Vélez Sarsfield

Vélez Sarsfield Kampe

Her kan du se kampprogrammet for Vélez Sarsfield i år.

Vélez Sarsfield Færdigspillede Kampe

Runde 16

16. Nov 15:00

Estadio José Amalfitani

Vélez Sarsfield

vs.

River Plate

15:00

Dommer: -

Runde 15

9. Nov 15:00

Estadio Juan Carmelo Zerillo

Gimnasia La Plata

vs.

Vélez Sarsfield

15:00

Dommer: -

Runde 14

2. Nov 15:00

Estadio José Amalfitani

Vélez Sarsfield

vs.

Talleres de Córdoba

15:00

Dommer: -

Runde 13

19. Oct 15:00

Estadio Eva Perón de Junín

Sarmiento Junín

vs.

Vélez Sarsfield

15:00

Dommer: -

Runde 12

12. Oct 15:00

Estadio José Amalfitani

Vélez Sarsfield

vs.

Rosario Central

15:00

Dommer: -

Runde 11

5. Oct 15:00

Estadio Guillermo Laza

Deportivo Riestra

vs.

Vélez Sarsfield

15:00

Dommer: -

Runde 10

28. Sep 20:00

Estadio Jose Amalfitani

Vélez Sarsfield

vs.

Atlético Tucumán

20:00

Dommer: -

Runde 9

21. Sep 15:00

Estadio Ingeniero Hilario Sánchez

San Martín SJ

vs.

Vélez Sarsfield

15:00

Dommer: -

Runde 8

14. Sep 15:00

Estadio Tomás Adolfo Ducó

Huracán

vs.

Vélez Sarsfield

15:00

Dommer: -

Runde 7

31. Aug 15:00

Estadio José Amalfitani

Vélez Sarsfield

vs.

Club Atlético Lanús

15:00

Dommer: -

Runde 6

25. Aug 20:00

Estadio Feliciano Gambarte

Godoy Cruz

vs.

Vélez Sarsfield

20:00

Dommer: -

Runde 5

16. Aug 23:30

Estadio José Amalfitani

Vélez Sarsfield

vs.

Independiente

23:30

Dommer: -

Runde 4

7. Aug 22:00

Estadio Pedro Bidegaín

San Lorenzo de Almagro

1–0

Vélez Sarsfield

Slut – 90+6'

Dommer: Facundo Raúl Tello Figueroa

Runde 3

26. Jul 22:00

Estadio José Amalfitani

Vélez Sarsfield

0–0

Instituto AC Córdoba

Slut – 90+7'

Dommer: Jorge Ignacio Baliño

Runde 2

19. Jul 21:45

Estadio Ciudad de Vicente López

Platense

0–0

Vélez Sarsfield

Slut – 90+7'

Dommer: Hernán Mastrángelo

Runde 1

15. Jul 00:15

Estadio José Amalfitani

Vélez Sarsfield

2–1

Tigre

Slut – 90+6'

Dommer: Sebastián Nicolás Martínez

Vélez Sarsfield Stillinger

Her kan du se Vélez Sarsfields Liga Profesional Argentina stilling. Vélez Sarsfield ligger lige nu på 16 plads i Liga Profesional Argentina stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	Barracas Central	4	3	0	1	7	5	2	9
2	Estudiantes de La Plata	4	3	0	1	5	3	2	9
3	Belgrano Córdoba	4	2	1	1	5	2	3	7
4	Defensa y Justicia	4	2	1	1	4	2	2	7
5	Central Córdoba de Santiago del Estero	4	1	3	0	4	3	1	6
6	Huracán	4	2	0	2	3	5	-2	6
7	Newell’s Old Boys	4	1	2	1	4	4	0	5
8	Argentinos Juniors	4	1	2	1	2	2	0	5
9	Unión Santa Fe	4	1	2	1	2	2	0	5
10	Independiente Rivadavia	4	1	1	2	5	4	1	4
11	Tigre	4	1	1	2	3	4	-1	4
12	Racing Club de Avellaneda	4	1	1	2	2	3	-1	4
13	Banfield	4	1	1	2	4	6	-2	4
14	Boca Juniors	4	0	3	1	2	3	-1	3
15	Aldosivi	4	0	2	2	1	5	-4	2

