
Sarmiento Junín
Grundlagt: 1911
Liga: Liga Profesional Argentina
Placering: #15
Hjemmebane
Estadio Eva Perón de Junín
Calle Arias y Necochea 25, Junín, Provincia de Buenos Aires
Kapacitet: 22000
Overflade: Græs

Sarmiento Junín Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Sarmiento Junín kampe i Liga Profesional Argentina i 2025 sæsonen.
Du kan både se kommende Sarmiento Junín kampe, samt de Sarmiento Junín kampe der allerede er spillet.
Sarmiento Junín Færdigspillede Kampe
Runde 16


Runde 15


Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Sarmiento Junín Spillere sæsonen 2025
Her er alle 41 spillere på Sarmiento Juníns hold i 2025, til både Liga Profesional Argentina og andre turneringer som Sarmiento Junín er med i:

L. Monza
Målmand
Trøje #0
Thyago Ayala
Målmand
Trøje #12
José Devecchi
Målmand
Trøje #25
Andrés Marsegno
Målmand
Trøje #35
Lucas Acosta
Målmand
Trøje #42
Juan Manuel Insaurralde
Forsvarer
Trøje #2
Gastón Sauro
Forsvarer
Trøje #2
Facundo Roncaglia
Forsvarer
Trøje #14
Jeremías Vallejos
Forsvarer
Trøje #17
Alex Gamaliel
Forsvarer
Trøje #21
José Tomino
Forsvarer
Trøje #27
Facundo Sandoval
Forsvarer
Trøje #32
Agustín Echecopar
Forsvarer
Trøje #34
Santiago Morales
Forsvarer
Trøje #36
Joel Godoy
Forsvarer
Trøje #39
R. Orihuela
Forsvarer
Trøje #44
Manuel García
Midtbanespiller
Trøje #5
Juan Andrada
Midtbanespiller
Trøje #6
Bryan Segura
Midtbanespiller
Trøje #7
Jonatan Gómez
Midtbanespiller
Trøje #8
Federico Paradela
Midtbanespiller
Trøje #8
Manuel Mónaco
Midtbanespiller
Trøje #11
Julián Contrera
Midtbanespiller
Trøje #19
Valentín Burgoa
Midtbanespiller
Trøje #22
E. Giménez
Midtbanespiller
Trøje #23
Agustín Molina
Midtbanespiller
Trøje #24
Carlos Rivas
Midtbanespiller
Trøje #25
Yair Arismendi
Midtbanespiller
Trøje #26
Joaquín Gho
Midtbanespiller
Trøje #28
Jhon Rentería
Midtbanespiller
Trøje #30
Gabriel Díaz
Midtbanespiller
Trøje #33
Matías Rosales
Midtbanespiller
Trøje #38
Santiago Rodríguez
Angriber
Trøje #7
P. Magnín
Angriber
Trøje #7
Lucas Pratto
Angriber
Trøje #12
L. Suhr
Angriber
Trøje #15
Iván Bravo
Angriber
Trøje #18
Franco Frías
Angriber
Trøje #20
Gastón González
Angriber
Trøje #29
Tomás Guiacobini
Angriber
Trøje #31
Brandon Márquez
Angriber
Trøje #40Sarmiento Junín Historie og Info
I den nordvestlige del af Buenos Aires-provinsen, hvor pampaslandet synes uendeligt, ligger Junín – en by, der igennem mere end et århundrede har identificeret sig med et grøn-hvidt fodboldemblem. Club Atlético Sarmiento, populært blot kaldet “El Verde”, blev grundlagt 1. april 1911 og udgør i dag et markant pejlemærke i argentinsk fodbold, ikke blot som byens ubestridte sportslige flagskib, men også som en institution, der forbinder regionens identitet, sociale liv og kulturelle stolthed med begrebet fodbold.
Klubben, der siden 1952 har været direkte tilknyttet det argentinske fodboldforbund (AFA), har igennem mere end syv årtier pendlet mellem de professionelle rækker og oplevet både euforiske opstigninger til landets øverste division og smertefulde tilbageslag til de lavere serier. De historiske højdepunkter tæller mesterskaber i anden division i 1980 og 2020 samt tre oprykninger til den eftertragtede Primera División (1980, 2014 og 2021), mens de dybe rødder i Juníns lokale Liga Deportiva del Oeste har sikret hele 23 regionale mesterskaber og skabt et enestående tilhørsforhold til byen og dens opland.
