Deportivo Laferrere
Club Social y Cultural Deportivo Laferrere – til daglig kaldet blot “Laferrere” eller “Lafe” – er en traditionsrig fodboldinstitution med rødder i den folkerige by Gregorio de Laferrere i La Matanza-partido i det vestlige Stor-Buenos Aires. Klubben blev officielt stiftet 9. juli 1956, rykkede ind under det argentinske fodboldforbund i 1978 og har siden bevæget sig gennem landets tredje- og fjerdedivisioner med enkelte, men mindeværdige, ophold i den nationale 2. division. I dag konkurrerer førsteholdet i Primera B, den tredjehøjeste række for direkte AFA-tilknyttede klubber.
Her på Argentinsk Fodbold kan du læse meget mere om Deportivo Laferrere. Vi bringer dig de seneste Deportivo Laferrere kampe, vi viser dig alle de aktuelle Deportivo Laferrere stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Deportivo Laferrere og klubbens historie samt en oversigt over alle Deportivo Laferrere spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Deportivo Laferrere i sæsonen her på Argentinsk Fodbold.
Deportivo Laferrere Stillinger
Se de aktuelle Deportivo Laferrere stillinger herunder, for alle turneringer som Deportivo Laferrere deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Deportivo Laferrere Kampe
Her kan du se alle de kampe som Deportivo Laferrere skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Deportivo Laferrere.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Deportivo Laferrere kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Deportivo Laferrere Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Deportivo Laferrere kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Deportivo Laferrere Spillere
Her kan du se alle spillere på Deportivo Laferreres hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Deportivo Laferrere Historie og Info
Club Social y Cultural Deportivo Laferrere – til daglig kaldet blot “Laferrere” eller “Lafe” – er en traditionsrig fodboldinstitution med rødder i den folkerige by Gregorio de Laferrere i La Matanza-partido i det vestlige Stor-Buenos Aires. Klubben blev officielt stiftet 9. juli 1956, rykkede ind under det argentinske fodboldforbund i 1978 og har siden bevæget sig gennem landets tredje- og fjerdedivisioner med enkelte, men mindeværdige, ophold i den nationale 2. division. I dag konkurrerer førsteholdet i Primera B, den tredjehøjeste række for direkte AFA-tilknyttede klubber.
Deportivo Laferrere har i mere end et halvt århundrede fungeret som både sportsligt samlingspunkt og socialt kraftcenter i den sydvestlige del af hovedstadens forstæder. Den grøn-hvid-stribede trøje er blevet et ikon for lokalbefolkningen, som siden klubbens første år har fyldt tribunerne på Estadio Ciudad de Laferrere – et stadion, der i dag er kendt under kælenavnet “El Morumbí” og som rummer godt 10 000 tilskuere. Gennem triumfer, nedture, konkurstrusler og genopstandelse har klubben udviklet sig til den mest markante repræsentant for fodbolden i La Matanza.
Med stærke rivaliseringer mod blandt andre Liniers, Sacachispas og Sportivo Italiano, med flere generationer af karismatiske spillere – fra José Luis “Garrafa” Sánchez til nutidens lokale helte – og med en historie, der spænder fra improviserede karnevalballer til overraskelser i Copa Argentina, er Deportivo Laferrere et levende eksempel på, hvordan den argentinske underdivisionsfodbold kombinerer sportslig lidenskab med dybe sociale rødder.
Geografisk placering og identitet
Gregorio de Laferrere ligger langs Ruta Nacional 3 og jernbanelinjen Ferrocarril Belgrano Sur i den sydvestlige del af Buenos Aires’ storbyområde, og byens historie som arbejdsklasse- og indvandrerforstad har sat sit præg på klubbens identitet. Laferrere betragtes i dag som den mest folkerige by i La Matanza, og klubbens grøn-hvide farver fungerer som et lokalt vartegn, der binder byens forskellige kvarterer sammen.