Vélez Sarsfield Spillere sæsonen 2025

Her er alle 51 spillere på Vélez Sarsfields hold i 2025, til både Liga Profesional Argentina og andre turneringer som Vélez Sarsfield er med i:

A. Cortez

Målmand

Trøje #0

Á. Busso

Målmand

Trøje #0

Tomás Carreño

Målmand

Trøje #1

Randall Lucas

Målmand

Trøje #12

Á. Montero

Målmand

Trøje #31

Lautaro Garzón

Målmand

Trøje #42

D. Domínguez

Forsvarer

Trøje #0

L. Cristaldo

Forsvarer

Trøje #0

Lautaro Cano

Forsvarer

Trøje #0

Emanuel Mammana

Forsvarer

Trøje #2

Elías Gómez

Forsvarer

Trøje #3

Roberto García

Forsvarer

Trøje #4

Aaron Quiroz

Forsvarer

Trøje #6

Álvaro Lagos

Forsvarer

Trøje #14

Lisandro Magallán

Forsvarer

Trøje #16

Leonel Roldán

Forsvarer

Trøje #19

Jano Gordon

Forsvarer

Trøje #21

Patricio Pernicone

Forsvarer

Trøje #23

Diego Gómez

Forsvarer

Trøje #31

Tomás Cavanagh

Forsvarer

Trøje #37

Thiago Silvero

Forsvarer

Trøje #40

Mateo Acuña

Forsvarer

Trøje #41

Isaías Andrada

Forsvarer

Trøje #43

M. Mamani

Midtbanespiller

Trøje #0

Gabriel Camargo

Midtbanespiller

Trøje #0

L. Bentos

Midtbanespiller

Trøje #0

G. Camargo

Midtbanespiller

Trøje #0

Claudio Baeza

Midtbanespiller

Trøje #5

Tomás Galván

Midtbanespiller

Trøje #8

Álvaro Montoro

Midtbanespiller

Trøje #10

Diego Contreras

Midtbanespiller

Trøje #10

Agustín Bouzat

Midtbanespiller

Trøje #26

Thiago Fernández

Midtbanespiller

Trøje #27

Rodrigo Aliendro

Midtbanespiller

Trøje #29

R. Cabral

Midtbanespiller

Trøje #30

Kevin Vázquez

Midtbanespiller

Trøje #33

Mateo Seoane

Midtbanespiller

Trøje #35

I. Gómez

Midtbanespiller

Trøje #48

B. Ramírez

Angriber

Trøje #0

Michael Rosadilla

Angriber

Trøje #7

Rodrigo Silva

Angriber

Trøje #8

Braian Romero

Angriber

Trøje #9

Matías Pellegrini

Angriber

Trøje #11

D. Godoy

Angriber

Trøje #15

A. Verón

Angriber

Trøje #17

Francisco Pizzini

Angriber

Trøje #20

Florián Monzón

Angriber

Trøje #23

Maher Carrizo

Angriber

Trøje #28

Javier Machuca

Angriber

Trøje #39

M. Arias

Angriber

Trøje #48

T. Andrada

Angriber

Trøje #50

Vélez Sarsfield Historie og Info

Club Atlético Vélez Sarsfield, som almindeligvis blot kaldes Vélez Sarsfield eller endnu kortere Vélez, er en argentinsk idrætsinstitution med base i bydelen Liniers i Buenos Aires og med fodboldholdet som sit absolutte flagskib; klubben har siden 1910 spillet en fremtrædende rolle i den nationale sportsverden og har i kraft af sine mange titler, sin unikke organisering som medlemsstyret forening og en omfattende infrastruktur udviklet sig til et referencepunkt for såvel sport, kultur som uddannelse i det vestlige Buenos Aires.

