Deportivo Merlo
Club Social y Deportivo Merlo – i daglig tale blot Deportivo Merlo eller ganske enkelt El Depo – er en af de mest markante fodboldinstitutioner i det vestlige forstadsbælte omkring Buenos Aires. Klubben blev grundlagt i 1954 i Partido de Merlo, har siden 1969 spillet hjemmekampe på Estadio José Manuel Moreno og befinder sig pr. seneste registrerede sæson i Primera B, den tredje højeste række for klubber med direkte tilknytning til det argentinske fodboldforbund (AFA).
Her på Argentinsk Fodbold kan du læse meget mere om Deportivo Merlo. Vi bringer dig de seneste Deportivo Merlo kampe, vi viser dig alle de aktuelle Deportivo Merlo stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Deportivo Merlo og klubbens historie samt en oversigt over alle Deportivo Merlo spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Deportivo Merlo i sæsonen her på Argentinsk Fodbold.
Deportivo Merlo Stillinger
Se de aktuelle Deportivo Merlo stillinger herunder, for alle turneringer som Deportivo Merlo deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Deportivo Merlo Kampe
Her kan du se alle de kampe som Deportivo Merlo skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Deportivo Merlo.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Deportivo Merlo kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Deportivo Merlo Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Deportivo Merlo kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Deportivo Merlo Spillere
Her kan du se alle spillere på Deportivo Merlos hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Deportivo Merlo Historie og Info
Club Social y Deportivo Merlo – i daglig tale blot Deportivo Merlo eller ganske enkelt El Depo – er en af de mest markante fodboldinstitutioner i det vestlige forstadsbælte omkring Buenos Aires. Klubben blev grundlagt i 1954 i Partido de Merlo, har siden 1969 spillet hjemmekampe på Estadio José Manuel Moreno og befinder sig pr. seneste registrerede sæson i Primera B, den tredje højeste række for klubber med direkte tilknytning til det argentinske fodboldforbund (AFA).
Klubbens udvikling er præget af gentagne opstigninger og nedrykninger gennem fire forskellige divisionslag, fra den ydmyge Primera D til et bemærkelsesværdigt ophold i den nationale 2. division (Primera B Nacional) mellem 2009 og 2013. Undervejs har Deportivo Merlo markeret sig med både organisatorisk handlekraft og en stærk lokal forankring, illustreret af historien om unge frivillige, der på fire måneder fik opført et stadion for at redde klubbens AFA-medlemskab, samt af den vedvarende støtte fra socios, der i 1970’erne gik så langt som at pantsætte egne hjem for at sikre et permanent træningsanlæg.
På banen har klubben skrevet sig ind i den argentinske fodboldfolklore med en karakteristisk hvid trøje gennemskåret af et diagonalt blåt bånd, med kælenavnet Los Charros – til ære for legenden José Manuel “Charro” Moreno – og med mindeværdige triumfer som sejren i Copa Carlos Gardel 2010 og en sensationel semifinaleplads i Copa Argentina 2011-12. Alt i alt fremstår Deportivo Merlo som et stolt lokalt flagskib, der gang på gang har formået at rejse sig fra modgang og skabe nye kapitler i sin egen, farverige historie.
Klubbens identitet og grundlæggende data
| Fulde navn | Club Social y Deportivo Merlo |
|---|---|
| Stiftelsesdato | 8. oktober 1954 |
| Hjemsted | Parque San Martín, Partido de Merlo, Buenos Aires-provinsen |
| Stadion | Estadio José Manuel Moreno (kapacitet ca. 12 000) |
| Nuværende række | Primera B (tredje niveau) |
| Kælenavn | Los Charros |
| Primære farver | Hvid trøje med diagonalt blåt bånd, hvide shorts og hvide strømper |
Historisk udvikling
Stiftelsen som 9 de Julio (1954-1967)
Klubben så dagens lys den 8. oktober 1954 under navnet 9 de Julio – et navn valgt til ære for Argentinas uafhængighedsdag. Den første klublokation var så beskeden som en lokal slagterbutik, “Mercadito Claudio”, på hjørnet af Aristóbulo del Valle og Remedios de Escalada i Parque San Martín. Krydset fik hurtigt tilnavnet “La Carpa”, fordi hollandske indvandrere i 1950’erne havde boet i telte på stedet. Her blev de første komitémøder afholdt, og herfra organiserede man indsamlinger og rekruttering af spillere til deltagelse i AFA’s laveste række.
