Deportivo Laferrere

Deportivo Laferrere Kampe

Her kan du se kampprogrammet for Deportivo Laferrere i år.

Deportivo LaferrereFærdigspillede Kampe

Runde 21

15. Nov 15:00

Estadio Deportivo Laferrere

Deportivo Laferrere

vs.

UAI Urquiza

15:00

Dommer: -

Runde 20

8. Nov 15:00

Estadio República de Italia

Sportivo Italiano

vs.

Deportivo Laferrere

15:00

Dommer: -

Runde 19

1. Nov 15:00

Estadio Deportivo Laferrere

Deportivo Laferrere

vs.

Ferrocarril Midland

15:00

Dommer: -

Runde 18

25. Oct 14:00

Estadio de Excursionistas

Excursionistas

vs.

Deportivo Laferrere

14:00

Dommer: -

Runde 17

18. Oct 14:00

Estadio Deportivo Laferrere

Deportivo Laferrere

vs.

Acassuso

14:00

Dommer: -

Runde 16

11. Oct 14:00

Estadio Lorenzo Arandilla

Brown de Adrogué

vs.

Deportivo Laferrere

14:00

Dommer: -

Runde 15

4. Oct 14:00

Estadio Deportivo Laferrere

Deportivo Laferrere

vs.

Argentino de Merlo

14:00

Dommer: -

Runde 14

27. Sep 14:00

Estadio de Argentino de Quilmes

Argentino de Quilmes

vs.

Deportivo Laferrere

14:00

Dommer: -

Runde 13

20. Sep 14:00

Estadio Deportivo Laferrere

Deportivo Laferrere

vs.

Villa Dálmine

14:00

Dommer: -

Runde 12

13. Sep 14:00

Estadio Carlos V

Deportivo Flandria

vs.

Deportivo Laferrere

14:00

Dommer: -

Runde 11

6. Sep 14:00

Estadio Deportivo Laferrere

Deportivo Laferrere

vs.

CA Fénix

14:00

Dommer: -

Runde 9

23. Aug 14:00

Estadio Juan Antonio Arias

Liniers

vs.

Deportivo Laferrere

14:00

Dommer: -

Runde 8

16. Aug 14:00

Estadio Deportivo Laferrere

Deportivo Laferrere

vs.

Club Comunicaciones

14:00

Dommer: -

Runde 7

2. Aug 18:30

Estadio Armenia

Deportivo Armenio

1–1

Deportivo Laferrere

Slut – 90+4'

Dommer: -

Runde 6

27. Jul 18:30

Estadio Deportivo Laferrere

Deportivo Laferrere

2–1

San Martín de Burzaco

Slut – 90+8'

Dommer: -

Runde 5

21. Jul 18:30

Estadio Beto Larrosa

Sacachispas

2–1

Deportivo Laferrere

Slut – 90+8'

Dommer: Gabriel Flores

Runde 4

12. Jul 16:10

Estadio Deportivo Laferrere

Deportivo Laferrere

2–2

Deportivo Merlo

Slut – 90+5'

Dommer: Sebastián Bresba

Runde 3

9. Jul 18:30

Estadio de los Inmigrantes

Sportivo Dock Sud

0–1

Deportivo Laferrere

Slut – 90+5'

Dommer: Marcos Iván Recalde

Runde 2

4. Jul 18:05

Estadio Deportivo Laferrere

Deportivo Laferrere

0–1

Villa San Carlos

Slut – 90+7'

Dommer: Guido Mascheroni

Runde 1

28. Jun 22:15

Estadio Municipal de Pilar

Real Pilar

1–1

Deportivo Laferrere

Slut – 90+4'

