Ferro Carril Oeste
Grundlagt: 1904
Liga: Primera Nacional
Placering: #12
Hjemmebane
Estadio Arquitecto Ricardo Etcheverry
Avenida Avellaneda 1240, Caballito, Capital Federal, Ciudad de Buenos Aires
Kapacitet: 24442
Overflade: Græs
Ferro Carril Oeste Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Ferro Carril Oeste i år.
Ferro Carril OesteKommende Kampe
Runde 20
Tristán Suárez
Runde 21
Ferro Carril Oeste
Runde 22
Deportivo Maipú
Runde 23
Ferro Carril Oeste
Runde 24
Alvarado
Runde 25
Ferro Carril Oeste
Runde 26
Arsenal de Sarandí
Runde 27
Ferro Carril Oeste
Runde 28
Club Atlético Atlanta
Runde 29
Ferro Carril Oeste
Runde 30
Quilmes AC
Runde 31
Ferro Carril Oeste
Runde 32
Almagro
Runde 33
Los Andes
Runde 34
Ferro Carril Oeste
Ferro Carril OesteFærdigspillede Kampe
Runde 19
Ferro Carril Oeste
Runde 18
Güemes
Runde 17
Patronato
Runde 16
Ferro Carril Oeste
Runde 15
Ferro Carril Oeste
Runde 14
CA San Miguel
Runde 13
Ferro Carril Oeste
Runde 12
Racing Córdoba
Runde 11
Ferro Carril Oeste
Runde 10
Club Atlético Colegiales
Runde 9
Ferro Carril Oeste
Runde 8
All Boys
Runde 7
Ferro Carril Oeste
Runde 6
Deportivo Madryn
Runde 5
Ferro Carril Oeste
Runde 4
Gimnasia y Tiro de Salta
Runde 3
Ferro Carril Oeste
Runde 2
San Martín de Tucumán
Runde 1
Ferro Carril Oeste
Ferro Carril Oeste Stillinger
Her kan du se Ferro Carril Oestes Primera Nacional stilling. Ferro Carril Oeste ligger lige nu på 12 plads i Primera Nacional stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Club Atlético Atlanta
|
21 | 10 | 9 | 2 | 21 | 10 | 11 | 39 |
|
| 2 |
San Martín de Tucumán
|
21 | 9 | 8 | 4 | 20 | 13 | 7 | 35 |
|
| 3 |
Patronato
|
21 | 8 | 8 | 5 | 25 | 19 | 6 | 32 |
|
| 4 |
CA San Miguel
|
21 | 8 | 8 | 5 | 21 | 15 | 6 | 32 |
|
| 5 |
Tristán Suárez
|
21 | 7 | 10 | 4 | 18 | 14 | 4 | 31 |
|
| 6 |
Deportivo Madryn
|
20 | 7 | 9 | 4 | 22 | 17 | 5 | 30 |
|
| 7 |
Gimnasia y Tiro de Salta
|
21 | 7 | 8 | 6 | 17 | 12 | 5 | 29 |
|
| 8 |
Deportivo Maipú
|
21 | 7 | 8 | 6 | 20 | 19 | 1 | 29 |
|
| 9 |
Racing Córdoba
|
21 | 6 | 9 | 6 | 26 | 27 | -1 | 27 |
|
| 10 |
Almagro
|
21 | 6 | 8 | 7 | 16 | 18 | -2 | 26 |
|
| 11 |
Los Andes
|
21 | 6 | 7 | 8 | 19 | 21 | -2 | 25 |
|
| 12 |
Ferro Carril Oeste
|
21 | 6 | 7 | 8 | 13 | 19 | -6 | 25 |
|
| 13 |
Club Atlético Colegiales
|
21 | 6 | 6 | 9 | 10 | 17 | -7 | 24 |
|
| 14 |
Quilmes AC
|
19 | 5 | 8 | 6 | 19 | 18 | 1 | 23 |
|
| 15 |
Güemes
|
21 | 4 | 11 | 6 | 18 | 21 | -3 | 23 |
|
| 16 |
All Boys
|
21 | 4 | 10 | 7 | 18 | 20 | -2 | 22 |
|
| 17 |
Alvarado
|
20 | 4 | 7 | 9 | 13 | 22 | -9 | 19 |
