Racing Club de Avellaneda
Grundlagt: 1903
Liga: Liga Profesional Argentina
Placering: #11
Hjemmebane
Estadio Presidente Juan Domingo Perón
Calle Mozart y Orestes Omar Corbatta, Avellaneda, Provincia de Buenos Aires
Kapacitet: 51500
Overflade: Græs
Racing Club de Avellaneda Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Racing Club de Avellaneda i år.
Racing Club de AvellanedaFærdigspillede Kampe
Runde 16
Newell’s Old Boys
Runde 15
Racing Club de Avellaneda
Runde 14
Central Córdoba (SdE)
Runde 13
Racing Club de Avellaneda
Runde 12
Banfield
Runde 11
Racing Club de Avellaneda
Runde 10
Racing Club de Avellaneda
Runde 9
Huracán
Runde 8
Racing Club de Avellaneda
Runde 7
Racing Club de Avellaneda
Runde 6
Argentinos Juniors
Runde 5
Racing Club de Avellaneda
Runde 4
Boca Juniors
Runde 3
Racing Club de Avellaneda
Runde 2
Belgrano Córdoba
Runde 1
Racing Club de Avellaneda
Racing Club de Avellaneda Stillinger
Her kan du se Racing Club de Avellanedas Liga Profesional Argentina stilling. Racing Club de Avellaneda ligger lige nu på 11 plads i Liga Profesional Argentina stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Estudiantes de La Plata
|
3 | 2 | 0 | 1 | 3 | 2 | 1 | 6 |
|
| 2 |
Barracas Central
|
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 6 |
|
| 3 |
Central Córdoba de Santiago del Estero
|
3 | 1 | 2 | 0 | 3 | 2 | 1 | 5 |
|
| 4 |
Unión Santa Fe
|
3 | 1 | 2 | 0 | 2 | 1 | 1 | 5 |
|
| 5 |
Independiente Rivadavia
|
3 | 1 | 1 | 1 | 4 | 2 | 2 | 4 |
|
| 6 |
Belgrano Córdoba
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 1 | 2 | 4 |
|
| 7 |
Defensa y Justicia
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 8 |
Newell’s Old Boys
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
| 9 |
Tigre
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
| 10 |
Banfield
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 4 |
|
| 11 |
Racing Club de Avellaneda
|
3 | 1 | 0 | 2 | 1 | 2 | -1 | 3 |
|
| 12 |
Huracán
|
3 | 1 | 0 | 2 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
| 13 |
Argentinos Juniors
|
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
| 14 |
Boca Juniors
|
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
| 15 |
Aldosivi
|
3 | 0 | 2 | 1 | 0 | 2 | -2 | 2 |
|
Racing Club de Avellaneda Spillere sæsonen 2025
Her er alle 43 spillere på Racing Club de Avellanedas hold i 2025, til både Liga Profesional Argentina og andre turneringer som Racing Club de Avellaneda er med i:
L. Wolfert
Goalkeeper
Trøje #0
Thiago Bellis
Goalkeeper
Trøje #0
Francisco Gómez
Goalkeeper
Trøje #1
Gabriel Arroyo
Goalkeeper
Trøje #21
Facundo Cambeses
Goalkeeper
Trøje #25
Galo Volpe
Defender
Trøje #0
B. González
Defender
Trøje #0
Agustín Basso
Defender
Trøje #2
Marco Cesare
Defender
Trøje #3
Gastón Torres
Defender
Trøje #15
Germán Conti
Defender
Trøje #20
Nazareno Colombo
Defender
Trøje #23
Gabriel Rojas
Defender
Trøje #27
Facundo Mura
Defender
Trøje #34
Santiago Quirós
Defender
Trøje #35
Jhoan Merino
Defender
Trøje #38
Gonzalo Escudero
Defender
Trøje #43
Gonzalo Sosa
Midfielder
Trøje #0
N. Elosú
Midfielder
Trøje #0
Juan Nardoni
Midfielder
Trøje #5
Matías Zaracho
Midfielder
Trøje #11
Matías Acevedo
Midfielder
Trøje #11
Santiago Sosa
Midfielder
Trøje #13
Pedro Paredes
Midfielder
Trøje #14
Martín Santos
Midfielder
Trøje #16
Ignacio Rodríguez
Midfielder
Trøje #19
Adrián Fernández
Midfielder
Trøje #24