Med 11 nationale mesterskaber i Primera División, fem internationale trofæer – herunder den prestigefyldte Copa Libertadores og den efterfølgende Intercontinental Cup anno 1994 – samt to hjemlige pokalturneringer placerer klubben sig som en af de mest vindende uden for den traditionelle “fem store”-kreds i argentinsk fodbold, og den sportslige storhed er gennem årene blevet understøttet af et stærkt ungdomsarbejde, betydelige anlæg som Estadio José Amalfitani og Villa Olímpica samt en fanskare, der trofast identificerer sig som fortineros.

Nedenfor følger en dybdegående, tematisk organiseret leksikonfremstilling, der gennem talrige underafsnit sætter spot på alle kendte aspekter af Vélez Sarsfield: fra stiftelsen omkring togstationen i Floresta i 1909-1910, over den eneste nedrykning i 1940, de gyldne årtier i 1990’erne, de seneste års økonomiske og sportslige udsving, til de øvrige idrætsgrene, uddannelsesprojektet og klubbens kulturelle aftryk på hovedstadens vestegn.

Historisk overblik

Stiftelsen og de første skridt (1909-1929)

Klubbens oprindelse kan dateres til de sidste dage af 1909, hvor et regnskyl afbrød en venskabskamp nær stationen Vélez Sarsfield på Buenos Aires’ vestlige jernbanelinje; tre unge mænd – Julio Guglielmone, Martín Portillo og Nicolás Marín Moreno – søgte i læ for regnen og besluttede at formalisere deres fælles passion for fodbold ved at stifte en klub, som officielt blev proklameret 1. januar 1910 i Marín Morenos private hjem.

Det oprindelige navn var Club Atlético Argentinos de Vélez Sarsfield, mens de første dragter ganske praktisk var helt hvide. Allerede i 1912 tilsluttede klubben sig det daværende forbund, men samme år valgte ledelsen at rykke til den nydannede Federación Argentina de Football i protest mod det etablerede system – et tidligt eksempel på den handlekraft, der siden har præget institutionen. I 1913 forkortedes navnet til det nuværende, og i 1915 erhvervede man et areal i Villa Luro, hvor “canchita de la calle Basualdo” hurtigt udviklede sig til et lokalt samlingspunkt.

Farverne skiftede i 1916 til vertikale grøn-hvide-røde striber som en hyldest til de mange italienske immigranter blandt medlemmerne, og med indlemmelsen i amatørforbundet Asociación Amateurs de Football i 1919 fik Vélez adgang til den øverste række, hvor holdet sensationelt sluttede som nummer to efter syv år i lavere divisioner – den første markante sportslige bedrift i klubbens historie.

Professionalisering og konsolidering (1930-1967)

I 1931 var Vélez en af de 18 stiftende medlemmer af Argentinas første professionelle liga, Liga Argentina de Football. Samme år dukkede tilnavnet El Fortín op i dagbladet Crítica, der anerkendte den lille, men uindtagelige hjemmebane i Villa Luro som et “mini-fort”. Fra 1933 bar spillerne for første gang den hvide trøje med den blå V, som blev leveret ved et tilfælde af en sportshandler og siden har været klubbens ikoniske signatur.

Trods perioder med stærk hjemmebanestatistik og profiler som angriberen Agustín Cosso, der i 1935 blev ligaens topscorer, udeblev de store titler. Tværtimod ramte klubben sin hidtil største krise i 1940 med den første og eneste nedrykning fra den bedste række; økonomiske vanskeligheder førte endda til, at man måtte forlade Basualdo-stadionet.

Genopbygning under José Amalfitani (1941-1967)

Valget af José Amalfitani til præsident i 1941 blev et vendepunkt: klubben rykkede op igen i 1943, da en trup trænet af tidligere kaptajn Victorio Spinetto vandt Segunda División, og med anskaffelsen af jord i Liniers tog bygningen af et nyt, større hjem form. Den 22. april 1951 indviede man det cementstadion, der senere fik Amalfitanis navn og stadig er kendt som Estadio José Amalfitani.

Sportsligt nærmede Vélez sig toppen med et sølv i 1953 og tredjepladser i 1965 og 1967. Fundamentet til den første store titel var lagt.