Historisk udvikling
Pionertiden 1956-1977
Initiativet til at danne en fodboldklub opstod blandt en gruppe fodboldentusiaster, der fra slutningen af 1940’erne samledes i lokale caféer, slagterier og kulforretninger for at drøfte sport og fællesskab. Navne som José og Antonio Parisi, Roque Leoncini, Américo Vigas og Ismael Etcheverry går igen i de første år, hvor spillerne selv finansierede trøjer og udstyr. Efter en række debatter – blandt andet om trøjefarver, hvor rød (inspireret af Independiente) først var favorit – besluttede man ved lodtrækning at gå i en ny retning og valgte til sidst de nu ikoniske grønne og hvide farver.
Den 9. juli 1956 blev “Club Social y Cultural Sportivo Laferrere” formelt grundlagt. Den første bestyrelse, nedfældet i protokollerne fra 1958, havde Ángel Alcaraz som præsident og Deolegario Velazco som vicepræsident. Klubbens hjem blev sikret via et kreativt køb af en grund i byens centrum, muliggjort af forretningsmanden Pedro Bistolfi, hvorefter medlemmerne byggede den første træpavillon af fragtkasser, der oprindeligt havde indeholdt importerede biler.
Sportsligt gjorde klubben sig tidligt bemærket i den lokale Liga barrial Laferrerense, hvor “El Verde” vandt mesterskabet i 1962, 1965 og 1975 – sejre, der lagde fundamentet for ambitionen om senere at konkurrere i de officielle AFA-turneringer.
Optagelsen i AFA og årene i Primera D (1978-1986)
I 1978 blev Deportivo Laferrere optaget i det argentinske fodboldforbund og debuterede den 11. marts mod Victoriano Arenas – en kamp, der endte med en 2-0-sejr, og som markerede starten på otte sæsoner i landets femte niveau, Primera D. Perioden huskes blandt andet for den målrige 1980-sæson, hvor holdet under træner Héctor Rama slog Belgrano (Lugano) med hele 11-0 og Piraña med 9-1.
Selv om klubben i 1983 nåede semifinalen i jagten på oprykning – hvor venskabet med Club Luján opstod, da modstanderen forærede en statue af Jomfruen af Luján til “La Villa” – blev den endelige opstigning først realiseret i 1986. Her sikrede Laferrere oprykning til Primera C gennem en AFA-omstrukturering, mens holdet forblev ubesejret i afgørende kampe – kronet af en 3-0-sejr over netop Luján på Estadio Almirante Brown.
Fra Primera C-triumf til B Metropolitana (1986-1990)
Den historiske optur fortsatte med det samme: Allerede året efter, i 1987, vandt “El Verde” mesterskabet i Primera C. Dermed rykkede klubben op i Primera B Metropolitana, hvor den i sæsonen 1989/90 besejrede All Boys i finalen om Torneo Zonal Noroeste. Oprykningen til det landsdækkende Segunda División – Primera B Nacional – betød, at Laferrere havde klatret tre rækker på blot fem år, en bedrift der stadig fremhæves som et af argentinsk underdivisionsfodbolds mest spektakulære eventyr.
Årene i Primera B Nacional (1990-1995)
Mellem 1990/91 og 1994/95 spillede Laferrere fem sammenhængende sæsoner på næstøverste niveau. Holdets bedste slutplacering blev nummer 15 (nået i både 1991/92 og 1993/94), mens den svære 1994/95-sæson endte med en 21.-plads og nedrykning. Perioden var dog præget af profiler som “El Potro” Domínguez, “Lalo” Maradona og “Topolino” Riquelme, og klubben kunne blandt andet fejre en 4-1-sejr over Ituzaingó som sin største sejr i rækken.
Nedrykninger, konkurs og genrejsning (1995-2002)
Laferrere oplevede sin første nedrykning i 1994/95-sæsonen og måtte i de følgende år finde fodfæste mellem sportslig ustabilitet og økonomiske vanskeligheder. I 1998/99 blev klubben sat under konkursbehandling og røg yderligere en række ned, men med Sergio Quiroga som træner sikrede holdet i 2001/02 et stærkt comeback: Mesterskab i Clausura-turneringen i Primera C og efterfølgende sejr i det reducerede slutspil mod Colegiales gav oprykning til Primera B Metropolitana igen.