|
| 18 |
Arsenal de Sarandí
|
21 | 2 | 9 | 10 | 15 | 29 | -14 | 15 |
|
Ferro Carril Oeste Spillere sæsonen 2025
Her er alle 31 spillere på Ferro Carril Oestes hold i 2025, til både Primera Nacional og andre turneringer som Ferro Carril Oeste er med i:
Rafael Ferrario
Goalkeeper
Trøje #0
Fernando Monetti
Goalkeeper
Trøje #0
Lucas Ruiz
Goalkeeper
Trøje #0
Leonel Szalich
Goalkeeper
Trøje #0
Rodrigo Ayala
Defender
Trøje #0
Patricio Boolsen
Defender
Trøje #0
Alex Cosi
Defender
Trøje #0
N. Kihm
Defender
Trøje #0
Alan Lorenzo
Defender
Trøje #0
Franco Meritello
Defender
Trøje #0
Mateo Monserrat
Defender
Trøje #0
Facundo Rivero
Defender
Trøje #0
Martín Vallejos
Defender
Trøje #0
Gonzalo Castellani
Midfielder
Trøje #0
Lázaro Romero
Midfielder
Trøje #0
Gerónimo Tomasetti
Midfielder
Trøje #0
Gabriel Ramírez
Midfielder
Trøje #0
Martín Campos
Midfielder
Trøje #0
Tiago Gonzalez
Midfielder
Trøje #0
Juan Pinto
Midfielder
Trøje #0
S. Flores
Midfielder
Trøje #0
Lautaro Lucero
Midfielder
Trøje #0
Agustín Alonso
Midfielder
Trøje #28
Tomás González
Attacker
Trøje #0
Pablo Abaca
Attacker
Trøje #0
Sergio Gabutti
Attacker
Trøje #0
Franco Barboza
Attacker
Trøje #0
Mateo Benegas
Attacker
Trøje #0
Carlos Ayala
Attacker
Trøje #0
Agustin Lucero
Attacker
Trøje #0
Nicolás Montiel
Attacker
Trøje #0Ferro Carril Oeste Historie og Info
Club Ferro Carril Oeste – i daglig tale blot Ferro eller Verdolaga – er en af Argentinas mest traditionsrige multiklubber. Siden grundlæggelsen i juli 1904 i jernbanekvarteret Caballito har institutionen udviklet sig til et levende samlingspunkt for sport, kultur og socialt liv i Buenos Aires. Fodboldholdet er det mest profilerede og havde sine absolutte højdepunkter i 1980’erne, hvor to nationale mesterskaber blev vundet, og klubben fik ry for teknisk velfunderet og fysisk krævende spil under den karismatiske træner Carlos Timoteo Griguol.
Ved siden af fodbolden dyrker klubben et væld af andre idrætsgrene – fra basketball og volleyball til atletik, svømning og håndbold. I samme guldalder som fodboldholdets triumfer etablerede Ferro sig også som en stormagt i argentinsk basketball med hele tre Liga Nacional-titler, og institutionen blev af UNESCO hædret som ”klubmodel” for sin sociale og sportslige indsats. Med helt op mod 50.000 medlemmer i slutningen af 1980’erne var klubben blandt landets største, og dens betydning for bydelen Caballito kan fortsat aflæses i murmalerier, butiksfacader og et rigt foreningsliv omkring Estadio Arquitecto Ricardo Etcheverri – hovedstadens ældste fodboldstadion.
