Deportivo Merlo

Grundlagt: 1954

Liga: Primera B Metropolitana

Placering: #20

Hjemmebane

Estadio José Manuel Moreno

Calle Ingeniero Huergo y Calle Ramallo, Merlo, Parque San Martín, Provincia de Buenos Aires

Kapacitet: 6200

Overflade: Græs

Club Social y Deportivo Merlo – i daglig tale blot Deportivo Merlo eller ganske enkelt El Depo – er en af de mest markante fodboldinstitutioner i det vestlige forstadsbælte omkring Buenos Aires. Klubben blev grundlagt i 1954 i Partido de Merlo, har siden 1969 spillet hjemmekampe på Estadio José Manuel Moreno og befinder sig pr. seneste registrerede sæson i Primera B, den tredje højeste række for klubber med direkte tilknytning til det argentinske fodboldforbund (AFA).

Deportivo Merlo Kampe

Her kan du se kampprogrammet med alle Deportivo Merlo kampe i Primera B Metropolitana i 2025 sæsonen.

Du kan både se kommende Deportivo Merlo kampe, samt de Deportivo Merlo kampe der allerede er spillet.

Deportivo Merlo Færdigspillede Kampe

Runde 21

8. Nov 20:00

Francisco Boga Stadium

San Martín de Burzaco

vs.

Deportivo Merlo

20:00

Dommer: -

Runde 20

1. Nov 20:00

Jose Manuel Moreno Stadium

Deportivo Merlo

vs.

Sacachispas

20:00

Dommer: -

Runde 18

18. Oct 20:00

Estadio de los Inmigrantes

Sportivo Dock Sud

vs.

Deportivo Merlo

20:00

Dommer: -

Runde 17

12. Oct 21:00

Estadio José Manuel Moreno

Deportivo Merlo

vs.

Villa San Carlos

21:00

Dommer: -

Runde 16

4. Oct 18:30

Municipal de Pilar-Carlos Barraza

Real Pilar

0–0

Deportivo Merlo

Slut – 90'

Dommer: -

Runde 15

29. Sep 23:00

Jose Manuel Moreno Stadium

Deportivo Merlo

1–2

UAI Urquiza

Slut – 90+6'

Dommer: -

Runde 14

20. Sep 18:30

Republica de Italia Stadium

Sportivo Italiano

1–0

Deportivo Merlo

Slut – 90+5'

Dommer: Kevin Alegre

Runde 13

16. Sep 00:10

Jose Manuel Moreno Stadium

Deportivo Merlo

0–0

Ferrocarril Midland

Slut – 90+6'

Dommer: Nicolás Agustín Mastroieni

Runde 12

6. Sep 18:30

Excursionistas Stadium

Excursionistas

3–1

Deportivo Merlo

Slut – 90'

Dommer: Martín D'Espósito

Runde 11

30. Aug 21:45

Jose Manuel Moreno Stadium

Deportivo Merlo

3–1

Acassuso

Slut – 90+6'

Dommer: Sebastián Bresba

Runde 10

23. Aug 18:00

Estadio Lorenzo Arandilla

Brown de Adrogué

1–0

Deportivo Merlo

Slut – 90+7'

Dommer: Ignacio Agustin Cuicchi

Runde 9

19. Aug 00:10

Jose Manuel Moreno Stadium

Deportivo Merlo

2–2

Argentino de Merlo

Slut – 90+7'

Dommer: Julián Jerez

Runde 8

9. Aug 18:30

Barranca Quilmena stadium

Argentino de Quilmes

3–0

Deportivo Merlo

Slut – 90+4'

Dommer: Mateo Bocaccia

Runde 7

3. Aug 18:30

Jose Manuel Moreno Stadium

Deportivo Merlo

0–0

Villa Dálmine

Slut – 90+4'

Dommer: Nicolás Agustín Mastroieni

Runde 6

26. Jul 18:30

Estadio Carlos V

Deportivo Flandria

1–1

Deportivo Merlo

Slut – 90+5'

