Deportivo Laferrere

Grundlagt: 1956

Liga: Primera B Metropolitana

Placering: #7

Hjemmebane

Estadio Deportivo Laferrere

Calle Osvaldo Magnasco y Rodney, Gregorio de Laferrere, Provincia de Buenos Aires

Kapacitet: 5000

Overflade: Græs

Club Social y Cultural Deportivo Laferrere – til daglig kaldet blot “Laferrere” eller “Lafe” – er en traditionsrig fodboldinstitution med rødder i den folkerige by Gregorio de Laferrere i La Matanza-partido i det vestlige Stor-Buenos Aires. Klubben blev officielt stiftet 9. juli 1956, rykkede ind under det argentinske fodboldforbund i 1978 og har siden bevæget sig gennem landets tredje- og fjerdedivisioner med enkelte, men mindeværdige, ophold i den nationale 2. division. I dag konkurrerer førsteholdet i Primera B, den tredjehøjeste række for direkte AFA-tilknyttede klubber.

Deportivo Laferrere Kampe

Her kan du se kampprogrammet med alle Deportivo Laferrere kampe i Primera B Metropolitana i 2025 sæsonen.

Du kan både se kommende Deportivo Laferrere kampe, samt de Deportivo Laferrere kampe der allerede er spillet.

Deportivo Laferrere Færdigspillede Kampe

Runde 21

8. Nov 20:00

Ciudad de Laferrere Stadium

Deportivo Laferrere

vs.

UAI Urquiza

20:00

Dommer: -

Runde 20

1. Nov 20:00

Republica de Italia Stadium

Sportivo Italiano

vs.

Deportivo Laferrere

20:00

Dommer: -

Runde 19

25. Oct 20:00

Ciudad de Laferrere Stadium

Deportivo Laferrere

vs.

Ferrocarril Midland

20:00

Dommer: -

Runde 18

18. Oct 20:00

Excursionistas Stadium

Excursionistas

vs.

Deportivo Laferrere

20:00

Dommer: -

Runde 17

10. Oct 18:30

Ciudad de Laferrere Stadium

Deportivo Laferrere

vs.

Acassuso

18:30

Dommer: -

Runde 16

4. Oct 18:00

Estadio Lorenzo Arandilla

Brown de Adrogué

1–1

Deportivo Laferrere

Slut – 90+3'

Dommer: -

Runde 15

27. Sep 18:30

Ciudad de Laferrere Stadium

Deportivo Laferrere

2–0

Argentino de Merlo

Slut – 90+5'

Dommer: -

Runde 14

19. Sep 23:00

Barranca Quilmena stadium

Argentino de Quilmes

0–0

Deportivo Laferrere

Slut – 90+3'

Dommer: Jesús Manuel Girett

Runde 13

13. Sep 16:30

Ciudad de Laferrere Stadium

Deportivo Laferrere

1–2

Villa Dálmine

Slut – 90+5'

Dommer: Julián Jerez

Runde 12

8. Sep 18:30

Estadio Carlos V

Deportivo Flandria

0–0

Deportivo Laferrere

Slut – 90+6'

Dommer: Wenceslao Meneses

Runde 11

30. Aug 18:30

Ciudad de Laferrere Stadium

Deportivo Laferrere

1–1

CA Fénix

Slut – 90+7'

Dommer: Julián Beligoy

Runde 9

16. Aug 18:30

Juan Antonio Arias Stadium

Liniers

2–3

Deportivo Laferrere

Slut – 90+7'

Dommer: Martín D'Espósito

Runde 8

9. Aug 17:30

Ciudad de Laferrere Stadium

Deportivo Laferrere

1–0

Club Comunicaciones

Slut – 90+6'

Dommer: Maximiliano Lopez

Runde 7

2. Aug 18:30

Armenia Stadium

Deportivo Armenio

1–1

Deportivo Laferrere

Slut – 90+4'

Dommer: Gastón Iglesias

Runde 6

27. Jul 18:30

Ciudad de Laferrere Stadium

Deportivo Laferrere

2–1

San Martín de Burzaco

Slut – 90+8'

