Primera B Metropolitana
- Sæson: 2025
- Første kamp: 07/02-2025
- Sidste kamp: 15/11-2025
- Antal hold: 21
- Fører: Deportivo Flandria
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Primera B Metropolitana Stillinger
Her kan du se stillingerne for Primera B Metropolitana i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Deportivo Flandria
|
2 | 2 | 0 | 0 | 3 | 0 | 3 | 6 |
|
| 2 |
Villa San Carlos
|
2 | 2 | 0 | 0 | 3 | 1 | 2 | 6 |
|
| 3 |
Real Pilar
|
2 | 1 | 1 | 0 | 3 | 1 | 2 | 4 |
|
| 4 |
Ferrocarril Midland
|
2 | 1 | 1 | 0 | 2 | 0 | 2 | 4 |
|
| 5 |
Acassuso
|
2 | 1 | 1 | 0 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 6 |
Argentino de Quilmes
|
2 | 1 | 1 | 0 | 2 | 1 | 1 | 4 |
|
| 7 |
Sportivo Dock Sud
|
2 | 1 | 1 | 0 | 2 | 1 | 1 | 4 |
|
| 8 |
Deportivo Armenio
|
2 | 1 | 1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 4 |
|
| 9 |
Argentino de Merlo
|
2 | 1 | 0 | 1 | 3 | 3 | 0 | 3 |
|
| 10 |
Liniers
|
3 | 1 | 0 | 2 | 3 | 4 | -1 | 3 |
|
| 11 |
Deportivo Merlo
|
3 | 1 | 0 | 2 | 2 | 3 | -1 | 3 |
|
| 12 |
Sportivo Italiano
|
2 | 1 | 0 | 1 | 1 | 2 | -1 | 3 |
|
| 13 |
Sacachispas
|
2 | 0 | 2 | 0 | 1 | 1 | 0 | 2 |
|
| 14 |
Brown de Adrogué
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 15 |
San Martín de Burzaco
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 16 |
UAI Urquiza
|
2 | 0 | 1 | 1 | 1 | 2 | -1 | 1 |
|
| 17 |
Club Comunicaciones
|
2 | 0 | 1 | 1 | 1 | 2 | -1 | 1 |
|
| 18 |
Deportivo Laferrere
|
2 | 0 | 1 | 1 | 1 | 2 | -1 | 1 |
|
| 19 |
CA Fénix
|
2 | 0 | 1 | 1 | 1 | 3 | -2 | 1 |
|
| 20 |
Excursionistas
|
2 | 0 | 0 | 2 | 2 | 4 | -2 | 0 |
|
| 21 |
Villa Dálmine
|
2 | 0 | 0 | 2 | 0 | 3 | -3 | 0 |
|
Primera B Metropolitana Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Primera B Metropolitana i år.
Færdigspillede Primera B Metropolitana kampe
Runde 21
Deportivo Flandria
Villa Dálmine
Deportivo Laferrere
Deportivo Armenio
Argentino de Merlo
Club Comunicaciones
CA Fénix
Argentino de Quilmes
San Martín de Burzaco
Liniers
Runde 20
Brown de Adrogué
UAI Urquiza
Ferrocarril Midland
Real Pilar
Acassuso
Sportivo Dock Sud
Villa San Carlos
Deportivo Merlo
Excursionistas
Sportivo Italiano
Runde 19
Deportivo Flandria
Villa Dálmine
Deportivo Laferrere
Sacachispas
Deportivo Armenio
Club Comunicaciones
CA Fénix
Argentino de Quilmes
San Martín de Burzaco
Liniers
Runde 18
Brown de Adrogué
UAI Urquiza
Real Pilar
Acassuso
Sportivo Dock Sud
Argentino de Merlo
Villa San Carlos
Excursionistas
Sportivo Italiano
Ferrocarril Midland
Runde 17
Deportivo Flandria
Villa Dálmine
Deportivo Laferrere
Sacachispas
Deportivo Armenio
Club Comunicaciones
CA Fénix
Deportivo Merlo
San Martín de Burzaco
Liniers
Runde 16
Brown de Adrogué
UAI Urquiza
Ferrocarril Midland
Real Pilar
Acassuso
Argentino de Merlo
Argentino de Quilmes
Villa San Carlos
Excursionistas
Sportivo Italiano
Runde 15
Deportivo Flandria
Deportivo Laferrere
Sacachispas
Deportivo Armenio
Sportivo Dock Sud
Club Comunicaciones
CA Fénix
Deportivo Merlo
San Martín de Burzaco
Liniers
Runde 14
Brown de Adrogué
Villa Dálmine
UAI Urquiza
Ferrocarril Midland
Real Pilar
Acassuso
Argentino de Merlo
Argentino de Quilmes
Excursionistas
Sportivo Italiano
Runde 13
Deportivo Laferrere
Sacachispas
Deportivo Armenio
Sportivo Dock Sud
