Præsens - hjælp til krydsord

Lørdag formiddag i Buenos Aires. Du sidder på et larmende café-hjørne i San Telmo med dagens Clarín slået op på midten: på venstre side weekendens kampprogram fra Liga Profesional, på højre side krydsordet, der venter på at blive knækket, før dommeren fløjter kampen mellem River og Racing i gang. Ét irriterende felt blokerer hele puslespillet: “Præsens (… bogstaver)”.

Lyder det bekendt? Så er du landet det helt rigtige sted. I artiklen her guider vi dig til, hvad ledetråden “præsens” egentlig dækker, hvordan du skelner mellem nutids-grammatik og betydningen “til stede” - og ikke mindst hvilke løsningsord der oftest scorer point i danske krydsord. Fra de korte to-bogstavs lynafleveringer til de lange, elegante opspil på 16 bogstaver.

Kort sagt: Vi gør det lige så let at placere bogstaver som at se Messi lægge en aflevering i dybden. Scroll videre - og gør dig klar til at sende det sidste kryds i mål!

Hvad dækker ledetråden "præsens" over?

Grammatisk set er præsens navnet på det tempus vi bruger til at beskrive handlinger, der foregår nu: “Messi dribler”, “Boca vinder”. I krydsord er det derfor oplagt at lede efter svar som direkte betyder nutid eller angiver en handling i nutid.

Men ordet dukker også op i mere overført betydning. Når en krydsordsskribent skriver “præsens”, kan han eller hun lige så vel mene “det, der er nuværende” eller “det, der er til stede”. Derfor kan løsninger som aktu­el, nu, tilstede eller nærvær være lige så gyldige som et rent grammatisk svar.

For at undgå sammenblanding er det nyttigt at kende forskellen på præsens (tempus) og præsent (at være til stede). Skønt udtalen næsten er den samme, skifter betydningen - og dermed også de mulige løsninger - så snart krydsordet tipper fra grammatik til tilstedeværelse.

Til sidst bør du notere stavemulighederne: i trykte eller old-school kryds kan æ være skiftet ud med ae, så PRAESENS eller NAERVAER optræder, når ordlisten ikke tillader danske specialbogstaver. Tjek derfor altid ruden for “ae”-kombinationer, før blyanten gummes ud og kampstarten fløjtes af.

Korte løsninger (2–4 bogstaver): når felterne er få

Når krydsordet kun giver dig to, tre eller fire tomme felter, er det sjældent, at hele det grammatiske begreb præsens kan klemmes ind. I de tilfælde skal du i stedet tænke på selve essensen af nutid - altså små verber i 3. person eller en kort forkortelse. Kig også efter angivelser som “fork.”, parenteser eller udeladte specialtegn, der kan afsløre, at redaktøren vil have netop den komprimerede form.

• ER - det enkleste bud; markerer nutid af “at være”.
• NU - tidsangivelse, der direkte viser tilstedeværelse.
• GÅR - almindeligt nutids-verbum på fire bogstaver.
• SER - et andet hyppigt trebogstavs-verbum.
• PRÆS - firebogstavs forkortelse, hvis æ er tilladt.
• PRS - trebogstavs forkortelse, når krydset fravælger æ.

Tjek altid krydsende ord: står der allerede E i første felt, er ER oplagt; falder et N sammen med tredje plads, kan det pege på GÅR. Og i sports-vinklen kan overskrifter som “Messi er tilbage” eller “Boca går på banen” minde dig om, at netop de små nutidsverber ofte er løsningen, når ledetråden blot hedder “præsens”.

5 bogstaver: den klassiske løsning

Står du med fem tomme felter og ledetråden “præsens”, er den statistisk mest sikre indtastning NUTID. Ordet svarer én-til-én til den grammatiske tidsangivelse og bruges i langt de fleste danske krydsord, når der ikke er andre signaler om betydningsskift eller forkortelser. Har konstruktøren ønsket et verbum («er», «går» osv.) eller en mere overført betydning («tilstede»), vil det som regel være markeret med fx “v.” eller “overf.” - mangler den angivelse, så peg først og fremmest på NUTID.