Det første mesterskab (1968)

Under træner Manuel Giúdice kulminerede bestræbelserne i Campeonato Nacional 1968, hvor Vélez med profiler som Daniel Willington, José Luis Luna og målmanden Miguel Marín delte førstepladsen med River Plate og Racing Club. Et efterfølgende slutspil sendte “El Fortín” til tops takket være en 4-2-sejr over Racing, og med flest scorede mål blev klubben for første gang national mester.

Stabile, men uforløste år (1970-1989)

1970’erne bød på flere gode placeringer uden den afgørende triumf: et snævert tabt mesterskab i 1971, en tabt Copa-Argentina-finale i 1970 og et vice­mesterskab i 1979, der dog gav debut i Copa Libertadores 1980. Stadionet blev i 1978 udbygget som en af VM-arenaerne, og socialt investerede klubben i et polideportivo, der i 1977 åbnede dørene for mange nye sportsgrene.

Årtiet efter karakteriseredes af store infrastruktur-projekter og sportslig fremgang – eksempelvis andenpladsen i Campeonato Nacional 1985 med Jorge Comas som topscorer – men de helt store pokaler lod vente på sig.

Guldalderen: 1990’erne

Vendepunktet kom med ansættelsen af klubbens egen målkonge Carlos Bianchi som cheftræner i december 1992. Allerede i Clausura 1993 blev Vélez mester, og det indledte en enestående periode med i alt ni officielle titler på otte år:

• Tre ligaer (Clausura 1993, Apertura 1995, Clausura 1996)
• Copa Libertadores 1994
• Intercontinental Cup 1994 – 2-0 over AC Milan i Tokyo
• Copa Interamericana 1996
• Supercopa Sudamericana 1996 (ubesejret)
• Recopa Sudamericana 1997
• Clausura 1998 under Marcelo Bielsa

Særligt 1994 står som kulminationen: Libertadores-triumf over São Paulo efter straffesparkskonkurrence og den efterfølgende sejr mod europamestrene fra Milan gav klubben status som verdensmester – en eksklusiv liga af blot 30 klubber.

Det nye årtusinde: overgang og genfødsel (2000-2013)

Finansielle problemer prægede de første år i det 21. århundrede, men med Miguel Ángel Rus­sos mesterskab i Clausura 2005 og Ricardo Garecas trænerperiode (2009-2013) vendte succeserne tilbage: fire liga­titler – Clausura 2009, Clausura 2011, Inicial 2012 samt Superfinal 2012-13 – og den første nationale supercup i 2013 cementerede Vélez’ position som et af landets mest vindende hold uden for “los cinco grandes”.

Krisen, overlevelsen og den nyeste titel (2014-2025)

Efter 2014 ramte en ny økonomisk-sportslig krise: gælden steg til næsten 200 millioner argentinske pesos, og fem trænere røg ud på 15 måneder. Valget af Sergio Rapisarda til præsident i 2017 stabiliserede organisationen, og med Gabriel Heinze ved roret undgik man nedrykning og nåede semifinaler i Copa Sudamericana 2020 og Copa Libertadores 2022.

I 2023 tog Fabián Berlanga over som præsident, ansatte Gustavo Quinteros og kunne allerede i december 2024 fejre klubbens 11. ligaguld – ovenikøbet uden nederlag hjemme på Amalfitani og med den stærkeste defensiv i turneringen. Sæsonen kastede desuden to pokalsølv af sig (Copa Argentina og Copa de la Liga).

Klubstruktur og ledelse

Foreningsmodel

Vélez Sarsfield er siden stiftelsen organiseret som en asociación civil sin fines de lucro; ejerskabet ligger hos medlemmerne (socios), der via kontingent og billetkøb finansierer driften. Antallet af stemmeberettigede overstiger 50.000, og ved større sportslig medvind har medlems­tallet flere gange passeret 70.000.

Præsidenter og bestyrelse

Stadion og faciliteter

Estadio José Amalfitani

Vélez’ hjemmebane, indviet 22. april 1951, har i dag en kapacitet på 49.540 tilskuere og er opført i armeret beton på adressen Juan B. Justo 9200. Stadionet har været ramme om VM-kampe i 1978, adskillige landsholdskampe samt hundredvis af koncerter – alt sammen uden at fjerne det folkelige kælenavn El Fortín.

