
Defensores de Belgrano
Hjemmebane
Estadio Juan Pasquale
Avenida Comodoro Martín Rivadavia 1450 y Avenida del Libertador, Nuñez, Capital Federal, Ciudad de Buenos Aires
Kapacitet: 8300
Overflade: Græs

Defensores de Belgrano Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Defensores de Belgrano i år.
Defensores de BelgranoKommende Kampe
Runde 20


Runde 21


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Defensores de BelgranoFærdigspillede Kampe
Runde 24


Runde 23


Runde 22


Runde 19


Runde 18


Runde 17


Runde 16


Runde 15


Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Defensores de Belgrano Stillinger
Her kan du se Defensores de Belgranos Primera Nacional stilling. Defensores de Belgrano ligger lige nu på 19 plads i Primera Nacional stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
24 | 11 | 9 | 4 | 23 | 15 | 8 | 42 |
|
2 |
![]() |
24 | 10 | 10 | 4 | 30 | 20 | 10 | 40 |
|
3 |
![]() |
24 | 10 | 9 | 5 | 22 | 16 | 6 | 39 |
|
4 |
![]() |
24 | 9 | 9 | 6 | 22 | 14 | 8 | 36 |
|
5 |
![]() |
24 | 8 | 12 | 4 | 21 | 16 | 5 | 36 |
|
6 |
![]() |
24 | 9 | 9 | 6 | 24 | 20 | 4 | 36 |
|
7 |
![]() |
24 | 9 | 8 | 7 | 27 | 23 | 4 | 35 |
|
8 |
![]() |
24 | 8 | 9 | 7 | 23 | 22 | 1 | 33 |
|
9 |
![]() |
24 | 7 | 9 | 8 | 29 | 32 | -3 | 30 |
|
10 |
![]() |
24 | 8 | 6 | 10 | 14 | 19 | -5 | 30 |
|
11 |
![]() |
24 | 7 | 7 | 10 | 23 | 24 | -1 | 28 |
|
12 |
![]() |
23 | 6 | 9 | 8 | 23 | 23 | 0 | 27 |
|
13 |
![]() |
24 | 6 | 9 | 9 | 17 | 21 | -4 | 27 |
|
14 |
![]() |
24 | 5 | 11 | 8 | 19 | 21 | -2 | 26 |
|
15 |
![]() |
24 | 4 | 14 | 6 | 20 | 23 | -3 | 26 |
|
16 |
![]() |
24 | 6 | 8 | 10 | 15 | 25 | -10 | 26 |
|
17 |
![]() |
23 | 5 | 9 | 9 | 16 | 22 | -6 | 24 |
|
18 |
![]() |
24 | 4 | 9 | 11 | 23 | 35 | -12 | 21 |
|
Defensores de Belgrano Spillere sæsonen 2025
Her er alle 31 spillere på Defensores de Belgranos hold i 2025, til både Primera Nacional og andre turneringer som Defensores de Belgrano er med i:

Lautaro Daus
Goalkeeper
Trøje #0
Alejandro Medina
Goalkeeper
Trøje #1
Luciano Peraggini
Goalkeeper
Trøje #12
Alexis Nocetti
Goalkeeper
Trøje #12
Agustín Massaccesi
Defender
Trøje #2
Luciano Correa
Defender
Trøje #3
F. Dauwalder
Defender
Trøje #4
Juan González
Defender
Trøje #6
Fernando Rodríguez
Defender
Trøje #14
Patricio Moyano
Defender
Trøje #18
M. Gomez
Midfielder
Trøje #0
Ramiro Rúmbolo
Midfielder
Trøje #0
Gustavo Mendoza
Midfielder
Trøje #4
Matías Laba
Midfielder
Trøje #5
Matías Benítez
Midfielder
Trøje #8
Emiliano Vecchio
Midfielder
Trøje #10
Cristian Sánchez
Midfielder
Trøje #11
Gonzalo Gamarra
Midfielder
Trøje #13
Juan Tomasso
Midfielder
Trøje #13
Ignacio Gutiérrez
Midfielder
Trøje #15
Nicolás Borsotti
Midfielder
Trøje #16
Simón Herrera
Midfielder
Trøje #18
I. Rossi
Midfielder
Trøje #19
Franco Sassone
Attacker
Trøje #0
Ezequiel Aguirre
Attacker
Trøje #7
Facundo Pons
Attacker
Trøje #9
Brian Gómez
Attacker
Trøje #17
Francisco Tcherkaski
Attacker
Trøje #20
Gianluca Pugliese
Attacker
Trøje #21
Lautaro Cerato
Attacker
Trøje #22
Enzo González
Attacker
Trøje #23Defensores de Belgrano Historie og Info
I det brogede og traditionsmættede landskab, der udgør argentinsk klubfodbold, indtager Club Atlético Defensores de Belgrano en ganske særlig niche; klubben er vokset ud af en bevidst lokal forankring i Núñez-kvarteret i det nordlige Buenos Aires, men dens historie rækker samtidig på tværs af mere end et århundrede, over amatøridealer, professionalisering, omstruktureringer af ligasystemet og adskillige highs & lows i de forskellige divisioner.
Fra den første kamp på en støvet plads i Belgrano-bydelen i 1906 til nutidens opgør i den nationalt udskrevne Primera Nacional har Defensores, med de ikoniske røde og sorte striber og dragemaskotten på brystet, formået at fastholde en identitet, der blander stolt lokalpatriotisme, et udpræget underdog-drive og en uventet evne til med mellemrum at rejse sig som “Fugl Føniks”, når nedrykning og modvind truede med at gøre historien til en fodnote.
Nedenfor følger en tematisk og kronologisk gennemgang af alle væsentlige aspekter ved Defensores de Belgrano – fra stiftelsen over de store amatørår, videre til den moderne kamp om overlevelse i det argentinske ligasystem, stadionets udvikling, symboler, rivaliseringer, meritter, kvindefodbold, andre sportsgrene og ikke mindst de spillere, der har indprentet sig i klubbens kollektive hukommelse.
Klubbens grundlæggelse og tidlige år
Stiftelsen 1906
Den 25. maj 1906 samlede en gruppe unge fodboldentusiaster sig under navnet “Defensores de Belgrano Foot-ball Club” med det formål at deltage i hovedstadens dengang talrige uafhængige ligaer. Debuten i organiseret fodbold kom hurtigt, og allerede året efter indkasserede klubben sin første titel i Liga Buenos Aires – et tidligt vidnesbyrd om ambitioner og sportsligt potentiale.
De første hjemmebaner
Det oprindelige spillested lå ved nutidens Plaza Alberti i den vestlige ende af Belgrano. Allerede i 1911 flyttede man dog nordpå til det sumpede terræn ved krydset mellem Blandengues (nu Avenida del Libertador) og Arroyo Medrano (nu Avenida Comodoro Rivadavia) i bydelen Núñez; her anlagdes den bane, som populært omtales som klubbens “campo de toda la vida”.
Fra uafhængige ligaer til officiel fodbold
Efter dominerende indsatser i Liga Pringles, Sportiva Nacional, Liga Anglo-Argentina og Liga La Vanguardia blev Defensores i 1912 optaget i den officielle Federación Argentina de Football, hvor holdet blot to år senere – 29. november 1914 – sikrede oprykning til Primera División via en 4-1-sejr over Burzaco på neutral bane hos Gimnasia y Esgrima i Palermo.
Amatørtiden og årene i Primera División (1914-1934)
Første ophold i toppen
Debutsæsonen 1915 endte med øjeblikkelig nedrykning, men klubbens kampgejst var intakt; den 2. december 1917 overvandt Defensores Vélez Sarsfield 3-2 og var tilbage i den øverste række. Her fulgte en bemærkelsesværdig blok på 17 sammenhængende sæsoner, en kontinuitet som få andre datidige klubber matchede.
Defensores som medstifter af Asociación Amateur
I 1919 valgte Defensores, sammen med størstedelen af landets markante klubber, at træde ind i den nydannede Asociación Amateur de Football. I denne parallelle struktur sikrede klubben sig bl.a. overlevelse i 1928 via de berømte “comodín del descenso”-finaler mod Tigre, mens 1934 kulminerede med et systemskifte, hvor den amatørbaserede liga blev fusioneret med den professionelle.
Landsholdsspillere ved VM 1934
