Juan Román Riquelme

Juan Román Riquelme, født den 24. juni 1978 i San Fernando nord for Buenos Aires, er en argentinsk tidligere professionel fodboldspiller og nuværende præsident for Club Atlético Boca Juniors. Som elegant og langsomt spillende midtbanekreatør i den klassiske “enganche”-rolle satte han i næsten to årtier et markant aftryk på både klub- og landsholdsfodbold. Med tre Copa Libertadores-triumfer, en Intercontinental Cup-sejr, en OL-guldmedalje samt en lang række individuelle hædersbevisninger anses han i dag for én af de mest indflydelsesrige argentinske fodboldspillere i sin generation og den måske største profil i Boca Juniors’ historie.

Barndom og ungdomsår

Riquelme kom til verden blot et døgn før Argentinas første VM-titel i 1978, og han voksede op som den ældste af elleve søskende i et arbejdsmiljø præget af beskedne kår i Don Torcuato. Talentet blev opdaget tidligt under gadeturneringer, og som 13-årig blev han optaget i Argentinos Juniors’ berømte ungdomsafdeling, hvor han i perioden 1991-1996 udviklede sig fra defensiv midtbanespiller til offensiv kreatør. På ungdomsniveau vandt han internationale turneringer i bl.a. Italien, og i 1996 blev han – efter et mislykket flirteri med River Plate – solgt til Boca Juniors for omkring 800 000 dollar, et skifte kraftigt tilskyndet af træner Carlos Bilardo.

Klubkarriere

Argentinos Juniors (1991-1996)

I ungdomsårene hos “El Bicho” spillede Riquelme på hold med senere profiler som Cristian Ledesma og Nicolás Cambiasso. Under træner Carlos Balcaza fik han lov at flytte fra bænken ind på midten, og efter et bemærkelsesværdigt vækstspring samt flere U-17-turneringer i Europa var han allerede som 18-årig moden til seniorscenen.

Boca Juniors – første periode (1996-2002)

Debuten faldt 10. november 1996 mod Unión de Santa Fe i La Bombonera, og kun fjorten dage senere scorede han sit første ligamål mod Huracán. Med Carlos Bianchi som cheftræner fra 1998 blev Riquelme omdrejningspunktet på et mesterhold, der vandt Apertura 1998 uden nederlag og i 1999 også sikrede Clausura-trofæet. Kulminationen kom i 2000: Boca generobrede Copa Libertadores efter 22 års fravær, besejrede Real Madrid 2-1 i Intercontinental Cup i Tokyo – hvor Riquelme assisterede Martín Palermo med en 50 meters aflevering – og tog Apertura-titlen samme år.

I 2001 fulgte endnu en Libertadores-sejr; i semifinalen mod Palmeiras leverede Riquelme en af karrierens mest omtalte kampe med mål, assist og driblinger under hårde tacklinger. Til trods for sportslig succes blev forholdet til klubbens præsident Mauricio Macri anstrengt, ikke mindst efter det ikoniske “Topo Gigio”-målgestus mod Macris tribune i april 2001, hvor løn- og præmieudbetalinger var blevet et konfliktpunkt. Økonomisk presset solgte Boca ham derfor i sommeren 2002.

FC Barcelona (2002-2003)

Overgangen til spansk fodbold skete for omtrent 11-13 millioner euro. Allerede på ankomstdagen lod Louis van Gaal forstå, at Riquelme var en “politisk” forstærkning snarere end en spiller, træneren havde ønsket. Argentineren blev derfor placeret ude på venstrekanten i et system uden traditionel playmaker, og han fik begrænset spilletid. Sæsonen endte uden titler, og da Barcelona et år senere havde opbrugt sin kvote af ikke-EU-spillere, måtte Riquelme videre.

