Lautaro Acosta

Lautaro Germán Acosta, kendt under kælenavnet El Laucha, er født 14. marts 1988 i Glew, en forstad syd for Buenos Aires, og har igennem en lang karriere etableret sig som en af de mest markante profiler i Club Atlético Lanús’ historie. Som hurtig og arbejdsom kantspiller – eller fremskudt angriber, alt efter trænerens disposition – har han været direkte involveret i fem af de syv officielle titler, som den granatrøde klub har hentet siden årtusindskiftet, og med 419 førsteholdskampe (opgjort til og med juli 2025) indtager han andenpladsen på listen over spillere med flest optrædener for Lanús. Han har samtidig prøvet sig af i europæisk fodbold med et fireårigt ophold i Sevilla FC, repræsenteret Boca Juniors, vundet guld ved både U-20-VM og de olympiske lege med Argentina og været tæt på at løfte Copa Libertadores-trofæet i 2017.

Barndom og ungdomsår

Acosta voksede op i bydelen Glew i Almirante Brown Partido, hvor han sammen med sin ældre bror Rodrigo begyndte at spille organiseret fodbold i den lokale klub Defensores de Glew. Familien oplevede økonomiske vanskeligheder, da faderen i år 2000 mistede sit arbejde, og netop i den periode trådte Lanús ind i billedet. På trods af egne økonomiske problemer ansatte klubben faderen i vedligeholds- og rengøringsfunktionen, hvilket gjorde det muligt for familien at opretholde en stabil tilknytning til klubbens miljø, mens Lautaro fortsatte sin udvikling i de granatrøde ungdomsrækker.

Første periode i Lanús

Debut og nationale triumfer

Som 18-årig fik Acosta sin professionelle debut i 2006-sæsonen, hvor han allerede viste sine offensive kvaliteter under Torneo Apertura. I sæsonafslutningen mod Boca Juniors leverede han en fremtrædende præstation, der kostede hovedstadsklubben muligheden for at blive mester for tredje gang i træk.

I 2007 tog karrieren fart. Han var fast mand på det Lanús-hold, der sikrede klubbens første argentinske mesterskab nogensinde ved at vinde Torneo Apertura. Undervejs i maj 2007 pådrog han sig et brud på kindbenet og var tvunget til at spille iført specialfremstillet ansigtsmaske i næsten to måneder, men bidrog alligevel markant til mesterskabet.

Eventyret i Europa

Sevilla FC

Efter gennembruddet på argentinsk jord tiltrak Acosta europæisk opmærksomhed, og den 28. maj 2008 underskrev han en femårig kontrakt med Sevilla FC. Transfersummen blev rapporteret til cirka €7,5 mio. Allerede kort ­efter ankomsten til Andalusien fulgte en alvorlig skade, der markerede opholdet som særdeles udfordrende. Han fik indføjet en klausul, der blotlagde klubbens bekymring for hans fysiske robusthed: udløste han tre på hinanden følgende kampe, ville kontraktens vilkår ændre sig. Resultatet blev, at han i hele perioden spillede under 1.000 liga-minutter og blot ti kampe – to fra start – i sæsonen 2010-11 var hans bedste notering.

4. februar 2009 tegnede han sig for sit eneste Sevilla-mål, da han nettede i den første Copa del Rey-semifinale mod Athletic Bilbao (2-1). Samlet gik holdet dog ud af turneringen.

Lejeperiode i Racing de Santander

Søgen efter mere spilletid sendte ham på leje til Racing de Santander i juli 2011. Her debuterede han lovende ved både at starte inde og score, men opgøret endte 4-3 til Valencia CF. Skaderne fortsatte med at spænde ben, og han vendte tilbage til Sevilla uden at have fundet permanent fodfæste i La Liga.

Hjemkomst til Argentina

Boca Juniors

Den 9. august 2012 skiftede han, på lejeaftale fra Sevilla, til Boca Juniors. Hans officielle debut kom 22. august 2012 mod Independiente i Copa Sudamericana. Over 29 optrædener lykkedes det ham ikke at komme på måltavlen, og opholdet blev samlet set uforløst.

Anden periode i Lanús: titler og rekorder

I 2013 returnerede Acosta til sin barndomsklub og ramte hurtigt den form, der gjorde ham til fanfavorit. Det første mål efter comebacket faldt i et 1-1-opgør mod Estudiantes de La Plata, og samme år kronede holdet indsatsen i Copa Sudamericana ved at besejre Ponte Preta i finalen – Acostas anden store klubtitel.

