Deportivo Morón
Hjemmebane
Estadio Nuevo Francisco Urbano
Avenida Hipólito Yrigoyen 1600, Morón, Provincia de Buenos Aires
Kapacitet: 32000
Overflade: Græs
Deportivo Morón Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Deportivo Morón kampe i Primera Nacional i 2025 sæsonen.
Du kan både se kommende Deportivo Morón kampe, samt de Deportivo Morón kampe der allerede er spillet.
Deportivo Morón Færdigspillede Kampe
Runde 34
Chaco For Ever
Runde 33
Deportivo Morón
Runde 32
Colón de Santa Fe
Runde 31
Deportivo Morón
Runde 30
Defensores Unidos
Runde 29
Deportivo Morón
Runde 28
Deportivo Morón
Runde 27
Talleres de Remedios de Escalada
Runde 26
Deportivo Morón
Runde 25
Defensores de Belgrano
Runde 24
Deportivo Morón
Runde 23
CA San Telmo
Runde 22
Deportivo Morón
Runde 21
Gimnasia Jujuy
Runde 20
Deportivo Morón
Runde 19
Central Norte
Runde 18
Deportivo Morón
Runde 17
Deportivo Morón
Runde 16
Deportivo Morón
Runde 15
Deportivo Morón
Runde 14
Temperley
Runde 13
Deportivo Morón
Runde 12
Estudiantes La Plata
Runde 11
Nueva Chicago
Runde 10
Deportivo Morón
Runde 9
Estudiantes de Río Cuarto
Runde 8
Deportivo Morón
Runde 7
Chacarita Juniors
Runde 6
Deportivo Morón
Runde 5
Agropecuario Argentino
Runde 4
Deportivo Morón
Runde 3
Gimnasia La Plata
Runde 2
Deportivo Morón
Runde 1
CA Almirante Brown
Deportivo Morón Spillere sæsonen 2025
Her er alle 36 spillere på Deportivo Moróns hold i 2025, til både Primera Nacional og andre turneringer som Deportivo Morón er med i:
Nahuel Zárate
Forsvarer
Trøje #0
Sergio Ulibarri
Forsvarer
Trøje #0
Uriel Heras
Forsvarer
Trøje #0
Franco Lorenzón
Forsvarer
Trøje #2
J. Livera
Forsvarer
Trøje #3
Iván Vaquero
Forsvarer
Trøje #3
Juan Cabrera
Forsvarer
Trøje #4
Franco Vázquez
Forsvarer
Trøje #6
Mariano Bíttolo
Forsvarer
Trøje #11
M. Cortave
Forsvarer
Trøje #13
Leonel Ramírez
Forsvarer
Trøje #13
Emilio Lazza
Forsvarer
Trøje #14
Thiago Lauro
Midtbanespiller
Trøje #0
Enzo Grassi
Midtbanespiller
Trøje #0
Hernán Perrone
Midtbanespiller
Trøje #0
Maximiliano Badur
Midtbanespiller
Trøje #0
V. Huertas
Midtbanespiller
Trøje #0
Pablo Ferreira
Midtbanespiller
Trøje #5
Mauro Burruchaga
Midtbanespiller
Trøje #7
Emiliano Pola
Midtbanespiller
Trøje #8
Gastón González
Midtbanespiller
Trøje #8
M. Ballini
Midtbanespiller
Trøje #15
Elías Contreras
Midtbanespiller
Trøje #16
Santiago Fernández
Midtbanespiller
Trøje #17
Lautaro Disanto
Midtbanespiller
Trøje #17
Juan Olivares
Midtbanespiller
Trøje #19
Valentino Roncarolo
Angriber
Trøje #0
Jonathan Berón
Angriber
Trøje #9
Ivo Costantino
Angriber
Trøje #9
Fabricio Fernández
Angriber
Trøje #11
Facundo Báez
Angriber
Trøje #17
R. Fergonzi
Angriber
Trøje #20
Y. González
Angriber
Trøje #21Deportivo Morón Historie og Info
Club Deportivo Morón – oftest blot kaldet Deportivo Morón eller helt enkelt Morón – er en af de mest markante institutioner i den argentinske fodbolds lange og farverige underetage. Klubben fra Partido de Morón i det vestlige forstadsbånd omkring Buenos Aires har siden grundlæggelsen i 1947 vandret op og ned gennem hierarkiet, nået helt til landets øverste række i 1969, fejret seks officielle oprykninger og markeret sig som et af de publikumsmæssige fyrtårne i det såkaldte “ascenso”.
