)
Listen baserer sig på den seneste officielle registrering pr. 12. juni 2025. Flag angiver landsholdstilhørsforhold under FIFA’s regler.
Koryfæer og kultspillere
- Rafael Albrecht – landsholdsforsvarer fra 1960’erne.
- Ricardo Julio Villa – offensiv kraft i 1970’erne før skifte til Racing og Tottenham.
- Julio Barreto & Luis Reartez – målslugere i 1980’erne.
- Luis Miguel Rodríguez ”El Pulga” – moderne ikon og topscorer ved flere oprykninger.
Målrekorder
Marcelo Zerrizuela er klubbens mest scorende i Torneo Argentino A (49 mål), mens Luis Miguel Rodríguez fører an i nyere tid med topscorertitler i både Primera B Nacional og Copa Sudamericana.
Træneroverblik (udpluk)
| Periode | Træner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 2006-08 | Jorge Solari | Frembragte oprykningen 2008 |
| 2008-09 | Héctor Rivoira | Mester i B Nacional med 16 kampe uden nederlag |
| 2017-21 | Ricardo Zielinski | Stabil Primera-placering og kvartfinale Libertadores |
Ungdoms- og kvindefodbold
Divisiones Inferiores
Atlético vandt AFA’s nationale Copa Competencia for 9. division i 2014 – første tucumanske klub til at løfte en sådan pokal.
Kvindeholdet
Deltager i Liga Tucumana med voksende succes og fungerer som vigtig rekrutteringskanal til provinsens repræsentative udvalgte.
Andre sportsgrene
Klubben råder over hold i basketball, håndbold, futsal, volleyball, svømning og hockey, hvilket understreger dens karakter som flerstrenget social institution.
Ledelse og organisation
Bestyrelsesperiode 2022-2025
Den nuværende kommission blev indsat 6. september 2024 og viderefører linjen med økonomisk konsolidering og investering i ungdomsarbejde.
Præsidenternes kronologi
Fra første præsident Agenor Albornoz over langtidstjenende José Fierro (1908-1921) til nyere formænd har klubben været præget af kontinuitet i lokal forankring og uafhængighed af de store Buenos Aires-interesser.
Atlético Tucumán i populærkulturen
Fodboldspil
- PES-serien: Licenseret fra 2017-udgaven og fremefter.
- FIFA-serien: Vindeblev licenseret første gang i FIFA 17 og har siden figureret hvert år.
Perspektiver
Med en plads blandt de mest etablerede hold uden for Argentinas traditionelle magtcentre og et fanfundament, der fylder både det Monumentale stadion og landets motorveje, står Atlético Tucumán fortsat som en væsentlig aktør i kampen om at demokratisere argentinsk topfodbold geografisk. Udbygningen af træningsfaciliteterne i San Andrés anses for essentiel i bestræbelserne på at fastholde ungdomstalenter i provinsen, mens de seneste sæsoners stabile præstationer har skabt et sportsligt udgangspunkt, der igen kan bære drømmen om at vende tilbage til kontinental knockout-faser.
Klubbens historie viser en sjælden modstandskraft: fra pionerrolle i begyndelsen af 1900-tallet, over rekordlange regionale dominansperioder og dybe sportslige fald, til modernisering og en plads i det internationale rampelys. Atlético Tucumán fungerer således ikke kun som et fodboldhold, men som et kulturelt symbol for hele det nordlige Argentina – et symbol på, at passion, sammenhold og lokalt engagement kan bryde selv de mest etablerede hierarkier.
Med andre ord: så længe de albiceleste striber vajer over Monumental José Fierro, vil ”El Decano” fortsætte med at skrive nye kapitler i en allerede bemærkelsesværdig klubhistorie.