Rosario Central
Grundlagt: 1889
Liga: Liga Profesional Argentina
Placering: #16
Hjemmebane
Estadio Gigante de Arroyito
Avenida Génova y Avenida Centenario Rosario Central, Arroyito, Rosario, Provincia de Santa Fe
Kapacitet: 41654
Overflade: Græs
Rosario Central Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Rosario Central i år.
Rosario CentralFærdigspillede Kampe
Runde 16
Independiente
Runde 15
Rosario Central
Runde 14
Instituto AC Córdoba
Runde 13
Rosario Central
Runde 12
Vélez Sarsfield
Runde 11
Rosario Central
Runde 10
Gimnasia La Plata
Runde 9
Rosario Central
Runde 8
Rosario Central
Runde 7
Sarmiento Junín
Runde 6
Rosario Central
Runde 5
Rosario Central
Runde 4
Atlético Tucumán
Runde 3
Rosario Central
Runde 2
Club Atlético Lanús
Runde 1
Rosario Central
Rosario Central Stillinger
Her kan du se Rosario Centrals Liga Profesional Argentina stilling. Rosario Central ligger lige nu på 16 plads i Liga Profesional Argentina stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Estudiantes de La Plata
|
3 | 2 | 0 | 1 | 3 | 2 | 1 | 6 |
|
| 2 |
Barracas Central
|
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 6 |
|
| 3 |
Central Córdoba de Santiago del Estero
|
3 | 1 | 2 | 0 | 3 | 2 | 1 | 5 |
|
| 4 |
Unión Santa Fe
|
3 | 1 | 2 | 0 | 2 | 1 | 1 | 5 |
|
| 5 |
Independiente Rivadavia
|
3 | 1 | 1 | 1 | 4 | 2 | 2 | 4 |
|
| 6 |
Belgrano Córdoba
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 1 | 2 | 4 |
|
| 7 |
Defensa y Justicia
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 8 |
Newell’s Old Boys
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
| 9 |
Tigre
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
| 10 |
Banfield
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 4 |
|
| 11 |
Racing Club de Avellaneda
|
3 | 1 | 0 | 2 | 1 | 2 | -1 | 3 |
|
| 12 |
Huracán
|
3 | 1 | 0 | 2 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
| 13 |
Argentinos Juniors
|
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
| 14 |
Boca Juniors
|
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
| 15 |
Aldosivi
|
3 | 0 | 2 | 1 | 0 | 2 | -2 | 2 |
|
Rosario Central Spillere sæsonen 2025
Her er alle 38 spillere på Rosario Centrals hold i 2025, til både Liga Profesional Argentina og andre turneringer som Rosario Central er med i:
Jorge Broun
Goalkeeper
Trøje #1
Lucas Cuevas
Goalkeeper
Trøje #12
Axel Werner
Goalkeeper
Trøje #20
Valentino Quintero
Goalkeeper
Trøje #21
Damian Fernandez
Goalkeeper
Trøje #38
Carlos Quintana
Defender
Trøje #2
Gonzalo Sandez
Defender
Trøje #3
Juan Komar
Defender
Trøje #6
Facundo Blanco
Defender
Trøje #15
Juan Giménez
Defender
Trøje #24
Santiago Burgos
Defender
Trøje #26
Emanuel Coronel
Defender
Trøje #32
Juan Elordi
Defender
Trøje #33
Ignacio Ovando
Defender
Trøje #46
Luca Raffin
Defender
Trøje #47
Franco Ibarra
Midfielder
Trøje #5
Víctor Malcorra
Midfielder
Trøje #10
Ángel Hernández
Midfielder
Trøje #11
E. Giménez
Midfielder
Trøje #16
Luis Segovia
Midfielder
Trøje #17
Giovanni Duarte
Midfielder
Trøje #20
Giovanni Cantizano
Midfielder
Trøje #26
Gaspar Duarte
Midfielder
Trøje #27
M. Serra
Midfielder
Trøje #28
Tomás O'Connor
Midfielder
Trøje #30
Federico Navarro
Midfielder
Trøje #31
Samuel Beltrán
Midfielder
Trøje #34
Tomás Salteño
Midfielder
Trøje #35
Felipe Carnicero
Midfielder
Trøje #36
Kevin Gutiérrez
Midfielder
Trøje #43
Jaminton Campaz
Midfielder
Trøje #99
Maximiliano Lovera
Attacker
Trøje #7
Alejo Véliz
Attacker
Trøje #9
Carlos Vidal
Attacker
Trøje #9
Enzo Copetti
Attacker
Trøje #9
Fabricio Oviedo
Attacker
Trøje #39
Agustín Módica
Attacker
Trøje #44
Thiago Ponce
Attacker
Trøje #50Rosario Central Historie og Info
Club Atlético Rosario Central – i daglig tale blot Rosario Central eller Central – er en af Argentinas ældste og mest traditionsrige fodboldinstitutioner. Klubben har siden grundlæggelsen juleaftensdag 1889 udviklet sig fra en lille sammenslutning af britiske jernbanearbejdere til et flerstrenget sports-, kultur- og samfundsfænomen med over 100.000 medlemmer, egne faciliteter i både Rosario, Granadero Baigorria og Arroyo Seco, og et stadion, Gigante de Arroyito, der har lagt græs til VM- og Copa América-kampe. Med 12 officielle AFA- og CONMEBOL-titler – herunder fire argentinske ligaguld, syv nationale pokaler og én international triumf – er Central den mest vindende klub uden for Buenos Aires-regionen og den første fra Argentinas indre, der både har vundet en AFA-liga, en AFA-pokal og et CONMEBOL-trofæ.
