Tigre

Grundlagt: 1902

Liga: Liga Profesional Argentina

Placering: #9

Hjemmebane

Estadio José Dellagiovanna

Avenida Presidente Perón 2650 esq. Guido Spano 1053, Victoria, San Fernando, Provincia de Buenos Aires

Kapacitet: 26282

Overflade: Græs

Club Atlético Tigre er en traditionsklub med dybe rødder i den nordlige udkant af Buenos Aires, hvor byen Victoria i partido San Fernando siden begyndelsen af det 20. århundrede har udgjort rammen om klubbens virke. Siden stiftelsen 3. august 1902 har Tigre – populært kaldet El Matador – været kendt for sin karakteristiske farvekombination af fransk blå og vermillionrød, for sin kompromisløse spillestil og for en lidenskabelig fanbase, der nyder status som den mest talstærke i hele Zona Norte.

Tigre Kampe

Her kan du se kampprogrammet for Tigre i år.

TigreFærdigspillede Kampe

Runde 16

16. Nov 15:00

Estadio Alberto José Armando

Boca Juniors

vs.

Tigre

15:00

Dommer: -

Runde 15

9. Nov 15:00

Estadio José Dellagiovanna

Tigre

vs.

Estudiantes de La Plata

15:00

Dommer: -

Runde 14

2. Nov 15:00

Estadio Julio César Villagra

Belgrano Córdoba

vs.

Tigre

15:00

Dommer: -

Runde 13

19. Oct 15:00

Estadio José Dellagiovanna

Tigre

vs.

Barracas Central

15:00

Dommer: -

Runde 12

12. Oct 15:00

Estadio Marcelo Alberto Bielsa

Newell’s Old Boys

vs.

Tigre

15:00

Dommer: -

Runde 11

5. Oct 15:00

Estadio José Dellagiovanna

Tigre

vs.

Defensa y Justicia

15:00

Dommer: -

Runde 10

28. Sep 15:00

Estadio Alfredo Terrera

Central Córdoba (SdE)

vs.

Tigre

15:00

Dommer: -

Runde 9

21. Sep 15:00

Estadio José Dellagiovanna

Tigre

vs.

Aldosivi

15:00

Dommer: -

Runde 8

14. Sep 15:00

Estadio José Dellagiovanna

Tigre

vs.

Talleres de Córdoba

15:00

Dommer: -

Runde 7

31. Aug 15:00

Estadio Florencio Solá

Banfield

vs.

Tigre

15:00

Dommer: -

Runde 6

24. Aug 15:00

Estadio José Dellagiovanna

Tigre

vs.

Independiente Rivadavia

15:00

Dommer: -

Runde 5

17. Aug 15:00

Estadio Presidente Juan Domingo Perón

Racing Club de Avellaneda

vs.

Tigre

15:00

Dommer: -

Runde 4

8. Aug 22:00

Estadio José Dellagiovanna

Tigre

vs.

Huracán

22:00

Dommer: -

Runde 3

26. Jul 00:15

Estadio 15 de Abril

Unión Santa Fe

0–0

Tigre

Slut – 90+7'

Dommer: Brian Ferreyra

Runde 2

20. Jul 19:45

Estadio José Dellagiovanna

Tigre

2–1

Argentinos Juniors

Slut – 90+5'

Dommer: Sebastían Zunino

Runde 1

15. Jul 00:15

Estadio José Amalfitani

Vélez Sarsfield

2–1

Tigre

Slut – 90+6'

Dommer: Sebastián Nicolás Martínez

Tigre Stillinger

Her kan du se Tigres Liga Profesional Argentina stilling. Tigre ligger lige nu på 9 plads i Liga Profesional Argentina stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P
1	Estudiantes de La Plata	3	2	0	1	3	2	1	6
2	Barracas Central	3	2	0	1	4	4	0	6
3	Central Córdoba de Santiago del Estero	3	1	2	0	3	2	1	5
4	Unión Santa Fe	3	1	2	0	2	1	1	5
5	Independiente Rivadavia	3	1	1	1	4	2	2	4
6	Belgrano Córdoba	3	1	1	1	3	1	2	4
7	Defensa y Justicia	3	1	1	1	3	2	1	4
8	Newell’s Old Boys	3	1	1	1	3	3	0	4
9	Tigre	3	1	1	1	3	3	0	4
10	Banfield	3	1	1	1	3	4	-1	4
11	Racing Club de Avellaneda	3	1	0	2	1	2	-1	3
12	Huracán	3	1	0	2	2	5	-3	3
13	Argentinos Juniors	3	0	2	1	1	2	-1	2
14	Boca Juniors	3	0	2	1	1	2	-1	2
15	Aldosivi	3	0	2	1	0	2	-2	2