Dommer: Adrián Núñez

Runde 5

21. Jul 18:30

Estadio Beto Larrosa

Sacachispas

2–1

Deportivo Laferrere

Slut – 90+8'

Dommer: Gabriel Flores

Runde 4

12. Jul 16:10

Ciudad de Laferrere Stadium

Deportivo Laferrere

2–2

Deportivo Merlo

Slut – 90+5'

Dommer: Sebastián Bresba

Runde 3

9. Jul 18:30

Estadio de los Inmigrantes

Sportivo Dock Sud

0–1

Deportivo Laferrere

Slut – 90+5'

Dommer: Marcos Iván Recalde

Runde 2

4. Jul 18:05

Ciudad de Laferrere Stadium

Deportivo Laferrere

0–1

Villa San Carlos

Slut – 90+7'

Dommer: Guido Mascheroni

Runde 1

28. Jun 22:15

Municipal de Pilar-Carlos Barraza

Real Pilar

1–1

Deportivo Laferrere

Slut – 90+4'

Dommer: Gastón Iglesias

Deportivo Laferrere Stillinger

Her kan du se Deportivo Laferreres aktuelle stillinger i Primera B Metropolitana for sæsonen 2025.
Deportivo Laferrere ligger lige nu på 7.-pladsen med 22 point efter 15 kampe.
Deportivo Laferrere har vundet 5 kampe, spillet 7 kampe uafgjort, og tabt 3 kampe. I stillingen har Deportivo Laferrere en målforskel på 3 (scoret 17, indkasseret 14)

Du kan se tabellen med Deportivo Laferrere stillinger herunder:

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P
1	Ferrocarril Midland	15	8	4	3	17	7	10	28
2	Deportivo Armenio	15	7	7	1	17	9	8	28
3	Real Pilar	15	7	6	2	14	7	7	27
4	Sportivo Italiano	15	7	5	3	16	10	6	26
5	Deportivo Flandria	15	5	8	2	12	6	6	23
6	Villa San Carlos	15	5	7	3	18	14	4	22
7	Deportivo Laferrere	15	5	7	3	17	14	3	22
8	San Martín de Burzaco	15	5	6	4	17	13	4	21
9	Excursionistas	15	6	3	6	20	19	1	21
10	Argentino de Merlo	16	5	5	6	20	20	0	20
11	Brown de Adrogué	15	5	5	5	16	16	0	20
12	Club Comunicaciones	15	5	5	5	15	17	-2	20
13	Sacachispas	16	4	7	5	16	15	1	19
14	Villa Dálmine	15	5	4	6	12	15	-3	19
15	Argentino de Quilmes	16	4	6	6	21	24	-3	18
16	Acassuso	15	4	5	6	17	21	-4	17
17	Liniers	15	4	5	6	16	21	-5	17
18	UAI Urquiza	15	3	6	6	8	15	-7	15
19	Sportivo Dock Sud	16	2	7	7	8	18	-10	13
20	Deportivo Merlo	16	2	6	8	12	20	-8	12
21	CA Fénix	15	2	6	7	11	19	-8	12

n/a

Trøje #17

R. Hernandez

n/a

Trøje #18

E. Rodriguez

n/a

Trøje #20

Deportivo Laferrere Historie og Info

Deportivo Laferrere har i mere end et halvt århundrede fungeret som både sportsligt samlingspunkt og socialt kraftcenter i den sydvestlige del af hovedstadens forstæder. Den grøn-hvid-stribede trøje er blevet et ikon for lokalbefolkningen, som siden klubbens første år har fyldt tribunerne på Estadio Ciudad de Laferrere – et stadion, der i dag er kendt under kælenavnet “El Morumbí” og som rummer godt 10 000 tilskuere. Gennem triumfer, nedture, konkurstrusler og genopstandelse har klubben udviklet sig til den mest markante repræsentant for fodbolden i La Matanza.

Med stærke rivaliseringer mod blandt andre Liniers, Sacachispas og Sportivo Italiano, med flere generationer af karismatiske spillere – fra José Luis “Garrafa” Sánchez til nutidens lokale helte – og med en historie, der spænder fra improviserede karnevalballer til overraskelser i Copa Argentina, er Deportivo Laferrere et levende eksempel på, hvordan den argentinske underdivisionsfodbold kombinerer sportslig lidenskab med dybe sociale rødder.