Central er forankret i Rosarios arbejderkultur og har gennem mere end et århundrede dyrket et udtalt fokus på talentudvikling. Spillere som César Luis Menotti, Mario Kempes, Daniel Killer, Ángel Di María og Giovani Lo Celso tog alle deres første skridt i klubbens ungdomsafdeling, mens navne som Harry Hayes, Omar Palma og Edgardo Bauza har skrevet sig ind i klubhistorien som legender på og uden for banen. Samtidig er den intense rivalisering med Newell’s Old Boys – El Clásico Rosarino – blevet et af de mest ikoniske derby-opgør i argentinsk fodbold, kendetegnet ved årtiers sportslig og social konkurrence, farverig tribune-kultur og spektakulære opgør, der har sat byen i stå.
I det følgende præsenteres en dybdegående leksikonartikel om Rosario Central, der gennemgår klubbens historie fra de britiske rødder i 1800-tallet til Copa de la Liga-triumfen i 2023. Artiklen omfatter de vigtigste titler, epoker, spillere, trænere, statistikker, infrastruktur og kulturelle kendetegn – alt sammen baseret på dokumenterede og verificerbare oplysninger.
Identitet, værdier og symboler
Navn og tilblivelse
Central blev stiftet som «Central Argentine Railway Athletic Club» af ansatte ved det britiskejede Central Argentine Railway. I 1903 besluttede man at åbne medlemskredsen for ikke-ansatte og ændrede navnet til det nuværende, spanske «Club Atlético Rosario Central».
Farver og trøjer
Klubbens første farver var rød og hvid, men allerede i 1904 landede man på det i dag velkendte blå-gule farveskema. Fra 1912 har den vertikale stribekombination været fast inventar på hjemmebanetrøjen, mens reserve-trøjen traditionelt er hvid med to blå felter eller andre variationer med overvægt af hvid.
Kælenavne
- Canallas – det mest udbredte tilnavn. Ifølge den mest citerede version blev Central i 1920’erne kaldt «Canallas» (skurke) af Newell’s-tilhængere, da klubben angiveligt afslog et velgørenhedsopgør til fordel for et spedalsk-hospital. Central-fans overtog siden udtrykket som æresmærke.
- La Academia rosarina – opstod efter dominansen 1913-17, hvor Central vandt fem ligatitler i træk og fire nationale pokaler; pressen sammenlignede holdet med Racing Clubs «Academia» i Buenos Aires.
Stadion og faciliteter
Gigante de Arroyito
Rosario Centrals hjemmebane blev indviet 14. november 1926 på hjørnet af Avellaneda Boulevard og Avenida Génova. Siden om- og udbygninger i 1970’erne rummer anlægget officiel kapacitet til ca. 49.000 tilskuere. Det hedder formelt Estadio Dr. Lisandro de la Torre, men er kendt som Gigante de Arroyito. Arenaen fungerede som VM-stadion i 1978 – alle Argentinas mellemrundekampe blev spillet her – og var desuden vært for Copa América 1987 samt VM-kvalifikationsopgør, bl.a. Argentina – Brasilien i 2009.
Øvrige anlæg
- Predio de Arroyo Seco – 28 ha trænings- og konferencecenter med hotel, opkøbt 2008.
- Ciudad Deportiva Granadero Baigorria – 14 ha udflugts- og talentcenter ved Rio Paraná.
