Marcos Rojo

Faustino Marcos Alberto Rojo (født 20. marts 1990) er en argentinsk forsvarsspiller, som gennem sin karriere har spillet som både midterforsvarer og venstre back og desuden ved lejlighed som ving. Rojo er opvokset i La Plata og slog igennem i Estudiantes' ungdomsafdeling, inden han etablerede sig på klubbens førstehold og senere fik en karriere i Europa med ophold i Rusland, Portugal og i Premier League for Manchester United, hvorefter han vendte tilbage til argentinsk fodbold med overgange til Estudiantes og Boca Juniors - og ifølge senere opdateringer også til Racing Club. Internationalt var han fast mand på Argentinas landshold i flere år, deltog i to VM-slutrunder og i adskillige udgaver af Copa América, og han blev anerkendt for sine præstationer i særligt 2014-VM.

Klubkarriere

Estudiantes (ungdom og førstehold)

Rojo kom til Estudiantes de La Plata som barn og er opvokset i klubben fra han var omkring ti år, hvor han gennemgik ungdomsafdelingen og efterfølgende skrev sin første professionelle kontrakt i 2009. I løbet af de første år på klubbens førstehold var han en del af det hold, der vandt Copa Libertadores i 2009, og han spillede også i FIFA Club World Cup-finalen samme år, hvor Estudiantes tabte 2-1 til Barcelona efter forlænget spilletid.

I Estudiantes blev Rojo i høj grad brugt som venstre back, men fik efterhånden et ry som en forsvarsspiller med offensive kvalitéer, hvilket til dels illustreres af hans første seniormål, der kom i Recopa Sudamericana mod LDU Quito i 2010. Han var desuden en del af trupændringen, da Estudiantes vandt den argentinske Primera División (Apertura) i 2010.

Spartak Moskva

I december 2010 skiftede Rojo til Spartak Moskva på en femårig kontrakt. Opholdet i Rusland var relativt kort, og hans målopgørelse for klubben er begrænset; han stod blandt andet noteret for at score i en russisk pokalkamp mod Krasnodar i april 2011, hvor han netop gjorde sig bemærket ved at score kampens åbningsmål i kvartfinalen.

Sporting CP

I juli 2012 forlod Rojo Spartak og fortsatte i Portugal, da han blev købt af Sporting CP for et beløb, der er rapporteret til cirka £3,5 millioner, og han skrev under på en fireårig kontrakt. Hos Sporting blev han brugt både centralt i forsvaret og adskillige gange som venstre back; hans første sæson havde dog nogle udsving, og holdet endte den sæson under forventning ved at slutte nede i tabellen.

Rojo markerede sig sportsligt med mål undervejs, herunder sit første for klubben i april 2013 mod Nacional, og i den efterfølgende sæson bidrog han væsentligt, da Sporting rykkede op i tabellen og sluttede som nummer to, hvor han i den sæson noterede sig for flere scoringer. Overgangen til Sporting var dog ikke problemfri i alle perioder; i august 2014 opstod der en konflikt i forbindelse med et ønske om at blive solgt til Manchester United, hvilket førte til disciplinære konsekvenser hos Sporting med baggrund i nægtelse af træning efter at have afgivet en transferanmodning.

Manchester United

Den 19. august 2014 blev der annonceret en aftale om et skifte mellem Sporting og Manchester United, og dagen efter underskrev Rojo en femårig kontrakt i Manchester, hvor overførselsbeløbet blev rapporteret til omkring €20 millioner (£16 millioner). Skiftet indebar, at Nani blev udlejet til Sporting samme sommer som led i transaktionen, og Rojo udtalte, at det var en drøm at spille for Manchester United.

Overgangen bød på praktiske udfordringer i form af arbejde/tilladelser, hvilket medførte, at han måtte vente nogle kampe før sin optagelse i truppen, men han debuterede endelig på Old Trafford i en 4-0-sejr over Queens Park Rangers. I perioden hos United oplevede Rojo både højdepunkter og skadesmæssige tilbageslag; han scorede sit første mål for klubben i en FA Cup-kamp mod Cambridge United i februar 2015 og var en del af trup, der vandt flere pokaltitler - herunder FA Cup'en i 2015-16 samt FA Community Shield, EFL Cup og UEFA Europa League i 2016-17.