Moróns identitet er uløseligt knyttet til den karakteristiske hvide trøje med den røde vandrette bryststribe, til kælenavnet ”El Gallo” (hanen) og til de højrøstede tilhængere, der i 2017 mobiliserede mere end 25.000 mennesker til en kamp i den tredjebedste række. Klubben råder i dag over det moderne Estadio Nuevo Francisco Urbano med plads til over 32.000 tilskuere, et nyt symbol på den udvikling, der har fundet sted siden de første kampe på lejet græstørv i begyndelsen af 1950’erne.
Artiklen her udfolder klubbens historie, resultater, stadioner, symbolik, rivaliseringer, rekorder, organisation, sociale aktiviteter og meget mere – kort sagt alle verificerbare facetter af Deportivo Morón, som de fremgår af tilgængelige fakta.
Historisk oversigt
Fra idé til etablering (1947-1950)
I skyggen af de etablerede storhold i det sydlige og nordlige Buenos Aires manglede den vestlige del af metropolen i 1940’erne en egentlig repræsentant i organiseret fodbold. Den lokale træner og talentspejder Carlos Ismael Pagano – tidligere leder af kvarterholdet ”Los Piratas” – samlede i juni 1947 en lille gruppe ildsjæle i baren ”El Argentino” på hjørnet af Buen Viaje og San Martín. Den 20. juni, Argentinas flagdag, blev Sportivo Morón født, senere omdøbt til Deportivo Morón for at imødekomme AFA’s krav om et mindre ”udlandsklydende” navn.
Filiberto Ferrante blev første præsident og medlem nr. 1, mens Pagano indtog medlemsnummer 2. Farverne rød og hvid blev valgt, og de første spilletrøjer bar lodrette striber, inspireret af bl.a. Estudiantes de La Plata. Planer om at kalde klubben ”Deportivo Manuel Belgrano” blev forkastet, men nationalhelten Belgranos symbolik lever videre gennem stiftelsesdatoen.
Debut i AFA og jagten på egen bane (1951-1959)
Morón stillede for første gang op i et officielt AFA-mesterskab i 1951, i et særligt sammenslået ”Torneo Especial de Segunda de Ascenso”. Debuten fandt sted 14. april mod Acassuso og endte 2-1 til Morón på neutral grund. Resultaterne rakte dog kun til næstsidstepladsen, og holdet blev ved en omstrukturering sendt ned i den daværende Tercera de Ascenso.
Sideløbende startede jagten på en permanent hjemmebane. I 1955 sikrede præsident Lorenzo Capelli, med opbakning fra borgmester César Albistur Villegas, at kommunen overdrog et areal ved gaden Almirante Brown. Samme år vandt holdet Tercera de Ascenso og rykkede op. I 1956 kunne man for første gang spille på eget græs, og i 1959 kronede Morón et imponerende forår med 28 sejre i 34 kampe og oprykning til Primera B.
Vejen til den bedste række (1960-1968)
I 1960’erne stabiliserede “El Gallo” sig i landets næstbedste række, samtidig med at cementtribunerne omkring Estadio Francisco Urbano skød op. Kulminationen kom i 1968, da Morón gennem et 0-0-resultat mod Unión de Santa Fe sikrede en af de to oprykningspladser til Primera División.
Sæsonen i Primera División 1969
Debuten i den øverste liga fandt sted 23. februar 1969 og blev indledt med en 1-0-sejr over Newell’s Old Boys. Efter et point ude mod det regerende verdensmesterhold Estudiantes de La Plata og en 3-2-sejr over Huracán lå Morón i spidsen efter tre runder. Siden fulgte blandt andet møder med River Plate (1-3 og 0-3) og Racing Club. I den samlede Gruppe B endte Morón på tiendepladsen ud af 11, hvorefter et komplekst nedrykningsspil sendte holdet tilbage til Primera B efter kun én sæson i eliten.
Nedtur og genrejsning (1970-1986)
1970’erne bød på varierende resultater. I 1977 rykkede klubben helt ned i Primera C, men allerede i 1980 vendte Morón tilbage som mester efter at have besejret Deportivo Merlo 4-2 i den afgørende kamp. Perioden bød også på spektakulære opgør mod nedrykkede stormagter som San Lorenzo og Racing Club.
Mesterskab og National B-eventyr (1989-2000)
I sæsonen 1989/90 førte træner Salvador Daniele et stærkt hold til mesterskabet i Primera B Metropolitana. Den 14. april 1990 besejrede Morón Defensores de Belgrano 2-0, sikrede oprykning til Nacional B og sendte samtidig modstanderen ned. ”El Gallo” forblev i anden division igennem hele 1990’erne, indtil et dårligt 1999/2000-forløb betød nedrykning.