Sarmiento er således langt mere end en fodboldklub: institutionen driver et bredt tilbud af sportsgrene, råder over et af indlandsprovinsens største stadioner – det legendariske Estadio Eva Perón – og kan fremvise et landsdækkende netværk af filiales og peñas, der holder den grøn-hvide passion levende fra Mar del Plata i øst til San Martín de los Andes i sydvest. Nedenfor følger en grundig gennemgang af alle aspekter af Club Atlético Sarmiento – fra den første kamp i 1911 til den aktuelle tilværelse i den argentinske Liga Profesional.
Historisk overblik
Stiftelsen og de spæde år (1911-1932)
Initiativtagerne bag klubbens tilblivelse organiserede sig i begyndelsen under navnet Sarmiento Football Club. Navnet hyldede den argentinske statsmand og pædagog Domingo Faustino Sarmiento og rummede samtidig ambitionen om at fremme sporten i en by, der endnu ikke var domineret af fodboldkulturen. De første år gik med uformelle kampe, men i 1917 blev Liga Deportiva del Oeste stiftet, og Sarmiento vandt straks det allerførste officielle mesterskab – begyndelsen på et langvarigt herredømme i Juníns regionale liga.
Navneskift og regional dominans (1933-1950)
Den 27. januar 1933 vedtog klubbens generalforsamling navnet Club Atlético Sarmiento, som siden har været fastholdt. Perioden var præget af kontinuerlig succes i Liga Deportiva del Oeste med i alt 13 titler inden overgangen til professionalismen i 1952. Kulminationen kom i 1945, hvor klubben som repræsentant for de ikke-AFA-tilsluttede hold fra Buenos Aires-provinsen nåede kvartfinalen i den nationale Copa de la República og først dér måtte bøje sig for storklubben Boca Juniors efter et dramatisk 2-3-nederlag.
Vejen ind i det professionelle system (1952-1973)
I 1950 indledte AFA under præsident Valentín Suárez et projekt om at åbne de professionelle rækker for klubber fra provinsen. Efter en forgæves ansøgning i 1951 fik Sarmiento – bl.a. hjulpet på vej af Juníns egen Juan Ramón Duarte, bror til landets førstedame – plads i Primera B fra sæsonen 1952. Det betød farvel til den rent regionale tilværelse og startskuddet til et kompliceret fodboldmæssigt klatretogt, der i de følgende årtier skulle byde på både sportslige triumfer og smertelige nedrykninger.
De første himmelflugter og fald (1974-1982)
Under træner Héctor Silva sikrede Sarmiento sig i 1974 oprykning fra Primera C til Primera B, og blot tre år senere gentog Silva kunststykket, da klubben – igen efter en kortvarig nedrykning – rykkede op til anden division. Gennembruddet kom i 1980, hvor Sarmiento vandt Primera B og rykkede op i Primera División for første gang. I 1981 sluttede holdet på en meriterende 13.-plads ud af 18, men efter 1982-udgaven af Torneo Nacional måtte “El Verde” tilbage i anden division.
Årene i fodboldens elevator (1983-2013)
1980’ernes og 1990’ernes resultater bekræftede Sarmiento som klassisk “elevatorklub”. Nedrykningen i 1985 førte helt ned i Primera C, og en omstrukturering i 1986 placerede klubben reelt på fjerde trin. Dog sikrede periodens profiler – herunder Horacio “Taqueta” Barrionuevo, Ernesto Pelli og Daniel Passarella (som debuterede i Junín) – at Sarmiento forblev i det nationale rampelys.
I 1990-91 rykkede man op i Primera B Metropolitana, i 1992-93 videre til Primera B Nacional, men igen faldt holdet tilbage, og det var først med Mario Rizzis mandskab i 2003-04 og senere Sergio Lippis tropper i 2011-12, at klubben stykvis klatrede tilbage mod toppen.