Attacker

Trøje #34

Maximiliano Zalazar

Attacker

Trøje #77

Tigre Historie og Info

I løbet af mere end et århundredes kontinuerlig aktivitet har Tigre deltaget i 59 sæsoner i den argentinske Primera División, været med til at grundlægge landets professionelle liga i 1931, vundet seks officielle mesterskaber fordelt på flere divisioner, sikret tre historiske andenpladser på øverste niveau (Apertura 2007, Apertura 2008 og Clausura 2012) og hentet sit første nationale toprækketitlen ved triumfen i Copa de la Superliga 2019. Internationalt har man skrevet klubnavnet ind i historiebøgerne med en Copa Sudamericana-finale i 2012 samt i alt seks deltagelser i CONMEBOL-turneringer.

Klubidentiteten bygger på et stærkt lokalt tilhørsforhold, en rig arv af legendariske spillere – fra Bernabé Ferreyra og Juan Marvezy til nutidens profiler – og et stadion, Estadio José Dellagiovanna, der siden 1936 har dannet ramme om utallige store øjeblikke. Tigre har overlevet skiftende økonomiske, sportslige og institutionelle udfordringer, flere ned- og oprykninger samt dramatiske rivalopgør, men står i dag igen i den argentinske elite og repræsenterer fortsat Zona Norte med stolthed.

Historisk udvikling

Stiftelsen (1902)

Den 3. august 1902 samledes tolv unge mænd – anført af José Dellagiovanna – i Partido de las Conchas med ønsket om at skabe en sportsklub. Resultatet blev Club Atlético Juventud del Tigre, der allerede få dage senere spillede sin første kamp og vandt 3-1 mod Club Atlético Las Conchas. Dellagiovanna blev klubbens første præsident, og det tidlige spillersæt bestod af blå trøjer med røde kraver samt sorte shorts og strømper.

Indmeldelse i forbundet og første storhedstid (1911-1913)

I 1911 meldte man sig ind i det argentinske fodboldforbund, og navnet blev kortet ned til Club Atlético de Tigre. Med skiftet til den rivaliserende Federación Argentina de Football i 1912 vandt klubben sin første officielle titel – División Intermedia – og sikrede oprykning til Prima División efter finalesejr på 4-2 over Vélez Sarsfield. Debuten i landets bedste række fandt sted 1. maj 1913 mod Porteño (0-0).

Rincón de Milberg-banen

Samtidig lejede Dellagiovanna et stykke jord i Rincón de Milberg ved Río Reconquista, hvor klubben spillede hjemmekampe fra 1913. Terrænet var sumpet og utilgængeligt, men de omkringliggende piletræer gav banen en unik, romantisk fremtoning – og tilnavnet Cancha del Lechero Ahogado (“den druknede mælkemand”) opstod, da historier om oversvømmelser og en mytisk ulykke bredte sig i pressen.

Amatøræraen (1913-1930)

Fast inventar i toppen

Mellem 1913 og 1930 var Tigre uafbrudt i Prima División under de skiftende organiserede amatørligaer. Klubben opbyggede et ry for offensivt spil og tiltrak tidligt store tilskuertal fra hele nordzonen, hvilket senere gav tilnavnet Los Azules del Norte.

Overgang til professionalisme (1931-1950)

Medstifter af den professionelle liga

Da Liga Argentina de Football iværksatte det første professionelle mesterskab i 1931, var Tigre én af kun atten klubber, der tog springet fra den hidtidige amatørforening. På åbningsdagen tabte man 2-4 til San Lorenzo, men leverede sæsonens første sejr mod Racing Club – Racings første nederlag i professionel sammenhæng.

Transferrekord: Bernabé Ferreyra

I 1932 solgte Tigre sin målkonger Bernabé Ferreyra til River Plate for 50.000 argentinske pesos – en verdensrekord, der stod i 17 år. Ferreyra havde over én scoring i snit pr. kamp for Tigre og blev siden et ikon i riverpladens ‘Los Millonarios’.

Copa Beccar Varela 1932

Året 1932 bød også på den hidtil bedste præstation i en national pokal, da Tigre vandt sin indledende gruppe ubesejret og kvalificerede sig til et trekantslutspil mod Racing og Boca Juniors.