Samme år havde Defensores to repræsentanter på Argentinas VM-trup i Italien: målmanden Ernesto Belis og spilleren Lucas Izetta. Belis skrev sig ovenikøbet ind i historiebøgerne med turneringens hurtigste mål.
Efter professionaliseringen – livet i underdivisionerne
1935-1950: ustabile årtier
Faldet til anden række i 1935 førte til en række svingende sæsoner. En omstrukturering i 1950 sendte klubben helt ned i Tercera División, men allerede i 1953 var den tilbage med et mesterskab i Primera C.
1950’ernes dobbelttriumfer
Inden årtiets udgang var Primera C-trofæet generobret (1958), og profiler som målmanden Rodolfo César Chitti stod frem som identitetsbærere i mere end 400 kampe.
1967: Mesterskab i Primera B – men intet avancement
Den 29. juli 1967, på Platenses bane, besejrede Defensores Tigre i en dramatisk finalekamp og sikrede sig Primera B-pokalen. Reglementet hindrede dog direkte adgang til topdivisionen; i det efterfølgende reklassifikationsspil var heldet ikke med “El Dragón”.
Houseman-æraen
Efter en kort nedrykning i 1971 vendte Defensores omgående tilbage et år senere. Her trådte en ung René Orlando Houseman ind på holdet; han blev siden 1978-verdensmester med Argentina og står som en af klubbens største profiler.
1980’ernes “descenso encubierto”
Da den nye Nacional B-række blev født i 1986, betød pointgennemsnittet, at Defensores forblev i Primera B, som dermed dalede til tredje sportslige niveau – et “skjult” fald i hierarkiet.
1990’erne: bunden nås og en ny opstigning
I 1989 ramte klubben for første gang fjerde niveau, men allerede i 1991-92 blev Primera C vundet, og Defensores kunne igen kalde sig et tredjedivisionshold.
Moderne historie
Oprykningen til Primera B Nacional 2000-01
Sæsonen 2000-01 blev definerende: en fjerdeplads i grundspillet udløste adgang til et reduktionsslutspil, hvor Argentino de Quilmes, Deportivo Español, San Telmo og endelig Temperley måtte bøje sig. Finalen mod Temperley blev afgjort på skrivebordet efter tilskueruroligheder (1-0), og i returopgøret på Estadio Juan Pasquale forsvarede Defensores fordelen med en 2-0-sejr.
Fire år i landets næstbedste række
Debutsæsonen 2001-02 kastede en respektabel tiendeplads af sig, men kumulative gennemsnit førte i 2005 til en nedrykningsplayoff mod Chacarita Juniors – et målløst opgør, som Defensores tabte på straffespark.
Andet oprykning 2017-18
Med Fabián Nardozza som træner sluttede holdet femmer i Primera B Metropolitana, kvalificerede sig til det otte-holdige slutspil og eliminerede Barracas Central, Tristán Suárez og UAI Urquiza – sidstnævnte efter en dramatisk udligning i det 92. minut samt målmandshelten Albano Anconetani, der nappede to straffespark i afgørelsen.
Copa Argentina-oplevelser
Udgave | Runde nået | Nøglekamp(e) | Resultat |
---|---|---|---|
2011-12 | 32-delsfinale | vs. River Plate (San Juan) | 0-1 |
2014-15 | Preliminær 2 | vs. General Lamadrid | 0-0 (tabt str.) |
2015-16 | 16-delsfinale | vs. Arsenal (Sarandí) | 1-2 |
2016-17 | 32-delsfinale | vs. Talleres (C) | 0-1 |
2017-18 | 32-delsfinale | vs. Atlético Rafaela | 1-4 |
2019-20 | 32-delsfinale | vs. Almirante Brown | – |
Estadio Juan Pasquale
Beliggenhed og atmosfære
Det intime stadion, opført 25. maj 1910, ligger på Comodoro Rivadavia 1450, blot ti minutters gang fra River Plates Monumental. Gaderne omkring anlægget er præget af rød-sorte murmalerier, som danner mødesteder for fans, før de i store grupper bevæger sig mod tribunerne – et ritual, der indkapsler klubbens bydelstilhørsforhold.
Kapacitet og infrastruktur
- Samlet kapacitet: ca. 9 000 tilskuere.
- Tribune “Marquitos Zucker” (hjemme, vest): 4 500 pladser, 15 trin.
- Tribune “Rodolfo César Chitti” (gæster, øst): 3 500 pladser, 12 trin.
- Platea-sektioner: 1 000 sæder.
- Banemål: 98 × 68 meter.
Identitet og symboler
Klubfarverne
Legenden vil, at rød og sort blev valgt af politiske grunde – henholdsvis bolchevisme og anarkisme – men den bredt accepterede version peger på Misiones FC fra Montevideo, der på en succesrig turné i Argentina efterlod så stærkt et indtryk, at Defensores adopterede farverne.
Dragemaskotten
I 1983 designede supporteren og reklametegneren Hugo Arbona en drage som visuelt vartegn. De første skjolde blev syet på spillertrøjerne af moderen til en ungdomsspiller ved navn Gil, og et år senere inkluderede Adidas figuren på den officielle kamptrøje.
Uniformer
- Hjemme: rød trøje med lodrette sorte striber, sorte shorts, røde strømper.
- Ude: hvid trøje med rød-sort diagonal på højre side, hvide shorts, hvide strømper.
Rivaliseringer og venskaber