Det moderne gennembrud og nye tilbagefald (2014-2020)
Med Sergio Lippi som cheftræner lykkedes Sarmiento i 2014 at tage springet til Primera División efter 32 års fravær. Sæsonerne 2015 og 2016 bød på mindeværdige resultater – bl.a. en 4-0-sejr over Quilmes – men i 2016-17 kostede en utilstrækkelig pointhøst opholdet på øverste hylde. Yderligere trænerturbulens med navne som Ricardo Caruso Lombardi, Gabriel Schurrer og Jorge Burruchaga kunne ikke redde klubben fra atter at måtte acceptere livet i Primera B Nacional.
Genkomsten til det bedste selskab (2021- )
Efter en velorganiseret 2020-sæson, der endte med mesterskab i Primera Nacional, sikrede Sarmiento sig endnu et historisk ascenso og debuterede i 2021-udgaven af Liga Profesional. Selvom klubben de efterfølgende år balancerede tæt på nedrykningsstregen i både nedryknings- og pointtabellerne, har man – ikke mindst efter AFA’s afskaffelse af et af de planlagte nedrykninger i 2023 – foreløbig formået at holde fast i den øverste kategori.
Liga Deportiva del Oeste
Regionalt herredømme
Parallelt med de professionelle forpligtelser stiller Sarmiento fortsat op i Juníns lokale liga med et alternativt hold. Klubben har vundet 23 officielle mesterskaber i Liga Deportiva del Oeste, hvilket kun overgås af bysbørnene Club Jorge Newbery (25 titler). Hertil kommer fire natteturneringer og sejren i Interligas 2006.
- Første mesterskab: 1917
- Seneste mesterskab: 2018 (Apertura)
- Andre regionale trofæer: 4 natteturneringer, 1 interligas-mesterskab
Turneringshistorik og statistik
Linje-tidslinje
Fra 1952 har Sarmiento haft “dobbelt tilknytning”: et professionelt hold under AFA og et regionalt hold under LDO. I alt er der frem til og med 2025 spillet 78 officielle AFA-turneringer fordelt på fire divisionsniveauer.
Deltagelser pr. division
Division | Sæsoner | Andel |
---|---|---|
Primera División (inkl. Torneo Nacional/Metropolitano) | 12 | 15,4 % |
Segunda (Primera B + Primera Nacional) | 35 | 44,9 % |
Tercera (komb. Primera B & C) | 26 | 33,3 % |
Cuarta (Primera C, 1986-91) | 5 | 6,4 % |
Ascensos og descensos
Nedenstående oversigt sammenfatter samtlige divisionsskift i den professionelle æra.
År | Fra | Til | Bemærkning |
---|---|---|---|
1968 | 2. div. | 3. div. | Nedrykning |
1974 | 3. div. | 2. div. | Oprykning |
1976 | 2. div. | 3. div. | Nedrykning |
1977 | 3. div. | 2. div. | Oprykning |
1980 | 2. div. | 1. div. | Oprykning (mester) |
1982 | 1. div. | 2. div. | Nedrykning |
1985 | 2. div. | 3. div. | Nedrykning |
1986* | 3. div. | 4. div. | Strukturel ændring |
1991 | 4. div. | 3. div. | Oprykning |
1993 | 3. div. | 2. div. | Oprykning |
1994 | 2. div. | 3. div. | Nedrykning |
1996 | 3. div. | 2. div. | Oprykning |
1997 | 2. div. | 3. div. | Nedrykning |
2004 | 3. div. | 2. div. | Oprykning |
2005 | 2. div. | 3. div. | Nedrykning |
2012 | 3. div. | 2. div. | Oprykning |
2014 | 2. div. | 1. div. | Oprykning |
2017 | 1. div. | 2. div. | Nedrykning |
2021 | 2. div. | 1. div. | Oprykning |
Stadion Eva Perón
Arkitektur og kapacitet
Sarmientos hjemmebane blev indviet 9. juli 1951 og har kapacitet til 23.156 tilskuere. Det er det eneste stadion i Argentina, der bærer Eva Peróns navn, og bliver i folkemunde kaldt “el estadio de cemento”, fordi hele konstruktionen – usædvanligt for datiden – er opført i armeret beton frem for trætribuner.
Udbygninger gennem tiden
Frem til 2016 kunne 17.556 tilskuere få plads, men samme år åbnede klubben den nye Arias-endetribune med 5.600 ståpladser. Stadionet rummer i dag blandt andet 32 VIP-bokse, 20 radiokabiner, overdækket hovedtribune, ståsektions-“populares” og moderne mediefaciliteter.
