Quilmes AC
Quilmes Atlético Club – ofte blot omtalt som Quilmes, El Cervecero eller El Decano – er en af de mest traditionsrige institutioner i argentinsk idræt. Klubben, der har hjemme i den sydlige forstad Quilmes i Buenos Aires-provinsen, blev formelt stiftet 27. november 1887 og hævder dermed titlen som det længst stadigt deltagende medlem af det argentinske fodboldforbunds turneringer. Med rødder i den britiske arbejderkoloni omkring Buenos Aires Great Southern Railway har foreningen siden slutningen af 1800-tallet udviklet sig fra et kolonialt cricket- og polo-fællesskab til et moderne multiklub-foretagende med fodbold og hockey som flagskibe.
Her på Argentinsk Fodbold kan du læse meget mere om Quilmes AC. Vi bringer dig de seneste Quilmes AC kampe, vi viser dig alle de aktuelle Quilmes AC stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Quilmes AC og klubbens historie samt en oversigt over alle Quilmes AC spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Quilmes AC i sæsonen her på Argentinsk Fodbold.
Quilmes AC Stillinger
Se de aktuelle Quilmes AC stillinger herunder, for alle turneringer som Quilmes AC deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Quilmes AC Kampe
Her kan du se alle de kampe som Quilmes AC skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Quilmes AC.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Quilmes AC kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Quilmes AC Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Quilmes AC kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Quilmes AC Spillere
Her kan du se alle spillere på Quilmes ACs hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Quilmes AC Historie og Info
Quilmes Atlético Club – ofte blot omtalt som Quilmes, El Cervecero eller El Decano – er en af de mest traditionsrige institutioner i argentinsk idræt. Klubben, der har hjemme i den sydlige forstad Quilmes i Buenos Aires-provinsen, blev formelt stiftet 27. november 1887 og hævder dermed titlen som det længst stadigt deltagende medlem af det argentinske fodboldforbunds turneringer. Med rødder i den britiske arbejderkoloni omkring Buenos Aires Great Southern Railway har foreningen siden slutningen af 1800-tallet udviklet sig fra et kolonialt cricket- og polo-fællesskab til et moderne multiklub-foretagende med fodbold og hockey som flagskibe.
På fodboldsiden tæller meritlisten to mesterskaber i Argentinas øverste liga – det historiske amatør-trofæ fra 1912 og den professionelle triumf i Metropolitano 1978 – samt den ærefulde Copa de Honor Municipalidad de la Ciudad de Buenos Aires fra 1908. Klubben har desuden vundet fem nationale anden-divisions-turneringer og har sat rekord for både flest oprykninger og flest nedrykninger i argentinsk førstedivisionshistorie. Quilmes’ kvindehold er også repræsenteret i det nationale ligasystem, mens herreholdet aktuelt kæmper i Primera Nacional.
Den hvide trøje med blå detaljer, hymnen “Alma de los Blancos”, rivaliseringerne mod Argentino de Quilmes, Lanús og Banfield, det karakteristiske Centenario-stadion og den legendariske papirkonfetti-tradition fra 1961 er blandt de mange kulturtræk, der gør klubben til et ikon i den argentinske fodboldverden. Herunder følger en detaljeret gennemgang af alle væsentlige aspekter af Quilmes Atlético Club – fra de tidlige britiske præster på byens jernbanestation til moderne talentudvikling, hockey-triumfer, fankultur og fremtidsvisioner.
Historisk overblik
Grundlæggelsen og de britiske rødder (1880-1899)
Quilmes’ historie tager sin begyndelse i slutningen af det 19. århundrede, hvor sport, uddannelse og religion gik hånd i hånd hos den britiske koloni i den dengang rurale landsby Quilmes. Omkring 1880 opstod Quilmes and Polo Club, og i 1887 antog man navnet Quilmes Rovers Athletic Club, der udelukkende bestod af britiske spillere. 5. november 1897 – på initiativ af den presbyterianske prædikant Joseph T. Stevenson – reorganiserede man aktiviteterne som Quilmes Cricket Club, og i 1901 skiftede man til navnet Quilmes Athletic Club.