I 2016 fulgte endnu et højdepunkt, da Lanús vandt det argentinske mesterskab efter en finalesejr på 4-0 over San Lorenzo, og kort tid efter toppede man med en 1-0-triumf over Racing Club i Copa Bicentenario. I 2017 blev pokalskabet udvidet med Supercopa Argentina, hvor River Plate blev slået 3-0 i Estadio Único de La Plata.

Året 2017 bød desuden på et historisk løb i Copa Libertadores. I kvartfinalen bidrog han til at vende et 0-2-underskud mod San Lorenzo, og i semifinalen mod River Plate var han del af et hold, der tabte 1-0 på udebane, kom bagud 0-2 hjemme, men vendte kampen til 4-2 og gik videre 4-3 samlet. Finalen mod brasilianske Grêmio blev tæt, men endte med samlet nederlag på 3-1 (0-1 i Porto Alegre og 1-2 i Buenos Aires).

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Acosta debuterede tidligt på Argentinas ungdomslandshold. I det sydamerikanske U-20-mesterskab 2007 scorede han dybt inde i tillægstiden mod Uruguay og sikrede dermed nationens kvalifikation til både U-20-VM i Canada og de Olympiske Lege i Beijing 2008. Senere samme år deltog han i seks af syv kampe, da Argentina vandt U-20-VM, og i 2008-turneringen i Beijing satte han endnu en scoring ind – denne gang mod Elfenbenskysten – på vejen mod det olympiske guld.

A-landsholdet

Den første indkaldelse til seniorlandsholdet kom 21. marts 2016 under Gerardo Martino til kvalifikationen frem mod VM 2018. Det officielle debutindhop faldt dog 1. september 2017, hvor han afløste Marcos Acuña efter en times spil i en 0-0-kamp mod Uruguay. I alt opnåede han to A-landskampe i 2017.

Personlige oplevelser og tilknytning til Lanús

Acosta omtales ofte som klubikon, ikke blot fordi han er udviklet i Lanús’ egne rækker, men også fordi klubben hjalp familien i en presset økonomisk tid. Den følelsesmæssige forankring har fået ham til at afvise lukrative tilbud fra både Europa, Asien, Mexico og USA – blandt andet en kinesisk kontrakt til en værdi af cirka 10 mio. dollar i 2017.

Den stærke identifikation blev manifesteret yderligere den 3. januar 2019, hvor en 150 kg tung bronze­statue af ham blev afsløret på stadionområdet. Han blev dermed den anden Lanús-spiller – efter Juan Héctor Guidi – der er blevet hædret på denne måde.

Karrieren har dog også haft mørke kapitler. I oktober 2014 blev han ifølge politirapporter kidnappet, truet med skydevåben, slået samt frarøvet personlige ejendele, inden han blev sat fri igen. Episoden satte sig spor, men han fortsatte med at repræsentere Lanús umiddelbart efter.

Statistik i hovedtræk

Klubkampe for Lanús: 419 (opgjort pr. 25. juli 2025); næstflest i klubbens historie.

La Liga-minutter for Sevilla: Under 1.000, fordelt på fire sæsoner, med maksimal ligaindsats på 267 minutter i sæsonen 2010-11.

A-landskampe: 2 (2017).
Ungdomslandskampe: Deltagelse i både U-17 og U-20 turneringer med mål i afgørende kampe.

Meritter

• Argentinsk Primera División: Torneo Apertura 2007, 2016
• Copa Sudamericana: 2013
• Supercopa Argentina: 2016, 2017
• Copa Bicentenario: 2016
• FIFA U-20-Verdensmesterskab: 2007 (Argentina)
• Olympisk guld: Beijing 2008 (Argentina)
• Runners-up-placeringer: Torneo Clausura 2006, Copa Libertadores 2017, Copa Sudamericana 2020

Med fem titler i Lanús-trøjen, en olympisk guldfod og fortsat tilstedeværelse blandt klubbens mest pålidelige spillere fremstår Lautaro Acosta som et sjældent eksempel på loyalitet og sportslig kontinuitet i moderne fodbold. Hans karrieres kurve har rummet både triumfer og tilbageslag, men igennem næsten to årtier har han etableret sig som et uomgængeligt navn i argentinsk fodboldhistorie – især for den granatrøde del af det sydlige Buenos Aires.