Dommer: Gastón Iglesias

Deportivo Laferrere Stillinger

Her kan du se Deportivo Laferreres Primera B Metropolitana stilling. Deportivo Laferrere ligger lige nu på 9 plads i Primera B Metropolitana stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	Villa San Carlos	7	4	3	0	11	6	5	15
2	Sportivo Italiano	7	4	1	2	12	7	5	13
3	Ferrocarril Midland	6	4	1	1	8	4	4	13
4	Real Pilar	7	3	4	0	7	3	4	13
5	Deportivo Flandria	7	3	3	1	6	3	3	12
6	Deportivo Armenio	6	2	4	0	6	2	4	10
7	Sacachispas	7	2	4	1	7	6	1	10
8	Acassuso	6	2	3	1	9	8	1	9
9	Deportivo Laferrere	7	2	3	2	8	8	0	9
10	Brown de Adrogué	6	2	2	2	8	9	-1	8
11	San Martín de Burzaco	6	1	4	1	6	5	1	7
12	Argentino de Quilmes	7	1	4	2	7	9	-2	7
13	UAI Urquiza	7	1	4	2	5	7	-2	7
14	CA Fénix	7	1	4	2	6	9	-3	7
15	Liniers	7	1	3	3	5	7	-2	6
16	Sportivo Dock Sud	7	1	3	3	4	6	-2	6
17	Club Comunicaciones	6	1	3	2	6	9	-3	6
18	Deportivo Merlo	6	1	2	3	5	7	-2	5
19	Villa Dálmine	6	1	2	3	4	7	-3	5
20	Argentino de Merlo	7	1	2	4	5	9	-4	5
21	Excursionistas	6	1	1	4	7	11	-4	4

Deportivo Laferrere Spillere sæsonen 2025

Her er alle 37 spillere på Deportivo Laferreres hold i 2025, til både Primera B Metropolitana og andre turneringer som Deportivo Laferrere er med i:

J. Esteberena

Goalkeeper

Trøje #0

S. Martínez

Goalkeeper

Trøje #0

Carlos Morel

Goalkeeper

Trøje #1

Josué Ayala

Goalkeeper

Trøje #38

Federico Real

Defender

Trøje #0

Facundo Gómez

Defender

Trøje #0

Dante Cardozo

Defender

Trøje #0

F. Ortega

Defender

Trøje #0

Marco Cenci

Defender

Trøje #0

D. Solís

Defender

Trøje #0

S. Aquino

Defender

Trøje #0

A. Lucero

Midfielder

Trøje #0

S. Mohamed

Midfielder

Trøje #0

Marcelo Gutiérrez

Midfielder

Trøje #0

Dante Rojas

Midfielder

Trøje #0

Lucas Mhamed

Midfielder

Trøje #0

L. Mamani

Midfielder

Trøje #0

Gabriel James

Midfielder

Trøje #0

E. Chaves

Midfielder

Trøje #0

Iván More

Midfielder

Trøje #0

Mauricio Cantero

Midfielder

Trøje #0

C. Gugenheim

Midfielder

Trøje #0

Alexis Vivas

Midfielder

Trøje #0

Antonio Paulides

Midfielder

Trøje #0

L. Benítez

Midfielder

Trøje #0

Román Digión

Midfielder

Trøje #0

Fernando Ortíz

Midfielder

Trøje #10

Walter Trejo

Midfielder

Trøje #11

Lucas Goberville

Midfielder

Trøje #16

Matías Benítez

Midfielder

Trøje #16

Iván Tierno

Midfielder

Trøje #18

Rodrigo Hernández

Attacker

Trøje #0

Bruno Panero

Attacker

Trøje #0

G. Fernández

Attacker

Trøje #0

M. Cecreta

Attacker

Trøje #0

Agustín Rodríguez

Attacker

Trøje #0

Alan Espeche

Attacker

Trøje #7

Deportivo Laferrere Historie og Info

Club Social y Cultural Deportivo Laferrere – til daglig kaldet blot “Laferrere” eller “Lafe” – er en traditionsrig fodboldinstitution med rødder i den folkerige by Gregorio de Laferrere i La Matanza-partido i det vestlige Stor-Buenos Aires. Klubben blev officielt stiftet 9. juli 1956, rykkede ind under det argentinske fodboldforbund i 1978 og har siden bevæget sig gennem landets tred­je- og fjerde­divisioner med enkelte, men mindeværdige, ophold i den nationale 2. division. I dag konkurrerer første­holdet i Primera B, den tredje­højeste række for direkte AFA-tilknyttede klubber.