- Subsede Cruce Alberdi – indendørs multi-hal til futsal, basket, volley m.m.
- Flere mindre subseder i Rosario (Cristalería, Británica, «El Clubsito») samt Caribe Canalla – egen strand- og fritidspark ved stadion.
Historisk oversigt
Amatørårene i Rosario (1905-1930)
Grundlæggelsen af Liga Rosarina
Da Liga Rosarina de Fútbol så dagens lys 30. marts 1905, fik Central endelig en lokal turnering at deltage i. Den nyoprettede Copa Nicasio Vila (første division) vandt Central allerede i 1908 – ubesejret og med 48-9 i målscore.
Guldalderen 1913-1917
| År | Turnering | Resultat |
|---|---|---|
| 1913 | Federación Rosarina (1. div.) | Mester |
| 1913 | Copa de Competencia «La Nación» | Mester (første nationale titel) |
| 1914-17 | Copa Nicasio Vila | Fire titler i træk |
| 1915 | Copa Ibarguren | Mester – slog Racing 3-1 i finalen |
| 1916 | Copa de Honor (Municipalidad BA) | Mester |
| 1916 | Copa de Competencia Jockey Club | Mester |
På blot fem sæsoner sikrede Central sig samlet ni officielle titler. Harry Hayes (224 dokumenterede mål) og hans bror Ennis, samt Zenón Díaz og målmand Ramón Moyano var profilerne i en periode, hvor holdet desuden gik 69 udeblevne ligakampe uden nederlag (1912-17).
Konflikter og nye pokaler (1920-1930)
Stridigheder med Ligaens ledelse førte til brud i 1920 og dannelsen af Asociación Amateurs Rosarina, hvor Central tog mesterskabet i både 1920 og 1921 og vandt sin femte nationale titel, Copa de Competencia AAmF i 1920. Tilbage i den officielle liga fulgte nye Vila-titler i 1923, 1927, 1928 (finalesejr over Newell’s) og 1930 – dén sidste inden professionel æra.
Professionalisme i Rosario (1931-1938)
Med indførelsen af lønnet fodbold i 1931 omdannedes Ligaen til Asociación Rosarina. Centrals første professionelle pokal blev Torneo Preparación 1936 efter finalesejr over Newell’s (3-2). Året efter fulgte det første dobbelte mesterskab: både liga (Torneo Luciano Molinas) og Copa Ivancich. Gentaget i 1938, og dermed fire officielle ARF-titler på tre sæsoner.
Indtoget i AFA (1939) og de første årtier
Debuten
I 1939 optog AFA både Rosario Central og Newell’s i landets Primera División. Central sluttede som nr. 11. Siden har klubben – med undtagelse af seks sæsoner – været fast AFA-deltager.
Nedrykning, oprykning og etablering
- 1941: første nedrykning til Primera B, tilbage i 1942 som mester.
- 1950: anden nedrykning; retur 1951, igen som mester.
- 1960’erne: organisatorisk oprustning under præsidenterne Federico Flynn og Adolfo Boerio lagde grunden til fremtidige triumfer.
Den gyldne professionelle æra (1970-1987)
Det første nationale ligaguld – Nacional 1971
Under Ángel Labruna toppede en generation med Aldo Poy, Aurelio Pascuttini og «palomita»-målet mod Newell’s i semifinalen. Finalesejr 2-1 over San Lorenzo gav Central status som første ikke-Buenos Aires-klub til at vinde en national AFA-liga.
«Los Picapiedras» – Nacional 1973
Carlos Timoteo Griguol skabte et hårdtarbejdende hold, der slog River, Atlanta og til sidst San Lorenzo i slutspillet og sikrede ligatitel nummer to.
La Sinfónica – Nacional 1980
Med Ángel Tulio Zof på bænken og profiler som Edgardo Bauza og Víctor Marchetti vandt Central finalen samlet 5-3 mod Racing de Córdoba (5-1, 0-2).
Unik bedrift: Oprykning og mesterskab på to sæsoner
Nedrykningen i 1984 blev fulgt af sejr i Primera B 1985. Allerede i sæsonen 1986-87 blev Central – igen med Zof – argentinsk mester. Omar Palma blev ligaens topscorer (20 mål).
