Pablo Ortiz

Pablo Ortiz var en amerikansk byggeleder og tidligere Navy SEAL, født den 25. januar 1952 i delstaten New York og omkommet den 11. september 2001 under terrorangrebet på World Trade Center i New York. Han arbejdede for Port Authority of New York and New Jersey – den myndighed, der ejer og administrerede tvillingetårnene – og han er især kendt for de heroiske redningsaktioner, som han sammen med flere kolleger iværksatte i minutterne og timerne efter, at American Airlines Flight 11 ramte Nordtårnet. Overlevende fra angrebet har siden beskrevet, hvordan Ortiz utrætteligt bevægede sig gennem ødelagte kontorlandskaber, blokerede gange og beskadigede trappeopgange for at føre sine medmennesker mod sikkerhed, og han blev således et symbol på civil modstandskraft og uegennyttig hjælpsomhed på en dag, hvor tusindvis af mennesker kæmpede for livet.

Tidlige år og professionel baggrund

Til trods for den sparsomme offentlige information om Ortiz’ barndom og ungdom står det klart, at han indledte sin voksne tilværelse i de amerikanske specialstyrker som Navy SEAL. Tjenesten gav ham en solid teknisk forståelse, en udpræget problemløsningsevne og en fysisk samt mental udholdenhed, der senere skulle vise sig at få afgørende betydning.

Efter den militære karriere fortsatte Ortiz i den civile byggebranche og avancerede til stillingen som superintendent – en type byggeleder med bredt ansvar for koordinering af håndværkere, sikkerhedsprocedurer og kvalitetskontrol. Netop dette job førte ham til Port Authority of New York and New Jersey, hvor han fik arbejdsplads på 88. etage i Nordtårnet sammen med kollegerne Frank De Martini, Pete Negron, Carlos da Costa og Mak Hanna. Gruppen var hver dag tæt på de tekniske installationer, der holdt bygningen i drift, og de kendte tårnets kompleksitet bedre end de fleste.

Morgenen den 11. september 2001

Den skæbnesvangre tirsdag ankom Ortiz og hans hold tidligt til kontoret. De nåede at dele morgenkaffe med De Martinis hustru, Nicole, der arbejdede for en rådgivende ingeniørvirksomhed i World Trade Center. Klokken 08:46 borede Flight 11 sig ind i Nordtårnet mellem 93. og 99. etage – blot fem etager over deres position.

Krashet forvandlede på få sekunder et almindeligt kontormiljø til et kaotisk inferno. Eksplosionen slyngede inventar omkring, dørkarme blev vredet skæve, reoler væltede, og flere personer på 88. etage – herunder Elaine Duch – kom til skade. To af de tre trappekerner blev så beskadigede, at de ikke umiddelbart kunne benyttes, mens elevatorerne sad fast imellem etagerne. Ortiz og hans nærtstående kolleger stod dermed midt i en katastrofesituation, hvor hurtig orientering og konkrete handleplaner var afgørende, hvis nogen skulle reddes.

Første redningsbølge: evakuering fra 88. etage

Ortiz, De Martini, Negron, da Costa og Mak Hanna iværksatte omgående en vurdering af skaderne. De konstaterede, at kun én trappeopgang fortsat kunne ryddes fri for murbrokker. Efter at have fjernet løst bygningsmateriale og justeret døre, der var kilet fast, ledte de samtlige tilstedeværende på 88. etage ned ad denne ene flugtvej.

Man har senere opgjort, at mellem 25 og 40 personer slap ud alene fra denne del af etagen takket være indsatsen. Blandt de evakuerede var Nicole De Martini, Elaine Duch, Joanne Ciccolello, Dorene Smith, Moe Lipson, Anita Serpe, Lila Speciner, Jeffrey Gertler, Abdul Elgendy, Patricia Cullen, Gerry Gaeta, Jim Connors, Frank Varriano og Judith Reese. Handlingsmønsteret var konstant: de fem mænd åbnede en passage, organiserede en række, indgød ro og sendte folk systematisk nedad mod de nederste etager.