Deportivo Laferrere har i mere end et halvt århundrede fungeret som både sportsligt samlings­punkt og socialt kraft­center i den sydvestlige del af hoved­stadens forstæder. Den grøn-hvid-stribede trøje er blevet et ikon for lokal­befolkningen, som siden klubbens første år har fyldt tribunerne på Estadio Ciudad de Laferrere – et stadion, der i dag er kendt under kælenavnet “El Morumbí” og som rummer godt 10 000 tilskuere. Gennem triumfer, nedture, konkurs­trusler og genopstandelse har klubben udviklet sig til den mest markante repræsentant for fodbolden i La Matanza.

Med stærke rivaliseringer mod blandt andre Liniers, Sacachispas og Sportivo Italiano, med flere generationer af karismatiske spillere – fra José Luis “Garrafa” Sánchez til nutidens lokale helte – og med en historie, der spænder fra improviserede karneval­baller til over­raskelser i Copa Argentina, er Deportivo Laferrere et levende eksempel på, hvordan den argentinske under­divisions­fodbold kombinerer sportslig lidenskab med dybe sociale rødder.

Geografisk placering og identitet

Gregorio de Laferrere ligger langs Ruta Nacional 3 og jernbane­linjen Ferrocarril Belgrano Sur i den sydvestlige del af Buenos Aires’ storbyområde, og byens historie som arbejdsklasse- og indvandrer­forstad har sat sit præg på klubbens identitet. Laferrere betragtes i dag som den mest folkerige by i La Matanza, og klubbens grøn-hvide farver fungerer som et lokalt vartegn, der binder byens forskellige kvarterer sammen.

Historisk udvikling

Pionertiden 1956-1977

Initiativet til at danne en fodboldklub opstod blandt en gruppe fodbold­entusiaster, der fra slut­ningen af 1940’erne samledes i lokale caféer, slagterier og kul­forretninger for at drøfte sport og fællesskab. Navne som José og Antonio Parisi, Roque Leoncini, Américo Vigas og Ismael Etcheverry går igen i de første år, hvor spillerne selv finansierede trøjer og udstyr. Efter en række debatter – blandt andet om trøjefarver, hvor rød (inspireret af Independiente) først var favorit – besluttede man ved lodtrækning at gå i en ny retning og valgte til sidst de nu ikoniske grønne og hvide farver.

Den 9. juli 1956 blev “Club Social y Cultural Sportivo Laferrere” formelt grund­lagt. Den første bestyrelse, nedfældet i protokollerne fra 1958, havde Ángel Alcaraz som præsident og Deolegario Velazco som vice­præsident. Klubbens hjem blev sikret via et kreativt køb af en grund i byens centrum, muliggjort af forretnings­manden Pedro Bistolfi, hvorefter medlemmerne byggede den første træ­pavillon af fragt­kasser, der oprindeligt havde indeholdt importerede biler.

Sportsligt gjorde klubben sig tidligt bemærket i den lokale Liga barrial Laferrerense, hvor “El Verde” vandt mesterskabet i 1962, 1965 og 1975 – sejre, der lagde fundamentet for ambitionen om senere at konkurrere i de officielle AFA-turneringer.

Optagelsen i AFA og årene i Primera D (1978-1986)

I 1978 blev Deportivo Laferrere optaget i det argentinske fodbold­forbund og debuterede den 11. marts mod Victoriano Arenas – en kamp, der endte med en 2-0-sejr, og som markerede starten på otte sæsoner i landets femte niveau, Primera D. Perioden huskes blandt andet for den målrige 1980-sæson, hvor holdet under træner Héctor Rama slog Belgrano (Lugano) med hele 11-0 og Piraña med 9-1.