Briternes dominans afspejlede sig i klubbens oprindelige farver, rød og blå, i tilknytningen til jernbaneselskabet og i eksklusive medlemskriterier. Trods en spæd begyndelse i cricket udvidede man hurtigt til fodbold, og i marts 1898 indlemmedes sporten officielt. Samme år flyttede man til matriklen afgrænset af Guido, Sarmiento, Solís og Pringles.
Navneændringer, juridisk status og åbning mod argentinerne (1900-1911)
Den 14. oktober 1901 vedtog bestyrelsen under Alexander Mackill to væsentlige ændringer: den engelske klubtitel Quilmes Athletic Club samt adoptionen af nye farver – hvid trøje og blå bukser – inspireret af det engelske landshold. Den 30. december 1907 indgav klubben sin ansøgning om personería jurídica til provinsmyndighederne; ansøgningen blev godkendt den 12. august 1908 og anerkendte simultant den spanske betegnelse “Club Atlético de Quilmes”. Frem til 1911 fastholdt man dog et helblåt spille-sæt, før man i 1912 vendte tilbage til den hvide trøje.
Det første mesterskab og status som Decano (1912)
13. oktober 1912 skrev Quilmes sig ind i historiebøgerne som argentinsk mester efter en 2-1-sejr over Estudiantes (BA). Holdet bestod i høj grad af tidligere Alumni-spillere og blev dermed den ældste nuværende mesterklub i AFA. Betegnelsen Decano – “den ældste” – stammer netop fra klubbens uafbrudte engagement i turneringerne siden 1893, hvor Quilmes var med til at stifte den daværende Argentine Association Football League.
Mellemkrigstid, nedrykning og sejr i Primera B (1930-1949)
Professionaliseringen i 1931 positionerede Quilmes blandt initiativtagerne til den nye struktur, men i 1937 måtte klubben – sammen med Argentinos Juniors – for første gang ned i Segunda División. Efter tolv sæsoner sikrede Quilmes sig dog comeback med et overlegent Primera B-mesterskab i 1949, hvor offensiven nettede 130 mål.
Oprykningsrekord og elevatorår (1950-1975)
I 1950 castillianiserede man navnet til Quilmes Atlético Club for at kunne optage et betydeligt banklån. Perioden var præget af hyppige bevægelser mellem divisionerne: mesterskab i Primera B 1961 (efter en AFA-sanktion mod Newell’s), endnu en oprykning som nummer to i 1965 og et nyt nedrykningsdrama i 1970. I 1975 vendte holdet tilbage til øverste række som suveræn vinder af Primera B og lagde fundamentet til den kommende storhedstid.
Den professionelle guldalder – Metropolitano 1978 og Libertadores-debut
Sæsonen 1978 kulminerede 29. oktober, hvor José Yudicas mandskab besejrede Rosario Central 3-2 i sidste spillerunde og snuppede Metropolitanos titlen for næsen af Boca Juniors. Helte som Luis Andreuchi (topscorer med to straffemål i finalen), Horacio Milozzi og evigt idol Omar “Indio” Gómez blev nationale koryfæer. Året efter debuterede klubben i Copa Libertadores, dog uden at avancere fra gruppespillet mod Independiente, Deportivo Cali og Millonarios.
Nedtur, ny struktur og genopbygning (1980-1995)
Faldet til Primera B i 1980 blev fulgt af en umiddelbar oprykning i 1981, et sensationelt Nacional-sølv i 1982 – og endnu en nedrykning samme år. Ligaomlægningen i 1986 sendte Quilmes en enkelt sæson helt ned i tredje niveau, men titlen i Primera B Metropolitana 1986/87 bragte holdet op i den nyoprettede Nacional B. Parallelle anlægsplaner førte 27. december 1988 til annonceringen af et nyt stadion i Villa Nueva Argentina-kvarteret.
