Eduardo Salvio

Eduardo Antonio Salvio, født 13. juli 1990 i den industrielle havneby Avellaneda i Buenos Aires-provinsen, er en argentinsk professionel fodboldspiller, der i store dele af sin karriere har gjort sig bemærket som hurtig, direkte og scoringssikker højrekant – ofte benævnt “Toto” i hjemlandet – og som gennem mere end et årti har sat markante aftryk i både Sydamerika og Europa. Siden sommeren 2024 har han igen været på kontrakt i barndomsklubben Club Atlético Lanús, hvortil han vendte tilbage efter perioder i spanske, portugisiske, argentinske og mexicanske topklubber samt tilbagevendende optrædener på det argentinske A-landshold.

Tidlige år og gennembrud i Lanús

Selv om Salvio voksede op tæt på de to stormastodonter Independiente og Racing, valgte han ungdomsårene igennem at knytte sig til Lanús’ talentafdeling, hvor han i en alder af blot 17 år fik sin første kontrakt med førsteholdet i efteråret 2007. Han optrådte dog ikke i turneringskampene i den sæson, hvor Lanús sensationelt sikrede klubbens første argentinske mesterskab. Debuten ventede til 24. august 2008, hvor den unge kantspiller fik spilletid mod Boca Juniors, og allerede 4. oktober samme år viste han sit målinstinkt, da han lavede to træffere i en 4-2-sejr over Argentinos Juniors.

I den efterfølgende Clausura-halvsæson cementerede Salvio sin plads som en af holdets mest eksplosive offensive trusler; han nåede i alt ni fuldtræffere i sin første fulde sæson og delte dermed topscorertitlen internt med den mere rutinerede angriber José Sand. Et højdepunkt kom 19. august 2009, hvor han med to sene mål vendte et truende nederlag til en 2-1-udesejr over River Plate i Copa Sudamericana, hvilket totalt set sendte Granate videre i turneringen.

Skiftet til Atlético Madrid og europæisk debut

Efter måneder med rygter om europæiske bejlere indgik Lanús i januar 2010 en aftale med Atlético Madrid, der betalte omkring 10 millioner euro for den 19-årige. Madrilenerne brugte ham straks i international sammenhæng, og 18. februar 2010 fik han debut i UEFA Europa League mod Galatasaray. Det første La Liga-mål faldt 25. april samme år, hvor han scorede to gange mod Tenerife, og blot få uger senere – 12. maj – kunne han juble over sin første store triumf, da Atlético besejrede Fulham i Hamburg og sikrede sig Europa League-trofæet, efter at Salvio var blevet skiftet ind sent i opgøret.

Første periode på lån i Benfica

I sommeren 2010 søgte Atlético spilletid til kantspilleren, og en lejeaftale med Benfica blev indgået. Portugiserne købte samtidig 20 procent af hans rettigheder for 2,5 million euro. Efter en tilvænningsperiode udviklede han sig til en af Lissabon-klubbens mest centrale offensivspillere og sluttede sæsonen med otte turneringsmål.

Tilbage i den spanske hovedstad

Salvio vendte retur til Atlético i juli 2011. Her blev han under først Gregorio Manzano, siden Diego Simeone, et nyttigt våben fra både start og bænk. 25. august 2011 nettede han sit første europæiske mål i en kvalifikationskamp mod Vitória de Guimarães, og i den efterfølgende knockout-fase sendte han i kvartfinalen et afgørende 2-1-mål ind mod Hannover 96 i det 89. minut. Sæsonen kulminerede 9. maj 2012 i Bukarest, hvor argentineren igen kunne løfte Europa League-pokalen efter finalesejren over Athletic Club – denne gang med spilletid fra det 77. minut. I alt nåede han 16 kampe i den vindende kampagne.

Definitivt gennembrud og trofæhøst i Benfica

Benfica og Atlético blev 30. juli 2012 enige om et permanent skifte til en værdi af 11 millioner euro for 80 procent af rettighederne, hvilket bragte den samlede investering op på cirka 13,5 millioner euro. Allerede i hans første sæson – 2012/13 – leverede han karrierens hidtil mest produktive måltotal og var en bærende figur på et hold, der dog snublede på målstregen i flere turneringer: Benfica tabte ligaen med ét point til Porto, faldt i tillæg til dem i den portugisiske pokalfinale og måtte se Chelsea score sejrsmålet i Europa League-finalen i tredje overtidsminut.

Skader, comebacks og treble

Starten på 2013/14 blev brat afbrudt af en alvorlig knæskade, der holdt ham ude indtil februar 2014. Efter comeback satte han straks præg på Benficas imponerende slutspurt, som kulminerede i en historisk national treble bestående af liga, Taça de Portugal og Taça da Liga. Europa League bød endnu en gang på en finaleplads, men Salvio måtte se opgøret mod Sevilla fra tribunen på grund af karantæne, og Benfica tabte efter straffesparkskonkurrence.

Fortsat succes og tilbagevendende uheld

Benfica begyndte 2014/15-sæsonen med at vinde Supertaça Cândido de Oliveira mod Rio Ave, og Salvio bidrog jævnligt med mål og assists i ligaen, som endnu en gang blev vundet. Ironisk nok pådrog han sig på selve dagen, hvor mesterskabet blev sikret, en ny korsbåndsskade, der fjernede ham fra kampene, hvor Benfica senere løftede den portugisiske liga-cup.