Symbolik og identitet
For lokalbefolkningen repræsenterer stadionet en påmindelse om byens bånd til Eva Perón, der tilbragte barndomsår i området. Når grønne og hvide faner bølger over de massive betontribuner, forenes sport, lokalhistorie og politisk arv i ét ikonisk bygningsværk.
Klubbens faciliteter
Hovedsæde og sociale rum
- Adresse: Necochea 25, østlige Junín
- Festsal med plads til 150 personer
- Svømmebassin og rekreative områder
- Tre tennisbaner (rødt grus)
- Hockeybane på kunstgræs
- Tre 11-mands fodboldbaner til træning og ungdomskampe
Ciudad Deportiva
Træningsanlægget omfatter syv professionelle græsbaner med kunstvanding, en sandbane til fysisk træning, flere fodbold-tennis-courts samt faciliteter som fem omklædningsrum, publikums-toiletter, materialedepot og parkeringsplads. Endvidere er et højtydende Centro de Alto Rendimiento under opførelse med i alt 14 ekstra baner til både førstehold og ungdomssektoren.
Supportere, filiales og kultur
Netværket af peñas
Over 25 filiales findes på tværs af Argentina. Omtrent halvdelen opererer i Junín-området, mens andre er etableret i byer som Lincoln, Vedia, Chacabuco, Buenos Aires, Rosario, La Plata og Mar del Plata. Den sydligste filial ligger i San Martín de los Andes, 1.500 km fra klubhuset. Disse grupper organiserer alt fra fan-møder og rejser til sociale støtteprojekter for moderklubben.
Hymne og ikonografi
Selv om detaljerne om klubbens hymne falder uden for denne artikels primære ramme, spiller sangen og de karakteristiske grønne og hvide flag en afgørende rolle i at fastholde “identidad sarmientista” – et begreb, som ofte nævnes af både spillere og fans.
Rivaliseringer og venskaber
Det historiske Junín-derby
Club Atlético Mariano Moreno er den traditionelle lokalrival. Op modene kulminerede i 1982, da begge klubber sensationelt befandt sig i Argentinas øverste liga og krydsede klinger to gange på Estadio Eva Perón – begge gange med Sarmiento-sejr på 4-1. Kampen har ikke været spillet officielt siden, da klubberne nu befinder sig på forskellige divisionsniveauer.
Rivaler fra det nationale system
- Deportivo Morón
- Nueva Chicago
- Tigre
Denne trio udgør, sammen med nævnte Mariano Moreno, Sarmientos mest feltbetonede rivaliseringer, mens duellerne mod Quilmes og Chacarita Juniors ofte har været præget af sportslig betydning snarere end geografisk fjendskab.
Clásico del Noroeste Bonaerense
Pga. geografisk nærhed er Douglas Haig fra Pergamino modstander i det såkaldte nordvest-derby, dog blot med syv officielle opgør – fire sejre til Sarmiento og tre uafgjorte.
Venskabet med Almirante Brown
Siden 1975 har Sarmiento haft et enestående hermandad med klubben fra La Matanza. Det startede med gensidig respekt mellem fangrupperne i et Hexagonal-opgør spillet på Newell’s Old Boys’ stadion. Siden har de to kurver støttet hinanden ved vigtige kampe, delt tifomateriale og endog udvekslet trøjer på kampdage.
Spilledragt og farver
Farvernes oprindelse
Klubbens oprindelige statut beskrev en vertikalt stribet grøn-hvid trøje. Manglen på kvalitetsstof betød dog, at farverne ofte flød sammen ved vask, og man valgte derfor tidligt en ensfarvet grøn trøje kombineret med hvide shorts og grønne strømper. Denne kombination er siden blevet synonym med klubben.
Seneste design
Sarmiento præsenterer som regel årlige kollektioner. Årstal for registrerede designs inkluderer 2010-12, 2012-13, 2013-14, 2014, 2015, 2016-17, 2017-18, 2018-19, 2019-20, 2021, 2022, 2023 og 2024.
Organisation og ledelse
Formandsposten har gennem tiden været besat af fremtrædende byprofiler; én af de mest markante i nyere tid er ingeniør Fernando Chiófalo, der stod i spidsen for både oprykningen i 2014 og omfattende moderniseringsprojekter på facilitetsfronten.
