Leonardo Rodríguez
Leonardo Adrián Rodríguez Iacobitti, født den 27. august 1966 i den fodboldglade industriby Lanús i Buenos Aires-provinsen, tilhører den generation af argentinske midtbanespillere der i begyndelsen af 1990’erne satte markante aftryk både i hjemlandet, i Europa og på det sydamerikanske kontinent. Han optrådte for i alt ni forskellige klubber fordelt på seks lande, han vandt nationale mesterskaber i både Chile og Argentina, og han var en del af det argentinske landshold der sikrede sig to Copa América-triumfer, én FIFA-Konføderationspokalsejr (dengang kendt som King Fahd Cup) og et deltagelse i VM 1994. Midtbanemanden, der ofte blot blev kaldt “Leo” Rodríguez, huskes især for sin målfarlighed fra anden linje, sin evne til at lede spillet centralt og for et talent der bragte ham fra 2. division i Lanús til storklubber som Borussia Dortmund, Club América og San Lorenzo.
Information om Leonardo Rodríguez
- Navn: Leonardo Rodríguez
- Trøje Nummer: 1
- Position: Målmand
- Højde: 179 cm
- Vægt: 85.0 kg
- Fødselsdato: 16/12-1992
- Alder: 32 år
- Nationalitet: Argentina
Leonardo Rodríguez Statistikker
Statistik for Leonardo Rodríguez i denne sæson, på tværs af alle turneringer:
Statistikken kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Leonardo Rodríguez Biografi
Leonardo Adrián Rodríguez Iacobitti, født den 27. august 1966 i den fodboldglade industriby Lanús i Buenos Aires-provinsen, tilhører den generation af argentinske midtbanespillere der i begyndelsen af 1990’erne satte markante aftryk både i hjemlandet, i Europa og på det sydamerikanske kontinent. Han optrådte for i alt ni forskellige klubber fordelt på seks lande, han vandt nationale mesterskaber i både Chile og Argentina, og han var en del af det argentinske landshold der sikrede sig to Copa América-triumfer, én FIFA-Konføderationspokalsejr (dengang kendt som King Fahd Cup) og et deltagelse i VM 1994. Midtbanemanden, der ofte blot blev kaldt “Leo” Rodríguez, huskes især for sin målfarlighed fra anden linje, sin evne til at lede spillet centralt og for et talent der bragte ham fra 2. division i Lanús til storklubber som Borussia Dortmund, Club América og San Lorenzo.
Tidlige år og gennembrud i Argentina
Rodríguez’ rejse tog sin begyndelse i ungdomsafdelingen hos barndomsklubben Club Atlético Lanús, hvor han allerede som teenager imponerede med et overblik, der var usædvanligt for alderen. Allerede i 1983 – mens Lanús fortsat befandt sig i den argentinske 2. division – blev han indlemmet i førsteholdstruppen, og her fik han den hårde fysiske skole som en teknisk dygtig spiller ofte må igennem, når kampene spilles på mindre glamorøse stadioner og i intens atmosfære.
Efter fem lærerige sæsoner rykkede han i 1988/89-kampagnen op i den bedste række, da han skrev kontrakt med Vélez Sársfield. Klubbens samlede resultat – en 11.-plads – vakte ingen større opmærksomhed, men Rodríguez’ personlige fremgang var tydelig, og året efter drog han videre til Argentinos Juniors. Ét år senere tog han næste skridt til San Lorenzo, hvor han i Clausura-turneringen 1991 var stærkt medvirkende til en andenplads og dermed kaldte på landstræner Alfio Basile.
Eventyret i Europa
Frankrig – det hurtige gennembrud
Sommeren 1991 markerede begyndelsen på Rodríguez’ europæiske afsnit, da han skiftede til Sporting Toulon i Ligue 1. Overgangssæsonen blev et personligt højdepunkt: hele 12 ligamål – flest af alle på holdet og sjetteflest i ligaen – røg ind fra hans højre fod, og selv om Toulon kun reddede sig med tre point ned til stregen, stod navnet “Leo Rodríguez” nu i notesbøger over det meste af kontinentet.
Italien – Atalanta-årene
Succes’en i Sydfrankrig gav ham adgangsbillet til Serie A, hvor Atalanta B.C. ventede med Marcello Lippi på trænerbænken. Den første sæson (1992/93) bød på jævnspil og et enkelt ligamål på 19 kampe, mens klubben endte som nummer otte, blot ét point fra en UEFA-Cup-plads. Trænerskiftet til Francesco Guidolin og siden Cesare Prandelli betød imidlertid, at Rodríguez i 1993/94 mistede sin startplads; på et halvt år fik han kun én kamp, inden han i vinterpausen søgte nye græsgange.
Tyskland – et kort ophold i Ruhr
I februar 1994 blev han hentet af Ottmar Hitzfeld til Borussia Dortmund. Debutten faldt den 12. februar i en 1-0-sejr over Bayer Leverkusen, men konkurrencen på midtbanen var skarp, og seks ligakampe blev facit, før sæsonen sluttede med en fjerdeplads. Sommeren 1994 vendte han overraskende tilbage til Atalanta – nu i Serie B – hvor han scorede én gang i ti optrædener, og herfra hjalp han holdet tilbage til den bedste række, inden han forlod Europa definitivt.