Club Comunicaciones
CA Fénix
Villa San Carlos
Deportivo Merlo
San Martín de Burzaco
Liniers
Runde 12
Brown de Adrogué
Deportivo Flandria
Villa Dálmine
UAI Urquiza
Ferrocarril Midland
Acassuso
Argentino de Merlo
Argentino de Quilmes
Excursionistas
Sportivo Italiano
Runde 11
Deportivo Laferrere
Sacachispas
Real Pilar
Deportivo Armenio
Sportivo Dock Sud
Club Comunicaciones
Villa San Carlos
Deportivo Merlo
San Martín de Burzaco
Liniers
Runde 10
Brown de Adrogué
Deportivo Flandria
Villa Dálmine
Ferrocarril Midland
Acassuso
Argentino de Merlo
CA Fénix
Argentino de Quilmes
Excursionistas
Sportivo Italiano
Runde 9
Sacachispas
UAI Urquiza
Real Pilar
Deportivo Armenio
Sportivo Dock Sud
Club Comunicaciones
Villa San Carlos
Deportivo Merlo
San Martín de Burzaco
Liniers
Runde 8
Brown de Adrogué
Deportivo Flandria
Villa Dálmine
Deportivo Laferrere
Ferrocarril Midland
Acassuso
Argentino de Merlo
CA Fénix
Argentino de Quilmes
Excursionistas
Runde 7
Sacachispas
UAI Urquiza
Real Pilar
Deportivo Armenio
Sportivo Dock Sud
Club Comunicaciones
Villa San Carlos
Deportivo Merlo
San Martín de Burzaco
Sportivo Italiano
Runde 6
Brown de Adrogué
Deportivo Flandria
Villa Dálmine
Deportivo Laferrere
Acassuso
Argentino de Merlo
CA Fénix
Argentino de Quilmes
Excursionistas
Liniers
Runde 5
Sacachispas
UAI Urquiza
Ferrocarril Midland
Real Pilar
Deportivo Armenio
Sportivo Dock Sud
Villa San Carlos
Deportivo Merlo
San Martín de Burzaco
Sportivo Italiano
Runde 4
Brown de Adrogué
Deportivo Flandria
Villa Dálmine
Deportivo Laferrere
Acassuso
Club Comunicaciones
CA Fénix
Argentino de Quilmes
Liniers
Argentino de Merlo
Runde 3
Deportivo Merlo
Real Pilar
Sacachispas
UAI Urquiza
Sportivo Dock Sud
Villa San Carlos
San Martín de Burzaco
Sportivo Italiano
Ferrocarril Midland
Excursionistas
Runde 2
Deportivo Laferrere
Argentino de Merlo
Brown de Adrogué
Deportivo Flandria
Villa Dálmine
Deportivo Armenio
Club Comunicaciones
CA Fénix
Argentino de Quilmes
Liniers
Runde 1
Sportivo Italiano
Acassuso
Villa San Carlos
Deportivo Merlo
Excursionistas
Real Pilar
Sacachispas
UAI Urquiza
Ferrocarril Midland
Sportivo Dock Sud
Primera B Metropolitana Historie
Primera B Metropolitana udgør i dag det ene af de to professionelle mesterskaber, der tilsammen udgør den tredje trin på den argentinske fodboldpyramide. Rækken samler hovedsageligt klubber fra selve Buenos Aires og det vidtstrakte storbyområde Gran Buenos Aires, hvilket forklarer det ofte anvendte tilnavn ”Metropolitana”. Over mere end et århundrede har turneringen skiftet såvel navn som placering i hierarkiet, men dens funktion har altid været at fungere som mellemstation for klubber, der bejler til højere argentinske niveauer, eller som forsøger at genrejse sig efter nedrykning fra de øverste rækker.
Historien begynder allerede i 1899 med etableringen af en ”Segunda División”, der dengang fungerede som landets første egentlige anden division. Siden er den blevet flyttet op og ned mellem niveau 2 og 3 i forbindelse med flere dybtgående omstruktureringer af ligasystemet – kulminerende med reformen i 1985-86, hvor Primera B Nacional blev indført som landsdækkende anden division, og den hidtidige Primera B dermed blev omdøbt til Primera B Metropolitana og permanent placeret som tredje niveau.