Længere ophold i tredje division (2000-2016)
Mellem 2000 og 2017 kæmpede Morón for at komme tilbage. De var tæt på i 2006, hvor en dramatisk oprykningsplayoff mod Defensa y Justicia sluttede 3-3 efter et sent frisparksmål i returkampen. Et nyt forsøg i 2015 strandede i finalen mod Almagro (0-4 og 1-1).
Det store gennembrud i 2016-17
Sæsonen 2016-17 blev historisk: Morón blev mester i Primera B Metropolitana med 66 point, kun fire nederlag og sikrede dermed endelig pladsen i Primera Nacional. Samtidig skrev holdet pokalhistorie med en semifinaleplads i Copa Argentina efter sejre over fire Primera División-klubber – kulminerende med semifinalen mod River Plate, som vandt 3-0.
Ny tid i Primera Nacional (2017-2025)
Tilbage i den næstbedste række har klubben siden præsteret solide, om end varierende, placeringer: en 11.-plads i 2017-18, redning fra nedrykning i 2018-19, en lovende 2019-20-sæson afbrudt af Covid-19, samt en fjerdeplads i zone B i 2021 med playoff-deltagelse. I 2025 sikrede Morón sin største sejr i divisionen med 4-0 over Defensores Unidos.
Identitet og symbolik
Navn og kælenavn
Klubben bærer siden 1952 navnet Club Deportivo Morón. Det uofficielle tilnavn ”El Gallo” (eller ”Gallito”) opstod i 1950’erne og blev formaliseret i klubbens vedtægter i 1962. Hanen figurerer både på kampprogrammer, som maskot på stadion og midt i byens offentlige rum, hvor en gallo-statue pryder Plaza San Martín.
Klubvåben
Det nuværende våben er et fransk skjold med hvid baggrund, rød kant og en rød hane balancerende på en fodbold i midten. Ovenover ses initialerne C.D.M. og tallet 1947.
Trøjehistorik
| Periode | Primært design | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1947-1950 | Rød-hvide lodrette striber | Første kamptrøje |
| 1951-1961 | Hvid med rød diagonal sash | Produceret af Sportlandia |
| 1962-1967 | Hvid med vandret rød bryststribe | Design, som siden er blevet ikonisk |
| 1968-1969, 1995-1998 | Flere vandrette røde striber | Variation af klassikeren |
| 1995- | Helrøde og alternative blå, grå, sort m.fl. | Brugt som ude- og tredjesæt |
Stadion og faciliteter
Estadio Francisco Urbano (1956-2013)
Det oprindelige stadion, kendt som ”El Gallinero”, lå ved Almirante Brown-gaden og rummede 20.000 tilskuere. Dets historie begyndte med indvielsen 21. april 1956 og sluttede med nedrivningen i 2013, efter at medlemmerne havde godkendt et flytteprojekt.
Estadio Nuevo Francisco Urbano (2013- )
Den 26. juli 2013 klippede man snoren til det nye stadion, placeret i kort afstand fra det gamle. Kapaciteten er 32.350 inklusive palkeer og pressepladser. Anlægget har bl.a. været benyttet som en af to hovedarenaer ved Copa Libertadores Femenina 2020.
Trænings- og fritidsanlæg
- Predio Raúl Florentino Di Carlo (Pontevedra): over 100.000 m² med svømmebassiner, fodbold- og volleybaner, legeplads, grillpladser m.m.
- Multisportsgymnastik: gulv med plads til volley, basket, håndbold, m.v.
- Rulleskøjte- og roller-derbybane, kunstskøjtebane og patinaje artístico-faciliteter.
Sportslig organisation
Hold i AFA-systemet
- Herresenior: Primera Nacional (2. division)
- Kvindesenior: Primera B Femenina (2. division)
Trænere gennem tiden
En fuldstændig liste er omfangsrig; fremhæves kan Ricardo Arauz (oprykning 1968), Salvador Daniele (mester 1989/90) og de seneste års ansvarlige, der førte holdet til mesterskabet i 2016-17.
Aktuel trup (juni 2025)
FIFAs seks-udlændinge-regel gælder; Deportivo Morón holder sig inden for kvoten. Spillerlisten opdateres løbende.