I 1956 debuterede 9 de Julio i Primera D, der dengang hed Tercera de Ascenso eller ganske simpelt “Aficionados”. Opholdet i den nederste nationale række blev startskuddet til et langt og omskifteligt liv i argentinsk turneringsfodbold.
Navneskift og stadionbyggeri (1968-1974)
En af de afgørende skillelinjer i klubbens eksistens kom i 1968, hvor AFA annoncerede, at alle klubber uden eget stadion eller et vist antal betalende medlemmer stod foran tvungen disaffiliation. For de unge ledere og spillere betød det truslen om ophævelse af licensen, og derfor begærede de hos AFA’s præsident Valentín Suárez en fire måneders respit til at bygge et stadion og hverve nye socios.
Med moratoriet i hus opsøgte komitéen byens borgmester, Luis Monetti, der indvilligede i at udlægge et kommunalt areal på betingelse af, at klubben fremover repræsenterede hele Merlo Partido. Beslutningen blev startskud til hektiske byggeaktiviteter: bænke og træer blev fjernet på den daværende plads, og frivillige lagde tusindvis af arbejdstimer med skovl, sav og murerske, mens indsamlede midler fra dansefester, asados og et opsigtsvækkende venskabsmøde mod den nykårede mester Vélez Sársfield blev kanaliseret direkte i stadionprojektet.
Få måneder senere – i 1969 – kunne holdet indvie sit nye hjemmebaneterræn og samtidig markere et nyt navn: Club Social y Deportivo Merlo, en betegnelse der forbandt den sociale foreningsstruktur med ambitionerne på fodboldbanen. I 1974 lykkedes det desuden at sikre et permanent træningsanlæg, El Remanso på Balbastro 2201, finansieret ved at en række medlemmer lagde deres ejendomme til pant som sikkerhed.
De sportslige milepæle i 1970’erne
I 1975 kom klubbens første officielle sportslige triumf, da et hold anført af træner Carlos Guillén vandt et reduceret slutspil og rykkede op i Primera C. To år senere overtog den legendariske José Manuel “Charro” Moreno roret som cheftræner. Selv om Moreno døde i august 1978, efterlod han et uudsletteligt præg: stadion blev opkaldt efter ham, og “Los Charros” blev et populært tilnavn for både hold og tilhængere. Som en humoristisk gestus adopterede fansene Looney Tunes-figuren Sam Bigotes (Yosemite Sam) som maskot, fordi hans store overskæg og sombrero lignede en mexicansk charro.
Omstruktureringen og springet til Primera B (1986)
Midt-1980’erne bød på omfattende reformer af det argentinske ligasystem, og i 1986 fik Deportivo Merlo glæde af en strukturændring, som direkte sendte klubben op i Primera B Metropolitana uden at gennemgå den sædvanlige oprykningsproces. Dermed kunne de blå-hvide for første gang prøve kræfter med landets tredjehøjeste niveau.
Mesterskaber og elevatorfodbold (1999-2008)
Efter en årrække præget af svingende resultater sikrede Merlo sig i sæsonen 1999-2000 sit første officielle mesterskab, da man vandt Primera C. Selv om festlighederne snart blev afløst af en ny nedrykning, vendte klubben stærkt tilbage og indtog igen førstepladsen i Primera C i 2005-06, hvilket endnu engang gav adgang til Primera B.
