Emiliano Vecchio

Emiliano Gabriel Vecchio (født 16. november 1988 i Rosario, Santa Fe) er en argentinsk professionel fodboldspiller, der primært opererer som offensiv midtbanespiller. Han er kendt for sin fine teknik, sit overblik og en veludviklet evne til at iscenesætte holdkammerater gennem præcise afleveringer. Karrieren har ført ham forbi klubber i Argentina, Spanien, Brasilien, Chile, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Bolivia, og undervejs har han vundet mesterskaber samt nationale pokalturneringer. I 2024 skiftede han til Defensores de Belgrano i den argentinske Primera Nacional.

Tidlige år og ungdomstid

Vecchio voksede op i en beskeden familie i Rosario og mistede som syv-årig sin far. Den personlige tragedie medførte en særdeles svær barndom, hvor han i en periode boede på en plads sammen med en bror og måtte leve af madrester fra det lokale frugtmarked. Som ni-årig blev han optaget i Rosario Centrals ungdomsafdeling, og her udviklede han sig gennem årene side om side med blandt andre Ángel Di María. I ungdomsårene spillede han 94 AFA-kampe og scorede 24 mål; i 2004 var han med til at vinde mesterskabet for syvendedivisionen.

Klubkarriere

Rosario Central (2005-2007 og 2020-2022)

Den 6. november 2005 debuterede han som blot 16-årig i den argentinske Primera División, da han blev indskiftet i et opgør mod ærkerivalen Newell’s Old Boys. Med debuten blev han den fjerdeyngste spiller i klubbens historie. I marts 2006 scorede han sit første mål for førsteholdet i en 1-1-kamp mod Argentinos Juniors, og samme sæson fik han spilletid i Copa Libertadores. Efter 20 seniorkampe forsvandt han imidlertid ud af billedet, og karrieren tog en omskiftelig drejning.

I 2020 – tretten år og adskillige klubtrøjer senere – vendte Vecchio tilbage til Rosario Central. Han blev anfører og en nøglespiller på et ungt hold ledet af den tidligere holdkammerat, Cristián “Kily” González. I sin første sæson noterede han sig for otte mål og syv assists i 29 kampe; året efter scorede han yderligere fem ligamål. I 2022 ophørte samarbejdet efter uenigheder om den sportslige retning.

Spanien (2008-2009)

Et mislykket ophold hos Real Madrid Castilla blev fulgt op af kontraktunderskrifter i CF Fuenlabrada (Segunda División B) og siden CF Rayo Majadahonda (Tercera División). Her fik han værdifuld spilletid, men rykket til Europa førte ikke det gennembrud, han havde håbet på, og i 2009 gik turen videre til Brasilien.

Corinthians og Grêmio Prudente (2009)

Corinthians sikrede sig hans rettigheder, men sendte ham straks videre på leje til Grêmio Barueri (dengang Grêmio Prudente). Spilletiden blev begrænset, og efter en periode på banen fulgte seks måneder uden officielle kampe; tiden brugte han overraskende nok på at træne mixed martial arts, før han lagde al fokus tilbage på fodbolden.

Defensores de Belgrano de Villa Ramallo (2010-2011)

Hjemme i Argentina fandt han stabilitet hos Defensores de Belgrano de Villa Ramallo i Torneo Argentino B. Gennem hårdt arbejde forbedrede han sin fysik og fandt målformen; i 2011 scorede han et afgørende mål i opryknings-playoff’en mod Estudiantes de Río Cuarto, hvilket sikrede klubben adgang til Torneo Argentino A. Sæsonen 2011-12 blev hans hidtil mest produktive med 11 ligamål.

Unión Española (2012)

I begyndelsen af 2012 førte de fine præstationer ham til chilenske Unión Española. Trods en ikke optimal fysisk form ved ankomsten blev han hurtigt en central figur på holdet, der både deltog i Copa Libertadores og nåede finalen i Clausura-turneringen samme år. Finalen tabte man efter straffesparkskonkurrence til Huachipato, men Vecchio havde cementeret sit ry som kreativ motor.

Colo-Colo (2013-2015)

Den 26. december 2012 præsenterede Colo-Colo ham som ny offensiv forstærkning. I sin første sæson var han en af de mest stabile spillere, og i Clausura 2014 blev han en nøglefigur, da klubben hev sit 30. chilenske mesterskab hjem. To år senere gentog han triumfen med Apertura-titlen 2015, selv om hans egen rolle var mindre fremtrædende i den afsluttende del af opholdet.

Qatar Sports Club (2016)

I januar 2016 skrev Vecchio under på en seks måneders aftale med Qatar SC. På kort tid præsterede han fire mål i 11 kampe og tiltrak sig dermed opmærksomhed fra større ligaer.