I dag konkurrerer førsteholdet i Primera Nacional, den næstbedste række, mens klubben fortsat plejer sit image som poly-sportiv bastion. På trods af økonomiske stormvejr, konkursproces og flere nedrykninger siden årtusindskiftet fastholder Ferro en stærk identitet, solid lokal forankring og et utrætteligt håb om tilbagevenden til den argentinske fodbolds øverste etage.
Historisk overblik
Stiftelsen og de tidlige år (1904-1919)
Den 28. juli 1904 samledes 95 medarbejdere fra det daværende Ferrocarril del Oeste de Buenos Aires for at skabe et samlingspunkt, hvor de kunne dyrke ”de fysiske øvelser og i særdeleshed fodbold”. Med solid opbakning fra jernbaneselskabets direktør David Simpson fik den spæde forening hurtigt tildelt arealer ved den såkaldte ”Quinta de Doña Anita”, hvor både klubhus og sportsplads kom til at ligge. Allerede 2. januar 1905 kunne man indvie Estadio de Ferro Carril Oeste, som stadig – i løbende moderniseret form – er klubbens hjemmebane.
I 1906 tilmeldte Ferro sig officielt det argentinske fodboldforbund og startede i 3. division; to år senere – 21. april 1907 – spillede man første officielle kamp mod River Plate. 1912 markerede det første store sportslige gennembrud: sejr i División Intermedia, oprykning til landets bedste række samt triumf i pokalturneringen Copa Bullrich. Året efter vandt et reservehold – ”Ferro B” – samme pokal igen, hvilket understregede den tidlige talentpleje.
Mellemkrigstid, rivaliseringer og sportslig vækst (1920-1946)
Op igennem 1920’erne befandt man sig i den alternative liga Asociación Amateurs de Football, hvilket blandt andet gav anledning til intense opgør mod Vélez Sarsfield – begyndelsen på det senere så berygtede ”Clásico del Oeste”. 1927 endte Ferro på en bemærkelsesværdig fjerdeplads i den bedste række, og atletikudøvere fra klubben satte nationale rekorder; mest legendarisk var Juan Carlos Zabala, der senere vandt OL-guld i maraton (Los Angeles 1932).
Professionaliseringen af argentinsk fodbold i 1931 kom, da 18 klubber brød med det etablerede forbund for at danne Liga Argentina de Football – Ferro var blandt initiativtagerne. Samme år brændte en del af hovedtribunen, men trods materielle tab forblev klubben en fast bestanddel af topfodbolden. Perioden huskes også for offensivkvintetten ”Los Cinco Mosqueteros” (Gandulla, Maril, Borgnia, Sarlanga og Emeal), der i 1937-38 begejstrede publikum med målrige kampe.
Efter et gradvist fald i resultaterne kulminerede nedturen med den første nedrykning i 1946. Allerede i 1949 var man dog tilbage i Primera División efter sejr i Primera B.
Op- og nedture, institutionel konsolidering (1950-1977)
I 1950’erne stod den politisk velplacerede dirigent Atilio Renzi i spidsen, og klubben udvidede sit idrætsprogram med blandt andet volleyball. Fodboldmæssigt blev årtiet præget af skiftevis solide top-10-placeringer (bl.a. 4. plads i 1959) og chokerende nedrykning i 1957 – den første under det nye points-gennemsnitssystem. Øjeblikkelig tilbagevending fulgte via mesterskabet i 1958.
1960’erne fortsatte i samme bølgemønster: flot fjerdeplads i 1965, men nedrykninger i 1962 og 1968. Santiago Leyden, der i 1963 indtog præsidentposten, indledte sin lange æra, hvor særlig vægt blev lagt på anlægsprojekter og udvikling af breddeidræt.
1970 bragte endnu et Primera B-trofæ og dermed oprykning. I 1972 indviede man det markante indendørsanlæg, Gimnasio Héctor Etchart. 1974-holdet huskes for de iøjnefaldende orange trøjer og en fornem 6. plads i Nacional-turneringen. Ikke desto mindre faldt Ferro tilbage og rykkede ud i 1977, men generobrede hurtigt pladsen i toppen gennem førstepladsen i 1978-udgaven af anden division.