På det organisatoriske plan havde klubben i 1991 flirtet med konkurs på grund af ledelsesfejl, men de korte bestyrelsesperioder muliggjorde en relativt hurtig genopretning, og den sportslige fremgang omkring årtusindskiftet lagde grunden til næste store spring.
Eventyret i Primera B Nacional (2009-2013)
Sæsonen 2008-09 blev historisk. Deportivo Merlo vandt det afgørende playoff (“Torneo Reducido”) efter sejre over Colegiales, Deportivo Morón og Defensores de Belgrano. I den efterfølgende promotionrunde mod Los Andes vandt Merlo både ude og hjemme med 1-0, hvorefter oprykningen til Primera B Nacional – den argentinske 2. division – var en realitet for første gang nogensinde.
I landets næstbedste række stødte Merlo på storklubber som River Plate, Rosario Central, Belgrano og Huracán. Et af de mest omtalte resultater var en 0-0-deling imod River Plate og en 1-0-sejr over Rosario Central, mens en 2-6-lussing mod Almirante Brown i 2012 markerede den anden ende af skalaen. Kulminationen på holdets cup-eventyr kom i Copa Argentina 2011-12, hvor man nåede semifinalen efter at have elimineret blandt andre Estudiantes de La Plata og Tigre. Semifinalen endte 1-1 mod Boca Juniors, som dog vandt straffesparkskonkurrencen 5-4.
Sportslig succes er ofte flygtig, og den 15. juni 2013 betød et 0-1-nederlag til det senere oprykningshold Rosario Central, at Merlo rykkede tilbage til Primera B Metropolitana.
Økonomiske vanskeligheder og ny nedtur (2014-2020)
Tilbagekomsten til tredjebedste niveau blev ledsaget af alvorlige økonomiske problemer. Manglende midler til at betale lønninger førte til flere AFA-inhibitioner, og i 2015 hængte et seks-points fradrag fra FIFA som en møllesten om halsen på klubben. Kombinationen af dårlige resultater og administrative sanktioner resulterede i et nyt fald – denne gang til Primera C – i 2016.
I de følgende sæsoner gjorde man adskillige forsøg på hurtig tilbagevenden til Primera B. Man nåede semifinalen i oprykningsslutspillet 2016-17 (med den rutinerede Cristian Fabbiani som profil), mens kvartfinalen blev endestation i både 2017-18 og 2018-19.
Genopblomstring og retur til Primera B (2021- )
Efter fem år i fjerde niveau lykkedes det 31. januar 2021 endelig at hente oprykningen hjem. I finalen om det andet ledige Primera B-oprykningsspot besejrede Merlo Sportivo Dock Sud 2-1 på neutral grund på Estadio Libertadores de América (Independientes hjemmebane). Klubben cementerede dermed sin status som fast bestanddel af den professionelle del af argentinsk fodboldpyramide.
Estadio José Manuel Moreno
Geografi og kapacitet
Stadionet ligger mellem gaderne Ingeniero Huergo og Ramallo i kvarteret Los Vascos, Parque San Martín. Anlægget, der i dag råder over cirka 12 000 pladser, startede som et simpelt areal indhegnet af trådhegn med omklædningsrum bag den nuværende udebaneafsnit.
Bygningsmæssig udvikling
- 1976: Første tribune rejst langs hele Huergo-siden i forbindelse med oprykningen til Primera C.
- Senere 1970’ere: Midlertidig trætribune til udebaneafsnittet.
- Efterfølgende år: Opførelse af hovedtribune (platea) og en lokal trætribune.
- 2000: Nye kommentatorbokse konstrueret af frivillige socios.
- 2012-13: Betonudvidelse af udebaneafsnittet, kapacitet cirka 3 000.
- Seneste år: Cementering af hjemmeafsnittet og løbende renovering af adgangsveje, maling, genplantning af græstæppe – alt finansieret via fan-drevne initiativer som Agrupación Pintado Azul y Blanco.