Byggeplaner og nyt stadion

Efter logistiske problemer og modstand fra hovedstadsklubberne over for rejser til Rincón de Milberg besluttede ledelsen i 1935 at flytte hjemstedet til Victoria. Den 20. september 1936 blev Estadio José Dellagiovanna indviet med en venskabskamp mod Boca Juniors. Det nye anlæg kom hurtigt til at fungere som regionalt kraftcenter.

Førkrigs- og efterkrigsår (1940-1958)

Juan Marvezy – rekordskytten

1937 bragte ankomsten af Juan Andrés Marvezy, der med 116 mål i 173 kampe fortsat er klubbens mest scorende spiller. Hans topscorertitel ved Copa América 1941 blev et nationalt højdepunkt.

Oprykning og mesterskab 1945

Efter det første nedrykning nogensinde (1942) svarede Tigre igen med et suverænt mesterskab i Primera B 1945 – 128 mål på 40 kampe (3,20 i snit) er stadig en argentinsk rekord.

Mesterskab nummer to – 1953

Under præsident Mario Piotti og med Ernesto Cucchiaroni som stjerne sikrede Tigre endnu en titel i 1953 og rykkede på ny op i eliten, hvor holdet i 1955 opnåede sin bedste langturneringsplacering indtil da (6.-pladsen) og fik tilnavnet El Matador af journalisten Osvaldo Ardizzone.

Op- og nedture (1959-1990)

1967-oprykningen og 1970’ernes turbulens

Tigre rykkede igen i 1967, men faldt også hurtigt tilbage og ramte et lavpunkt i 1971 med nedrykning til tredje niveau (Primera C). Man formåede dog straks at vende retur til Primera B og vandt sensationelt mesterskabet i 1979 under sportsdirektør Juan Carlos Lorenzo.

Tilskuermagnet i 1980’erne

Trods sportslige udsving forblev Tigre et af de mest seværdige mandskaber i den næstbedste række. Kampen mod nedrykkede San Lorenzo i 1982 trak over 70.000 tilskuere på Estadio Monumental – et stadig gældende publikumsrekordtal for divisionsfodbold i Argentina.

Institutionelle kriser og fornyet håb (1991-2005)

Fald til Primera B Metropolitana

En økonomisk vanskelig periode kulminerede med endnu en nedrykning i 1991. Men Tigre bevarede sit store opbakningspotentiale, og 1994- og 1995-sæsonerne bød på dramatisk oprykningsspil – først uden held, siden med triumf efter playoff-sejr over Argentino de Rosario.

”Giganten vågner” – Caruso Lombardi-æraen

Ricardo Caruso Lombardi overtog i 2003 og kaldte klubben en sovende gigant. Med et talentfuldt mandskab sikrede Tigre to mesterskaber i sæsonen 2004-05 og rykkede op i Nacional B med rekordhøje 93 point.

Tilbage til Primera División (2007)

Diego Cagna skriver historie

Efter Caruso Lombardis afgang førte den debuterende træner Diego Cagna Tigre til oprykning via et reduceret slutspil og to legendariske sejre over rivalerne Chacarita, Platense og til sidst Nueva Chicago. Optakten blev overskygget af fanvold, der kostede en tilskuer livet, men på banen leverede Tigre glansnumre.

Subtop og rekorder (Apertura 2007)

I sin første elitesæson siden 1980 kæmpede Tigre sensationelt med om guldet og sluttede to point efter Lanús. Sejren på 4-1 over River Plate står som klubbens største hjemmetrøm i Primera-æraen.

Apertura 2008 – et mål fra trofæet

Året efter gentog Tigre bedriften, delte førstepladsen med Boca Juniors og San Lorenzo og spillede et historisk juletriangulært slutspil. Sejr over Boca med 1-0 var ikke nok til titlen, der gik til Boca på bedre målscore.

Internationale eventyr

Copa Sudamericana 2009

Debuten i sydamerikansk konkurrence kom i 2009 med avancement mod San Lorenzo i 1/16-finalen.

Den dramatiske finale 2012

Sæsonen 2012 blev ikonisk: Tigre eliminerede Argentinos Juniors, Deportivo Quito, Cerro Porteño og Millonarios inden en kaotisk finale mod São Paulo. Første kamp i La Bombonera endte 0-0; returopgøret i Morumbí blev afbrudt i pausen ved stillingen 0-2 efter voldelige sammenstød i spillertunnelen.