Villarreal CF (2003-2007)

Et toårigt lån til Villarreal blev startskuddet til den mest vellykkede europæiske epoke. Under chilenske Manuel Pellegrini var Riquelme igen fast “enganche” og dannede i 2004-05 et frugtbart makkerpar med Diego Forlán. Klubben opnåede sit bedste La Liga-resultat nogensinde med en tredjeplads, og Riquelme modtog magasinet Don Balóns pris som sæsonens bedste udenlandske spiller. I 2005-06 førte han “El Submarino Amarillo” helt til Champions League-semifinalen, hvor et sent brændt straffespark mod Arsenal blev skæbnesvangert. Intertoto-triumfen i 2004 blev hans eneste europæiske trofæ. I efteråret 2006 forværredes forholdet til klubbens ledelse, og efter blot 13 ligakampe i 2006-07 blev han sat af truppen.

Tilbage til Boca – Libertadores 2007

I februar 2007 vendte han på lejeaftale tilbage til Boca Juniors og genfandt formen dramatisk. Holdet stod over for exit, men i sidste gruppespilskamp blev Bolívar slået 7-0, og i de efterfølgende runder leverede Riquelme nøgleroller: to mål mod Vélez, en pragtpræstation mod Libertad og en afgørende indsats i finalen mod Grêmio, hvor han scorede tre af Bocas fem finalemål. Han sluttede turneringen som både topscorer og mest værdifulde spiller.

Boca Juniors – permanent comeback (2008-2012)

Ved årsskiftet 2007-08 købte Boca hele hans kontrakt hos Villarreal, hvilket gjorde transferen til den dyreste i argentinsk klubs historie. I 2008 blev Recopa Sudamericana indlemmet i samlingen, og senere samme år vandt holdet endnu et Apertura-mesterskab efter et dramatisk sluttspil. Riquelme fortsatte som teknisk lederfigur og modtog i både 2008 og 2011 titlen som Årets Fodboldspiller i Argentina, ligesom han igen blev optaget på det sydamerikanske Årshold. Samarbejdet med træner Julio César Falcioni bragte i 2011 en ubesejret Apertura-titel, men i 2012 tabte Boca Libertadores-finalen til Corinthians; umiddelbart efter erklærede Riquelme sig “tømt” og forlod klubben midlertidigt.

Fjerde ophold i Boca (2013-2014)

Med Carlos Bianchi tilbage som træner indvilligede han i februar 2013 i endnu et comeback. I Copa Libertadores eliminerede Boca de forsvarende mestre Corinthians, hvor Riquelme scorede et langskud fra sidelinjen, men kvartfinalen mod Newell’s blev endestationen. I 2013-14-sæsonen nåede han 388 officielle kampe og 92 mål for Boca – tal der placerede ham som henholdsvis nummer seks og elleve på klubhistoriens ranglister – før bestyrelsen i midten af 2014 lod kontrakten udløbe.

Argentinos Juniors og karrierestop (2014-2015)

I juli 2014 skrev han under for barndomsklubben Argentinos Juniors med det erklærede mål at sikre oprykning til Primera División. Det lykkedes 7. december samme år, hvorefter han valgte at forlade klubben. Med 18 kampe og fem mål på CV’et offentliggjorde han 25. januar 2015, at han indstillede den aktive karriere, og han signalerede samtidig interesse for en fremtidig ledende rolle i Boca Juniors.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Under José Pékerman var Riquelme drivkraften på Argentinas U-20-hold, der i 1997 både vandt det sydamerikanske mesterskab og FIFA World Youth Championship i Malaysia. Året efter førte han U-21-landsholdet til sejr i Toulon-turneringen, hvor han blev kåret til turneringens bedste spiller. Som U-23-spiller var han i 2008 anfører på det argentinske OL-hold, der hentede guld i Beijing efter finalesejr over Nigeria.