Richard Guerrero
Midfielder
Trøje #26
Santino Vera
Midfielder
Trøje #29
Agustín Almendra
Midfielder
Trøje #32
Bruno Zuculini
Midfielder
Trøje #36
David González
Midfielder
Trøje #49
Sergio Sánchez
Midfielder
Trøje #59
Maximiliano Salas
Attacker
Trøje #7
Adrián Martínez
Attacker
Trøje #9
Luciano Martín
Attacker
Trøje #10
Tomás Conechny
Attacker
Trøje #10
Duván Hernández
Attacker
Trøje #11
Santiago Ferreyra
Attacker
Trøje #28
Francisco Fraga
Attacker
Trøje #40
Ramiro Degregorio
Attacker
Trøje #41
Ramiro Vitale
Attacker
Trøje #50
Adrián Camacho
Attacker
Trøje #77Racing Club de Avellaneda Historie og Info
Racing Club de Avellaneda er en af de mest traditionsrige og vindende fodboldinstitutioner i Argentina. Klubben blev stiftet den 25. marts 1903 og har siden da udviklet sig fra at være en lokal sammenslutning af unge ”criollos” til en globalt anerkendt fodboldklub, der rangerer blandt de fem store i argentinsk fodbold. Med hjemmebane på Estadio Presidente Perón – bedre kendt som ”El Cilindro” – og med de himmelblå-hvide farver som kendetegn, har Racing opnået 18 ligatitler, 15 nationale pokaler og otte internationale trofæer, heriblandt Copa Libertadores og Intercontinental Cup.
Klubbens ry hviler ikke alene på dens imponerende sølvtøjshøst, men også på dens historiske præstationer. I amatørtiden sikrede Racing sig syv ligatitler i træk (1913-1919) – et heptacampeonato, som var uden fortilfælde i verdensfodbolden og stadig er unikt på det amerikanske kontinent. I 1967 skrev ”Equipo de José” sig ind i historiebøgerne som Argentinas første verdensmester for klubhold, da holdet vandt Intercontinental Cup over Celtic efter en ikonisk play-off-sejr i Montevideo. Samtidig er klubben kendt som ”La Academia”, fordi dens elegante kreolske spillestil satte standarder for hele nationen i begyndelsen af det 20. århundrede.
I nyere tid har Racing rejst sig fra økonomisk ruin, nedrykning og ledelseskriser til igen at indtage en central plads i toppen af argentinsk og sydamerikansk fodbold. Titlerne i ligaen 2001, 2014 og 2019, Copa Sudamericana-triumfen i 2024 og Recopa-sejren i 2025 markerer begyndelsen på en ny æra, hvor klubben kombinerer moderne ledelse og ungdomsudvikling med sin rige arv og passionerede fanbase kendt som ”La Guardia Imperial”.
Historisk udvikling
Oprindelse og stiftelse (1898-1903)
Racings rødder spores til 1898, hvor jernbanearbejdere fra Buenos Aires Great Southern Railway dannede Argentinos Excelsior Club. Den lille klub opløstes, men i området Barracas al Sud (nutidens Avellaneda Partido) dukkede hurtigt nye foreninger op: Argentinos Unidos, American Club og Sud América Football Club de Barracas al Sud. Sidstnævnte blev officielt grundlagt 12. maj 1901 af studenter fra Colegio Nacional de Buenos Aires og var den første fodboldklub i Argentina skabt udelukkende af indfødte argentinere – ”criollos”.
Indre stridigheder førte til en opsplitning 16. marts 1902, hvor en fraktion dannede Club Atlético Colorados Unidos del Sud. Efter få måneder forenedes de igen under mottoet ”Unidos hasta la muerte”. Den 25. marts 1903 så Foot Ball Racing Club officielt dagens lys. Navnet kom fra den franskfødte medstifter Germán Vidaillac, der havde læst ordet ”Racing” på forsiden af et fransk automobil-magasin. Ved en generalforsamling 7. februar 1904 blev Arturo Artola valgt som klubbens første formand.