Clásico del Bajo – Excursionistas
En rivalisering, der dateres til 1923 og udspringer af fælles geografiske rødder i “Bajo Belgrano/Bajo Núñez”. Selv om herreholdene i de senere år sjældent har befundet sig i samme division, lever duellen videre på tribunerne og i kvindefodbolden.
Clásico de Núñez – Platense
Kun 700 meter adskilte klubbernes originale baner, hvilket førte til intense opgør fra 1915 og frem. Statustransitioner – herunder Platenses senere flytning til Vicente López – har ikke formindsket rivaliteten, der atter blussede op efter Platenses nedrykning i 2001.
Øvrige rivaler
Særlige spændinger præger kampe mod Atlanta, Deportivo Morón, Estudiantes (BA), Tigre, Colegiales, Argentinos Juniors og All Boys – rivaliseringer, der ofte har rod i enten geografisk nærhed eller gentagne nøgleopgør.
Venskab med Almirante Brown
Siden midten af 1970’erne har Defensores’ fans haft et tæt forhold til Almirante Brown. Historien fortæller, at grupperingerne enedes i mødet med politiets hårde hånd, hvilket resulterede i en varig “amistad”.
Sportslige meritter
Titler og oprykninger
Turnering | Mesterskaber | År |
---|---|---|
Primera B | 2 | 1967, 2000-01 |
División Intermedia | 2 | 1914, 1917 |
Primera C | 4 | 1953, 1958, 1972, 1991-92 |
Amatør-ligaer (udvalg) | 5 | 1907, 1908, 1909, 1911, 1914 |
Markante sejre og nederlag
Kategori | Modstander | Resultat | År |
---|---|---|---|
Største sejr i Primera División | Ferro | 5-0 | 1924 |
Største nederlag i Primera División | Estudiantes (LP) | 0-10 | 1928 |
Største sejr i Nacional B | Tiro Federal | 6-2 | 2003 |
Største nederlag i Nacional B | Tristán Suárez | 1-6 | 2021 |
Spillere
Nuværende trup
Klubben råder traditionelt over en førsteholdstrup på ca. 30 spillere, hvor AFA-reglen tillader maksimalt seks udenlandske pas – ingen detaljer offentliggjort pr. juni 2025.
Historiske profiler
- Gerardo Caldas – bannerfører i amatørtiden gennem næsten to årtier.
- Rodolfo César Chitti – målmand og klubikon i 1950’erne-60’erne.
- René Orlando Houseman – VM-vinder 1978, fostret i Defensores.
- Ariel Ortega – stjernespiller, der i 2011 sluttede karrieren af med et ophold hos “El Dragón”.
- Albano Anconetani – målmanden, der reddede to straffespark i 2018-oprykningen.
Leonardo Almanza og “Copa Almanza”
Den 27. maj 1995 scorede Almanza begge mål i en 2-0-sejr over Excursionistas på sæsonens sidste spilledag; resultatet sendte rivalen ned i Primera C og udløste en to-årtiers pause i klassikeren. Siden 2015 har fans markeret jubilæet med en årlig supporterstævne, Copa Almanza, på hjemmebanen.
Fodboldkvinder
Pionerfasen 1997-98
Defensores deltog første gang i AFA’s kvindeliga i 1997 og igen i 1998, hvorefter aktiviteten ebbede ud.
Fusion med UBA 2019-
I 2019 indledtes et samarbejde med Universidad de Buenos Aires’ damelag. Siden har klubben igen figureret i Primera División Femenina og møder hyppigt rivalen Excursionistas i endnu en udgave af “Clásico del Bajo”.
Andre sportsgrene
Som flerstrenget institution tilbyder Defensores også boksning, brasiliansk jiu-jitsu, kickboksning, karate og kunstskøjteløb – aktiviteter, der typisk foregår i klubbens faciliteter omkring stadionkomplekset.
Klubben i tal
Sæsonoptælling (opdateret 2025)
- Samlet antal AFA-sæsoner: 115
- Primera División: 18
- Segunda División (Primera B + Nacional): 58
- Tercera División (Primera B Metropolitana/Primera C): 35
- Cuarta División: 3
Milepæle
- Første officielle kamp: 14. juli 1912 vs. Argentino de Vélez Sarsfield.
- Første oprykning til Primera: 29. november 1914.
- Længste ubrudte ophold i øverste række: 17 sæsoner (1918-1934).
- Nyeste oprykning: 2. juni 2018 via sejr over UAI Urquiza.
Perspektiv og betydning
Defensores de Belgrano er måske ikke blandt de tungeste titelslugere i argentinsk fodbold, men klubben repræsenterer et vedholdende, lokalt livsnerve-projekt, hvor identiteten er smedet af udpræget fællesskab, hårdt arbejde i de lavere rækker og en stolt tradition for at levere overraskelser mod større navne. Det gælder fra de tidlige sejre over datidens mastodonter til nutidens strid mod moderne økonomiske odds i Primera Nacional, og denne evne til konstant at genopfinde sig selv er i høj grad kernen i fortællingen om “El Dragón”.
Så længe gaderne omkring Comodoro Rivadavia 1450 er dekoreret med rød-sorte drager, og tilskuerne samles i flok for at følge et hold, der aldrig helt giver op, vil Club Atlético Defensores de Belgrano fortsætte med at være et levende kapitel i fodboldens rige, argentinske mosaik.