Op- og nedture i det nye årtusinde (2002-2023)
De følgende to årtier var præget af markante udsving: Rekordmange udvisninger (18 på 21 kampe i 2003/04), den værste halvsæson i klubbens 1. B-historie (kun to sejre i Clausura 2005) og et nyt fald til Primera C i 2005/06. Alligevel bød perioderne 2007/08 og 2015 på offensive højdepunkter – blandt andet scorede Gabriel Garcete 20 ligamål i en enkelt sæson, hvilket ingen anden Laferrere-spiller har matchet.
I Copa Argentina skabte holdet nationale overskrifter to gange: I 2016 slog man Argentinos Juniors ud efter straffespark, og i 2019/20 gentog man kunststykket mod Estudiantes de La Plata, hvor Javier Mascherano sendte et afgørende spark over mål til glæde for over 10 000 medrejsende Laferrere-fans på Estadio Ciudad de Lanús.
Den seneste oprykning (2023- )
Efter flere år i Primera C lykkedes det i 2023 – under ledelse af træner Guillermo Szeszurak – at sikre oprykning til Primera B. Dermed vendte “El Verde” tilbage til det tredje niveau for første gang siden 2005/06 og kunne på ny måle sig med traditionelle rivaler som Sportivo Italiano og San Miguel på ligaens højere trin.
Organisatorisk struktur og ledelse
Den første bestyrelse (1958)
| Post | Navn |
|---|---|
| Præsident | Ángel Alcaraz |
| Vicepræsident | Deolegario Velazco |
| Sekretær | Facundo Quiroga |
| Prosekretær | Pedro Bistolfi |
| Kasserer | Alfonso Enríquez |
| Prokasserer | Manuel Valdez |
| Vocaler | Rufino Duete, Carlos Bonano, Domingo Bonano |
| Revisorer | Domingo Aquino, José González |
Nyere ledelse
Navnene på samtlige senere præsidenter er ikke fuldt dokumenteret i offentligt tilgængelige kilder, men i 2013 tiltrådte Gabriel Guzmán, og i de sportslige afdelinger har profiler som Sergio Quiroga (træner), Juan Alvariño, Salvador Pasini, Norberto D’Angelo, César Monasterio, Fabián Zermatten, Mario Finarolli og senest Guillermo Szeszurak sat kursen.
Klubmærke, farver og uniformer
Valg af farver
Da klubbens grundlæggere i 1956 skulle beslutte sig for dragtfarver, talte flere for rød – inspireret af Independiente – mens andre hældte til Boca Juniors’ blå og gule. Et lodtræknings-eksperiment gav først rød gevinst, men praktiske krav om to komplette sæt trøjer, som den lokale liga stillede, endte med at favorisere en billigere grøn-hvid løsning. Farverne bragte straks held i debutkampene, hvorefter de permanent blev klubbens kendetegn.
Udvikling af emblem
Det første skjold var en tro kopi af Club Dock Suds emblem, blot med grønne og hvide striber. I 2013 fik designet en modernisering: Navnet på toppen blev forkortet til “Deportivo Laferrere”, der kom 48 laurbærblade til minde om de 48 grundlæggere, og en stjernekrans markerer klubbens officielle meritter.
Uniformer gennem tiderne
- Klassisk hjemmebanesæt: Grøn-hvide lodrette striber, grønne shorts, hvide strømper med grøn detalje.
- Nuværende udebanesæt: Rød trøje med horisontale nuancer, røde shorts, hvide eller røde strømper.
- Tredjesæt: Vinrød trøje med tynde grønne linjer, vinrøde shorts, hvide strømper.
Udstyrsleverandører og sponsorer
Det første kommercielle sponsorlogo dukkede op i 1993/94-sæsonen (Seguros Inca). Senere aftaler varierer fra sæson til sæson og er ikke fuldt kortlagt i de offentlige registre.