Tidlige år: fra lokal bane til national scene (1904-1912)
Den første trøje var helhvid for at spare udgifter, men allerede 23. juli 1904 vedtog medlemmerne at skifte til gul-sorte striber. Ligheden med CURCC fra Uruguay gjorde dog designet kortvarigt; i stedet valgte man en skakternet celeste-salmonskjorte frem til 1908, hvorefter en blå trøje med hvid tværstribe blev introduceret. Klubben indmeldte sig i det argentinske fodboldforbund i 1905, og i 1906 rykkede holdet til en ny bane ved hjørnet Alsina-Colón, hvor El Cilindro ligger i dag.
I 1908 tabte Racing en kontroversiel genafspillet finale om oprykning mod River Plate med 0-7. To år senere kom revanchemuligheden, og med 2-1 over Boca Juniors sikrede Racing endelig oprykning til Primera División. Samme år – 1910, hvor Argentina markerede 100-året for Majrevolutionen – fremsatte Pedro Werner forslaget om at adoptere de argentinske nationalfarver himmelblå og hvid. Beslutningen blev ratificeret, men farverne fik først officiel debut 8. juni 1913 i en 8-1-sejr over Unión.
Heptacampeón og ”La Academia” (1913-1919)
Debuten i toppen fandt sted 7. maj 1911 (1-1 mod San Isidro). I 1912 hentede klubben sin første pokal, Copa de Honor MCBA, med 3-0 over Newell’s. Året efter fulgte et historisk firkløver: endnu en Copa de Honor MCBA, første internationale titel Copa de Honor Cusenier (finalesejr over Nacional fra Uruguay), samt Racings allerførste ligamesterskab efter 2-0 mod CASI.
Fra 1913 til 1919 skrev Racing verdenshistorie med syv ligatitler i træk – hvoraf fem blev vundet ubesejret – samt dominans i Copa Ibarguren (fem sejre) og yderligere to Copa Aldao-titler (1917, 1918). De elegante kombinationer og den offensive stil gav holdet kælenavnet ”La Academia”, mens bedriften som første klub blandt Argentinas ”fem store” til at vinde liga, national pokal og internationalt trofæ cementerede tilnavnet ”El Primer Grande”.
Sidste amatørår og overgangen til professionalisme (1920-1930)
Stimen blev brudt i 1920, men allerede 1921 vendte Racing tilbage på tronen og vandt yderligere ligaen i 1925. Dermed sluttede amatørtiden med ni mesterskaber og ni nationale pokaler til Avellaneda-klubben.
Første professionelle titler (1931-1948)
Argentina indførte professionel liga i 1931, og Racing tilsluttede sig kort efter. Allerede i 1933 hentede holdet to pokaler: Copa Beccar Varela 1932 og Copa de Competencia (LAF) 1933. I 1945 fulgte Copa Británica. 5. august 1937 indførte forbundet stemmesystemet, der gav Racing tre stemmer og dermed officiel status som en af ”Los Cinco Grandes”.
Tricampeón-æraen og El Cilindro (1949-1961)
23. november 1949 sikrede Racing sit første professionelle mesterskab med 2-1 på Bombonera mod Boca. Klubben gentog bedriften i 1950 og 1951 og blev dermed første professionelle tricampeón i Argentina. Samtidig indviedes Estadio Presidente Perón 3. september 1950 – et moderne, cirkulært stadion finansieret via et statslån godkendt af præsident Perón.
Tiden bød på flere topplaceringer, og i 1958 (under José Della Torre) samt 1961 (under Saúl Ongaro) kom to nye ligatitler med markant kollektivt spil og overvejende argentinske spillere.
“Equipo de José” og verdensmesterskabet (1965-1967)
19. september 1965 ansatte klubben den tidligere stjerneangriber Juan José Pizzuti som træner. Han samlede Perfumo, Basile, Cejas og Díaz omkring et offensivt koncept, der i 1966 vandt ligaen med blot ét nederlag i 38 kampe. Året efter kronede holdet – nu kendt som ”Equipo de José” – bedriften ved at vinde den længste Copa Libertadores i historien (20 kampe) efter en playoff-sejr over Nacional i Santiago.