Mesterskab i Nacional B og åbningen af Estadio Centenario (1990-1998)
Sæsonen 1990/91 bød på triumf i Nacional B – sikret med Mario Gómez’ scoring mod Almirante Brown – men opholdet i Primera blev kort; allerede 1992 var man tilbage i anden division. 25. april 1995 indviede klubben det nye Estadio Centenario (senere omdøbt til “Ciudad de Quilmes”) med en 2-1-sejr over Nacional de Montevideo; i 1998 var udvidelsen færdig, og kapaciteten rundede 30.200.
Ny millennium: playoff-traumer og endelig oprykning (1999-2004)
Tre dramatiske slutspil i 1999/2000 og 2000/01 mod Huracán, Los Andes, Banfield og ved to lejligheder Belgrano endte uden oprykning. Gennembruddet kom i 2002/03, da Quilmes besejrede Argentinos Juniors 1-0 samlet i en playoff-finale og vendte tilbage til Primera. Sæsonen 2003/04 kastede 60 point af sig og en Libertadores-kvalifikation. I 2005 slog man Colo-Colo ud i første fase og mødte São Paulo, Universidad de Chile og The Strongest i gruppespillet.
Elevatorholdet fortsætter (2005-2017)
Nedrykning i 2006/07, oprykning i 2009/10, ned igen i 2011, op igen i 2012 – Cervecero cementerede sin rekord som både mest oprykkede og mest nedrykkede klub i argentinsk topfodbolds historie. Sæsonen 2016/17 sluttede med blot seks point i forårets 16 kampe og endnu et farvel til Primera.
Seneste udvikling (2017-)
Efter et turbulent 2017/18 i Primera Nacional sikrede Quilmes sig overlevelse i sidste runde. I august 2019 tiltrådte Christian Sterli som ny klubpræsident med ambitioner om økonomisk konsolidering og styrket talentudvikling. Klubben arbejder fortsat mod en ny oprykning.
Identitet og kultur
Klubfarver og trøjedesign
Klubbens farvehistorik kan sammenfattes:
- 1887-1900: Rød og blå (britisk inspiration)
- 1901-1907: Hvid trøje, blå bukser
- 1908-1911: Helblåt sæt
- 1912-nu: Hvid trøje med blå detaljer kombineret med blå eller hvide shorts og strømper
I nyere tid har alternative trøjer omfattet grønne, sorte og helblå varianter, mens særlige jubilæumsudgaver jævnligt lanceres af klubbens udstyrsleverandører.
Tilnavne og symbolik
- El Cervecero – “Bryggeren”, opstået gennem den lokale Quilmes-øl, der ofte har været trøjepartner.
- El Decano – “Dekanen”, på baggrund af klubbens status som ældste kontinuerligt deltagende AFA-medlem.
Hymner og sange
Den officielle hymne “Alma de los Blancos” er skrevet af Bruno López og synges før hjemmekampe. Yderligere marcher som “Marcha al Quilmes Atlético Club” (José De Grassi/Vicente Dentario) og “Marcha al Decano del Fútbol Argentino” (Oscar Aguirre/Felipe Canalicchio) indgår i klubbens musikalske arv.
Sportslige meritter
Oversigt over officielle titler
| Turnering | Antal | År |
|---|---|---|
| Primera División | 2 | 1912 (amatør), 1978 Metropolitano |
| Copa de Honor MCBA | 1 | 1908 |
| Primera B Nacional | 1 | 1990-91 |
| Primera B (anden division) | 4 | 1949, 1961, 1975, 1986-87 |
Andenpladser og markante resultater
- Nacional-sølv 1982 (tabt finale til Ferro Carril Oeste)
- Primera Nacional runner-up 1999/00, 2000/01, 2011/12
- Quinto puesto i samlet 2003/04-tabel – kvalifikation til Copa Libertadores 2005
Copa Libertadores og øvrige internationale optrædener
Quilmes har to deltagelser i Sydamerikas fornemste turnering:
- 1979: Gruppespil mod Independiente (ARG), Deportivo Cali og Millonarios (COL).
- 2005: Forrunde sejr mod Colo-Colo (0-0 hjemme, 2-2 ude), gruppespil mod São Paulo (BRA), Universidad de Chile (CHI) og The Strongest (BOL).