Triumfer i Chile og Mexico
Universidad de Chile – første titler
I 1995 landede Rodríguez i Santiago hos Universidad de Chile og blev øjeblikkeligt en nøglefigur. På blot et halvt år noterede han sig for fire scoringer i 14 ligaoptrædener og var kraftigt medvirkende til klubbens første mesterskab siden 1969. En sæson mere fulgte, denne gang med seks mål i 21 kampe, om end holdet gled ned på en femteplads.
Club América – mexicansk mellemspil
Foråret 1997 bragte ham til den gigantiske Azteca-kulisse i Mexico City, da Club América stod klar med kontrakten. I Verano 1997 sluttede América som grundspillets etter, men røg overraskende ud i kvartfinalen til Morelia. I 1997/98-sæsonen leverede argentineren fem mål på 31 kampe, og América nåede semifinalen i begge halv-årsturneringer, inden hjemveen trak ham tilbage mod syd.
Universidad de Chile – anden æra fuld af pokaler
I 1998 vendte han tilbage til “La U” og skrev yderligere kapitler ind i klubbens historiebog. Den første sæson endte med sølvmedaljer kun to points efter Colo-Colo, men til gengæld blev Copa Chile hentet hjem efter finalesejr over Audax Italiano. Året efter – 1999 – var Universidad suveræn og sikrede sig mesterskabet med hele 11 points forspring; Rodríguez var fast starter og nettede fem gange i 28 opgør. I 2000 fulgte det sjældne “doubet”, da både liga- og pokaltitel blev sikret, og efter hans to perioder i klubben stod han tilbage med 124 ligakampe, 22 mål, tre mesterskaber og to pokalsejre.
Tilbage til Argentina og afslutning på karrieren
Clausura 2001 fristede med et comeback i San Lorenzo, hvor den chilenske træner Manuel Pellegrini formede et mandskab, der med 15 sejre i 19 kampe stormede mod titel nummer ni i klubbens historie. Rodríguez bidrog med tre mål i 16 kampe og kunne – mange år efter debuten – endelig kalde sig argentinsk mester. Senere samme år kom endnu et trofæ, da han i finalens overtid blev indskiftet i Copa Mercosur-triumfen mod Flamengo.
I 2002 lukkede cirklen, da han atter trak Lanús-trøjen over hovedet – denne gang i Primera División. I 11 kampe scorede han to mål, hvorefter han takkede af som aktiv spiller i en alder af 36 år.
Landsholdskarrieren
Alfio Basile gav ham debut til Copa América 1991, hvor Argentina – anført af Claudio Caniggia, Gabriel Batistuta og Leonardo Rodríguez – vandt titlen. Midtbanedirigenten spillede sig stille og roligt ind i start-elleveren og blev efter finalerunden kåret til hele turneringens bedste spiller. Triumfen gentog sig i 1993, hvor han undervejs scorede et vitalt udlignende mål mod Brasilien i kvartfinalen og i både kvart- og semifinale omsatte sine straffespark sikkert.
I mellemtiden havde han i 1992 markeret sig ved at indlede finalens målfest i King Fahd Cup, den turnering der senere udviklede sig til FIFA Konføderations-pokalen; Argentina besejrede værtsnationen Saudi-Arabien 3-1. Året efter fulgte sejr i Artemio Franchi-pokalen – et opgør mellem de europæiske og de sydamerikanske mestre – da Argentina efter straffesparkskonkurrence slog Danmark.
I VM 1994 i USA måtte han affinde sig med en reserverolle, og hans eneste optræden kom i nederlaget til Bulgarien i gruppespillets sidste runde, hvor han erstattede den suspenderede Diego Maradona i startopstillingen. Argentina blev senere elimineret i ottendedelsfinalen af Rumænien, og da Basile trådte tilbage, ebbede landsholdskarrieren naturligt ud. I alt nåede Rodríguez 29 officielle A-landskampe og to mål for “la Albiceleste”.
Meritter
Klubtitler
- Universidad de Chile: Chilensk Primera División 1995, 1999, 2000; Copa Chile 1998, 2000
- San Lorenzo: Argentinsk Primera División (Clausura) 2001; Copa Mercosur 2001
Landshold
- Copa América 1991 og 1993
- FIFA Konføderationspokalen (King Fahd Cup) 1992
- Artemio Franchi Cup 1993
Individuel hæder
- Turneringens bedste spiller ved Copa América 1991
Privatliv
Fodbolden kom ikke kun til udtryk i Leonardo Rodríguez’ egen karriere; hans søn, Thomas Rodríguez, har valgt samme vej og er ligeledes professionel spiller. På den måde er familietraditionen ført videre, og navnet Rodríguez kan stadig ses på holdsæt over hele kontinentet.