4. november 1967 skabte Racing global sensation: efter 0-1 i Glasgow og 2-1 i Avellaneda slog klubben Celtic 1-0 i Montevideo og blev første argentinske verdensmester for klubhold. Målscorer var Juan Carlos Cárdenas.
Nedtur og fare for fald (1968-1983)
Trods prestigefyldte sommerturneringer i Europa (bl.a. Costa del Sol og Conde de Fenosa) ebbede sportslig succes ud. I 1976 blev klubben reddet fra nedrykning med ét point. To år senere fulgte flere svage sæsoner, og i 1983, efter indførelse af pointsnit-nedrykning, rykkede Racing for første og eneste gang ned.
Tilbagevenden og international triumf (1985-1988)
Med Alfio Basile som træner sikrede Racing oprykning i 1985 og kvalificerede sig straks til internationale turneringer. 1988 bragte klubbens tredje officielle internationale titel: Supercopa Sudamericana, igen over Cruzeiro, og den uofficielle Supercopa Interamericana mod Herediano.
Økonomisk krise og konkursbegæring (1989-2001)
Præsidenterne Juan De Stéfano og Osvaldo Otero efterlod klubben i en alvorlig gældskrise. 10. juli 1998 indgav Daniel Lalín konkursbegæring; 4. marts 1999 lød det opsigtsvækkende budskab, at ”Racing er ophørt med at eksistere”. Fans mobiliserede sig og pressede på for en trust-løsning, hvilket reddede klubben. 29. december 2000 overtog Blanquiceleste S.A. driften i et forsøg på at sanere økonomien.
På banen kom forløsningen i Torneo Apertura 2001, hvor Reinaldo ”Mostaza” Merlo førte Racing til klubbens første ligatitel i 35 år med 42 point.
Fra nedrykningsfare til fornyet professionalisme (2002-2013)
Manglende kontinuitet førte til bundplacering i Clausura 2008 og en dramatisk playoff mod Belgrano, som Racing vandt 2-1 samlet. Protester mod Blanquiceleste gav i 2008 vejen fri for demokratiske valg og tilbagevenden til traditionel klubdrift.
”Racing Positivo” og nyere titler (2014-2025)
10. juni 2014 ansatte klubben Diego Cocca, og med Diego Milito tilbage som spiller blev Racing mester i Torneo de Transición 2014 (41 point). I 2018 kom Milito i direktørstolen og hentede Eduardo Coudet som træner; deres ”Racing Positivo”-model inspireret af europæisk ledelse bar frugt med ligatitlen 2018-19 og det første Trofeo de Campeones.
I 2022 slog Racing Boca Juniors både i Trofeo de Campeones og i den første Supercopa Internacional, og under Gustavo Costas vandt klubben Copa Sudamericana 2024 – denne gang igen over Cruzeiro – med turneringsrekord på 33 mål. 28. februar 2025 fulgte Recopa Sudamericana efter samlet 4-0 mod Botafogo. 15. december 2024 blev Diego Milito valgt som klubbens nye præsident og markerede dermed en ny fase med institutionel stabilitet.
Identitet og symboler
Farver og tilnavne
Himmelblå og hvid blev valgt i 1910 som hyldest til den argentinske flagfarve. Racing går under flere tilnavne: La Academia for den læremesterrolle klubben fik i amatørtiden, El Primer Grande som første storvinder blandt de fem store, samt Heptacampeón grundet de syv sammenhængende titler.
Klubvåben
Siden 1928 har våbnet stort set været uændret: et fransk skjold med syv vertikale striber (fire himmelblå, tre hvide) og ordet ”RACING” i toppen.
Hymne
”Marcha del Racing Club”, komponeret 1951 af Antonio Rodio (musik) og Daniel Piscicelli (tekst), blev nyarrangeret i 2017 af Avellanedas kommunale tangoorkester til 50-året for Intercontinental Cup-triumfen.
Trøjehistorik
- 1903-1904: Helhvid.
- 1904: Gul-sorte striber (en uge).
- 1904-1908: Celeste og laksefarvede tern.
- 1908-1910: Blå med hvid tværstribe.
- 1910-i dag: Himmelblå-hvide lodrette striber.