Selv om klubben i 1983 nåede semifinalen i jagten på oprykning – hvor venskabet med Club Luján opstod, da modstanderen forærede en statue af Jomfruen af Luján til “La Villa” – blev den endelige opstigning først realiseret i 1986. Her sikrede Laferrere oprykning til Primera C gennem en AFA-omstrukturering, mens holdet forblev ubesejret i afgørende kampe – kronet af en 3-0-sejr over netop Luján på Estadio Almirante Brown.

Fra Primera C-triumf til B Metropolitana (1986-1990)

Den historiske optur fortsatte med det samme: Allerede året efter, i 1987, vandt “El Verde” mesterskabet i Primera C. Dermed rykkede klubben op i Primera B Metropolitana, hvor den i sæsonen 1989/90 besejrede All Boys i finalen om Torneo Zonal Noroeste. Oprykningen til det lands­dækkende Segunda División – Primera B Nacional – betød, at Laferrere havde klatret tre rækker på blot fem år, en bedrift der stadig fremhæves som et af argentinsk under­divisions­fodbolds mest spektakulære eventyr.

Årene i Primera B Nacional (1990-1995)

Mellem 1990/91 og 1994/95 spillede Laferrere fem sammen­hængende sæsoner på næst­øverste niveau. Holdets bedste slut­placering blev nummer 15 (nået i både 1991/92 og 1993/94), mens den svære 1994/95-sæson endte med en 21.-plads og nedrykning. Perioden var dog præget af profiler som “El Potro” Domínguez, “Lalo” Maradona og “Topolino” Riquelme, og klubben kunne blandt andet fejre en 4-1-sejr over Ituzaingó som sin største sejr i rækken.

Nedrykninger, konkurs og genrejsning (1995-2002)

Laferrere oplevede sin første nedrykning i 1994/95-sæsonen og måtte i de følgende år finde fodfæste mellem sportslig ustabilitet og økonomiske vanskeligheder. I 1998/99 blev klubben sat under konkurs­behandling og røg yderligere en række ned, men med Sergio Quiroga som træner sikrede holdet i 2001/02 et stærkt comeback: Mesterskab i Clausura-turneringen i Primera C og efterfølgende sejr i det reducerede slut­spil mod Colegiales gav oprykning til Primera B Metropolitana igen.

Op- og nedture i det nye årtusinde (2002-2023)

De følgende to årtier var præget af markante udsving: Rekord­mange udvisninger (18 på 21 kampe i 2003/04), den værste halv­sæson i klubbens 1. B-historie (kun to sejre i Clausura 2005) og et nyt fald til Primera C i 2005/06. Alligevel bød perioderne 2007/08 og 2015 på offensive højdepunkter – blandt andet scorede Gabriel Garcete 20 ligamål i en enkelt sæson, hvilket ingen anden Laferrere-spiller har matchet.

I Copa Argentina skabte holdet nationale overskrifter to gange: I 2016 slog man Argentinos Juniors ud efter straffespark, og i 2019/20 gentog man kunststykket mod Estudiantes de La Plata, hvor Javier Mascherano sendte et afgørende spark over mål til glæde for over 10 000 medrejsende Laferrere-fans på Estadio Ciudad de Lanús.

Den seneste oprykning (2023- )

Efter flere år i Primera C lykkedes det i 2023 – under ledelse af træner Guillermo Szeszurak – at sikre oprykning til Primera B. Dermed vendte “El Verde” tilbage til det tredje niveau for første gang siden 2005/06 og kunne på ny måle sig med traditionelle rivaler som Sportivo Italiano og San Miguel på ligaens højere trin.