Geografisk placering og identitet

Gregorio de Laferrere ligger langs Ruta Nacional 3 og jernbanelinjen Ferrocarril Belgrano Sur i den sydvestlige del af Buenos Aires’ storbyområde, og byens historie som arbejdsklasse- og indvandrerforstad har sat sit præg på klubbens identitet. Laferrere betragtes i dag som den mest folkerige by i La Matanza, og klubbens grøn-hvide farver fungerer som et lokalt vartegn, der binder byens forskellige kvarterer sammen.

Historisk udvikling

Pionertiden 1956-1977

Initiativet til at danne en fodboldklub opstod blandt en gruppe fodboldentusiaster, der fra slutningen af 1940’erne samledes i lokale caféer, slagterier og kulforretninger for at drøfte sport og fællesskab. Navne som José og Antonio Parisi, Roque Leoncini, Américo Vigas og Ismael Etcheverry går igen i de første år, hvor spillerne selv finansierede trøjer og udstyr. Efter en række debatter – blandt andet om trøjefarver, hvor rød (inspireret af Independiente) først var favorit – besluttede man ved lodtrækning at gå i en ny retning og valgte til sidst de nu ikoniske grønne og hvide farver.

Den 9. juli 1956 blev “Club Social y Cultural Sportivo Laferrere” formelt grundlagt. Den første bestyrelse, nedfældet i protokollerne fra 1958, havde Ángel Alcaraz som præsident og Deolegario Velazco som vicepræsident. Klubbens hjem blev sikret via et kreativt køb af en grund i byens centrum, muliggjort af forretningsmanden Pedro Bistolfi, hvorefter medlemmerne byggede den første træpavillon af fragtkasser, der oprindeligt havde indeholdt importerede biler.

Sportsligt gjorde klubben sig tidligt bemærket i den lokale Liga barrial Laferrerense, hvor “El Verde” vandt mesterskabet i 1962, 1965 og 1975 – sejre, der lagde fundamentet for ambitionen om senere at konkurrere i de officielle AFA-turneringer.

Optagelsen i AFA og årene i Primera D (1978-1986)

I 1978 blev Deportivo Laferrere optaget i det argentinske fodboldforbund og debuterede den 11. marts mod Victoriano Arenas – en kamp, der endte med en 2-0-sejr, og som markerede starten på otte sæsoner i landets femte niveau, Primera D. Perioden huskes blandt andet for den målrige 1980-sæson, hvor holdet under træner Héctor Rama slog Belgrano (Lugano) med hele 11-0 og Piraña med 9-1.

Selv om klubben i 1983 nåede semifinalen i jagten på oprykning – hvor venskabet med Club Luján opstod, da modstanderen forærede en statue af Jomfruen af Luján til “La Villa” – blev den endelige opstigning først realiseret i 1986. Her sikrede Laferrere oprykning til Primera C gennem en AFA-omstrukturering, mens holdet forblev ubesejret i afgørende kampe – kronet af en 3-0-sejr over netop Luján på Estadio Almirante Brown.

Fra Primera C-triumf til B Metropolitana (1986-1990)

Den historiske optur fortsatte med det samme: Allerede året efter, i 1987, vandt “El Verde” mesterskabet i Primera C. Dermed rykkede klubben op i Primera B Metropolitana, hvor den i sæsonen 1989/90 besejrede All Boys i finalen om Torneo Zonal Noroeste. Oprykningen til det landsdækkende Segunda División – Primera B Nacional – betød, at Laferrere havde klatret tre rækker på blot fem år, en bedrift der stadig fremhæves som et af argentinsk underdivisionsfodbolds mest spektakulære eventyr.