Stadion og infrastruktur
Estadio Presidente Perón (“El Cilindro”)
Det oprindelige træstadion fra 1906 blev udbygget til ca. 50 000 tilskuere, inden det blev revet ned i 1946. Med statsstøtte begyndte byggeriet af et moderne, ringformet betonstadion, som åbnede 3. september 1950. Banemål: 105 × 70 m. Kapaciteten var oprindeligt 120 000, men efter flere ombygninger er det i dag godkendt til 55 880 pladser (potentielt 67 389).
Øvrige faciliteter
- Sede Avellaneda – klubhus på Avenida Mitre 934.
- Sede Norberto Perone – filial i Villa del Parque, Buenos Aires.
- Predio Tita Mattiussi – ungdomsakademi og træningsanlæg.
- Casa Tita Mattiussi – kollegium for talentspillere.
- Polideportivo Jorge Camba – multisportshal for amatørsektioner.
- Colegio Racing Club – grundlagt 1961, nu med alle tre undervisningsniveauer.
- Predio Ezeiza – 32 ha trænings- og rekreationsanlæg i Ezeiza-skovene.
Sportslig organisation
Fodboldafdelingen
Herreholdet spiller i Liga Profesional de Fútbol. Klubben har desuden kvindehold, reserve- og U-divisioner samt et omfattende talentsystem omkring Predio Tita Mattiussi.
Andre sportsgrene
Racing tilbyder bl.a. basketball, kunstgymnastik, strandfodbold, futsal, håndbold, hockey, tennis, boksning, kampsport, skøjteløb, volleyball, atletik og skolesvømning.
Statistikker og rekorder
| Rekord | Tal | Periode/år |
|---|---|---|
| Flest ligatitler i træk | 7 | 1913-1919 |
| Uovertruffen ubesejret stime | 51 kampe | 1910’erne |
| Flest sejre i træk | 28 | Amatørtiden |
| Flest uafgjorte i træk | 10 | Amatørtiden |
| Længste tid uden indkasseret mål | 1 077 minutter | 1920-1921 (M. Croce) |
| Største sejr | 11-3 mod Rosario Central | 2. oktober 1960 |
| Største nederlag | 0-10 mod Rosario Central | 14. august 1975 |
Individuelle milepæle
- Flest kampe: Natalio Perinetti – 405.
- Flest mål: Alberto Ohaco – 244.
- Flest titler som spiller: Ohaco, Alberto Marcovecchio, Armando Reyes (20 hver).
- Flest titler som træner: Guillermo Stábile – 4 (tricampeón + pokal).
- Topscorer i én Copa: Norberto Raffo – 14 (Libertadores 1967).
- Flest mål i én kamp: Alberto Marcovecchio – 7 (1913).
Palmarés
Nationale mesterskaber (18)
| Epoke | År |
|---|---|
| Amatør | 1913, 1914, 1915, 1916, 1917, 1918, 1919, 1921, 1925 |
| Professionel | 1949, 1950, 1951, 1958, 1961, 1966, 2001, 2014, 2019 |
Nationale pokaler (15)
- Copa de Honor MCBA (4): 1912, 1913, 1915, 1917
- Copa Ibarguren (5): 1913, 1914, 1916, 1917, 1918
- Copa Beccar Varela (1): 1932
- Copa de Competencia (LAF) (1): 1933
- Copa Británica (1): 1945
- Trofeo de Campeones (SAF) (1): 2019
- Trofeo de Campeones (LPF) (1): 2022
- Supercopa Internacional (1): 2022
Internationale titler (8)
- Copa Libertadores (1): 1967
- Intercontinental Cup (1): 1967
- Supercopa Sudamericana (1): 1988
- Copa Sudamericana (1): 2024
- Recopa Sudamericana (1): 2025
- Copa Aldao (2): 1917, 1918
- Copa de Honor Cusenier (1): 1913
Kendte profiler
Markante spillere gennem tiderne
Målet har været vogtet af legender som Marcos Croce, Rogelio Domínguez, Agustín Cejas og Ubaldo Fillol. Forsvarskæden tæller navne som Roberto Perfumo, Alfio Basile og Leonardo Sigali. På midtbanen finder vi Enrique García, Humberto Maschio, Diego Simeone og Rodrigo De Paul, mens angribere som Alberto Ohaco, Juan Carlos Cárdenas, Diego Milito, Lisandro López og Lautaro Martínez har sikret mål og magi.