Organisatorisk struktur og ledelse

Den første bestyrelse (1958)

Nyere ledelse

Navnene på samtlige senere præsidenter er ikke fuldt dokumenteret i offentligt tilgængelige kilder, men i 2013 tiltrådte Gabriel Guzmán, og i de sportslige afdelinger har profiler som Sergio Quiroga (træner), Juan Alvariño, Salvador Pasini, Norberto D’Angelo, César Monasterio, Fabián Zermatten, Mario Finarolli og senest Guillermo Szeszurak sat kursen.

Klubmærke, farver og uniformer

Valg af farver

Da klubbens grundlæggere i 1956 skulle beslutte sig for dragtfarver, talte flere for rød – inspireret af Independiente – mens andre hældte til Boca Juniors’ blå og gule. Et lodtræknings-eksperiment gav først rød gevinst, men praktiske krav om to komplette sæt trøjer, som den lokale liga stillede, endte med at favorisere en billigere grøn-hvid løsning. Farverne bragte straks held i debutkampene, hvorefter de permanent blev klubbens kendetegn.

Udvikling af emblem

Det første skjold var en tro kopi af Club Dock Suds emblem, blot med grønne og hvide striber. I 2013 fik designet en modernisering: Navnet på toppen blev forkortet til “Deportivo Laferrere”, der kom 48 laurbærblade til minde om de 48 grund­læggere, og en stjerne­krans markerer klubbens officielle meritter.

Uniformer gennem tiderne

• Klassisk hjemmebanesæt: Grøn-hvide lodrette striber, grønne shorts, hvide strømper med grøn detalje.
• Nuværende udebanesæt: Rød trøje med horisontale nuancer, røde shorts, hvide eller røde strømper.
• Tredjesæt: Vinrød trøje med tynde grønne linjer, vinrøde shorts, hvide strømper.

Udstyrsleverandører og sponsorer

Det første kommercielle sponsor­logo dukkede op i 1993/94-sæsonen (Seguros Inca). Senere aftaler varierer fra sæson til sæson og er ikke fuldt kortlagt i de offentlige registre.

Estadio Ciudad de Laferrere

Beliggenhed og kapacitet

Arenaen ligger på hjørnet af Rodney og Magnasco, få hundrede meter fra byens banegård. Med en total kapacitet på 10 137 tilskuere er den blandt de større i Primera B. Den lokale tilskuerskare bruger kælenavnet “El Morumbí” – et humoristisk vink til São Paulos gigant­stadion – for at understrege dens status som byens vartegn.

Sektorer og kapacitet

Belysning og natteræs

Indtil 2011 var stadionet uden kunstlys. Efter installationen af fire lysmaster blev den første officielle aften­kamp spillet 1. februar 2012 mod Excursionistas, en milepæl der udvidede klubbens mulighed for tv-transmissioner og større tilskuertal i hverdagene.

Navngivne tribuner

• Cabecera lokal: José Luis “Garrafa” Sánchez
• Populærsektor Ruta 21: Luis Esquivel Chamorro
• Platea-afsnit: Héctor Sanabria (mindetavle for spilleren, der kollapsede på banen i 2013)
• Tidligere gæsteplatea: Marcelino Perón

Sportslige præstationer og statistikker

Divisioner pr. sæson

Rekorder og milepæle

Titler og trofæer

Trænere gennem tiden

• Marcelino Perón (1978)
• Héctor Rama (1980)
• José Argerich (1983 og 1988/89 i duo)
• José “Gordo” Ghiso (1988/89, delt ansvar)
• Pedro González (1989/90)
• Sergio Quiroga (2001/02 og flere senere perioder)
• Eduardo “Mechón” Cáceres (2013)
• Juan Alvariño (2016)
• Salvador Pasini (2016-2017)
• Norberto D’Angelo (2017-2018)
• César Monasterio (2019-2020)
• Fabián Zermatten (2020-2021)
• Mario Finarolli (2021)
• Guillermo Szeszurak (2023- )