Guldalderen (1979-1987)
Ved sæsonstart 1979 ansatte bestyrelsen Carlos Timoteo Griguol som cheftræner – et vendepunkt, der sendte klubben ind i sin hidtil mest succesrige periode. I 1981 opnåede man ”dobbelt-sølv” (tosidig andenplads) og satte samtidig en national rekord: målmand Carlos Barisio holdt buret rent i hele 1.075 minutter – ti kampe i træk.
Triumfen kom året efter, da Ferro vandt Torneo Nacional 1982 uden at tabe en eneste af de 22 kampe. I 1984 gentog holdet bedriften og slog River Plate med samlet 4-0 i finalen. Undervejs havde profiler som Alberto Márcico, Adolfino Cañete og forsvarer-duoen Juan Domingo Rocchia/Héctor Cúper markeret sig blandt ligaens mest solide.
Klubbens eksemplariske drift kulminerede i anerkendelsen fra UNESCO i 1988, hvor Ferro – sammen med AC Milan – blev udpeget som globalt forbillede for sport, kultur og socialt engagement.
Nedgang, økonomisk krise og konkurs (1988-2003)
Efter Griguols afsked i 1987 og en kortvarig tilbagekomst 1988-94 mistede fodboldholdet langsomt fodfæstet. 1990’erne bød på faldende placeringer, og den finansielle situation forværredes, så andre afdelinger – eksempelvis basketball og volleyball – led under nedskæringer. I 2000 rykkede Ferro ned fra Primera; samme år rapporteredes en gæld på ca. 16 millioner USD. Konkursdekretet faldt i december 2002, hvorefter en domstolsudpeget fond gjorde sig til midlertidig forvalter.
Tredje divisions mareridt og vejen tilbage (2001-2014)
Nedrykningen fortsatte til Primera B Metropolitana i 2001/02. I 2002/03 vandt Ferro både Apertura- og Clausura-turneringerne og tog oprykningen tilbage til næstbedste række. Årene 2003-2014 forløb uden de store sportslige lyspunkter, men klubben stabiliserede sig i Primera Nacional og bakkede gradvist op omkring økonomisk heling. Den 18. oktober 2014 ophævede retten den formelle konkurs, og styringen vendte hjem til medlemmerne.
Seneste år (2015-i dag)
Siden 2015 har Ferro flere gange nærmet sig oprykning via playoff-systemet. I 2021 nåede man semifinalen efter at have elimineret San Martín de Tucumán, men måtte se sig slået af Quilmes. I 2022-23-sæsonen gennemlevede klubben trænerskift og sluttede midt i tabellen. Jorge Cordon – tidligere spiller og træner i flere perioder – er igen blevet betroet roret, mens håbet om en fremtidig tilbagevenden til Primera División lever.
Fodboldafdelingen
Meritter og titler
| Kategori | Antal | År |
|---|---|---|
| Primera División – Torneo Nacional | 2 | 1982 (ubesejret), 1984 |
| Primera B / Primera B Nacional (2. niveau) | 5 | 1958, 1963, 1969, 1970, 1978 |
| División Intermedia | 1 | 1912 |
| Primera B Metropolitana (3. niveau) | 1 | 2002-03 |
| Copa Bullrich | 2 | 1912, 1913 |
Oprykninger og nedrykninger
Nedenstående tidslinje viser bevægelserne mellem rækkerne (forkortelser: PD = Primera División, PB = Primera B, BN = B Nacional, BM = B Metropolitana):
- 1907-12: PB (División Intermedia)
- 1913-18: PD
- 1919: PB
- 1920-46: PD
- 1947-48: PB
- 1949-57: PD
- 1958: PB → Mesterskab & oprykning
- 1959-62: PD
- 1963: PB → Mesterskab & oprykning
- 1964-68: PD
- 1969-70: PB → Mesterskab & oprykning
- 1971-77: PD
- 1978: PB → Mesterskab & oprykning
- 1979-00: PD
- 2000-01: BN
- 2001-03: BM
- 2003-nu: BN (Primera Nacional)
Rekorder
- Længste periode uden at indkassere mål: 1.075 minutter – Carlos Barisio (1981).