Denne artikel gennemgår ligaens lange og komplekse udvikling med fokus på de vigtigste milepæle, navneændringer, turneringsformater og de mest markante sportslige begivenheder. Formålet er at give et samlet, detaljeret og faktuelt korrekt overblik over Primera B Metropolitanas rolle i argentinsk fodbold, set i et historisk og strukturelt perspektiv.
Placering i det argentinske ligasystem
Siden 1986 har Primera B Metropolitana været kategoriseret som tredje niveau for klubber, der er direkte tilknyttet det argentinske fodboldforbund (AFA). Det betyder, at rækken primært består af hold fra hovedstadsområdet, mens klubber uden for Buenos Aires, som er indirekte tilknyttede til AFA gennem regionale forbund, bejler til avancement via søsterturneringen Torneo Federal A. Sammen udgør de to ligaer det samlede tredje niveau.
Opad stiger man til Primera B Nacional, som siden 1986 har været landets officielle anden division. Nedad rykker man til Primera C, der fungerer som fjerde trin for de direkte tilknyttede klubber. Dermed udgør Primera B Metropolitana et centralt overgangsled mellem metropoldistrikternes traditionsklubber og det landsdækkende niveau.
Navneændringer og niveauskift gennem tiden
Ligaen har gennemlevet adskillige reorganiseringer, der hver gang har påvirket både navn og hierarkisk placering. I kronologiske hovedtræk ser forløbet således ud:
- 1899 – 1926: ”Segunda División” (niveau 2)
- 1911 – 1926: Oprettelsen af ”División Intermedia” betyder, at Segunda División i praksis fungerer som tredje niveau fra 1911, mens Intermedia bliver nyt niveau 2.
- 1927 – 1932: ”Primera División Sección B” introduceres efter samling af de to daværende forbund; Segunda División falder til fjerde trin.
- 1933: Sección B nedlægges, og Segunda División rykker igen op som niveau 2.
- 1949 – 1985: ”Primera División B” gendannes; fra 1950 er Segunda División på tredje trin.
- 1986 – i dag: Indførelse af Primera B Nacional flytter rækken ned på tredje niveau og giver den dagens navn ”Primera B Metropolitana”.
Disse organisatoriske skift viser, hvordan Primera B Metropolitana fungerer som en fleksibel størrelse, der tilpasses de overordnede strukturændringer i argentinsk fodbold, alt efter hvor man ønsker at placere snittet mellem nationale og regionale mesterskaber.
Historisk oversigt
Amatørtiden og pionerårene (1899-1930)
I 1899 så den første ”Segunda División” dagens lys som direkte underliggende niveau til den daværende Primera División. En del af de deltagende mandskaber var reserver eller ungdomshold fra klubber i den øverste række, hvilket var almindelig praksis på det tidspunkt. Allerede i 1906 blev et officielt op- og nedrykningssystem implementeret, og klubben Porteño blev den første til at sikre oprykning under de nye regler.
Oprettelsen af ”División Intermedia” i 1911 skabte et nyt mellemtrin, så Segunda División nu reelt blev tredje trin i pyramiden. Systemet bestod dog kun indtil midten af 1920’erne, hvor rivaliserende forbund organiserede hver deres turneringer. Da de to hovedorganisationer igen blev forenet i 1926, etableredes fra 1927 det kortlivede format ”Primera División Sección B”.
Professionalisering og første reorganisering (1930’erne-1940’erne)
I 1931 professionaliseredes den argentinske fodbold på topniveau, mens rækkerne nedenunder stadig overvejende var amateurprægede. Fra 1935, efter en ny samling under én fælles organisation (Asociación del Football Argentino), blev der indført en ”Segunda División” i den form, der i store træk danner forlæg for den moderne struktur. Blandt datidens mestre finder man klubber som Liberal Argentino, Dock Sud, Ramsar og Bella Vista.
Også reserverne fra klubberne i Primera División deltog de første par sæsoner (1935-36). Ordningen blev dog opgivet fra 1937, hvor førstehold og reservehold igen blev adskilt. Frem til begyndelsen af 1940’erne blev vinderen som hovedregel rykket direkte op, dog med ekstraordinære forbehold – for eksempel kunne Argentinos Juniors ikke deltage i 1941, selv om klubben havde vundet anden division, fordi den ikke opfyldte alle AFA’s krav.