Trænere
- Armando Reyes – første professionelle træner og mester.
- Juan José Pizzuti – arkitekten bag ”Equipo de José”.
- Guillermo Stábile – mest vindende træner i klubhistorien.
- Alfio Basile – stod bag oprykning og Supercopa 1988.
- Reinaldo Merlo – mesterskabet 2001.
- Diego Cocca – mesterskabet 2014.
- Eduardo Coudet – mesterskabet 2019.
- Gustavo Costas – Copa Sudamericana 2024.
Præsidenter
Siden 1903 har Racing haft 37 forskellige præsidenter. Blandt de mest indflydelsesrige er Arturo Artola (første præsident), Juan De Stéfano (1987-1995), Rodolfo Molina (2008-2013), Víctor Blanco (2013-2024) og den nuværende Diego Milito (fra 2024).
Rivaliseringer
Clásico de Avellaneda
Kun 300 meter skiller El Cilindro fra Independientes stadion, og de to klubbers derby er Argentinas næststørste klassiker. I 237 officielle opgør står Racing noteret for 71 sejre, 77 uafgjorte og 89 nederlag. Bemærkelsesværdigt er Racings 20 kampe lange ubesejrede periode 1983-1994.
Øvrige klassikere
Mod Boca Juniors
Startede i 1908, og Racing var første hold til at besejre Boca på La Bombonera samt første til at score fire mål der (1941). I 220 kampe har Racing 74 sejre mod Bocas 94.
Mod River Plate
Det ældste af de store opgør (siden 1906). Racing har 55 sejre, River 100 i 206 ligakampe, men Racing fører 13-7 i direkte knock-out-dueller.
Mod San Lorenzo
Starter 1915; Racing fører den samlede statistik 82-74 i sejre. Klubben havde 20 kampe ubesejret mellem 1948 og 1958.
Supporterkultur
La Guardia Imperial og La N.º 1
Racing-fansene blev kendt som ”La Guardia Imperial” i 1940’erne, hvor klubben trods titeltørke trak landets største tilskuertal. Supporterne refererer også til sig selv som ”La N.º 1”.
Tilskuertal og medlemskab
Racing er landets fjerde mest populære klub med ca. 4,8 % af den argentinske fanbase. Ifølge AFA-registreringer er Racing nummer tre i solgte billetter historisk (35 972 574). I Copa Libertadores ligger klubben nummer fire på Conmebols tilskuerrangliste.
Social og kulturel indflydelse
Colegio Racing Club
Siden 1961 har klubben drevet skole, fra 2009 med fuld fødekæde fra børnehave til gymnasium. Akademiet har uddannet spillere som Carlos Alcaraz og Agustín Ojeda.
Humanitært arbejde i Mozambique
I marts 2016 blev Racing Club de Mozambique stiftet i Maputo i samarbejde med klubbens internationale afdeling og den lokale filial ”Juan Gabriel Arias”. Projektet, støttet af paven og Leo Messi-fonden, giver børn adgang til idræt og uddannelse.
Merchandising – ”Locademia”
Siden 25. marts 2009 har Racing drevet egne fanshops under navnet ”Locademia” med syv fysiske butikker plus onlinehandel.
Økonomi og ledelse
Racings historie rummer ekstreme udsving: fra statsstøttet stadionbyggeri i 1940’erne til økonomisk kollaps i 1998-99. Indførelsen af Blanquiceleste S.A. (2000-2008) var Argentinas første private driftsmodel for en storklub, men fansenes pres bragte demokratisk styring tilbage. De senere år har klubben opnået finansiel konsolidering, nye sponsoraftaler (bl.a. Aeroset 2020 og Betsson 2023) og stadigt stigende medlemsantal.
Konklusion
Racing Club de Avellaneda står som et levende monument over argentinsk fodboldhistorie: fra pionerernes heptacampeón og verdensmesterskab til nutidens moderne, globalt orienterede klub. Med et stadion, der emmer af fortællinger, og en fanbase, der bærer stoltheden videre, fortsætter ”La Academia” med at være både traditionsbærer og innovator – en institution, hvor fortidens glorværdige arv inspirerer fremtidens trofæjagter.