- Bedste ligaplacering: Nr. 1 – 1982 & 1984 National.
- Største sejr i PD: 10-3 mod San Lorenzo (MDQ), 1976.
- Største nederlag i PD: 1-9 mod Lanús, 1935.
- Længste måltørke i PD: 875 minutter uden scoring (1998-99).
Internationale deltagelser
| Turnering | År | Resultat |
|---|---|---|
| Copa Libertadores | 1983 | Gruppefase – 4. plads |
| Copa Libertadores | 1985 | Gruppefase – tabt playoff om avancement |
Profiler og klubikoner
- Gerónimo ”Cacho” Saccardi – energisk midtbanekrigerskikkelse 1969-83, mester 1982; senere træner og evigt fan-ikon.
- Alberto Márcico – offensiv midtbane, nøglespiller i 1984-triumfen.
- Héctor Cúper – stærk libero i 1980’erne; senere international toptræner.
- Carlos Barisio – rekordmålmanden fra 1981-sæsonen.
- Carlos Timoteo Griguol – cheftræner 1980-86 & 1988-94; arkitekt bag klubbens to mesterskaber.
Basketball
Historie og titler
Ferro formede sin første basketafdeling i 1919 og blev tilsluttet forbundene i Buenos Aires. Under trænerlegenden León Najnudel og præsident Santiago Leyden eksploderede sektionen i 1980’erne:
- Liga Nacional de Básquet: 1985 (premiereudgave), 1986, 1989.
- Campeonato Sudamericano de Clubes: 1981, 1982, 1987 (deler argentinsk rekord på tre titler).
- Copa Intercontinental FIBA: Sølv 1986 (finale mod Žalgiris Kaunas).
Efter økonomisk nedtur rykkede holdet i 2004 helt ud af de nationale serier, men en genopbygning kulminerede i 2015, hvor klubben igen fik plads i den bedste række.
Volleyball
| Hold | Nationale titler | Internationale titler |
|---|---|---|
| Herrer | Primera División (6): 1977, 80, 81, 83-85 | Campeonato Sudamericano (2): 1987, 1998 |
| Damer | Primera División (8): 1979-85, 1990 | Copa Morgan (adskillige) |
Andre idrætsgrene
- Håndbold – sydamerikansk klubmester (både herrer og damer) tre gange.
- Hockey på græs – siden 2010 tre damelinjer og en herrelinje; egen international standardbane indviet 2011.
- Atletik – talrige landsholdsrepræsentanter, herunder OL-guldvinder Juan Carlos Zabala.
- Baseball – regnes blandt de stærkeste hold i Argentina og anvender Pontevedra-anlæggets baner.
- Fodbold (feminint) – startet 2016; rykkede op i den nationale AFA-liga i 2021.
Infrastruktur
Estadio Arquitecto Ricardo Etcheverri
Stadionet åbnede i 1905 og er dermed hovedstadens ældste, der stadig ligger på sin oprindelige placering (Avellaneda og Martín de Gainza). Kapaciteten er p.t. ca. 8.300, men et flerårigt renoveringsprojekt har som mål at nå 25.000 pladser gennem betontilbygninger. Navnet ”Etcheverri” blev vedtaget 1995 til ære for en mangeårig vicepræsident. Banen har siden 1930’erne tjent som midlertidigt hjem for klubber som Boca, Vélez, San Lorenzo og River under stadionombygninger.