Rekorder og bemærkelsesværdige resultater
Største sejre
| Kategori | Modstander | År | Resultat |
|---|---|---|---|
| Primera División | Reformer | 1905 | 12-0 |
| Primera División | San Isidro | 1912 | 11-0 |
| Primera B Nacional | Independiente Rivadavia | 2012 | 7-1 |
| Copa de Honor | Lomas Athletic | 1905 | 9-0 |
Største nederlag
| Kategori | Modstander | År | Resultat |
|---|---|---|---|
| Primera División | Boca Juniors | 1932 | 0-7 |
| Primera División | Lanús | 1935 | 0-9 |
| Nacional B | Lanús | 1989/90 | 0-5 |
Statistik og udvikling
Sæsonfordeling
Klubben har pr. 2025 deltaget i:
- 62 sæsoner i Primera División
- 67 sæsoner i anden division (Primera B + Nacional B)
- 1 sæson i tredje division (1986/87)
Oprykninger og nedrykninger (professionel æra)
- Oprykninger: 1949, 1961, 1965, 1975, 1981, 1987, 1991, 2003, 2010, 2012
- Nedrykninger: 1933, 1937, 1951, 1962, 1970, 1980, 1982, 1986, 1992, 2007, 2011, 2017
Klubrekorder
- Mest scorende spiller i Primera: Luis Andreuchi (44 mål)
- Flest kampe i Primera: Horacio Antonio Milozzi (241 kampe)
Stadioner og faciliteter
Guido y Sarmiento-stadionet (1916-1995)
Fra 1916 havde Quilmes hjemmebane på hjørnet af Guido og Sarmiento. Gennem 1950’erne blev anlægget udbygget med fire tribuner, i 1960’erne lukkede man hjørnerne, og i 1970’erne udvidede man pressefaciliteterne. Kapaciteten toppede omkring 30.000 tilskuere. I forbindelse med Copa Libertadores 1979 måtte man flytte en tribune for at opnå de nødvendige bane-dimensioner. Stadionet blev dog slidt, og i 1995 blev det taget ud af brug og siden nedrevet; kun klubhuset står tilbage som historisk vidne.
Estadio Centenario – Ciudad de Quilmes (1995-)
Tidslinje for anlægget
- 27/11/1987: Officiel annoncering
- 19/03/1988: Grundstensnedlæggelse
- 21/06/1988: Byggestart
- 19/12/1993: Pre-inauguration med intern kamp
- 25/04/1995: Officiel åbning (Quilmes 2-1 Nacional de Montevideo)
- 11/11/1998: Kapacitetsudvidelse fuldført
- 13/02/2011: Nordtribunen døbes “Omar ‘Indio’ Gómez”
- 28/08/2016: Stadionet omdøbes til “Estadio Centenario Ciudad de Quilmes”
- 28/10/2017: Sydtribunen navngives efter Horacio “Flaco” Milozzi
Nøgletal
- Kapacitet: 30.200 tilskuere (26.000 stå, 4.200 sidde)
- Banemål: 105 x 66 m
- Teknik: 22 mediekabiner, 400 parkeringspladser, indbyggede spillerboliger
Estadio Nacional de Hockey
Inaugureret 1999 med 6.000 pladser, vandbane og fuldt moderne faciliteter. Siden 2011 ejes anlægget af klubben og fungerer som hjemmebane for både herre- og dameholdene samt de argentinske landshold.
Estadio Julio Tosso
Indendørs arena beliggende på klubbens hovedsæde i Guido y Paz, anvendt til bl.a. basketball og futsal.
Rivaliseringer
Clásico Quilmeño – Argentino de Quilmes
Det ældste lokalopgør spillet i argentinsk topfodbold fandt sted 25. maj 1906, hvor Quilmes vandt 3-1. Det mest skelsættende møde var playoff-kampen 3. december 1938 om oprykning til Primera; her vandt Argentino 1-0. Siden 1981 har de to klubber ikke mødtes i officiel turnering, men den geografiske nærhed holder rivaliseringen i live.