Villa Olímpica

På et 18 hektar stort område råder klubben over to træningsbaner, hotel- og rehabiliteringsfaciliteter til førsteholdet, styrketræningslokaler og et moderne hydroterapicenter – et væsentligt omdrejningspunkt for klubbens satsning på egne talenter.

Polideportivo og uddannelse

Siden 1977 har Polideportivo-komplekset rummet alt fra atletikbane og svømmestadion til volleyball- og basketballarenaen Ana Petracca. I tilknytning hertil driver klubben Instituto Dr. Dalmacio Vélez Sarsfield med børnehave, grundskole, gymnasium og læreruddannelse, anerkendt med Ibero-amerikanske priser i 2007-2009.

Identitet og symboler

Tilnavn og hymne

Tilnavnet El Fortín stammer fra 1932, hvor dagbladet Crítica sammenlignede den uindtagelige hjemmebane i Villa Luro med et fæstningsværk. Siden har både stadionet, klubben og fansene (fortineros) taget navnet til sig. Klubhymnen “Dale Vélez” blev komponeret i 1943 af José Fernández (tekst) og Miguel Padula (musik) og genindspillet i 2011 af rock­sangeren Adrián Otero.

Våbenskjoldet

Efter flere tidligere varianter med italienske trikolore-striber blev det nuværende skjold med blå V på hvid baggrund indført i 1945. Siden 1994 krones det af en gylden stjerne, der symboliserer Intercontinental-sejren.

Uniformudvikling

Nutidens første­sæt er uforandret siden 1933, mens et blåt andensæt med hvid V og et historisk tricolore-tredjesæt hædrer klubbens rødder. Målmændene har skiftende, ofte farverige dragter – fuchsia, sort eller grå, som eksempler.

Sportslige resultater og statistikker

Nationale titler

Internationale titler

Udvalgte rekorder

• Største sejr i ligaen: 11-0 mod Huracán de Ingeniero White (1968).
• Største nederlag: 0-7 mod Estudiantes LP (1951).
• Længste ubesejrede serie: 19 kampe (april-august 1998).
• Flest kampe for klubben: Fabián Cubero, 550+.
• Flest mål: Carlos Bianchi, 206.
• Mest scorende målmand i argentinsk fodbold: José Luis Chilavert, inkl. hattrick.

Samlet turneringsstatistik

Vélez har deltaget 94 sæsoner i Primera División siden 1931 og har været uafbrudt i rækken siden 1944 – den næstlængste stime i landet. Klubben har aldrig sluttet sidst. Internationalt har man optrådt i 36 CONMEBOL/FIFA-turneringer til og med 2025, hvilket placerer “El Fortín” som nummer fem blandt argentinske klubber på dette område.

Rivaliseringer

Clásico del Oeste

Den ældste og mest traditionsrige rival er Ferro Carril Oeste, blot få kilometer øst for Liniers. Siden første officielle møde i 1920 er der spillet 155 kampe (status 2019): Vélez har vundet 61, Ferro 48, 46 er endt uafgjort. Siden 2000 har rivalopgøret dog ligget stille, fordi Ferro ikke har været i Primera.

Lokale og nyere rivaler

• Nueva Chicago – naboskab opdelt af Avenida Emilio Castro.
• All Boys – afstand få kilometer; betegnes ofte som “barrio-clásico”.
• Argentinos Juniors – geografisk nærhed og næsten lige mange titler.
• San Lorenzo, Huracán og Estudiantes – rivalisering om betegnelsen “det sjette grande”.

Spillere og talentudvikling

Nuværende førsteholdstrup (juli 2025)

Argentinske klubber må registrere højst seks udlændinge, hvoraf fem kan optræde i samme kamp.

Rekordspillere og topscorere

• Fabián Cubero – flest officielle kampe (>550).
• Carlos Bianchi – flest mål (206).
• Santiago Silva, Mauro Zárate, Omar Wehbe m.fl. har alle vundet topscorertitler i ligaen.