Dommer: Julián Beligoy

Runde 5

19. Jul 18:30

Jose Manuel Moreno Stadium

Deportivo Merlo

0–1

CA Fénix

Slut – 90+6'

Dommer: Manuel Girett

Runde 4

12. Jul 16:10

Ciudad de Laferrere Stadium

Deportivo Laferrere

2–2

Deportivo Merlo

Slut – 90+5'

Dommer: Sebastián Bresba

Runde 3

8. Jul 23:00

Jose Manuel Moreno Stadium

Deportivo Merlo

0–1

Liniers

Slut – 90+7'

Dommer: Guido Mascheroni

Runde 2

5. Jul 18:30

Alfredo Ramos stadium

Club Comunicaciones

1–2

Deportivo Merlo

Slut – 90+6'

Dommer: Gastón Iglesias

Runde 1

28. Jun 18:30

Jose Manuel Moreno Stadium

Deportivo Merlo

0–1

Deportivo Armenio

Slut – 90+6'

Dommer: Marcos Iván Recalde

Deportivo Merlo Stillinger

Her kan du se Deportivo Merlos aktuelle stillinger i Primera B Metropolitana for sæsonen 2025.
Deportivo Merlo ligger lige nu på 20.-pladsen med 12 point efter 16 kampe.
Deportivo Merlo har vundet 2 kampe, spillet 6 kampe uafgjort, og tabt 8 kampe. I stillingen har Deportivo Merlo en målforskel på -8 (scoret 12, indkasseret 20)

Du kan se tabellen med Deportivo Merlo stillinger herunder:

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P
1	Ferrocarril Midland	15	8	4	3	17	7	10	28
2	Deportivo Armenio	15	7	7	1	17	9	8	28
3	Real Pilar	15	7	6	2	14	7	7	27
4	Sportivo Italiano	15	7	5	3	16	10	6	26
5	Deportivo Flandria	15	5	8	2	12	6	6	23
6	Villa San Carlos	15	5	7	3	18	14	4	22
7	Deportivo Laferrere	15	5	7	3	17	14	3	22
8	San Martín de Burzaco	15	5	6	4	17	13	4	21
9	Excursionistas	15	6	3	6	20	19	1	21
10	Argentino de Merlo	16	5	5	6	20	20	0	20
11	Brown de Adrogué	15	5	5	5	16	16	0	20
12	Club Comunicaciones	15	5	5	5	15	17	-2	20
13	Sacachispas	16	4	7	5	16	15	1	19
14	Villa Dálmine	15	5	4	6	12	15	-3	19
15	Argentino de Quilmes	16	4	6	6	21	24	-3	18
16	Acassuso	15	4	5	6	17	21	-4	17
17	Liniers	15	4	5	6	16	21	-5	17
18	UAI Urquiza	15	3	6	6	8	15	-7	15
19	Sportivo Dock Sud	16	2	7	7	8	18	-10	13
20	Deportivo Merlo	16	2	6	8	12	20	-8	12
21	CA Fénix	15	2	6	7	11	19	-8	12

n/a

Trøje #20

Deportivo Merlo Historie og Info

Klubbens udvikling er præget af gentagne opstigninger og nedrykninger gennem fire forskellige divisionslag, fra den ydmyge Primera D til et bemærkelsesværdigt ophold i den nationale 2. division (Primera B Nacional) mellem 2009 og 2013. Undervejs har Deportivo Merlo markeret sig med både organisatorisk handlekraft og en stærk lokal forankring, illustreret af historien om unge frivillige, der på fire måneder fik opført et stadion for at redde klubbens AFA-medlemskab, samt af den vedvarende støtte fra socios, der i 1970’erne gik så langt som at pantsætte egne hjem for at sikre et permanent træningsanlæg.

På banen har klubben skrevet sig ind i den argentinske fodboldfolklore med en karakteristisk hvid trøje gennemskåret af et diagonalt blåt bånd, med kælenavnet Los Charros – til ære for legenden José Manuel “Charro” Moreno – og med mindeværdige triumfer som sejren i Copa Carlos Gardel 2010 og en sensationel semifinaleplads i Copa Argentina 2011-12. Alt i alt fremstår Deportivo Merlo som et stolt lokalt flagskib, der gang på gang har formået at rejse sig fra modgang og skabe nye kapitler i sin egen, farverige historie.