Træningsanlægget “El Remanso”
El Remanso er beliggende på Balbastro 2201 og blev erhvervet i 1974 under præsident Nilo Turati. Finansieringen var et udtryk for ekstrem medlemsloyalitet: flere støtter – herunder Turati selv, Héctor González og Gregorio Di Benedetto – pantsatte deres private boliger for at stille sikkerhed. Anlægget rummer både træningsbaner og mødefaciliteter og betragtes internt som klubbens stolthed.
Klubstruktur og ledelse
Nuværende bestyrelse
| Post | Navn |
|---|---|
| Præsident | Guillermo Daniel Gutiérrez |
| Vicepræsidenter | Marcelo Andrés Breccia Miguel Ángel Camarata |
| Secretary General | Carlos Daniel Morante |
| Kasserer | Nicolás Sánchez |
| Øvrige poster | Uddybende udvalg for fodbold, ungdom, presse, ceremoniel m.m. |
Bestyrelsen arbejder sammen med repræsentanter i AFA, en stadioninspektør og flere specialiserede underkomitéer, der tager sig af alt fra reklamesalg til vedligehold af græstæppet.
Spillestil, farver og symbolik
Klubdragten
- Hjemmeuniform: Hvid trøje med diagonalt blåt bånd, hvide shorts, hvide strømper.
- Reserveuniform: Vinrød trøje med lodrette hvide striber, blå shorts, hvide strømper.
- Tredjevalg: Blå trøje med hvidt diagonalt bånd, blå shorts, hvide strømper.
Den diagonale stribe opleves som et visuelt bindeled til historien og ses ofte som en hyldest til de klassiske bånd på River Plates og San Lorenzo de Almagros trøjer, dog i Merlos egne farver.
Maskot og kælenavn
Yosemite Sam – på spansk Sam Bigotes – pryder klubmateriale som en munter reference til kaldenavnet Los Charros, opkaldt efter José Manuel Moreno. Kombinationen af overskæg og sombrero skaber et unikt brand i argentinsk fodbold.
Fankultur og rivaliseringer
Clásico med Ituzaingó
Møderne gegen Club Ituzaingó rangerer som de mest traditionsrige. Det første opgør daterer sig til Primera D 1961, hvor Ituzaingó vandt både ude (3-1) og hjemme (6-0). Til dato er der spillet 72 officielle slag, senest den 1. juli 2023, hvor Deportivo Merlo triumferede 1-0 på udebane. Kampene har flere gange været TV-transmitteret, hvilket er usædvanligt for fjerde-divisionsfodbold.
Lokale rivaler
- Argentino de Merlo – naboklub fra samme partido.
- Ferrocarril Midland – geografisk nærhed.
- Deportivo Morón – regional prestige i det vestlige Buenos Aires.
- Deportivo Laferrere – hyppige opgør på lavere niveauer.
Meritter og titler
Nationale turneringer
| Konkurrence | Mesterskaber | Sæsoner |
|---|---|---|
| Primera C | 2 | 1999-00, 2005-06 |
Internationale (venskabelige) trofæer
| Konkurrence | Titel | År |
|---|---|---|
| Copa Carlos Gardel | Vinder | 2010 |
Andre bemærkelsesværdige resultater
- Semifinalist i Copa Argentina 2011-12.
- Playoff-oprykning til Primera B Nacional 2009.
- Playoff-oprykning til Primera B 2021.
