Juan Olivares

Juan Segundo Olivares Marambio, født 20. februar 1941 i havnebyen Viña del Mar, markerede sig gennem mere end to årtier som en af de mest erfarne chilenske målmænd. Han stod i målet for både traditionsrige og nystiftede klubber, var med til at vinde mesterskaber i både den øverste og næstbedste chilenske række, og han repræsenterede sit land ved to verdensmesterskaber. Sidenhen fortsatte han sit fodboldliv som målmandstræner i de yngre rækker hos den klub, hvor alting begyndte – Santiago Wanderers – helt frem til 2018.

Tidlige år og baggrund

Juan Olivares kom til verden som søn af Juan Olivares Tapia og María Marambio. Barndommen blev tilbragt i kvarteret Santa Inés i Viña del Mar, og de første skridt på en fodboldbane tog han i den lokale klub Club Deportivo Estrella Naciente. Netop her blev han i 1959 opdaget af den argentinske træner José Pérez, der hurtigt så et potentiale i den unge keeper. For at kunne matche det fysiske krav på eliteniveau fik Olivares til opgave at reducere sin vægt med omkring ti kilo, og træneren hjalp også med at strukturere hans hverdag, eftersom den ambitiøse ungdomskeeper dengang kombinerede fodbolden med natarbejde i Club de Viña del Mar frem til klokken 02.30 og derefter tidlig morgenvagt på en silkefabrik fra klokken 07.00.

Klubkarriere

Santiago Wanderers – første periode (1959-1969)

Efter blot fire måneders tilløb fik Juan Olivares debut for Santiago Wanderers i en kamp mod Ferrobádminton. Han blev hurtigt fast sidste skanse på et mandskab, der gik under tilnavnet Los Panzers, og kulminationen på ti års kontinuerlig indsats kom i 1968, da holdet erobrede det chilenske mesterskab i Primera División. Olivares’ sikre hænder og ro i feltet var en integreret del af succesen i den epoke.

Unión Española, Unión San Felipe og afrikansk pionerindsats (1970-1973)

I 1970 skiftede han til Unión Española. Klubben førte i store dele af sæsonen an i mesterskabskampen mod Colo-Colo, men måtte til sidst nøjes med andenpladsen. Et kort lejemål til Unión San Felipe i 1972 gav ham deltagelse i Copa Libertadores, og samme år deltog han sammen med flere klubkammerater i en historisk rejse til Zambia. Der spillede Unión Española to kampe mod både Kabwe Warriors og Zambias landshold som led i et samarbejde med det zambiske fodboldforbund. Turen gjorde chilenerne til det første chilenske – og i det hele taget sydamerikanske – klubhold, der optrådte på zambisk jord. I 1973 vendte han tilbage til Unión Española, der under træner Luis Santibáñez endelig kunne fejre mesterskabstri­umf.

Rundrejse i den chilenske liga (1974-1983)

Fra 1974 begyndte en række kortere ophold i flere chilenske klubber. Først stod han for Magallanes, derefter klædte han sig i 1975 i trøjen hos Deportes La Serena, og året efter var han på plads hos Deportes Concepción. I 1977 tog han et skridt ned i den næstbedste række for at vogte målet hos helt nystiftede Cobreloa, der allerede i sin debut­sæson som professionel klub sikrede sig oprykning via Liguilla de Promoción.

Sæsonen 1978 betød et følelsesladet comeback til Santiago Wanderers. Den tilbagevendte klubmand var med til at sikre titlen i Segunda División, hvormed holdet rykkede op igen. Efterfølgende vogtede han målet for Huachipato i 1979 og 1980, for Trasandino i 1981 og tog så hul på sin tredje periode i Santiago Wanderers i 1982. Her satte han et endegyldigt punktum for karrieren, da han efter Copa Polla Gol-turneringen i 1983 lagde handskerne på hylden.

Landsholdskarriere

Juan Olivares debuterede i 1965 på det chilenske landshold og nåede frem til 1974 at spille 33 officielle A-landskampe. Hans første verdensmesterskab lå allerede året efter i England i 1966. På grund af en skade hos konkurrenten Adán Godoy og fraværet af Manuel Astorga måtte Olivares, trods sin egen skade, spille samtlige tre gruppekampe under træner Luis Álamos.

Da VM-scenen igen kaldte i 1974, var han udtaget som førstekeeper, men blev selv ramt af en skade umiddelbart før slutrunden. Det betød, at holdkammeraten fra Unión Española, Leopoldo Vallejos, overtog pladsen mellem stængerne, mens Olivares fulgte turneringen fra bænken.

Efter karrieren

Efter det aktive virke forblev Juan Olivares tæt forbundet med fodbolden og især med Santiago Wanderers’ grøn-hvide farver. I næsten tre årtier arbejdede han som målmandstræner for klubbens ungdomsafdeling og sluttede først denne rolle i 2018. Dermed bidrog han med sin erfaring til at forme adskillige nye generationer af keepere i den traditionsrige klub.

Meritter i overskriftsform

• Chilensk mester (Primera División): 1968 med Santiago Wanderers, 1973 med Unión Española
• Vinder af Segunda División: 1978 med Santiago Wanderers
• Oprykning til Primera División: 1977 med Cobreloa via Liguilla de Promoción
• Deltager ved verdensmesterskaberne: England 1966 og Vesttyskland 1974
• 33 A-landskampe for Chile: 1965-1974

Kluboversigt (kort kronologi)

1. Santiago Wanderers (1959-1969)
2. Unión Española (1970-1973)
3. Unión San Felipe – udlån (1972, Copa Libertadores)
4. Magallanes (1974)
5. Deportes La Serena (1975)
6. Deportes Concepción (1976)
7. Cobreloa (1977)
8. Santiago Wanderers (1978)
9. Huachipato (1979-1980)
10. Trasandino (1981)
11. Santiago Wanderers (1982-1983)

Arv og betydning

Selv om Juan Olivares’ navn ikke altid nævnes blandt de mest internationalt profilerede chilenske målmænd, rummer hans karriere flere milepæle. Han indgår i en snæver kreds af spillere, der har deltaget ved to verdensmesterskaber for Chile, og han oplevede mesterskabssejre både i toppen og bunden af den nationale liga. Ydermere er hans deltagelse i Unión Españolas rejse til Zambia et tidligt kapitel i historien om sydamerikansk fodbolds møde med det afrikanske kontinent.

Hans mangeårige engagement som ungdomstræner vidner om et vedvarende ønske om at give sine erfaringer videre. Dermed har Olivares ikke blot sat aftryk i målmandens felt, men også bidraget til udviklingen af chilenere, der efterfølgende har båret arven videre i både klub- og landsholdstrøjen.