A-landsholdet

Debuten kom 16. november 1997 mod Colombia i kvalifikationen til VM 1998. Efter sporadiske optrædener under flere landstrænere fik han under José Pékerman en central rolle og bar for første gang trøje nummer 10 ved VM 2006 i Tyskland, hvor han leverede fem målgivende afleveringer – flest af alle i slutrunden – og dirigerede sejren på 6-0 over Serbien og Montenegro, der huskes for en 24-stations kombination. I Copa Confederaciones 2005 nåede Argentina finalen, og Riquelme fik Sølvbolden som næstbedste spiller.

I 2007 sluttede han turneringen Copa América som Argentinas topscorer med fem mål, men finalen blev tabt 0-3 til Brasilien. Efter uenigheder med Diego Maradona trak han sig i marts 2009 definitivt fra landsholdet. Statistikken endte på 57 A-landskampe og 17 mål.

Spillestil og eftermæle

Som høj, slank og langsomt accelererende midtbanekunstner var Riquelme kendt for sin evne til at diktere tempoet, vende med ryggen til modstanderen og spille sirlige, snorlige afleveringer i mellemrummet. Han var en anerkendt specialist på dødbolde – både frispark, hjørnespark og straffespark – og flere af hans scoringer kom fra vanskelige vinkler eller direkte fra hjørneflaget. Samtidig blev han jævnligt kritiseret for manglende arbejdsradius og for et reserveret væsen, der kunne skabe gnidninger i omklædningsrummet. Ikke desto mindre fremhæves han ofte som den sidste store “klassiske 10’er” og et forbillede for yngre playmakere som Lionel Messi, Andrés Iniesta og Leandro Paredes.

Priser og titler

Klubtitler: fem argentinske mesterskaber (1998 A, 1999 C, 2000 A, 2008 A, 2011 A), tre Copa Libertadores-sejre (2000, 2001, 2007), en Intercontinental Cup (2000), Recopa Sudamericana (2008), Copa Argentina (2012) samt UEFA Intertoto-cupen med Villarreal (2004).

Individuelle udmærkelser: Årets fodboldspiller i Argentina 2000, 2001, 2008 og 2011; Sydamerikas Fodboldspiller 2001; Don Balóns pris til bedste udenlandske spiller i La Liga 2004-05; Sølvbold ved Confederations Cup 2005; seks udtagelser til Sydamerikas Årshold; gentagne nomineringer til både FIFA World Player og Ballon d’Or.

Ledende roller i Boca Juniors

Efter karrieren trådte Riquelme ind i klubbens ledelse og blev ved valget i december 2019 vicepræsident med ansvar for den sportslige sektor. Hans “Fodboldråd” ansatte Miguel Ángel Russo, og allerede i marts 2020 sikrede Boca mesterskabet i den argentinske liga. Ved præsidentvalget 17. december 2023 stillede han selv op og blev – med cirka 30 000 stemmer – valgt som klubbens øverst-ansvarlige, den højeste personlige stemmeandel i argentinsk klubfodbold til dato.

Privatliv

I april 2002 gennemlevede han en dramatisk hændelse, da hans 18-årige lillebror Cristian blev kidnappet. Forløbet varede omtrent tredive timer, og Riquelme forhandlede personligt med bortførerne, der slap familien for 160 000 dollar. Tre dage senere takkede han offentligheden med et banner i La Bombonera og scorede i Bo­cas 3-0-sejr over Unión de Santa Fe.

Udover sine egne tre børn holder han lav medieprofil omkring familien, men hans yngste bror Sebastián optrådte også som professionel fodboldspiller, inden han stoppede sin karriere i 2022.

Juan Román Riquelme står tilbage som en sjælden figur, der med samme autoritet har præget kampenes gang på banen og de strategiske beslutninger uden for stregerne. Hans langsomme rytme, overlegne boldkontrol og utrættelige blik for medspillernes bevægelser har skabt varige billeder i fodboldhistorien og efterlader et forbilledligt eksempel på den sydamerikanske “enganche”-traditions finesse og holdmæssige betydning.