International gennembrud – Copa Conmebol 1995
Efter en periode med vekslende placeringer hentede Zof klubbens første internationale pokal. Vejen til titlen gik via Defensor Sporting, Cobreloa, Colegiales og finalen mod Atlético Mineiro. Nederlag 0-4 i Belo Horizonte blev vendt til 4-0 i Rosario (Carbonari ×2, Da Silva, Cardetti) og triumf 4-3 på straffespark – en historisk vending uden sidestykke i internationale finaler.
1990’erne og begyndelsen af 00’erne
Miguel Ángel Russo, Edgardo Bauza og en række stærke generationer sikrede semifinaler i Copa Libertadores 2001 og ni sejre i træk i ligaen (klubrekord, 1999-2000). Samtidig voksede talentproduktionen: Rubén Da Silva, Kily González, Eduardo Coudet, Luciano Figueroa m.fl.
Nedtur, Nacional B og genrejsning (2010-2013)
Efter overlevelse via playoff mod Belgrano i 2009 faldt Central i 2010 mod All Boys (1-4 samlet). Tre sæsoner i Primera B Nacional fulgte, heraf to mislykkede oprykningsforsøg (2012 playoff mod San Martín SJ). Med Russo tilbage satte holdet rekorder: 12 sejre i træk og 606 minutter uden indkasserede mål (målvogter Mauricio Caranta). 19. maj 2013 blev oprykningen sikret med 3-0 over Gimnasia de Jujuy; fire runder før tid.
Copa Argentina 2014-2015 – to sølv, et kontroversielt nederlag
Under Russo (2014) og siden Eduardo Coudet (2015) nåede Central to finaler i træk. I 2014 tabte man på straffespark til Huracán efter 0-0. I 2015 blev Boca Juniors modstander i en finale præget af dommerskandale: et ulovligt straffespark og en offside – Boca vandt 2-0.
Mesterskaber i nyere tid: Copa Argentina 2018 og Copa de la Liga 2023
Copa Argentina 2018
Edgardo Bauza vendte tilbage og førte Central til pokalen efter sejre over bl.a. Newell’s (2-1), Temperley (straffe) og finale mod Gimnasia LP (1-1, 4-1 str.). Titlen kvalificerede klubben til Libertadores 2019.
Copa de la Liga Profesional 2023
Miguel Ángel Russo – i sit femte Central-sigt – skabte endnu en triumf. Efter uovervindelig hjemmeform og playoff-sejre mod Racing (straffe), River (straffe) og Platense (1-0, mål af Lovera) løftede Central den 3. december 2023 sin fjerde AFA-ligapokal og samlede titel nummer 12.
Meritter
Oversigt over officielle titler
| Type | Turnering | Antal | År |
|---|---|---|---|
| Primera División | Nacional | 3 | 1971, 1973, 1980 |
| Primera División 1986-87 | 1 | 1987 | |
| Copa de la Liga Profesional | 1 | 2023 | |
| I alt liga-guld | 4 | ||
| Nationale pokaler | Copa Ibarguren | 1 | 1915 |
| Copa de Honor (Municip. BA) | 1 | 1916 | |
| Copa de Competencia (La Nación 1913 / AAmF 1920 / Jockey Club 1916) | 3 | 1913, 1916, 1920 | |
| Copa Argentina | 1 | 2018 | |
| I alt nationale pokaler | 7 | ||
| Internationale | Copa Conmebol | 1 | 1995 |
| Total officielle titler | 12 | ||
Internationalt engagement
Samlet statistik
- 25 officielle CONMEBOL-deltagelser (8. flest i Argentina).
- 13 Copa Libertadores; semifinale nået i 1975 og 2001.
- Uafbrudt hjemmebane-invictus i internationale kampe 1960-2005 (41 kampe, 31-10-0), først brudt af Internacional i Copa Sudamericana 2005.
Historiske højdepunkter
- Copa Libertadores 1975 – uafgjort gruppespil mod Newell’s og paraguayanske klubber, sejr i playoff mod Newell’s (Kempes) og semifinale.
- Copa Conmebol 1995 – eneste internationale titel til dato.
- Copa Sudamericana 2005 – eliminerede Newell’s (0-0, 1-0).
Rivaler og kultur
El Clásico Rosarino
Første opgør fandt sted 18. juni 1905 (0-1). Siden har klubberne mødt hinanden i lokale, nationale og internationale turneringer samt utallige venskabskampe. Ifølge de samlede opgørelser nævnt i La Capital (2010) og senere opdateringer fører Central med omtrent 20 sejre.
Central har i alt 35 officielle titler (lokale, provinsielle, nationale, internationale) mod Newell’s 25. Klubben er også tre titler foran rivalen, når man alene sammenligner nationale og internationale trofæer (12-9).