Dobbelttjek altid de krydsende bogstaver. Mønsteret bør lande som:

1. N - stemmer ofte med et navne- eller klubforkortelse (fx “Newell’s” i en argentinsk sammenhæng).
2. U - relativt sjælden konsonant på dansk, så den er en god bekræftelse.
3. T - falder tit sammen med endelser som “-et” eller “-ta”.
4. I - ses i mange verber i datid/nutid og kan lukke tvivlen, hvis krydset har et i-mellem.
5. D - giver en solid afslutning; især brugbar hvis sidste lodrette ord ender på “-d”.

Husk dog, at præsens til tider bruges metaforisk om det, der er “lige nu” eller “til stede”. Hvis de krydsende ord pludselig danner «A» eller «E» i første felt, er det et hint om, at du ikke skal skrive NUTID, men måske kigge efter «AKTUEL» eller «TILSTEDE». I sportsoverskrifter - “Boca vinder”, “Messi er skadet” - vil nutidsverberne dog netop bekræfte, at løsningen er den rene tempus: fem bogstaver, lige ind med NUTID.

6–7 bogstaver: når krydset peger mod en nu-tilstand

Selv om ledetråden blot lyder “præsens”, kan løsningen sagtens sigte mod betydningen “det, der sker lige nu”. Når felterne tæller seks eller syv, er de mest oplagte bud derfor AKTUEL (6) og NUTIDIG (7) - ord, der begge beskriver noget samtidige, nutidigt eller dagsrelevant.

AKTUEL dukker hyppigt op i sportsspalter: “River Plates aktuelle form” eller “den aktuelle topscorer”. I krydsord giver ordet en elegant, men simpel løsning: vokal-konsonant-­mønsteret A-K-T-U-E-L er let at teste mod kryds, og fraværet af Æ eller Ø gør det anvendeligt i både danske og internationaliserede kryds.

NUTIDIG hælder mere mod fagsprog og akademiske tekster (“en nutidig analyse af Argentinas fodboldøkonomi”). Det gule flag bør vifte, hvis krydsfeltet allerede rummer N-U-T-I; her vil nutidig ofte passe, hvor nutidsform (10 bogstaver) ikke kan.

Når betydningen i ledetråden drejer fra tid til tilstedeværelse, kan løsningen være NÆRVÆR (7). Tænk “Messis nærvær kan mærkes på hele holdet” - fokus er ikke tidsangivelsen, men følelsen af, at nogen eller noget er til stede.

For hurtigt at afgøre, hvilken af de tre muligheder der skal i rutediagrammet, kan du bruge følgende huskeregel:

• Er ledetråden flankeret af “nu”-synonymer? → Prøv AKTUEL.
• Står der “samtidig” eller “modern” i beskrivelserne? → Test NUTIDIG.
• Peget teksten på “tilstede” eller “feltets stemning”? → Gå efter NÆRVÆR.

8–10 bogstaver: præcise og faglige bud

Når krydset kræver 8-10 bogstaver, bevæger vi os ofte fra de helt korte kodeord til mere præcise, fagsproglige udtryk. Her begynder forskellen mellem “præsens” som grammatisk tempus og “præsens” som nærvær/tilstedeværelse for alvor at spille ind, og valget af løsning afhænger derfor af, hvilken vinkel konstruktøren har lagt.

TILSTEDE (8) og NUVÆRENDE (10) griber den overførte betydning - altså at noget eller nogen er her lige nu. Disse svar dukker typisk op, når ledetråden er formuleret neutralt, fx “præsens i rummet” eller “den nuværende situation”. Har du bogstaver som T--S-E-E eller N-V----E-D- i net, er chancen stor for, at en af disse to passer.

Er ledetråden derimod rent grammatisk, er NUTIDSFORM (10) et elegant match. Ordet forekommer især i kryds, hvor man ønsker en mere akademisk tone end blot “nutid”. Kig efter stikord som “tempus”, “verbum” eller “udsagnsord” i selve definitionen.

Nogle opslagsværker - og dermed også krydsord - undgår æ/ø/å af layout-hensyn. Her kommer den såkaldte PRAESENS (8) ind i billedet, altså den latinske stavemåde uden bolle-Å og ligaturer. Ser du noten “lat.”, “db.” eller blot fravær af danske specialtegn i nabosvarene, kan det være signalet.