Permanent professionalisering og kriseår (1943-1960)
I 1943 blev divisionen formelt professionaliseret. Fem år senere, i 1948, ramte en omfattende spillerstrejke hele argentinsk fodbold. Turneringen måtte afbrydes, og der blev ikke kåret nogen officiel mester. Som kompensation rykkede AFA de to hold Atlanta og Ferro Carril Oeste op, idet de begge var rykket ned sæsonen før.
Reformen i 1949 medførte, at rækken skiftede navn til ”Primera División B”. Fra 1950 blev Segunda División placeret på tredje niveau. Indtil 1960 sikrede det årlige mesterskab i reglen direkte oprykning. Undtagelsen var 1961, hvor Newell’s Old Boys mistede sit titelcertifikat på grund af en incitaments-sag; i stedet rykkede Quilmes op. Efter en retslig proces fik Newell’s senere ret til at vende tilbage til den bedste række i 1964.
Flere oprykninger og de første miniturneringer (1964-1980’erne)
Mellem 1964 og 1966 blev antallet af årlige oprykninger midlertidigt udvidet til to. Året 1966 introducerede for første gang et ”Torneo Reducido”, en lille slutspilslignende turnering, for at afgøre ekstra promotionspladser. I årene 1967-70 blev oprykningerne afgjort gennem forskellige omspil, sågar med tilfælde hvor selve mesteren ikke rykkede op.
Fra 1971 vendte man tilbage til ét årligt oprykningshold, men både 1976 og 1981 så igen to hold avancere. 1982 markerede et historisk højdepunkt: for første gang deltog en af landets såkaldte fem store i anden division, da San Lorenzo de Almagro var rykket ned efter et svagt år. Klubben vandt dog suverænt og sikrede sig omgående tilbagevenden. To år senere, i 1984, måtte Racing Club samme vej; det lykkedes først i 1985 at vende tilbage via sejr i finalen om den anden oprykningsplads.
Den afgørende reform og fødslen af Primera B Metropolitana (1986)
I 1986 gennemførte AFA en omfattende ”federalisering”, hvor klubber fra hele landet fik direkte adgang til det professionelle ligasystem gennem en ny landsdækkende anden division, Primera B Nacional. Konsekvensen var, at den daværende Primera B blev transformeret til tredje niveau og tog navn efter sit geografiske udgangspunkt: Primera B Metropolitana. Samtidig gik man over til det traditionelle europæiske sæsonformat med kick-off i august og afslutning sen-forår/sommer året efter.
Quilmes vandt den første sæson 1986-87 i det nye hierarki. De såkaldte ”lange” turneringer fortsatte frem til 1993-94, hvor ”korte” mesterskaber – Apertura og Clausura – blev indført. De to halvsæson-vindere mødtes i en finale om oprykning, mens Torneo Reducido gav endnu en chance for avancement. Ordningen blev forladt i 1999, genindført i 2002-03 og derpå opgivet igen fra 2007-08, hvor man vendte tilbage til ét samlet mesterskab. I 2015 skiftede man endvidere fra europæisk kalender til kalenderårsturnering, hvilket var første gang i tre årtier.
Nylige sæsoner og pandemiens følgevirkninger
Foråret 2014 blev brugt på et særskilt ”Torneo de Transición”, der skulle tilpasse turneringsstart til kalenderåret. 2015-sæsonen blev vundet af Club Atlético Brown, mens Almagro kvalificerede sig via Reducido. I overgangssæsonen 2016 deltog tyve hold med én opryknings- og én nedrykningsplads.
Turneringsformat og konkurrencestruktur
Grundlæggende ligaformat
Det gældende format – med variationer fra sæson til sæson – bygger primært på en dobbelt alle-mod-alle-struktur. Hvert hold møder således alle andre to gange, én hjemme og én ude. I perioder med Apertura/Clausura behandles hver halvdel som et selvstændigt mesterskab, men den samlede kampprogram-logik er uændret.
Oprykningsmekanismer
Modellen har to centrale spor:
- Hvis samme klub vinder både Apertura og Clausura, krones den øjeblikkeligt som samlet mester og rykker direkte op i Primera B Nacional.
- Hvis to forskellige klubber vinder hver sin halvsæson, mødes de i en finale. Vinderen rykker op; taberen får en ny chance i Torneo Reducido, hvor de bedst placerede hold fra den fælles ”tabla general” også deltager. Reducido-vinderen går herefter videre til en national playoff mod vinderen af Federal A’s pendant, med en tredje oprykningsplads som gevinst.
I sæsontyper uden Apertura/Clausura rykker den pointmæssige sæsonvinder direkte op, mens placeringerne to til fem ofte konkurrerer i et Reducido om en ekstra plads.