Santos FC (2016-2018)

I juni 2016 begyndte et nyt kapitel i Brasilien, da Santos tilbød en kontrakt frem til udgangen af 2019. Debuten fandt sted i juli 2016, men under træner Dorival Júnior blev han stort set forvist til bænken. Skiftet til Levir Culpi gav mere spilletid, og den 19. juli 2017 kom det første mål – et sent sejrsmål mod Chapecoense. I alt opnåede han et tocifret antal optrædener i Serie A samt deltagelse i Copa Libertadores 2017 og 2018.

Shabab Al-Ahli og Al-Ittihad (2018-2019)

I august 2018 lejede Shabab Al-Ahli i Dubai ham for en sæson, hvor han var med til at vinde både den nationale Liga Cup og Præsidentens Cup. Efter lejeopholdet købte Al-Ittihad i Saudi-Arabien ham i juli 2019. Her scorede han fire mål i 13 kampe, inden samarbejdet sluttede samme efterår.

Club Bolívar (2020)

I februar 2020 gik turen til Bolivia og Club Bolívar. Planerne blev dog sat på standby, da turneringen kort efter blev afbrudt af COVID-19-pandemien. Parterne ophævede kontrakten, da lønforholdene ikke kunne tilpasses den nye virkelighed.

Racing Club (2022-2023)

I juni 2022 underskrev han en aftale med Racing Club de Avellaneda. Kritiske røster stillede spørgsmål ved hans form, men han tabte seks kilo og slog hurtigt tvivlen til jorden. Allerede tre uger efter debuten nettede han i en 5-0-sejr over Aldosivi. Den 6. november 2022 kunne han, trods en alvorlig knæskade, fejre Trofeo de Campeones-triumfen over Boca Juniors sammen med holdkammeraterne. Skaden holdt ham ude resten af kontraktperioden, og efter sæsonen 2023 blev aftalen ophævet.

Andet ophold i Unión Española (2024)

Den 20. januar 2024 annoncerede Unión Española, at Vecchio atter trak den røde trøje over hovedet – 12 år efter det første ophold. Beslutningen markerede et gensyn mellem klub og spiller, der tidligere havde haft stor gensidig succes.

Defensores de Belgrano (2024- )

Senere på året kom han tilbage til argentinsk fodbold, denne gang hos Defensores de Belgrano i landets næstbedste række. Her fortsætter han sin rejse som en rutineret kreatør, der med sine mangeårige erfaringer skal bidrage både på og uden for banen.

Spillestil og kvaliteter

Vecchio beskrives ofte som en traditionel “nummer 10” med lavt tyngdepunkt, stor boldsikkerhed og evnen til at vende hurtigt i trange rum. Han søger konstant bolden, linker midtbanen med angrebet og besidder et fint spark, der gør ham farlig på direkte frispark såvel som fra distancen. Kritikken har gennem karrieren hovedsagelig drejet sig om manglende topfart og periodiske problemer med vægten, men når formen er på plads, kan han dominere kampbilledet gennem præcise afleveringer og intelligent positionsspil.

Statistik i udvalgte sæsoner

• Rosario Central (2005-2006): 20 officielle kampe, 1 mål.
• Defensores de Belgrano de Villa Ramallo (2011-12): 11 ligamål – karrierehøjdepunkt på én sæson.
• Colo-Colo (2013-2015): medvirkende til to nationale mesterskaber; i Clausura 2014 spillede han 15 kampe og scorede 4 mål.
• Qatar SC (2016): 11 kampe, 4 mål.
• Al-Ittihad (2019): 13 kampe, 4 mål.
• Rosario Central (2020-2021): 44 kampe fordelt på to sæsoner, 13 mål og adskillige assists.
• Racing Club (2022): flere vigtige scoringer og oplæg, inden en knæskade satte en midlertidig stopper for spilleminutterne.

De samlede karrieretal er løbende under opdatering, idet der endnu ikke foreligger fuldstændige og officielt verificerede statistikker for alle turneringer.

Meritter

Nationale mesterskaber og pokaltitler

• Colo-Colo: Primera División de Chile – Clausura 2014 og Apertura 2015.
• Shabab Al-Ahli: UAE League Cup 2019 samt UAE President Cup 2019.
• Racing Club: Trofeo de Campeones 2022.

Individuelle udmærkelser

• Udtaget til El Gráfico Magazines “Årets Hold” 2012.
• Kåret af SIFUP som bedste venstre midtbanespiller i den chilenske liga sæson 2013-14.

Emiliano Vecchio har med sin blanding af flair, erfaring og kampafgørende kvaliteter sat aftryk på klubber i flere verdensdele. Karrieren vidner om både modgang og triumf, men fællesnævneren har altid været en urokkelig passion for spillet og en evne til at skabe chancer, uanset hvor på banen han befinder sig.