Klubbens identitet og grundlæggende data

Fulde navn	Club Social y Deportivo Merlo
Stiftelsesdato	8. oktober 1954
Hjemsted	Parque San Martín, Partido de Merlo, Buenos Aires-provinsen
Stadion	Estadio José Manuel Moreno (kapacitet ca. 12 000)
Nuværende række	Primera B (tredje niveau)
Kælenavn	Los Charros
Primære farver	Hvid trøje med diagonalt blåt bånd, hvide shorts og hvide strømper

Historisk udvikling

Stiftelsen som 9 de Julio (1954-1967)

Klubben så dagens lys den 8. oktober 1954 under navnet 9 de Julio – et navn valgt til ære for Argentinas uafhængighedsdag. Den første klublokation var så beskeden som en lokal slagterbutik, “Mercadito Claudio”, på hjørnet af Aristóbulo del Valle og Remedios de Escalada i Parque San Martín. Krydset fik hurtigt tilnavnet “La Carpa”, fordi hollandske indvandrere i 1950’erne havde boet i telte på stedet. Her blev de første komitémøder afholdt, og herfra organiserede man indsamlinger og rekruttering af spillere til deltagelse i AFA’s laveste række.

I 1956 debuterede 9 de Julio i Primera D, der dengang hed Tercera de Ascenso eller ganske simpelt “Aficionados”. Opholdet i den nederste nationale række blev startskuddet til et langt og omskifteligt liv i argentinsk turneringsfodbold.

Navneskift og stadionbyggeri (1968-1974)

En af de afgørende skillelinjer i klubbens eksistens kom i 1968, hvor AFA annoncerede, at alle klubber uden eget stadion eller et vist antal betalende medlemmer stod foran tvungen disaffiliation. For de unge ledere og spillere betød det truslen om ophævelse af licensen, og derfor begærede de hos AFA’s præsident Valentín Suárez en fire måneders respit til at bygge et stadion og hverve nye socios.

Med moratoriet i hus opsøgte komitéen byens borgmester, Luis Monetti, der indvilligede i at udlægge et kommunalt areal på betingelse af, at klubben fremover repræsenterede hele Merlo Partido. Beslutningen blev startskud til hektiske byggeaktiviteter: bænke og træer blev fjernet på den daværende plads, og frivillige lagde tusindvis af arbejdstimer med skovl, sav og murerske, mens indsamlede midler fra dansefester, asados og et opsigtsvækkende venskabsmøde mod den nykårede mester Vélez Sársfield blev kanaliseret direkte i stadionprojektet.

Få måneder senere – i 1969 – kunne holdet indvie sit nye hjemmebaneterræn og samtidig markere et nyt navn: Club Social y Deportivo Merlo, en betegnelse der forbandt den sociale foreningsstruktur med ambitionerne på fodboldbanen. I 1974 lykkedes det desuden at sikre et permanent træningsanlæg, El Remanso på Balbastro 2201, finansieret ved at en række medlemmer lagde deres ejendomme til pant som sikkerhed.

De sportslige milepæle i 1970’erne

I 1975 kom klubbens første officielle sportslige triumf, da et hold anført af træner Carlos Guillén vandt et reduceret slutspil og rykkede op i Primera C. To år senere overtog den legendariske José Manuel “Charro” Moreno roret som cheftræner. Selv om Moreno døde i august 1978, efterlod han et uudsletteligt præg: stadion blev opkaldt efter ham, og “Los Charros” blev et populært tilnavn for både hold og tilhængere. Som en humoristisk gestus adopterede fansene Looney Tunes-figuren Sam Bigotes (Yosemite Sam) som maskot, fordi hans store overskæg og sombrero lignede en mexicansk charro.