Tip til valgstrategi: Sammenlign altid krydsets tværgående ord. Hvis Matador i tværkrydset for eksempel er givet som “tyrefægter” (direkte) eller “tv-serie” (overført), kan du regne med, at konstruktøren leger med flere betydningslag. På samme måde kan “præsens” skifte mellem tilstede og nutidsform - og længden på svaret afslører ofte, hvilken bold der spilles.

11+ bogstaver: længere, mere beskrivende svar

Kommer du op på 11 bogstaver eller mere i felterne, er krydskonstruktøren som regel gået efter et bredt, beskrivende ord, der dækker selve tilstedeværelsen snarere end den snævre grammatiske tempus-betydning. Her bliver præsens altså tolket som “noget/someone der er her nu”, og ikke som den sproglige kategori “nutid”.

NÆRVÆRENDE (11 bogstaver) er det hyppigste lange valg. Ordet bruges flittigt i love, kontrakter og pressemeddelelser - “i nærværende paragraf” - hvor det angiver noget, der er indbefattet i det aktuelle dokument eller øjeblik. I krydsord optræder det ofte, når ledetråden lyder “præsens” uden andre markører, og du ser et mellemlangt felt med mange vokaler (Æ, Æ, E, E) samt tvillinge-R’er, der er lette at bekræfte via kryds.

Strækker gitteret sig helt til 16 felter, er valget næsten altid TILSTEDEVÆRENDE. Det er et lidt tungt ord, men perfekt til kryds, fordi det giver konstruktøren en rig blanding af konsonanter og vokaler at lege med. Bemærk, at det udelukkende bruges i betydningen “til stede/nuværende” - aldrig som tempus. Så ser du en definition som “præsens (til stede)” eller “nu til stede”, og felterne tæller 16, er løsningen næsten givet på forhånd.

For at spotte den rigtige af de to kan du følge denne hurtige huskeregel:

1. 11 felter + mange Ä/Æ/E → NÆRVÆRENDE.
2. 16 felter + bogstav­mylder → TILSTEDEVÆRENDE.

Tip fra fodboldverdenen: I argentinske kampreferater skriver man ofte “Messi var tilstedeværende i felterne” om hans positionsspil. Læser du noget lignende i ledeteksten, er sandsynligheden stor for, at det netop er det lange ord krydset søger.

Sådan sporer du det rigtige svar: kryds, kontekst og fodbold-eksempler

Når du støder på ledetråden “præsens”, skal du først afgøre, om krydsordsmageren tænker på tempus (nutidsform) eller den mere overførte idé om noget nuværende/til stede. En parentes med “gram.” eller “temp.” peger entydigt på den første betydning, mens ord som “nuværende”, “her”, “til stede” eller endda et spørgsmålstegn (“?”) ofte signalerer den anden. På samme måde kan manglende specialtegn i opslagsordet vise, om du skal skrive PRÆSENS med æ eller PRAESENS med ae - et praktisk tip i kryds, hvor alle vokaler allerede er låste.

1. Tjek forkortelser: Står der “fork.”, er PRÆS., PRS eller blot PR oplagte løsninger.
2. Se på længden: 5 felter? NUTID. 6-7 felter? AKTUEL eller NÆRVÆR. 8+? TILSTEDE, NUVÆRENDE osv.
3. Brug krydsbogstaverne: Finder du N-_-I-_ for en 5-bogstavsløsning, peger mønsteret næsten altid på NUTID.
4. Æ/AE-fælden: Kryds uden danske specialtegn kræver PRAESENS eller NAERVAERENDE.

I fodboldsammenhæng kommer ledetråden tit forklædt som en nutidsfortælling: “Boca vinder igen”, “Messi er skadet”, “River presser højt”. De bøjede verber afslører, at vi taler om præsens i ren grammatisk forstand - og løsningen ender oftest på NUTID eller NUTIDSFORM. Omvendt: Står der “Stjerne til stede på tribunen?”, leder krydset dig mod TILSTEDEVÆRENDE eller NUVÆRENDE. Brug konteksten som i “matador”-eksemplet: ét ord, flere betydninger - men kun én passer til de kryds, du har foran dig.