Årene i Primera B Nacional (1990-1995)

Mellem 1990/91 og 1994/95 spillede Laferrere fem sammenhængende sæsoner på næstøverste niveau. Holdets bedste slutplacering blev nummer 15 (nået i både 1991/92 og 1993/94), mens den svære 1994/95-sæson endte med en 21.-plads og nedrykning. Perioden var dog præget af profiler som “El Potro” Domínguez, “Lalo” Maradona og “Topolino” Riquelme, og klubben kunne blandt andet fejre en 4-1-sejr over Ituzaingó som sin største sejr i rækken.

Nedrykninger, konkurs og genrejsning (1995-2002)

Laferrere oplevede sin første nedrykning i 1994/95-sæsonen og måtte i de følgende år finde fodfæste mellem sportslig ustabilitet og økonomiske vanskeligheder. I 1998/99 blev klubben sat under konkursbehandling og røg yderligere en række ned, men med Sergio Quiroga som træner sikrede holdet i 2001/02 et stærkt comeback: Mesterskab i Clausura-turneringen i Primera C og efterfølgende sejr i det reducerede slutspil mod Colegiales gav oprykning til Primera B Metropolitana igen.

Op- og nedture i det nye årtusinde (2002-2023)

De følgende to årtier var præget af markante udsving: Rekordmange udvisninger (18 på 21 kampe i 2003/04), den værste halvsæson i klubbens 1. B-historie (kun to sejre i Clausura 2005) og et nyt fald til Primera C i 2005/06. Alligevel bød perioderne 2007/08 og 2015 på offensive højdepunkter – blandt andet scorede Gabriel Garcete 20 ligamål i en enkelt sæson, hvilket ingen anden Laferrere-spiller har matchet.

I Copa Argentina skabte holdet nationale overskrifter to gange: I 2016 slog man Argentinos Juniors ud efter straffespark, og i 2019/20 gentog man kunststykket mod Estudiantes de La Plata, hvor Javier Mascherano sendte et afgørende spark over mål til glæde for over 10 000 medrejsende Laferrere-fans på Estadio Ciudad de Lanús.

Den seneste oprykning (2023- )

Efter flere år i Primera C lykkedes det i 2023 – under ledelse af træner Guillermo Szeszurak – at sikre oprykning til Primera B. Dermed vendte “El Verde” tilbage til det tredje niveau for første gang siden 2005/06 og kunne på ny måle sig med traditionelle rivaler som Sportivo Italiano og San Miguel på ligaens højere trin.

Organisatorisk struktur og ledelse

Den første bestyrelse (1958)

Post	Navn
Præsident	Ángel Alcaraz
Vicepræsident	Deolegario Velazco
Sekretær	Facundo Quiroga
Prosekretær	Pedro Bistolfi
Kasserer	Alfonso Enríquez
Prokasserer	Manuel Valdez
Vocaler	Rufino Duete, Carlos Bonano, Domingo Bonano
Revisorer	Domingo Aquino, José González

Nyere ledelse

Navnene på samtlige senere præsidenter er ikke fuldt dokumenteret i offentligt tilgængelige kilder, men i 2013 tiltrådte Gabriel Guzmán, og i de sportslige afdelinger har profiler som Sergio Quiroga (træner), Juan Alvariño, Salvador Pasini, Norberto D’Angelo, César Monasterio, Fabián Zermatten, Mario Finarolli og senest Guillermo Szeszurak sat kursen.

Klubmærke, farver og uniformer

Valg af farver

Da klubbens grundlæggere i 1956 skulle beslutte sig for dragtfarver, talte flere for rød – inspireret af Independiente – mens andre hældte til Boca Juniors’ blå og gule. Et lodtræknings-eksperiment gav først rød gevinst, men praktiske krav om to komplette sæt trøjer, som den lokale liga stillede, endte med at favorisere en billigere grøn-hvid løsning. Farverne bragte straks held i debutkampene, hvorefter de permanent blev klubbens kendetegn.

Udvikling af emblem

Det første skjold var en tro kopi af Club Dock Suds emblem, blot med grønne og hvide striber. I 2013 fik designet en modernisering: Navnet på toppen blev forkortet til “Deportivo Laferrere”, der kom 48 laurbærblade til minde om de 48 grundlæggere, og en stjernekrans markerer klubbens officielle meritter.