Samtidig ramte skader ham; blandt andet blev han udskrevet med en udskridning/forvridning af skulderen efter en duelkollision i november 2014 og pådrog sig i april 2017 en korsbåndsskade (cruciate ligament), som afskar ham fra resten af sæsonen, netop som Manchester United gik videre til Europa League-trofæet den sæson. Der opstod også disciplinære og administrative episoder, fx en stor bøde for at komme for sent tilbage fra landsholdstjeneste under en præ-sæsonturné, hvor pasproblemer og senere sanktioner betød, at manageren udtrykte utilfredshed over situationen.

I marts 2018 underskrev Rojo en forlængelse af sin kontrakt, der skulle binde ham til klubben frem til juni 2021 med mulighed for en ekstra sæson, men i de efterfølgende sæsoner var han præget af skader og faldt delvist ud af startopstillingen, hvilket kulminerede i, at han i januar 2020 blev udlejet til sit barndomsklub Estudiantes for resten af sæsonen.

Return to Estudiantes (lån)

Den 30. januar 2020 gik Rojo tilbage til Estudiantes på en låneaftale for resten af 2019-20-sæsonen. Lånet var et led i en periode, hvor han havde begrænset spilletid i Manchester United og søgte at genfinde momentum ved at vende tilbage til sin hjemmebane i Argentina.

Boca Juniors

I februar 2021 skiftede Marcos Rojo permanent til Boca Juniors for et ubekendt overførselsbeløb. Ifølge rapporter fik han besked om skiftet via sociale medier, hvilket skabte enkelte overskrifter, men sportsligt bidrog han væsentligt for Boca, blandt andet ved at score åbningsmålet i finalen om Copa de la Liga Profesional i 2022, hvor Boca besejrede Tigre 3-0.

Under sit ophold i Boca blev han imidlertid også ramt af alvorlige skader; i oktober 2022 pådrog han sig en højre knæskade (ligamentskade), som blev vurderet til at udelukke ham i omkring syv til otte måneder, et skadesforløb der mindede om hans tidligere korsbåndsskade fra 2017. I 2023 ledte han holdet gennem Copa Libertadores' knockout-fase, men måtte sidde over i finalen efter en udvisning i semifinalen mod Palmeiras, og Boca tabte senere finalen til Fluminense.

Ifølge senere opdateringer fra 2025 blev Rojo i august 2025 rapporteret at have opsagt sin kontrakt med Boca Juniors og samme måned underskrev han en etårig kontrakt med Racing Club; disse begivenheder er en del af hans senere klubhistorik efter flere år i argentinsk klubfodbold.

Landsholdskarriere

Rojo debuterede for Argentinas A-landshold den 9. februar 2011 i en venskabskamp mod Portugal i Genève, en kamp som Argentina vandt 2-1. Samme år blev han udtaget til landsholdets trup til Copa América, hvor han indledte turneringen som venstre back i åbningskampen mod Bolivia, og hvor Javier Zanetti efterfølgende også blev brugt i venstre backs-positionen i resten af turneringen.

I juni 2014 var Rojo en del af Argentinas trup til VM i Brasilien. Han spillede fuld tid i åbningskampen mod Bosnien-Hercegovina på Maracanã, hvor hans tilstedeværelse i forsvaret også var medvirkende til, at Sead Kolašinac scorede et selvmål; i holdets sidste gruppespilskamp scorede Rojo sit første internationale mål, da Argentina besejrede Nigeria 3-2. Argentina nåede finalen, hvor de tabte til Tyskland, og Rojo blev som eneste argentiner udpeget på Castrol Index' Top 11 for turneringen.

Han var ligeledes udtaget til Copa América i både 2015 og 2016 under træner Gerardo "Tata" Martino, hvor Argentina nåede finalerne begge gange, men tabte i straffesparkskonkurrence; under Copa América 2015 missede Rojo et straffespark i en kvartfinale mod Colombia, men holdet gik videre, og i semifinalen mod Paraguay åbnede han målscoringen i en 6-1-sejr, der sikrede plads i finalen. Ved Copa América Centenario i 2016 blev Rojo tidligt udvist i finalen for en forseelse på Arturo Vidal, en episode der betød, at kampen endte 0-0 i ordinær tid med Chile som vinder på straffespark.