Spillere

Bemærkelsesværdige profiler

Flere navne er blevet legendariske i Gregorio de Laferrere. José Luis “Garrafa” Sánchez, der fik debut som venstre back i 1993/94, er udødeliggjort både som fantasifuld boldkunstner og som navngiver af stadionets største endetribune. Blandt andre ikoner kan nævnes Luis Chamorro (topscorer med 16 mål i 1983), “El Tanque” Borzillo, “El Polaco” Zielinski, Marcelo Rufini (16 mål i opryknings­året 2001/02) og målmanden Leandro García, der stod i centrum for Copa Argentina-overraskelsen mod Argentinos Juniors i 2016.

Aktuel trup

Den komplette liste over spillere pr. september 2023 er ikke offentligt udspecificeret i de tilgængelige kilder, men holdet består over­vejende af lokale talenter kombineret med rutinerede profiler fra den argentinske under­divisions­scene.

Rivaliseringer

Clásico de La Matanza: Laferrere vs. Liniers

Der er kun syv-otte kilometer mellem klubbernes arenaer, og siden det første møde 15. september 1979 har duellen udviklet sig til den mest intense kamp i distriktet. Historiske øjeblikke tæller Blas Giuntas hattrick som 16-årig i 1980 og den omdiskuterede 2011-kamp, som Laferrere tabte ved skrive­bordet efter en protest om en spiller­fejl.

Duellerne mod Sacachispas

Kun 25 minutters togrejse ad Belgrano Sur-linjen adskiller Laferrere fra Villa Soldati, hvor Sacachispas hører hjemme, og lige siden 10. oktober 1978 (2-2 på Estadio Roberto Larrosa) har opgørene været præget af lidenskab – forstærket af to Copa Argentina-knockouts til hver sin side og gentagne sikkerheds­episoder.

Rivaler i nabolaget

• Sportivo Italiano: Deler kommunegrænse mellem Gregorio de Laferrere og Ciudad Evita.
• San Miguel: Begge klubber tilsluttede sig AFA i 1978; første kamp endte 1-1, men begge tabte administrativt pga. ulovlige spillere.
• Excursionistas: Særligt intens siden 2006/07, hvor klubberne stort set har delt division hvert år.
• Øvrige rivaliseringer: Deportivo Merlo, Ferrocarril Midland, Ituzaingó, plus historisk anspændte møder med Deportivo Morón og Almirante Brown.

Klubkultur og fans

Tilnavnet “Villero” – afledt af klubbens rødder i de folke­dannede villaer – pryder bannere og sange på stadion. Fansene kombinerer trommer, flag i grøn og hvid samt lokale slang-udtryk med en udtalt stolthed over at repræsentere La Matanza i nationale turneringer. Oprykningerne i 1990 og 2023 blev fejret med karnevals­lignende kortege gennem byens hovedgader.

Økonomi og sociale initiativer

Laferrere startede som et socialt og kulturelt samlings­sted med populære karnevals­baller. Den tradition lever videre i form af polideportivo-projekter ved Ruta 21, hvor klubben arbejder for at udvide faciliteterne til ungdoms- og amatør­idræt. De større sportslige satsninger – eksempelvis Copa Argentina-kampene – fungerer som både indtægtskilde og reklameskilt for klubbens lokale sponsorsamarbejde.

Fremtidsudsigter

Med oprykningen til Primera B i 2023 er målsætningen at konsolidere sig på det tredje niveau, udvikle egne talenter og modernisere Estadio Ciudad de Laferrere yderligere. Klubben har tidligere klaret at vende tilbage efter kriser, og troen på endnu et spring opad – måske på længere sigt tilbage til Primera Nacional – er stærkt forankret i både ledelse og fanbase.

Deportivo Laferrere står derfor i dag som et levende bevis på, hvordan fællesskab, stædighed og kærlighed til spillet kan drive en klub frem gennem seks årtier med udfordringer og triumfer – og historien er langt fra færdigskrevet.