Nedrykning
Nedrykningen er som hovedregel baseret på den samlede pointtabel. Det svageste hold – eller i enkelte sæsoner de to svageste – degraderes til Primera C. Dermed fastholdes det pyramideformede hierarki, hvor alle niveauer er forbundet gennem sportslig mobilitet.
Deltagende klubber og geografisk udbredelse
Antallet af deltagere har varieret gennem årene. Enkelte kilder anfører 22 hold, mens andre omtaler 17 eller 21, afhængigt af sæsonens specifikke struktur. Fælles er dog, at klubberne næsten udelukkende stammer fra Buenos Aires-området, herunder kommunerne i Gran Buenos Aires. Denne regionalt afgrænsede sammensætning er hele baggrunden for betegnelsen ”Metropolitana”.
For den senest planlagte kalenderårssæson (angivet som 2025) nævnes 21 deltagende klubber. Navnene fremgår ikke af det tilgængelige materiale her, men de repræsenterer tilsammen en mosaik af tradtionsrige barrio-klubber og nyere organisationer, alle med ambitioner om at nå op i landets anden division.
Meritliste og klubbernes titler
Den komplette liste over mestre fra 1899 og frem er omfattende og spænder over flere navnevarianter. Perioderne kan groft opdeles i:
- Segunda División (1899-1926; igen som niveau 2 i 1933-48)
- Primera División B (1949-1985)
- Primera B Metropolitana (1986-nu)
Når man opgør titlerne, sammenlægger man oftest sejre fra både senior- og reservehold i de tidlige år, fordi reserver fik lov til at deltage på lige fod. Blandt de klubber, der har sikret sig flere trofæer gennem tiden, finder man traditionsrige navne som Quilmes, Atlanta, Ferro Carril Oeste og Tigre, ligesom klubber som Estudiantes (BA), Defensores de Belgrano og Deportivo Español har domineret kortere perioder.
Statistik og bemærkelsesværdige begivenheder
Igennem mere end hundrede år har Primera B Metropolitana leveret en række kuriosa og milepæle:
- I 1948 afbrød en spillerstrejke turneringen – enestående i rækkehistorien – hvilket medførte, at der ingen officiel titel blev uddelt.
- San Lorenzo de Almagro blev i 1982 den første af Argentinas ”store fem” til at rykke ned i rækken, men vendte tilbage omgående.
- Racing Club gennemgik en lignende omvej i 1984-85, men måtte bruge to sæsoner på at genvinde status som Primera-klub.
- Newell’s Old Boys fik frataget sit mesterskab i 1961 på baggrund af en sag om ulovlig incitamentspraksis, hvilket førte til en sjælden juridisk twist mellem klub og forbund.
- Ferro Carril Oeste, Tigre og Platense opnåede i 2000’ernes første halvdel den særlige bedrift at vinde både Apertura og Clausura i samme sæson og derved sikre oprykning uden finale.
Primera B Metropolitanas betydning i argentinsk fodbold
Selv om den ”kun” er tredje trin, spiller Primera B Metropolitana en nøglerolle. Rækken udgør springbrættet for mange af de klassiske hovedstadsklubber, der enten går efter at erobre en plads i den landsdækkende Primera B Nacional eller som arbejder sig tilbage efter en nedrykning. Dertil kommer, at ligaen fungerer som fødekæde for unge talenter fra det tætte urbane område, hvor fodboldkulturen er dybt forankret i hver bydel.
Med sin rige historie og kontinuerlige tilpasning til nye strukturer demonstrerer Primera B Metropolitana argentinsk fodbolds evne til at kombinere tradition og innovation. Den står som et levende eksempel på, hvordan lokal identitet, national organisation og sportslig konkurrence kan gå op i en højere enhed, selv på de niveauer, der sjældnere når overskrifterne uden for landets grænser.
Opsummering
Fra pionertiden i 1899 til nutidens moderne, men stadig passionerede turneringsmiljø, har Primera B Metropolitana været gennem et hav af transformationer. Navne og placering i hierarkiet har skiftet, men kernen har været konstant: Den er arenaen, hvor Buenos Aires-områdets klubber kappes om ære, oprykning og overlevelse, og den danner en uundværlig bro mellem lokale rødder og national topfodbold. Med en historik præget af strejker, store traditionsklubbers fald og genrejsning, samt utallige omstruktureringer, står ligaen i dag som et vidnesbyrd om argentinsk fodbolds dynamik og dybe kulturelle betydning.