Anden redningsbølge: 89.–91. etage

Da 88. etage var tømt, bevægede gruppen sig op til 89. og 90. etage. Her fandt de endnu flere fastlåste døre, røgfyldte korridorer og mennesker, der var i chok over situationen. På 90. etage befriede de blandt andre Richard Eichen, Christopher Egan og Lucy Gonzalez, mens de på 91. etage reddede yderligere 18 personer, herunder Anthony Vangeli og Michael McQuade.

I alt lykkedes det Ortiz og kollegerne at samle to større grupper på 89. etage. Den ene gruppe bestod af Rick Bryan, Dianne DeFontes, Carmella Fischelli, Akane Ito, Raffaele Cava, Nathan Goldwasser, Trisa Moya, Ronald Scott, Robert Sibarium, Harold Martin, Walter Pilipiak, Kelly Baldillo og Yoshi Movi. Den anden gruppe omfattede Sabrina Tirao, Frances Ledesma, Thomas Haddad, Lynn Simpson og Evan Frosch. Mak Hanna fik til opgave at ledsage en ældre herre ned gennem trapperne, mens de øvrige fire fortsatte redningsarbejdet.

Tredje redningsbølge: retur mod de lavere etager

Da mændene forsøgte at nå endnu højere op, indså de, at ødelæggelserne over 91. etage var for omfattende. I stedet vendte de om og gik ned igen. På 86. etage fandt de seks nye nødstedte, heriblandt Louis Lesce, som de hjalp fri.

Siden fortsatte de til den såkaldte Skylobby, et mellemplan i tårnets vertikale transportsystem, hvor elevatorer fra de øvre sektioner mødtes med elevatorer fra stueetagen. Her befandt Anthony Savas sig fanget i en elevator, og det lykkedes gruppen at få ham ud.

Sidste øjeblikke og kollapset

Øjenvidner har fortalt, at Pablo Ortiz og Frank De Martini blev set forsvinde op ad en trappe for at undersøge endnu flere elevatorer kort før tårnets sammenstyrtning. Klokken 10:28 kollapsede Nordtårnet; Ortiz, De Martini, Carlos da Costa og Pete Negron befandt sig fortsat i den øvre del af bygningen og omkom. Også flere af de personer, de havde reddet tidligere, blev dræbt i den endelige katastrofe, herunder Judith Reese og Anthony Savas. Ortiz’ jordiske rester blev aldrig fundet.

Eftermæle og anerkendelse

Selv om Pablo Ortiz’ navn måske ikke er blandt de mest citerede i offentligheden, har hans handlinger fået dyb anerkendelse blandt dem, der overlevede. Det anslås, at omkring 77 mennesker direkte skylder deres liv til indsatsen fra Ortiz og hans kollegiale team. I august 2003 frigav myndighederne omfattende udskrifter af 911-opkald og radiokommunikation fra redningsmandskaberne; udskrifter, som kastede nyt lys over de præcise bevægelser i de sidste kritiske minutter.

Journalisten Jim Dwyer gennemgik materialet minutiøst og beskrev sidenhen i bogen 102 Minutes, hvordan Ortiz, De Martini og deres kolleger, citat, “skubbede grænsen mellem liv og død tilbage til fordel for de levende.” Denne formulering er blevet stående som et rammende udtryk for den urokkelige beslutning om at handle uselvisk – trods faren, trods udsigten til egen undergang – i forsøget på at redde så mange som muligt.

Ortiz’ historie illustrerer således det menneskelige beredskab midt i en af verdenshistoriens mest veldokumenterede katastrofer. Hans baggrund som Navy SEAL og byggeleder smeltede sammen i handling, da han brugte både fysisk styrke, teknisk viden og lederegenskaber. Samtidig viser den personlige beretning, hvordan almindelige mennesker – kolleger på et kontor – i det øjeblik katastrofen rammer, kan vokse ind i roller som livredder og beskytter. Pablo Ortiz vil derfor for altid blive husket som et af de mennesker, der i de afgørende minutter holdt hovedet koldt, udviste mod og gav andre chancen for at overleve.