Libertadores-deltagelser 2013 og 2020

I 2013 kvalificerede Tigre sig via playoff mod Deportivo Anzoátegui og avancerede til ottendedelsfinalen, hvor paraguayanske Olimpia blev endestationen. I 2020 blev Tigre – som nedrykket klub – det første argentinske hold til at deltage i Copa Libertadores fra næstbedste række.

Copa de la Superliga 2019 – klubbens første toptitel

Fra første runde til finalen

Tigre eliminerede på vejen Colón, Unión og de nykårede mestre fra Racing Club, inden Atlético Tucumán blev besejret med samlet 6-0 i semifinalen. Finalen 2. juni 2019 på Estadio Mario Alberto Kempes mod Boca Juniors blev vundet 2-0 efter scoringer af Federico González og Lucas Janson. Dermed rundede klubben sit første århundrede med et trofæ i øverste kategori.

Nedrykning og lyncomeback (2019-2022)

Paradokset 2019

Samme sæson som cuptriumfen måtte Tigre tage den sure vej ned i Primera Nacional på grund af pointgennemsnittet over tre år – trods en samlet 9.-plads i ligaen.

Mesterskab i Primera Nacional 2021

Under Néstor Gorosito og med topscorer Pablo Magnín (22 mål) vandt Tigre Zona A, slog Barracas Central i finalen og sikrede endnu en oprykning. Statistikkerne sagde 18 sejre, 9 uafgjorte og blot 6 nederlag samt ligaens bedste offensiv (50 mål).

Klubidentitet

Farver

Den gængse forklaring forbinder blå og rød med kantonen Ticinos flag, eftersom schweiziskfødte Adolfo Leber i 1902 donerede de første trøjer i netop de nuværende nuancer. Kombinationen er bibeholdt lige siden, selv om trøjedesignet har varieret.

Klublogoets udvikling

1902: Blåt skjold med røde linjer og gotisk skrift “Club Atlético Juventud del Tigre”.
1930’erne: Trepuklet blå skjoldform med diagonal rød bjælke og initialerne “CA Tigre”.
1935: Rødt ligesidet trekant-logo med blå kant og bogstaverne “CAT”.
1945: Indførelsen af det nuværende T-symbol (rød T på blå baggrund).
2019: Påsat guldfarvet stjerne oven på skjoldet efter cuptriumfen.

Hymner

Den første kendte klubhymne, “Siempre avanti la juventud”, blev indspillet i 1911. Den mest benyttede i dag er “Tigre Presente” fra 1967, som spilles, når holdene går på banen i Victoria.

Trøjehistorik

Periode	Primært design	Bemærkninger
1902-1910	Blå trøje, rød krave	Oprindelig “Juventud del Tigre”-model
1911-1919	Blå/røde lodrette striber	Deles med San Lorenzo indtil AAmF-reglement ændres
1940’erne	Blå trøje, rød horisontal bånd	Designet, der siden blev klassisk
1960	Blå/røde horisontale striber	Inspireret af Sampdoria – doneret af Cucchiaroni
1983-nutid	Blå med rød brystbånd	Indskrevet i klubbens vedtægter i 1990’erne

Leverandører gennem tiden har bl.a. været Adidas, Le Coq Sportif, Topper, Diadora, Kappa og senest Joma.

Stadioner og faciliteter

Cancha del Rincón de Milberg (1913-1935)

Banen på gaden Rocha var kendt for et vanskeligt underlag og de spektakulære piletræer. Adgangen krævede to broovergange og en længere gåtur, hvilket skræmte mange modstandere og gav hjemmeholdet forskrækkelsesfordel.

Estadio José Dellagiovanna

Grundstenen lagt 29. december 1935.
Officiel åbning 20. september 1936 (venligkamp mod Boca Juniors).
Første turneringskamp 27. september 1936 mod Independiente.
Kapacitet i dag: ca. 26.000.
Stadionet har gennemgået talrige renoveringer: første betontribune 1955, overdækket hovedtribune 1956, nye lysmaster 1983, fuldendt betonring 2006 og løbende modernisering af presse- og spillerfaciliteter.

Fan-kultur, rivaliseringer og venskaber

La Barra del Matador

Tigres organiserede fanfraktion har historisk været kendt som La Barra del Matador eller tidligere La Barra del Canal og Los Cascadores. Klubben trækker fortsat de største tilskuertal i Zona Norte.

Primære rivaler

Platense – “Clásico de la Zona Norte”. Rivaliseringen går tilbage til 1916-opgøret i Rincón de Milberg og er fortsat intens.
Chacarita Juniors – spændingerne eskalerede efter en voldelig kampserie i 1983.
Desuden eksisterer rivalitet med Quilmes, Nueva Chicago og Almirante Brown.