Sportslig afdeling
Fodbold
Fodboldafdelingen er klubbens flagskib – fra førstelaget i Primera División til ungdomsakademiet med cirka 500 drenge fordelt på diverse U-kategorier. Siden 2009 har ungdomsholdene været indlemmet i AFA’s officielle turneringssystem for at sikre højere konkurrence.
Øvrige sportsgrene
Basketball og hockey på græs nævnes som klubbens øvrige større satsningsområder, men der foreligger kun begrænsede officielle data om resultater og strukturer.
Spillertrup 2025
Klubben har offentliggjort en trup pr. 24. januar 2025. De individuelle navne er ikke gengivet her, men bemærk, at flere spillere råder over dobbelt statsborgerskab i henhold til FIFAs regler.
Profiler og legender
Ikoniske spillere
- Horacio “Taqueta” Barrionuevo – 88 mål i 197 kampe (1956-69)
- Raúl “Toti” Iglesias – topscorer på mesterskabsholdet 1980
- Luciano Polo – flest kampe i Primera División; rykkede op som både spiller og træner
- Norberto Mastrángelo – anfører gennem flere sæsoner, medvirkede ved flere ascensos
Andre markante navne
- Ezequiel “Pocho” Cerutti
- Héctor Cuevas
- Juan Gilberto Funes
- Ricardo Gareca
- Yamil “Gladiador” Garnier
- Daniel Passarella – anfører for Argentinas VM-vindere 1978
- Ernesto Pelli – klubrekordholder med 128 scoringer
Betydelige trænere
- Mario Rizzi – mester i Primera B Metropolitana 2004
- Sergio Lippi – to gange oprykningstræner (2012 og 2014)
Meritter
Nationale titler
Turnering | Mesterskaber | År |
---|---|---|
Primera Nacional | 1 | 2020 |
Primera División B | 1 | 1980 |
Primera B Metropolitana | 2 | 2003-04, 2011-12 |
Primera División C | 1 | 1977 |
Regionale titler
Liga Deportiva del Oeste: 23 officielle mesterskaber (1917 → 2018) + 4 natteturneringer + Interligas 2006.
Reservetitler
- Copa de la Liga Profesional – Division Reserva: vinder 2021
Venskabsturneringer og pokaler
Sarmiento har vundet en række copas amistosas, herunder Copa Carlos Trincavelli (1993), to udgaver af Copa Naldo Lombardi (2007) samt Copa Ciudad de Junín (2010) og Copa San Luis (2016).
Store kampe og klubrekorder
Største sejre
- Primera División: 4-0 mod Quilmes (2015)
- Primera B Nacional: 5-1 mod Douglas Haig (1993)
- Primera B: 7-1 mod San Miguel (1992) og Almagro (1995)
- Primera C: 9-0 mod Barracas Central (1977)
- Primera División: 4-1 mod Atlético Tucumán (2023)
Største nederlag
- Primera División: 0-7 mod River Plate (2022); 0-6 mod Independiente (2021)
- Primera B Nacional: 0-4 mod Nueva Chicago (1994) og flere øvrige 0-4-kampe
- Primera B: 1-7 mod San Telmo (1965)
Placering i Primera Divisións historiske tabel
I 2022 indtog Sarmiento en 43.-plads på den professionelle historiske rangliste – et bemærkelsesværdigt resultat set i lyset af det begrænsede antal sæsoner klubben har tilbragt blandt eliten.
Litteratur og videre læsning
Den mest udførlige historiske belysning findes i de to bind “50 años de historia en el fútbol profesional” (2002 & 2007) af Roberto Dimarco og Ítalo Marone, samt i jubilæumsskriftet “Liga Deportiva del Oeste – 60 Aniversario 1916-1966”. Lokale medier som Diario Democracia har gennem årene bidraget flittigt med reportager om vigtige milepæle, herunder artiklerne “El Estadio de Cemento” (2011) og “El ingreso al profesionalismo” (2013).
Med denne gennemgang af Club Atlético Sarmiento er de væsentligste historiske, sportslige og kulturelle træk skitseret. Historien om “El Verde” er dog alt andet end afsluttet; med sin faste plads i Primera División og et ungdomsarbejde i vækst sigter klubben mod at udbygge sine meritter og fastholde rollen som Juníns samlende kraft – et grønt og hvidt håb midt på den argentinske pampas.