Uniformer gennem tiderne

Klassisk hjemmebanesæt: Grøn-hvide lodrette striber, grønne shorts, hvide strømper med grøn detalje.
Nuværende udebanesæt: Rød trøje med horisontale nuancer, røde shorts, hvide eller røde strømper.
Tredjesæt: Vinrød trøje med tynde grønne linjer, vinrøde shorts, hvide strømper.

Udstyrsleverandører og sponsorer

Det første kommercielle sponsorlogo dukkede op i 1993/94-sæsonen (Seguros Inca). Senere aftaler varierer fra sæson til sæson og er ikke fuldt kortlagt i de offentlige registre.

Estadio Ciudad de Laferrere

Beliggenhed og kapacitet

Arenaen ligger på hjørnet af Rodney og Magnasco, få hundrede meter fra byens banegård. Med en total kapacitet på 10 137 tilskuere er den blandt de større i Primera B. Den lokale tilskuerskare bruger kælenavnet “El Morumbí” – et humoristisk vink til São Paulos gigantstadion – for at understrege dens status som byens vartegn.

Sektorer og kapacitet

Sektor	Trin	Længde	Kapacitet
Platea-sæder	–	–	567
Popular (platea-side, Salvigny)	17	27,52 m	950
Cabecera “José Luis Garrafa Sánchez”	32	71,68 m	4 500
Popular 1 (Rodney, sektor 1)	20	41,70 m	1 700
Popular central (eks-platea)	4	27,70 m	220
Popular “Luis Esquivel Chamorro” (Ruta 21)	23	31,68 m	1 500
Popular gæsteafsnit (Salvigny)	23	15,97 m	750

Belysning og natteræs

Indtil 2011 var stadionet uden kunstlys. Efter installationen af fire lysmaster blev den første officielle aftenkamp spillet 1. februar 2012 mod Excursionistas, en milepæl der udvidede klubbens mulighed for tv-transmissioner og større tilskuertal i hverdagene.

Navngivne tribuner

Cabecera lokal: José Luis “Garrafa” Sánchez
Populærsektor Ruta 21: Luis Esquivel Chamorro
Platea-afsnit: Héctor Sanabria (mindetavle for spilleren, der kollapsede på banen i 2013)
Tidligere gæsteplatea: Marcelino Perón

Sportslige præstationer og statistikker

Divisioner pr. sæson

Niveau	Række	Antal sæsoner	Perioder
2	Primera B Nacional	5	1990/91-1994/95
3	Primera B Metropolitana	12	1987/88-1989/90, 1995/96-1998/99, 2002/03-2005/06, 2024-
4	Primera C	23	1986/87, 1999/00-2001/02, 2006/07-2023
5	Primera D	10	1978-1986

Rekorder og milepæle

Kategori	Bedste resultat	Årstal/turnering
Største sejr (2. division)	4-1 vs Ituzaingó	1992/93
Største nederlag (2. division)	0-5 vs Instituto / Estudiantes LP	1994/95
Største sejr (3. division)	4-0 vs Talleres de R. Escalada	2004
Største nederlag (3. division)	2-7 vs Tristán Suárez	2005
Største sejr (4. division)	11-0 vs General Belgrano	1980
Største nederlag (4. division)	2-8 vs Yupanqui	1978

Titler og trofæer

Turnering	Antal	År
Primera C Mesterskab	2	1986/87, 2001/02 (Clausura + Reducido)
Oprykning via reclasificatorio til Primera C	1	1986
Oprykning via Torneo Zonal Noroeste til Primera B Nacional	1	1989/90
Oprykning til Primera B	1	2023
Copa de La Matanza (venlig)	1	2019

Trænere gennem tiden

Marcelino Perón (1978)
Héctor Rama (1980)
José Argerich (1983 og 1988/89 i duo)
José “Gordo” Ghiso (1988/89, delt ansvar)
Pedro González (1989/90)
Sergio Quiroga (2001/02 og flere senere perioder)
Eduardo “Mechón” Cáceres (2013)
Juan Alvariño (2016)
Salvador Pasini (2016-2017)
Norberto D’Angelo (2017-2018)
César Monasterio (2019-2020)
Fabián Zermatten (2020-2021)
Mario Finarolli (2021)
Guillermo Szeszurak (2023- )