Han kom tilbage i løbet af 2015/16, men spillede primært indhop, indtil formen igen fandt sit høje niveau. I oktober 2016 skrev han klubhistorie, da han med et mål mod Paços de Ferreira passerede Nicolás Gaitán og blev den mest scorende argentiner i Benfica-trøjen. Berørt af yderligere en skulderskade i december samme år returnerede han alligevel allerede i januar 2017 og var med til at sikre klubbens fjerde ligatitel i træk. 29. maj 2017 kronede han sæsonen ved at score med hovedet i pokalfinalen mod Vitória de Guimarães.

Afslutning på portugisisk ophold

I 2017/18 noterede Salvio sig for ni mål i 26 officielle optrædener og endte som holdets næstmest scorende spiller efter Jonas. Samlet set forlod han Benfica med fem Primeira Liga-titler, to Taça de Portugal, fire Taça da Liga, tre Supertaça-triumfer og to tabte Europa League-finaler – en høst, der cementerede hans navn i klubbens moderne historie.

Tilbage til Sydamerika: Boca Juniors

18. juli 2019 indgik Salvio en treårig kontrakt med Boca Juniors, der betalte omtrent syv millioner euro for hans tjenester. Debuten faldt 28. juli i et målløst opgør mod Huracán, hvor han kom ind i den sidste halve time. Allerede 31. juli scorede han sit første Boca-mål, da han i det 95. minut lukkede en 2-0-sejr over Athletico Paranaense i Copa Libertadores. Et par dage senere, 4. august, startede han for første gang inde og omsatte chancen til endnu en scoring i en 2-0-sejr mod Patronato, og 18. august udbyggede han facit med et sent mål mod Aldosivi.

Efter en indledende succesperiode blev opholdet i Buenos Aires præget af både triumfer og skader. Boca vandt Copa Diego Armando Maradona 17. januar 2021 efter straffespark mod Banfield, men 1. marts samme år ramte uheldet igen, da Salvio rev det forreste korsbånd. Han gjorde comeback 8. november og cementerede sin status som stor kamp-spiller 8. december 2021 ved at score det afgørende straffespark i Copa Argentina-finalen mod Talleres de Córdoba.

Mexicansk afstikker hos UNAM Pumas

Da kontrakten med Boca udløb i midten af 2022, skiftede Salvio som fri agent til mexicanske Club Universidad Nacional, bedre kendt som Pumas UNAM. Han debuterede 10. juli 2022 i Apertura-turneringens anden spillerunde mod Club León og nettede til 2-0, hvilket satte scenen for hans tid i Liga MX.

Hjemkomsten til Lanús

2. juli 2024 skrev den nu erfarne offensivprofil under på en aftale, der sendte ham tilbage til den klub, hvor det hele begyndte. Dermed lukkede han en cirkel, som 16 år tidligere var startet med debutoptræden på Estadio Ciudad de Lanús, men nu med en bagage spækket af internationale erfaringer, titler og vilje til at videreføre sin karriere på argentinsk jord.

Landsholdskarriere

På ungdomsniveau markerede Salvio sig tidligt. Han repræsenterede Argentina ved både U17-Sydamerikamesterskabet og U17-VM i 2007 og var med i U20-truppen til Sydamerikamesterskabet i 2009, hvor han blev holdets topscorer. Kun få måneder senere fik han seniorlandsholdsdebut 20. maj 2009 i en 3-1-sejr over Panama, hvor landstræner Diego Maradona valgte et rent hjemlig liga-hold. Efter yderligere venskabskampe i 2011 fik han officielt turneringsdebut 7. oktober 2011 i VM-kvalifikationen mod Chile, som Argentina vandt 4-1.

Højdepunktet kom med udtagelsen til VM-slutrunden i Rusland 2018. Her spillede Salvio uvant som højre wingback i de to første gruppekampe mod Island og Kroatien. Efter nederlaget til sidstnævnte blev holdet omstruktureret, og Salvio kom ikke i aktion igen, mens Argentina senere tabte en målrig 1/8-finale til Frankrig.

Spillestil og kvaliteter

Selv om han gennem karrieren har pådraget sig flere alvorlige skader, har Salvio bevaret sin signatur som eksplosiv, driblestærk kantspiller, der med lavt tyngdepunkt og et træfsikkert højreben kan strække modstandernes kæder eller rykke ind i banen for at afslutte. Under forskellige trænere har han også vist taktisk fleksibilitet, idet han tidvist er blevet anvendt som offensiv wingback eller endda mere centralt i banen, hvilket kommer af den store arbejdsradius og disciplin, han udviklede i Europa.

Meritter

• Atlético Madrid
  • UEFA Europa League: 2009-10, 2011-12
• Benfica
  • Primeira Liga: 2013-14, 2014-15, 2015-16, 2016-17, 2018-19
  • Taça de Portugal: 2013-14, 2016-17
  • Taça da Liga: 2010-11, 2013-14, 2014-15, 2015-16
  • Supertaça Cândido de Oliveira: 2014, 2016, 2017
  • UEFA Europa League: sølv 2012-13, 2013-14
• Boca Juniors
  • Primera División: 2019-20, 2022
  • Copa Argentina: 2019-20
  • Copa de la Liga Profesional: 2020, 2022
  • Copa Diego Armando Maradona: 2020
• Individuelt
  • Man of the Match, Taça de Portugal-finalen 2017

Aktuel status

Når Salvio fra sommeren 2024 igen trækker Lanús-trøjen over hovedet, medbringer han en erfaren profil med et imponerende CV, som både fans og ledelse håber kan blive et samlingspunkt for et nyt kapitel i klubbens historie. Om han fortsætter som eksplosiv målscorer, eller i højere grad bliver mentoren for en yngre generation, vil de kommende sæsoner vise, men i kraft af sine mange oplevelser på højeste niveau fremstår han allerede som et levende referencepunkt i moderne argentinsk fodbold.