Omstruktureringen og springet til Primera B (1986)

Midt-1980’erne bød på omfattende reformer af det argentinske ligasystem, og i 1986 fik Deportivo Merlo glæde af en strukturændring, som direkte sendte klubben op i Primera B Metropolitana uden at gennemgå den sædvanlige oprykningsproces. Dermed kunne de blå-hvide for første gang prøve kræfter med landets tredjehøjeste niveau.

Mesterskaber og elevatorfodbold (1999-2008)

Efter en årrække præget af svingende resultater sikrede Merlo sig i sæsonen 1999-2000 sit første officielle mesterskab, da man vandt Primera C. Selv om festlighederne snart blev afløst af en ny nedrykning, vendte klubben stærkt tilbage og indtog igen førstepladsen i Primera C i 2005-06, hvilket endnu engang gav adgang til Primera B.

På det organisatoriske plan havde klubben i 1991 flirtet med konkurs på grund af ledelsesfejl, men de korte bestyrelsesperioder muliggjorde en relativt hurtig genopretning, og den sportslige fremgang omkring årtusindskiftet lagde grunden til næste store spring.

Eventyret i Primera B Nacional (2009-2013)

Sæsonen 2008-09 blev historisk. Deportivo Merlo vandt det afgørende playoff (“Torneo Reducido”) efter sejre over Colegiales, Deportivo Morón og Defensores de Belgrano. I den efterfølgende promotionrunde mod Los Andes vandt Merlo både ude og hjemme med 1-0, hvorefter oprykningen til Primera B Nacional – den argentinske 2. division – var en realitet for første gang nogensinde.

I landets næstbedste række stødte Merlo på storklubber som River Plate, Rosario Central, Belgrano og Huracán. Et af de mest omtalte resultater var en 0-0-deling imod River Plate og en 1-0-sejr over Rosario Central, mens en 2-6-lussing mod Almirante Brown i 2012 markerede den anden ende af skalaen. Kulminationen på holdets cup-eventyr kom i Copa Argentina 2011-12, hvor man nåede semifinalen efter at have elimineret blandt andre Estudiantes de La Plata og Tigre. Semifinalen endte 1-1 mod Boca Juniors, som dog vandt straffesparkskonkurrencen 5-4.

Sportslig succes er ofte flygtig, og den 15. juni 2013 betød et 0-1-nederlag til det senere oprykningshold Rosario Central, at Merlo rykkede tilbage til Primera B Metropolitana.

Økonomiske vanskeligheder og ny nedtur (2014-2020)

Tilbagekomsten til tredjebedste niveau blev ledsaget af alvorlige økonomiske problemer. Manglende midler til at betale lønninger førte til flere AFA-inhibitioner, og i 2015 hængte et seks-points fradrag fra FIFA som en møllesten om halsen på klubben. Kombinationen af dårlige resultater og administrative sanktioner resulterede i et nyt fald – denne gang til Primera C – i 2016.

I de følgende sæsoner gjorde man adskillige forsøg på hurtig tilbagevenden til Primera B. Man nåede semifinalen i oprykningsslutspillet 2016-17 (med den rutinerede Cristian Fabbiani som profil), mens kvartfinalen blev endestation i både 2017-18 og 2018-19.

Genopblomstring og retur til Primera B (2021- )

Efter fem år i fjerde niveau lykkedes det 31. januar 2021 endelig at hente oprykningen hjem. I finalen om det andet ledige Primera B-oprykningsspot besejrede Merlo Sportivo Dock Sud 2-1 på neutral grund på Estadio Libertadores de América (Independientes hjemmebane). Klubben cementerede dermed sin status som fast bestanddel af den professionelle del af argentinsk fodboldpyramide.

Estadio José Manuel Moreno

Geografi og kapacitet

Stadionet ligger mellem gaderne Ingeniero Huergo og Ramallo i kvarteret Los Vascos, Parque San Martín. Anlægget, der i dag råder over cirka 12 000 pladser, startede som et simpelt areal indhegnet af trådhegn med omklædningsrum bag den nuværende udebaneafsnit.