Mod Lanús
Første møde dateres til 1917, og siden har de to sydlige forstadsklubber opbygget en intens duel – senest manifesteret ved Quilmes’ 0-9-nederlag i 1935 og flere moderne sammenstød.
Mod Banfield
Fra 26. juni 1926 (Banfield 2-1) til de dramatiske Nacional B-finaler i 2001, hvor anden kamp på Estadio Centenario blev afbrudt pga. uroligheder, er rivaliseringen præget af stærk passion i Zona Sur.
Øvrige rivaler
Temperley, Chacarita Juniors, Tigre og Almirante Brown regnes for traditionelle modstandere, ofte drevet af kvalifikationskampe og geografisk konkurrence.
Supporter- og fanmiljø
Indios Kilmes
Tilnavnet henviser til den oprindelige Kilmes-indianerstamme, der blev forflyttet fra Valle Calchaquí til Buenos Aires-området i kolonitiden. Fansene er kendt for massive mobiliseringer til oprykningsfinaler og internationale optrædener.
Papirkonfetti-traditionen
19. august 1961 introducerede Quilmes-fans “papelitos” i argentinske stadioner, da ca. 2,1 millioner øletiketter blev kastet fra udebane-tribunerne i Banfields Estadio Florencio Sola. Datoen markeres som “Día del Hincha de Quilmes”.
Filialer og peñas
Klubben understøtter et omfattende netværk af filialer i Buenos Aires-provinsen, hovedstaden, det øvrige land og udlandet (bl.a. Madrid og Galicien).
Organisation, ledelse og partnerskaber
Bestyrelsesforhold
Klubbens seneste præsidentskifte fandt sted 25. august 2019, hvor Christian Sterli afløste Marcelo Calello.
QACptación og aftaler
Siden 2020 har QACptación-programmet formaliseret samarbejdsaftaler med lokale klubber i Entre Ríos, Córdoba, Neuquén m.fl. Internationale partnerskaber inkluderer flere colombianske akademier, hvorfra bl.a. Camilo Machado er rekrutteret.
Andre idrætsgrene
Hockey på græs
| Hold | Metropolitano titler | År |
|---|---|---|
| Damer | 17 | 1925-32, 1952, 1954-58, 1960-61, 1964 |
| Herrer | 16 | 1922-24, 1937-40, 1942, 1944, 1980, 1995-96, 2001, 2005, 2007-08 |
Basketball og indendørs idræt
Estadio Julio Tosso huser klubbens basket- og futsalhold, mens gymnastik, kampsport, skøjteløb og esports også er på programmet.
Kvindefodbold
Quilmes’ kvindehold spiller i den argentinske tredjedivision og danner en central del af klubbens breddestrategi.
Klubber med samme navn
Argentina
Flere klubber landet over bærer navnet Quilmes – eksempelvis Quilmes de Catamarca (1992), Quilmes de Tres Arroyos (1929) og Quilmes de Mar del Plata (1922, basketball).
Udlandet
Internationalt findes Quilmes-klubber i Brasilien (Porto Alegre, 2009), Uruguay (Florida, 1936), Malaysia (futsal, 2012) og Paraguay (Hohenau, 2018) blandt andre.
Anerkendelser og myter
Decano-status og revisionsdebatter
Selv om klubben i 1940’erne kortvarigt daterede sin oprindelse til 1893, besluttede generalforsamlingen 12. februar 1950 at fastholde 27. november 1887 som officiel fødselsdag, af respekt for de anglo-quilmeños der banede vejen for klubben.
Fremtidsperspektiver
Quilmes Atlético Club står i 2020’erne over for en ny æra præget af økonomisk konsolidering, fornyet sportslig ambition og en stærk lokal forankring. Udrulningen af talentfællesskaber under QACptación, modernisering af Centenario-stadionets faciliteter og fortsat investering i kvinde- og ungdomsafdelingerne tegner et billede af en klub, der – trods sin imponerende historie – fortsat er sulten på fornyet succes. Målet er klart: endnu et kapitel i den traditionstunge fortælling om El Cervecero på øverste hylde af argentinsk fodbold.