Spillere

Bemærkelsesværdige profiler

Flere navne er blevet legendariske i Gregorio de Laferrere. José Luis “Garrafa” Sánchez, der fik debut som venstre back i 1993/94, er udødeliggjort både som fantasifuld boldkunstner og som navngiver af stadionets største endetribune. Blandt andre ikoner kan nævnes Luis Chamorro (topscorer med 16 mål i 1983), “El Tanque” Borzillo, “El Polaco” Zielinski, Marcelo Rufini (16 mål i oprykningsåret 2001/02) og målmanden Leandro García, der stod i centrum for Copa Argentina-overraskelsen mod Argentinos Juniors i 2016.

Aktuel trup

Den komplette liste over spillere pr. september 2023 er ikke offentligt udspecificeret i de tilgængelige kilder, men holdet består overvejende af lokale talenter kombineret med rutinerede profiler fra den argentinske underdivisionsscene.

Rivaliseringer

Clásico de La Matanza: Laferrere vs. Liniers

Der er kun syv-otte kilometer mellem klubbernes arenaer, og siden det første møde 15. september 1979 har duellen udviklet sig til den mest intense kamp i distriktet. Historiske øjeblikke tæller Blas Giuntas hattrick som 16-årig i 1980 og den omdiskuterede 2011-kamp, som Laferrere tabte ved skrivebordet efter en protest om en spillerfejl.

Duellerne mod Sacachispas

Kun 25 minutters togrejse ad Belgrano Sur-linjen adskiller Laferrere fra Villa Soldati, hvor Sacachispas hører hjemme, og lige siden 10. oktober 1978 (2-2 på Estadio Roberto Larrosa) har opgørene været præget af lidenskab – forstærket af to Copa Argentina-knockouts til hver sin side og gentagne sikkerhedsepisoder.

Rivaler i nabolaget

Sportivo Italiano: Deler kommunegrænse mellem Gregorio de Laferrere og Ciudad Evita.
San Miguel: Begge klubber tilsluttede sig AFA i 1978; første kamp endte 1-1, men begge tabte administrativt pga. ulovlige spillere.
Excursionistas: Særligt intens siden 2006/07, hvor klubberne stort set har delt division hvert år.
Øvrige rivaliseringer: Deportivo Merlo, Ferrocarril Midland, Ituzaingó, plus historisk anspændte møder med Deportivo Morón og Almirante Brown.

Klubkultur og fans

Tilnavnet “Villero” – afledt af klubbens rødder i de folkedannede villaer – pryder bannere og sange på stadion. Fansene kombinerer trommer, flag i grøn og hvid samt lokale slang-udtryk med en udtalt stolthed over at repræsentere La Matanza i nationale turneringer. Oprykningerne i 1990 og 2023 blev fejret med karnevalslignende kortege gennem byens hovedgader.

Økonomi og sociale initiativer

Laferrere startede som et socialt og kulturelt samlingssted med populære karnevalsballer. Den tradition lever videre i form af polideportivo-projekter ved Ruta 21, hvor klubben arbejder for at udvide faciliteterne til ungdoms- og amatøridræt. De større sportslige satsninger – eksempelvis Copa Argentina-kampene – fungerer som både indtægtskilde og reklameskilt for klubbens lokale sponsorsamarbejde.

Fremtidsudsigter

Med oprykningen til Primera B i 2023 er målsætningen at konsolidere sig på det tredje niveau, udvikle egne talenter og modernisere Estadio Ciudad de Laferrere yderligere. Klubben har tidligere klaret at vende tilbage efter kriser, og troen på endnu et spring opad – måske på længere sigt tilbage til Primera Nacional – er stærkt forankret i både ledelse og fanbase.

Deportivo Laferrere står derfor i dag som et levende bevis på, hvordan fællesskab, stædighed og kærlighed til spillet kan drive en klub frem gennem seks årtier med udfordringer og triumfer – og historien er langt fra færdigskrevet.