Statistik, rekorder og meritter
Titler
- Primera B: 1989-90, 2016-17
- Primera C: 1959, 1980
- Primera D: 1955
- Diverse amatør- og venskabstrofæer: bl.a. Cuadrangular 1948, Copa Ministerio de Salud Pública 1949, Copa Río de La Plata 2017
Divisioner sæson for sæson
| Division | Sæsoner | År (udpluk) |
|---|---|---|
| Primera División | 1 | 1969 |
| Primera B / Nacional B / Primera Nacional | 41 | 1960-68, 1970-77, 1981-86, 1990/91-1999/00, 2017/18-2024 |
| Tercera división (Primera C / Primera B Metro) | 30 | 1951, 1956-59, 1978-80, 1986/87-1989/90, 2000/01-2016/17 |
| Fjerde niveau (Tercera de Ascenso) | 4 | 1952-55 |
Oprykninger og nedrykninger
- 1955: Op fra Tercera de Ascenso
- 1959: Op til Primera B
- 1968: Op til Primera División
- 1969: Ned til Primera B
- 1977: Ned til Primera C
- 1980: Op til Primera B
- 1990: Op til Nacional B
- 2000: Ned til Primera B Metro
- 2017: Op til Primera Nacional
Største sejre og nederlag (officielle kampe)
| Kategori | Største sejr | Største nederlag |
|---|---|---|
| Primera División | 6-1 vs. Platense (1968) | 0-4 vs. Colón (1969) |
| Nacional B | 5-1 & 4-0 vs. All Boys (1993, 1995) | 1-7 vs. Atlético Rafaela (1994) |
| Primera B | 7-0 vs. Excursionistas (1961) | 2-8 vs. Platense (1960) |
| Copa Argentina | 5-1 vs. Berazategui (2013) | 0-3 vs. River Plate (2017) |
Individuelle rekorder
- Flest kampe: Damián Akerman (431)
- Flest mål: Damián Akerman (160)
Rivaliseringer
Clásico del Oeste – Almirante Brown
Det mest traditionsrige derby udspilles mod Club Almirante Brown. De to klubber ligger blot 6,7 km fra hinanden, og rivaliseringen dateres tilbage til 1957. Episoderne omkring et afbrudt opgør 10. januar 1959 cementerede det fjendske forhold.
Nueva Chicago
Selv uden geografisk nærhed har gentagne opgør siden 1960’erne og flere voldelige sammenstød gjort kampen mod Nueva Chicago til et af de mest spændingsladede møder i ascenso.
Øvrige rivaler
- Chacarita Juniors (særlig intensitet siden 1990’erne)
- Defensores de Belgrano (88 officielle kampe; Morón har 35 sejre)
- All Boys (næsten 80 opgør)
- Platense, Quilmes, Estudiantes de Caseros, Atlanta, Huracán, Temperley, Sarmiento de Junín
- Lokalnaboer i mindre grad: Deportivo Merlo, Laferrere, San Miguel
Tilskuere, kultur og sociale relationer
Hinchada og tilskueropbakning
Et AFA-studie fra 2019 placerede Moróns fans som de mest talstærke i Primera Nacional. Kulminationen var et tredjedivisionsopgør i 2017 mod Platense, hvor over 25.000 fandt plads på tribunerne.
Venskaber
En unik alliance eksisterer siden 1975 med Club Atlético Tigre – et venskab, der begyndte i kølvandet på et opgør, hvor hjemmepublikummet i Morón endte med at støtte Tigres fans mod politiets indgriben. Internationalt opleves et godt forhold til colombianske Junior de Barranquilla.
Filialer
Klubben har officielle supporterafdelinger i blandt andet Morón Sur, Villa Tesei, Haedo, Luján, Salta, Jujuy, Tierra del Fuego, Barcelona (Spanien) og Mina Clavero (Córdoba). Uofficielle findes eksempelvis i New Jersey (USA).
Andre sportsgrene
Selv om fodbold er flagskibet, satser Deportivo Morón også på:
- Basket
- Håndbold
- Volleyball (herunder en kort periode i landets øverste Serie A1 2015-16)
- Kunstskøjteløb og roller derby
- Gymnastik, svømning, kampsport, yoga og et bredt udbud af fritidsaktiviteter
Perspektiver
Med et moderne stadion, en solid tilskuerbasis og et gensyn med den næstbedste række som udgangspunkt arbejder Deportivo Morón på at konsolidere sig sportsligt og økonomisk. Den sportslige ledelse satser på talentudvikling fra Pontevedra-anlægget og på at gentage bedrifter som Copa Argentina-run’et i 2016-17. Drømmen om atter en dag at krydse klinger med landets giganter i Primera División lever videre hos både spillere og de altid højrøstede ”Gallitos”.