Bygningsmæssig udvikling

1976: Første tribune rejst langs hele Huergo-siden i forbindelse med oprykningen til Primera C.
Senere 1970’ere: Midlertidig trætribune til udebaneafsnittet.
Efterfølgende år: Opførelse af hovedtribune (platea) og en lokal trætribune.
2000: Nye kommentatorbokse konstrueret af frivillige socios.
2012-13: Betonudvidelse af udebaneafsnittet, kapacitet cirka 3 000.
Seneste år: Cementering af hjemmeafsnittet og løbende renovering af adgangsveje, maling, genplantning af græstæppe – alt finansieret via fan-drevne initiativer som Agrupación Pintado Azul y Blanco.

Træningsanlægget “El Remanso”

El Remanso er beliggende på Balbastro 2201 og blev erhvervet i 1974 under præsident Nilo Turati. Finansieringen var et udtryk for ekstrem medlemsloyalitet: flere støtter – herunder Turati selv, Héctor González og Gregorio Di Benedetto – pantsatte deres private boliger for at stille sikkerhed. Anlægget rummer både træningsbaner og mødefaciliteter og betragtes internt som klubbens stolthed.

Klubstruktur og ledelse

Nuværende bestyrelse

Post	Navn
Præsident	Guillermo Daniel Gutiérrez
Vicepræsidenter	Marcelo Andrés Breccia Miguel Ángel Camarata
Secretary General	Carlos Daniel Morante
Kasserer	Nicolás Sánchez
Øvrige poster	Uddybende udvalg for fodbold, ungdom, presse, ceremoniel m.m.

Bestyrelsen arbejder sammen med repræsentanter i AFA, en stadioninspektør og flere specialiserede underkomitéer, der tager sig af alt fra reklamesalg til vedligehold af græstæppet.

Spillestil, farver og symbolik

Klubdragten

Hjemmeuniform: Hvid trøje med diagonalt blåt bånd, hvide shorts, hvide strømper.
Reserveuniform: Vinrød trøje med lodrette hvide striber, blå shorts, hvide strømper.
Tredjevalg: Blå trøje med hvidt diagonalt bånd, blå shorts, hvide strømper.

Den diagonale stribe opleves som et visuelt bindeled til historien og ses ofte som en hyldest til de klassiske bånd på River Plates og San Lorenzo de Almagros trøjer, dog i Merlos egne farver.

Maskot og kælenavn

Yosemite Sam – på spansk Sam Bigotes – pryder klubmateriale som en munter reference til kaldenavnet Los Charros, opkaldt efter José Manuel Moreno. Kombinationen af overskæg og sombrero skaber et unikt brand i argentinsk fodbold.

Fankultur og rivaliseringer

Clásico med Ituzaingó

Møderne gegen Club Ituzaingó rangerer som de mest traditionsrige. Det første opgør daterer sig til Primera D 1961, hvor Ituzaingó vandt både ude (3-1) og hjemme (6-0). Til dato er der spillet 72 officielle slag, senest den 1. juli 2023, hvor Deportivo Merlo triumferede 1-0 på udebane. Kampene har flere gange været TV-transmitteret, hvilket er usædvanligt for fjerde-divisionsfodbold.

Lokale rivaler

Argentino de Merlo – naboklub fra samme partido.
Ferrocarril Midland – geografisk nærhed.
Deportivo Morón – regional prestige i det vestlige Buenos Aires.
Deportivo Laferrere – hyppige opgør på lavere niveauer.

Meritter og titler

Nationale turneringer

Konkurrence	Mesterskaber	Sæsoner
Primera C	2	1999-00, 2005-06

Internationale (venskabelige) trofæer

Konkurrence	Titel	År
Copa Carlos Gardel	Vinder	2010

Andre bemærkelsesværdige resultater

Semifinalist i Copa Argentina 2011-12.
Playoff-oprykning til Primera B Nacional 2009.
Playoff-oprykning til Primera B 2021.