La Fábrica – ungdomsafdelingen

Vélez’ talentakademi er blandt de mest anerkendte i Argentina; navne som Diego Simeone, Nicolás Otamendi, Thiago Almada, Mauro Zárate og Lucas Pratto er blot et udsnit af de spillere, der fra teenage­årene er rykket op gennem de blå-hvide rækker og siden har slået igennem i ind- og udland. Reserveholdet spiller deres kampe i Villa Olímpica, mens de mindste årgange træner på polideportivo-baner.

Trænere gennem tiderne

Profiler med titler

Andre sportsgrene

Basketball

Siden 1954 har Vélez haft både herre- og damehold. Kvinderne er Argentinas mest vindende med ni nationale mesterskaber og sølv i Sydamerikansk klubturnering 1996; flere spillere har repræsenteret landsholdet.

Volley

Opstarten skete i 1956; herrerne har fem metropolitane ligaer, damerne en national titel. I 2022 rykkede dameholdet ud efter budgetnedskæringer.

Øvrige aktiviteter

Klubben er aktiv i base­ball (mestre 2014), håndbold, hockey på græs, atletik, cykling, svømning, gymnastik, vægtløftning, tennis og flere kampsportsgrene; dertil kommer kulturelle tilbud som sprogundervisning og dans.

Kultur, fans og idiosynkrasi

Hinchada

Vélez-publikummet har udvidet sig markant siden 1990’erne, hvor trofæerne strømmede ind. Officielle undersøgelser placerede klubben som landets sjette-mest populære i midt-nullerne, og over 70 lokale og internationale supporterklubber – fra Mar del Plata til Tel Aviv – understøtter den spredte, men loyale base. Fællesbetegnelsen er Pandilla de Liniers, dog bruges “fortineros” hyppigere om den brede fanskare.

Fejringskultur

Ved hver titel afholder klubben et “Encuentro de los campeones” på stadion, mens tilhængerne traditionelt stimler sammen omkring Amalfitani eller ved Obelisken i det centrale Buenos Aires. Den 1. januar – klubbens fødselsdag – er officielt “Día del Hincha de Vélez”, hvor tusinder mødes til fyrværkeri og korsang.

Anerkendelser og position

Internationalt ry

FIFA har optaget Vélez i sin “galeri af klassiske klubber”; IFFHS rangerede klubben som verdens tredje-bedste i 2011 og 46-bedst i perioden 1991-2009, mens konfederationen CONMEBOL i 2012 placerede de blå-hvide som sjette mest betydningsfulde argentinske klub historisk set.

Debatten om det “sjette grande”

På parametre som titler, kontinuerligt topniveaustatus og tilskuertal indgår Vélez ofte i diskussionen om at blive anerkendt som den sjette store klub i Argentina – side om side med Estudiantes, Huracán og enkelte andre. Med 18 officielle trofæer, 80+ sammenhængende sæsoner i Primera og en høj medlemsbase har “El Fortín” solide argumenter.

Palmarés – oversigt

Afsluttende bemærkninger

Fra den beskedne togstation i Floresta til den internationale scene i Tokyo og Montevideo har Vélez Sarsfield gennem 115 års historie vist en sjælden kombination af institutionel robusthed, talentudvikling og sportslig succes. Klubbens evne til at rejse sig efter kriser – hvad enten det var nedrykningen i 1940 eller de økonomiske udfordringer i 2010’erne – er tæt forbundet med medlems­demokratiet, den langvarige satsning på egne spillere og symbolværdien af El Fortín som fæstning, både bogstaveligt og i overført betydning.

Med seneste ligaguld i 2024, et stort ungdomsarbejde og investeringer i faciliteter der matcher internationale standarder, synes Vélez Sarsfield fortsat at befinde sig i et kapitel, hvor ambitionen om at høre til blandt kontinentets faste elite er intakt – og hvor fortællingen om den lille jernbane­klub, der blev verdensmester, stadig inspirerer nuværende og kommende generationer af fortineros.