Venskaber

Klubbens mest markante fanalliance er med Deportivo Morón (siden 1975). Derudover er der gode relationer til Excursionistas, Güemes (SdE) og, internationalt, Independiente Medellín.

Statistik og meritter

Officielle titler

År	Konkurrence	Resultat
1912	División Intermedia	Mester
1945	Primera B	Mester
1953	Primera B	Mester
1979	Primera B	Mester
2004-05	Primera B Metropolitana	Apertura + Clausura = samlet mester
2019	Copa de la Superliga	Mester
2021	Primera Nacional	Mester

Finaler og andenpladser

Subcampeón Primera División: Apertura 2007, Apertura 2008, Clausura 2012.
Copa Beccar Varela 1932: trekantsfinale.
Copa de la Liga Profesional 2022: finaledeltager.
Trofeo de Campeones 2019: finaledeltager.
Copa Sudamericana 2012: vicemester.

Internationale kampe

Turnering	Udgaver	Bedste resultat
Copa Sudamericana	2009, 2012, 2015, 2023	Finale 2012
Copa Libertadores	2013, 2020	Ottendedelsfinale 2013

Udvalgte klubrekorder

Største sejr i Primera: 7-1 mod Platense (1929).
Største nederlag: 1-11 mod Boca Juniors (1942).
Længste ubesejrede periode: 22 kampe (november 2004 – august 2005).
Flest mål i en sæson: 128 (1945).
Mest scorende spiller: Juan Marvezy (116 mål).
Flest officielle kampe: Martín Galmarini (393 pr. 2024).

Profiler og legender

Ikoniske spillere

Bernabé Ferreyra – historisk rekordtransfersum til River Plate i 1932.
Juan Marvezy – 116 mål, Copa América-topscorer 1941.
Tucho Méndez – trefoldig Copa América-vinder.
Héctor de Bourgoing – del af den berømte 1955-offensiv.
Carlos Luna – eneste spiller med scoringer i seks forskellige officielle turneringer for Tigre.
Desuden navne som Roque Olsen, René Pontoni, Miguel Rugilo, Román Martínez, Leandro Lázzaro, Lucas Menossi, Walter Montillo og Mateo Retegui.

Bidrag til det argentinske landshold

Tigre har løbende leveret spillere til den nationale trup: allerede i 1916 deltog Adolfo Heisinger i den første Copa América, mens Federico Gomes Gerth i 2021 blev udtaget som målmandstalent under Lionel Scaloni.

Trænere gennem tiden

José Dellagiovanna (1902-12)
Jorge Maldonado (1967)
Antonio Villamor (mesterskab 1979)
Ricardo Caruso Lombardi (2002-06 / 2010)
Diego Cagna (2006-09 / 2013)
Rodolfo Arruabarrena (2011-12)
Néstor Gorosito (2012-13 / 2019-20)
Fabían Alegre, Gustavo Alfaro, Mariano Echeverría m.fl.

Præsidenter

Periode	Navn
1902-1912	José Dellagiovanna
2005-2010	Luis San Andrés
2010-2016	Rodrigo Molinos
2016-2023	Ezequiel Melaraña
2023-	Martín Suárez

Andre sportsaktiviteter

Futsal

Tigre vandt sit første futsal-mesterskab i Primera División 1998 (Clausura) efter finalesejr over River Plate. Landstræner Matías Lucuix er produkt af klubbens futsal-akademi.

Kvindefodbold

Klubben var pioner i begyndelsen af 1960’erne med organiserede kvindeturneringer og leverede flere spillere til det argentinske verdensmesterskabshold i 1971.

Tigre i populærkulturen

Både EA Sports’ FIFA-serie og Konamis Pro Evolution Soccer har siden 2013 inkluderet Tigre med licenseret navn og klubemblem. I eFootball 2022-23 er Estadio Dellagiovanna gengivet med autentisk atmosfære.

Perspektiver

Med tilbagevenden til Primera División fra 2022-sæsonen, en moderne infrastruktur og et ungdomsakademi, der igen producerer landsholdskandidater, står Club Atlético Tigre over for muligheden for at konsolidere sig i toppen af argentinsk fodbold og forny drømmen om endnu et internationalt gennembrud. Historien viser, at klubben – trods periodiske tilbageslag – gang på gang evner at rejse sig og fastholde sin plads som det naturlige banner for fodbolden i Zona Norte.