Tilskuere og supporterkultur
Flere undersøgelser (Equis 2006, 2009, 2012; Ipsos 2005; Clarín 2010) placerer Central som Argentinas sjette største fanbase og den største uden for hovedstaden. I 2013-14 var klubben nr. 6 i hele Amerika i gennemsnitligt hjemmebanebesøg (38.900 tilskuere pr. kamp).
Supporterne er kendt for ritualer som Palomita-festen hver 19. december, Día del Amigo Canalla (19. juli), og Lanzamiento de Toalla (23. november). Fangruppen Los Guerreros udgør den organiserede barra brava.
Organisering og ledelse
Udvalgte præsidenter
| Periode | Præsident | Nøglebedrifter |
|---|---|---|
| 1889-1890 | Colin Bain Calder | Første formand og medstifter |
| 1908 | H. S. Scrivener | Første Vila-titel |
| 1913 | Alfredo Remy | Første nationale pokal |
| 1916-17 | Tomás Flynn | Tre nationale pokaler og to ligaer |
| 1937-38 | Federico Flynn | To ARF-mestreskaber |
| 1970-1992, 1994-2003 | Víctor Vesco | 31 år, fire liga- og én international titel |
| 2022- | Gonzalo Belloso | Copa de la Liga 2023 under Russo |
Trænerprofiler
Harry Hayes (1928), Natalio Molinari (1937), Ángel Labruna (1971), Carlos Timoteo Griguol (1973), Ángel Tulio Zof (1980, 1987, 1995), Miguel Ángel Russo (flere perioder) og Edgardo Bauza (2018) er blandt de mest vindende. Zof har klubrekord med 879 officielle kampe og tre titler.
Spillere og talentudvikling
Rekorder
- Mest scorende: Harry Hayes – 224 mål (am./prof. Rosario).
- Mest scorende i AFA-æraen: Marco Ruben – 106 mål.
- Flest kampe: José Jorge González – 487 AFA-kampe (512 inkl. Libertadores).
- Flest kampe uden mål imod: Mauricio Caranta – 606 minutter (2013).
Ikoner fra ungdomsafdelingen
Octavio Díaz, Zenón Díaz, Daniel Pedro Killer (VM 1978), Edgardo Bauza, Hernán Díaz, Roberto Abbondanzieri, César Delgado, Luciano Figueroa, Ángel Di María (OL-guld 2008, Copa América 2021 og 2024, VM 2022) og Giovani Lo Celso er blot et udsnit af de spillere, der er vokset op i Central.
Bemærkelsesværdige tilgange
Mario Kempes scorede over 90 mål for Central 1974-76 og blev VM-topsorer 1978. Andre profiler udefra omfatter Rubén Da Silva (Conmebol-topscorer 1995) og Jaminton Campaz (profil i Copa de la Liga 2023).
Nuværende førstehold (2025)
Truppen rummer seks udenlandske spillere som tilladt af AFA. Udtagne spillere pr. juli 2025 inkluderer Jorge Broun, Carlos Quintana, Damián Martínez, Ignacio Malcorra, Jaminton Campaz og Maximiliano Lovera m.fl.
Statistik og milepæle
Ligadeltagelse (udvalgte tal)
- 80 sæsoner i Primera División.
- 6 sæsoner i anden division (1942, 1951, 1985, 2010-2013).
- Største sejr i ligaen: Racing 0-10 Rosario Central (1975).
- Største sejr i 2. div.: Central 12-1 Nueva Chicago (1942).
- Største internationale sejr: Central 6-0 Universitario (2001).
Andre sportsgrene
Udover fodbold dyrkes bl.a. futsal, basketball, hockey, volleyball, bokse- og kampsport i klubregi. Basketballholdet har 15 titler i Asociación Rosarina de Básquet; futsal vandt Argentinas første officielle AFA-mesterskab i 1986.
Afslutning
Rosario Central har gennem mere end 130 år fungeret som både sportslig pioner, social samlingskraft og identitetsmarkør for et helt lokalsamfund. Klubben forener britiske rødder, latino-pasión og et konstant fokus på ungdommens udvikling. Fra de tidligste jernbaneslænger ved Cruce Alberdi til nutidens fyldte Gigante de Arroyito har Central skrevet et kapitel i Argentinas fodboldhistorie, der rækker ud over pokaler og statistikker: en fortælling om stolthed, modstandskraft og ukuelig kærlighed til de blå og gule farver.