Estadio Ciudad de Laferrere
Beliggenhed og kapacitet
Arenaen ligger på hjørnet af Rodney og Magnasco, få hundrede meter fra byens banegård. Med en total kapacitet på 10 137 tilskuere er den blandt de større i Primera B. Den lokale tilskuerskare bruger kælenavnet “El Morumbí” – et humoristisk vink til São Paulos gigantstadion – for at understrege dens status som byens vartegn.
Sektorer og kapacitet
| Sektor | Trin | Længde | Kapacitet |
|---|---|---|---|
| Platea-sæder | – | – | 567 |
| Popular (platea-side, Salvigny) | 17 | 27,52 m | 950 |
| Cabecera “José Luis Garrafa Sánchez” | 32 | 71,68 m | 4 500 |
| Popular 1 (Rodney, sektor 1) | 20 | 41,70 m | 1 700 |
| Popular central (eks-platea) | 4 | 27,70 m | 220 |
| Popular “Luis Esquivel Chamorro” (Ruta 21) | 23 | 31,68 m | 1 500 |
| Popular gæsteafsnit (Salvigny) | 23 | 15,97 m | 750 |
Belysning og natteræs
Indtil 2011 var stadionet uden kunstlys. Efter installationen af fire lysmaster blev den første officielle aftenkamp spillet 1. februar 2012 mod Excursionistas, en milepæl der udvidede klubbens mulighed for tv-transmissioner og større tilskuertal i hverdagene.
Navngivne tribuner
- Cabecera lokal: José Luis “Garrafa” Sánchez
- Populærsektor Ruta 21: Luis Esquivel Chamorro
- Platea-afsnit: Héctor Sanabria (mindetavle for spilleren, der kollapsede på banen i 2013)
- Tidligere gæsteplatea: Marcelino Perón
Sportslige præstationer og statistikker
Divisioner pr. sæson
| Niveau | Række | Antal sæsoner | Perioder |
|---|---|---|---|
| 2 | Primera B Nacional | 5 | 1990/91-1994/95 |
| 3 | Primera B Metropolitana | 12 | 1987/88-1989/90, 1995/96-1998/99, 2002/03-2005/06, 2024- |
| 4 | Primera C | 23 | 1986/87, 1999/00-2001/02, 2006/07-2023 |
| 5 | Primera D | 10 | 1978-1986 |
Rekorder og milepæle
| Kategori | Bedste resultat | Årstal/turnering |
|---|---|---|
| Største sejr (2. division) | 4-1 vs Ituzaingó | 1992/93 |
| Største nederlag (2. division) | 0-5 vs Instituto / Estudiantes LP | 1994/95 |
| Største sejr (3. division) | 4-0 vs Talleres de R. Escalada | 2004 |
| Største nederlag (3. division) | 2-7 vs Tristán Suárez | 2005 |
| Største sejr (4. division) | 11-0 vs General Belgrano | 1980 |
| Største nederlag (4. division) | 2-8 vs Yupanqui | 1978 |
Titler og trofæer
| Turnering | Antal | År |
|---|---|---|
| Primera C Mesterskab | 2 | 1986/87, 2001/02 (Clausura + Reducido) |
| Oprykning via reclasificatorio til Primera C | 1 | 1986 |
| Oprykning via Torneo Zonal Noroeste til Primera B Nacional | 1 | 1989/90 |
| Oprykning til Primera B | 1 | 2023 |
| Copa de La Matanza (venlig) | 1 | 2019 |
Trænere gennem tiden
- Marcelino Perón (1978)
- Héctor Rama (1980)
- José Argerich (1983 og 1988/89 i duo)
- José “Gordo” Ghiso (1988/89, delt ansvar)
- Pedro González (1989/90)
- Sergio Quiroga (2001/02 og flere senere perioder)
- Eduardo “Mechón” Cáceres (2013)
- Juan Alvariño (2016)
- Salvador Pasini (2016-2017)
- Norberto D’Angelo (2017-2018)
- César Monasterio (2019-2020)
- Fabián Zermatten (2020-2021)
- Mario Finarolli (2021)
- Guillermo Szeszurak (2023- )
Spillere
Bemærkelsesværdige profiler
Flere navne er blevet legendariske i Gregorio de Laferrere. José Luis “Garrafa” Sánchez, der fik debut som venstre back i 1993/94, er udødeliggjort både som fantasifuld boldkunstner og som navngiver af stadionets største endetribune. Blandt andre ikoner kan nævnes Luis Chamorro (topscorer med 16 mål i 1983), “El Tanque” Borzillo, “El Polaco” Zielinski, Marcelo Rufini (16 mål i oprykningsåret 2001/02) og målmanden Leandro García, der stod i centrum for Copa Argentina-overraskelsen mod Argentinos Juniors i 2016.