Sæsonstatistik og divisionshistorik
| Division | Antal sæsoner | Perioder |
|---|---|---|
| Primera B Nacional (2. niveau) | 4 | 2009/10-2012/13 |
| Primera B Metropolitana (3. niveau) | 20 | 1986/87-1993/94, 2000/01-2001/02, 2006/07-2008/09, 2013/14-2015, 2021-2024 |
| Primera C (3.-4. niveau afhængig af struktur) | 27 | 1976-1986, 1994/95-1999/00, 2002/03-2005/06, 2016-2020 |
| Primera D (4. niveau) | 20 | 1956-1975 |
| Total | 71 sæsoner | (Opdateret til og med 2024) |
Store sejre og nederlag
Største sejre
| Turnering | Resultat | År |
|---|---|---|
| Primera C | 9-0 vs. Villa San Carlos | 1994 |
| Primera C | 7-1 vs. Barracas Central | 2005 |
| Primera B | 5-0 vs. All Boys | 1987 |
| Nacional B | 4-1 vs. Ind. Rivadavia | 2011 |
Største nederlag
| Turnering | Resultat | År |
|---|---|---|
| Primera D | 0-15 vs. Sportivo Palermo | 1956 |
| Primera B | 1-8 vs. Deportivo Armenio | 2002 |
| Nacional B | 2-6 vs. Almirante Brown | 2012 |
Historiske nøglekampe
Copa Argentina 2011-12
- 1/16-finale: Merlo 0 (5) – 0 (4) Estudiantes LP
- 1/8-finale: Merlo 2 – 1 Tigre
- Semifinale: Merlo 1 (4) – 1 (5) Boca Juniors
Playoff mod Los Andes 2009
Oprykningen til Nacional B blev sikret med 1-0-sejre både hjemme og ude mod Los Andes.
Udvalgte resultater i Nacional B
- Merlo 0-0 River Plate
- Merlo 1-0 Rosario Central
- River Plate 3-0 Merlo
Profiler: Spillere og trænere
Fremtrædende spillere gennem tiden
- Franco Armani – senere målmand for River Plate og det argentinske landshold.
- Cristian Fabbiani – tidligere River Plate-angriber, tiltrådte som stjernenavn i 2016.
- Clemente Rodríguez – fløjback med fortid i Boca Juniors.
- Antonio “Chipi” Barijho – også eks-Boca.
- Gustavo Blanco Leschuk – kendt fra Arsenal de Sarandí.
Markante trænere
- José Manuel “Charro” Moreno (1977-78) – klubbens åndelige faderfigur.
- Carlos Guillén – førte holdet til oprykningen 1975.
- Norberto D’Angelo – tidligere Boca-spiller, havde cheftrænerposter senere i karrieren.
Uniformhistorik
Selv om farverne hvid og blå har været gennemgående, har designet varieret mellem fuldt diagonalt bånd, brudt bånd og forskellige nuancer af blå. Reserve- og tredjetrøjer har omfattet både granatrød/hvid og helblå modeller afhængigt af sæson og sponsorat.
Økonomi og organisatoriske udfordringer
Klubbens historie er ikke blot en sportslig beretning, men også en case i finansiel overlevelsesevne. Fra truslen om disaffiliation i 1968 til næsten-konkurser i 1991 og sanktioner i 2015 har driften ofte hvilet på frivillige, socios og lokale erhvervsdrivendes skuldre. Trods alt er det lykkedes at fastholde professionelle strukturer og at vedligeholde både stadion og træningsfaciliteter, hvilket har været afgørende for de senere sportslige gennembrud.
Afsluttende perspektiv
Deportivo Merlo står i dag som et billede på den ukuelige, lokalforankrede del af argentinsk fodbold. Klubbens evne til at tage imod store navne på Estadio José Manuel Moreno den ene sæson og rejse budgettet gennem grillarrangementer den næste, beskriver en institutionsdynamik, der er lige så kontrast- og farverig som landet selv. Hver oprykning har været fejret som en triumf for hele Merlo Partido, og hver nedrykning har givet anledning til selvransagelse, men aldrig til opgivenhed.
Med fansenes fortsatte engagement, et moderniseret stadion og en historisk arv, der forener sociale værdier med sportslig ambition, ligner Los Charros en klub, som også i de kommende år vil sætte sit præg på de argentinske turneringer – præcis som den har gjort siden 1954.