Sæsonstatistik og divisionshistorik

Division	Antal sæsoner	Perioder
Primera B Nacional (2. niveau)	4	2009/10-2012/13
Primera B Metropolitana (3. niveau)	20	1986/87-1993/94, 2000/01-2001/02, 2006/07-2008/09, 2013/14-2015, 2021-2024
Primera C (3.-4. niveau afhængig af struktur)	27	1976-1986, 1994/95-1999/00, 2002/03-2005/06, 2016-2020
Primera D (4. niveau)	20	1956-1975
Total	71 sæsoner	(Opdateret til og med 2024)

Store sejre og nederlag

Største sejre

Turnering	Resultat	År
Primera C	9-0 vs. Villa San Carlos	1994
Primera C	7-1 vs. Barracas Central	2005
Primera B	5-0 vs. All Boys	1987
Nacional B	4-1 vs. Ind. Rivadavia	2011

Største nederlag

Turnering	Resultat	År
Primera D	0-15 vs. Sportivo Palermo	1956
Primera B	1-8 vs. Deportivo Armenio	2002
Nacional B	2-6 vs. Almirante Brown	2012

Historiske nøglekampe

Copa Argentina 2011-12

1/16-finale: Merlo 0 (5) – 0 (4) Estudiantes LP
1/8-finale: Merlo 2 – 1 Tigre
Semifinale: Merlo 1 (4) – 1 (5) Boca Juniors

Playoff mod Los Andes 2009

Oprykningen til Nacional B blev sikret med 1-0-sejre både hjemme og ude mod Los Andes.

Udvalgte resultater i Nacional B

Merlo 0-0 River Plate
Merlo 1-0 Rosario Central
River Plate 3-0 Merlo

Profiler: Spillere og trænere

Fremtrædende spillere gennem tiden

Franco Armani – senere målmand for River Plate og det argentinske landshold.
Cristian Fabbiani – tidligere River Plate-angriber, tiltrådte som stjernenavn i 2016.
Clemente Rodríguez – fløjback med fortid i Boca Juniors.
Antonio “Chipi” Barijho – også eks-Boca.
Gustavo Blanco Leschuk – kendt fra Arsenal de Sarandí.

Markante trænere

José Manuel “Charro” Moreno (1977-78) – klubbens åndelige faderfigur.
Carlos Guillén – førte holdet til oprykningen 1975.
Norberto D’Angelo – tidligere Boca-spiller, havde cheftrænerposter senere i karrieren.

Uniformhistorik

Selv om farverne hvid og blå har været gennemgående, har designet varieret mellem fuldt diagonalt bånd, brudt bånd og forskellige nuancer af blå. Reserve- og tredjetrøjer har omfattet både granatrød/hvid og helblå modeller afhængigt af sæson og sponsorat.

Økonomi og organisatoriske udfordringer

Klubbens historie er ikke blot en sportslig beretning, men også en case i finansiel overlevelsesevne. Fra truslen om disaffiliation i 1968 til næsten-konkurser i 1991 og sanktioner i 2015 har driften ofte hvilet på frivillige, socios og lokale erhvervsdrivendes skuldre. Trods alt er det lykkedes at fastholde professionelle strukturer og at vedligeholde både stadion og træningsfaciliteter, hvilket har været afgørende for de senere sportslige gennembrud.

Afsluttende perspektiv

Deportivo Merlo står i dag som et billede på den ukuelige, lokalforankrede del af argentinsk fodbold. Klubbens evne til at tage imod store navne på Estadio José Manuel Moreno den ene sæson og rejse budgettet gennem grillarrangementer den næste, beskriver en institutionsdynamik, der er lige så kontrast- og farverig som landet selv. Hver oprykning har været fejret som en triumf for hele Merlo Partido, og hver nedrykning har givet anledning til selvransagelse, men aldrig til opgivenhed.

Med fansenes fortsatte engagement, et moderniseret stadion og en historisk arv, der forener sociale værdier med sportslig ambition, ligner Los Charros en klub, som også i de kommende år vil sætte sit præg på de argentinske turneringer – præcis som den har gjort siden 1954.