Aktuel trup
Den komplette liste over spillere pr. september 2023 er ikke offentligt udspecificeret i de tilgængelige kilder, men holdet består overvejende af lokale talenter kombineret med rutinerede profiler fra den argentinske underdivisionsscene.
Rivaliseringer
Clásico de La Matanza: Laferrere vs. Liniers
Der er kun syv-otte kilometer mellem klubbernes arenaer, og siden det første møde 15. september 1979 har duellen udviklet sig til den mest intense kamp i distriktet. Historiske øjeblikke tæller Blas Giuntas hattrick som 16-årig i 1980 og den omdiskuterede 2011-kamp, som Laferrere tabte ved skrivebordet efter en protest om en spillerfejl.
Duellerne mod Sacachispas
Kun 25 minutters togrejse ad Belgrano Sur-linjen adskiller Laferrere fra Villa Soldati, hvor Sacachispas hører hjemme, og lige siden 10. oktober 1978 (2-2 på Estadio Roberto Larrosa) har opgørene været præget af lidenskab – forstærket af to Copa Argentina-knockouts til hver sin side og gentagne sikkerhedsepisoder.
Rivaler i nabolaget
- Sportivo Italiano: Deler kommunegrænse mellem Gregorio de Laferrere og Ciudad Evita.
- San Miguel: Begge klubber tilsluttede sig AFA i 1978; første kamp endte 1-1, men begge tabte administrativt pga. ulovlige spillere.
- Excursionistas: Særligt intens siden 2006/07, hvor klubberne stort set har delt division hvert år.
- Øvrige rivaliseringer: Deportivo Merlo, Ferrocarril Midland, Ituzaingó, plus historisk anspændte møder med Deportivo Morón og Almirante Brown.
Klubkultur og fans
Tilnavnet “Villero” – afledt af klubbens rødder i de folkedannede villaer – pryder bannere og sange på stadion. Fansene kombinerer trommer, flag i grøn og hvid samt lokale slang-udtryk med en udtalt stolthed over at repræsentere La Matanza i nationale turneringer. Oprykningerne i 1990 og 2023 blev fejret med karnevalslignende kortege gennem byens hovedgader.
Økonomi og sociale initiativer
Laferrere startede som et socialt og kulturelt samlingssted med populære karnevalsballer. Den tradition lever videre i form af polideportivo-projekter ved Ruta 21, hvor klubben arbejder for at udvide faciliteterne til ungdoms- og amatøridræt. De større sportslige satsninger – eksempelvis Copa Argentina-kampene – fungerer som både indtægtskilde og reklameskilt for klubbens lokale sponsorsamarbejde.
Fremtidsudsigter
Med oprykningen til Primera B i 2023 er målsætningen at konsolidere sig på det tredje niveau, udvikle egne talenter og modernisere Estadio Ciudad de Laferrere yderligere. Klubben har tidligere klaret at vende tilbage efter kriser, og troen på endnu et spring opad – måske på længere sigt tilbage til Primera Nacional – er stærkt forankret i både ledelse og fanbase.
Deportivo Laferrere står derfor i dag som et levende bevis på, hvordan fællesskab, stædighed og kærlighed til spillet kan drive en klub frem gennem seks årtier med udfordringer og triumfer – og historien er langt fra færdigskrevet.