Gimnasio Héctor Etchart
Indendørshallen under sydtribunen rummer cirka 5.500 tilskuere og kaldes ofte ”La Catedral del Básquet”. Her har både landshold i basket og volleyball afviklet landskampe, og hallen benyttes ligeledes til politiske møder og kulturarrangementer.
Polideportivo Pontevedra Santiago Leyden
Træningskompleks vest for byen med svømmehal, atletikfaciliteter, ridebane, campingområde og flere fodboldbaner. Anvendt af internationale hold – blandt andet Colombias fodboldlandshold i 2012 – til træningslejre.
Sede Social og Anexo A
Hovedsædet på Federico García Lorca 350 huser administration, svømme- og fitnesscentre, tennisbaner, multisportshaller og en historisk engelsk inspireret bygning fra 1925 (fredet af bystyret). Få gader derfra ligger Anexo A med yderligere tennisbaner, frontoner, børnehavefaciliteter og kollegium for ungdomsspillere.
Klubidentitet
Farver og trøjer
De oprindelige dragter var hvide med rød skråstribe, senere vinrøde efter inspiration fra Aston Villa. I 1912 foreslog sekretær Emilio Languasco at skifte til grønt som symbol på håb, og farven blev hængende – i øvrigt også afspejlende de mange grøntsagsgartnerier, der prægede Caballito dengang. Blandt kuriøse varianter kan nævnes hvid trøje med grøn ”V” (1933), firfelts-design i grøn/hvid (1953) og den allerede nævnte orange dragt fra 1974.
Klubvåben
Det nuværende skjold stammer fra 1928: øverst et gotisk ”C”, under en tårnlignende grøn figur hentydende til hovedbygningen; i midten bogstaverne ”F” og ”C”, og nederst en grøn trekant med sort ”O”. Efter medlemsafstemning i 2010 fastlagde man denne version som eneste officielle og udarbejdede et grafisk manual for korrekt brug.
Tilskuerkultur
Ferro-publikummet var i 1980’erne kendt som et af de mest medlevende og kreative. Fanfraktioner har gennem tiden heddet ”Los Eternos”, ”La Banda 100 % Caballito” og – aktuelt – ”La Banda de mi Barrio”. Sange, bannere og farverige paraplyer hører til det faste scenarie på tribunerne.
Rivaliseringer
- Clásico del Oeste: Vélez Sarsfield. 155 officielle opgør (status juli 2019) – Ferro 48 sejre, Vélez 61, 46 uafgjorte.
- Andre traditionelle dueller: Platense, Atlanta, Argentinos Juniors, Huracán og San Lorenzo.
Organisation
Ledelse og nøglepersoner
Santiago Leyden (præsident 1964-93) står som den måske vigtigste dirigent i klubbens historie. Under hans ledelse voksede medlemsantallet eksplosivt, og klubben indkasserede over 100 titler på tværs af discipliner. Efter konkursen blev et domstolskontrolleret organ indsat 2003-14, hvorefter medlemmestyret er genindført.
Statistik i Primera División
| Parameter | Værdi |
|---|---|
| Samlet antal sæsoner | 80 |
| Bedste sluttabellsplacering | 1 (1982, 1984) |
| Historisk placering på AFA-rangliste | Nr. 14 |
| Flest spillede officielle kampe (alle niveauer) | +4.000 |
Fremtidsudsigter
Klubben har med ophævelsen af konkursen, løbende stadionrenovering og revitalisering af ungdomsarbejdet sat en struktur for langsigtet vækst. Basketafdelingen er allerede tilbage i eliten, og fodboldholdet har flere gange vist, at det kan spille med om oprykningspladserne. Ambitionen om atter at indtage en plads i Primera División flugter med en stærk lokal opbakning og en institutionel arv, der hviler på mere end et århundrede som samlingspunkt for Caballito og for Argentinas grønne stolthed – Ferro Carril Oeste.