Han var igen med ved VM i 2018 i Rusland, hvor han scorede sejrsmålet i gruppespilskampen mod Nigeria, et mål der sikrede Argentinanernes avancement til knockoutfasen som gruppenr. 2. I 1/8-finalen mod Frankrig blev han dog tidligt dømt til straffespark efter en forseelse på Kylian Mbappé, en situation der førte til Antoine Griezmanns scoring, og Rojo blev siden udskiftet ved pausen; Argentina tabte kampen 4-3 og røg ud af turneringen.

Over perioden 2011-2019 var Rojo en gentagen del af argentinsk landsholdstjeneste og nåede op på omkring 61 landskampe ifølge de tilgængelige opgørelser i den gennemgåede periode, hvilket afspejler en international karriere på godt otte år med deltagelse i de store slutrunder.

Spillestil

Marcos Rojo er en forsvarsspiller med fleksibilitet i positionen; han har både spillet som midterforsvarer centralt og som venstre back, og hans fysik, fart og evne i luftdueller har ofte tilladt ham at blive brugt på flere positioner i bagkæden afhængigt af holdets taktik. I sine tidlige år i Europa blev det fremhævet, at han i sit første år i Sporting havde visse positionelle vanskeligheder og fejltimede tacklinger, hvilket gjorde venstrebacksrollen mere komfortabel for ham end en permanent placering som midterforsvarer, men i efterfølgende sæsoner udviklede han sig taktisk og trak fordel af sin fart i defensive opgaver.

Foruden de to primære forsvarspositioner er han også blevet nævnt som spillertype, der kan anvendes som wing eller wing-back i systemer, hvor hans fremadrettede færdigheder kan udnyttes. Samtidig har hans karriere budt på både perioder med disciplinære udvisninger og fysiske straffe, hvilket har påvirket hans rolle i visse kampe.

Personligt liv

Rojo er gift med Eugenia Lusardo, en model med base i Lissabon, og parret har tre døtre sammen. Han har en række tatoveringer, og blandt de mere bemærkelsesværdige er ordene "Pride" og "Glory" tatoveret på hver sin lårside.

Uden for banen har hans privatliv også været genstand for medieopmærksomhed; i 2014 var han impliceret i en sag, hvor han anlagde tiltale mod en kvinde, som han anklagede for afpresning i forbindelse med et forhold, og han søgte efterfølgende retslige tiltag for at forhindre offentliggørelse af billeder og private oplysninger, hvilket skabte nogle juridiske tvister omkring anonymitet og offentliggørelse i de følgende måneder.

Statistik og hædersbevisninger

Over sine klubophold har Rojo samlet et betydeligt antal kampe i både argentinsk og europæisk klubfodbold, mens hans landskampe for Argentina ligger i omegnen af 60-61 optrædener i perioden 2011-2019. I sine år i klubfodbold har han tilkæmpet sig flere titler:

• Med Estudiantes: Copa Libertadores (2009) og Primera División (Apertura 2010).
• Med Manchester United: FA Cup (2015-16), EFL Cup (2016-17), FA Community Shield (2016) og UEFA Europa League (2016-17).
• Med Boca Juniors: Primera División/alt. liga- og pokaltriumfer, bl.a. Copa Argentina (2019-20) og Copa de la Liga Profesional (2022); i nationale opgørelser indgår også en ligatitel i 2022 afhængigt af registrering.
• Med Argentina: finalist ved FIFA World Cup 2014 (landsholdet nåede finalen) og finalist ved Copa América i 2015 og 2016.
• Individuelt fik Rojo anerkendelse i form af udtagelse til FIFA World Cup All-Star Team / Castrol Index Top 11 ved VM i 2014.

På klubniveau har skadesperioder og rotation haft betydning for antallet af kampe i enkelte sæsoner; hans karriere er således kendetegnet af både sportslige højdepunkter og perioder med skadespauser, som har påvirket kontinuiteten i hans optræden.

Afsluttende bemærkninger

Marcos Rojo har over mere end et årti været en markant figur, både i argentinsk fodbold og i europæiske klubber, gennem sin evne til at spille flere positioner i forsvaret og gennem deltagelse i store internationale turneringer med Argentina. Hans karriere rummer både internationale højdepunkter - herunder deltagelse i VM-finalen i 2014 og kontinuerlig landsholdsrepræsentation - samt en række klubtitler og personlige udfordringer i form af skader og enkelte kontroverser, hvilket tilsammen giver et nuanceret billede af en moderne forsvarsspiller med betydelig erfaring på både klub- og landsholdsniveau.