Cristian Rodríguez

Cristian Gabriel Rodríguez Barrotti – i fodboldverdenen bedre kendt som “Cebolla” Rodríguez – blev født 30. september 1985 i havnebyen Juan Lacaze i Colonia-departementet i Uruguay. Med sin hurtighed, sit lave tyngdepunkt og en udpræget teknisk kunnen slog han fra en tidlig alder igennem som kantspiller/offensiv midtbanemand, og han nåede at tilbringe næsten to årtier på absolut topniveau i Sydamerika og i flere af Europas stærkeste ligaer. Undervejs vandt han i alt 27 officielle trofæer, hvilket gør ham til den mest vindende uruguayanske spiller nogensinde, og han skrev desuden landshistorie med over et hundrede A-landskampe og deltagelse i to VM-slutrunder.

Barndom, kælenavn og tidlige år

Rodríguez voksede op i et fodboldglad arbejdermiljø, hvor hans far, selv tidligere amatørspiller, gav ham øgenavnet “Cebolla” (løg), fordi han “får modstanderne til at græde”. Efter ungdomsfodbold i lokale klubber blev han allerede som 17-årig indlemmet i storklubben Peñarols førsteholdstrup, og den professionelle debut faldt i 2002.

Gennembruddet i Peñarol

Peñarol-årene (2002-2004) gav en lynkarriere fra talent til profil. I 2003 indgik han i den trup, der vandt det uruguayanske mesterskab, og selv om han blot var 18, noterede han sig for tre ligamål. Året efter kom yderligere seks scoringer og triumfen i Liguilla Pre-Libertadores, hvor hans mål mod Tacuarembó åbnede turneringen.

Frem til Europas største scener

Paris Saint-Germain

I sommeren 2005 rykkede Rodríguez til Paris Saint-Germain. Skiftet blev kontroversielt, fordi Peñarol mente, at han stadig var på kontrakt. På grønsværen brugte PSG ham sporadisk, men sæsonen 2005-06 endte med sejr i Coupe de France, hans første europæiske titel.

Benfica og det korte ophold i Lissabon

Efter to år i Frankrig udlejede PSG ham til Benfica i 2007-08. Her brillerede han med ni mål i 36 kampe og var en af holdets nøglespillere, ikke mindst som drivkraft på venstrekanten.

FC Porto – den mest succesrige periode

I juni 2008 købte FC Porto ham fri. Opholdet i det nordlige Portugal blev karrierens trofæ-mæssige højdepunkt: tre portugisiske mesterskaber, tre pokaltitler, tre Supertaça-triumfer og den europæiske krone i form af UEFA Europa League 2010-11. Han indgik ofte i en frygtet offensiv med Lisandro López og Hulk.

En mørk plet kom i december 2009, da han sammen med flere holdkammerater slog to sikkerhedsvagter i Estádio da Luz’ spiller­tunnel. Først i 2014 faldt dommen: 45.000 euro i bøde.

Atlético de Madrid – spansk storhed og mindre spilletid

Rodríguez skiftede til Atlético de Madrid på en fri transfer i maj 2012. Allerede samme sommer løftede han UEFA Super Cup efter finalesejr over Chelsea. I de følgende to sæsoner fulgte Copa del Rey (2013) og La Liga-titlen (2014), mens Supercopa de España blev vundet i 2014.

Hans egen rolle svingede dog: I debutsæsonen var han hyppig indskifter, og han scorede sit første Atlético-mål mod Hapoel Tel Aviv i september 2012. I 2013-14 skrumpede spilletiden, og en skade kostede ham deltagelsen i det afgørende mesterskabsopgør på Camp Nou. Ikke desto mindre var han del af den historiske liga­triumf, klubbens første siden 1996.

Udlejninger til Parma og Grêmio

I januar 2015 blev han lånt ud til et økonomisk nødlidende Parma. Seks kampe senere forlod han klubben, da spillerne ikke fik løn. Et nyt lejeophold i Grêmio fulgte i marts 2015, men kun 80 minutters fodbold og gentagne skader førte til en aftaleophævelse efter to måneder.

Independiente i Argentina

I juli 2015 fandt han fast base i Club Atlético Independiente. Debuten bød på sejr over Defensa y Justicia, og han scorede mod Nueva Chicago i september. Skader satte dog igen en stopper; kontrakten blev ophævet i december 2016.

Triumferig hjemkomst til Peñarol

Februar 2017 markerede et følelsesladet comeback i Peñarol. Allerede første sæson tilbage blev han ligaens topscorer for klubben med 16 mål, og Peñarol sikrede mesterskabet 2017. Også i 2018 blev mesterskabet samt Supercopa Uruguaya hentet. Klassikermål mod rivalen Nacional og et afgørende mål i sæsonfinalen mod Defensor Sporting styrkede hans status som kultfigur.

Sidste professionelle stop: Plaza Colonia og farvel

I april 2021 underskrev han for Plaza Colonia. Debuten kom 23. maj mod Montevideo City Torque, og i juni fulgte et overtidsmål mod Cerrito. Efter sæsonen 2022 tog han beslutningen om at indstille den professionelle karriere. I alt blev det til 626 klubkampe, 90 mål og 30 målgivende afleveringer. Siden har han spillet på amatørplan for barndomsklubben Club Atlético Independiente i Juan Lacaze.

Landsholdskarriere

Rodríguez debuterede for Uruguays A-landshold som 18-årig i en venskabskamp mod Mexico. Han var med ved fire Copa América-turneringer (2004, 2007, 2011, 2015) og to VM-slutrunder (2014, 2018) samt Confederations Cup 2013.

Kronen på værket blev sejren i Copa América 2011 i Argentina, hvor han optrådte i gruppespillet mod Peru og Mexico. I 2015 gentog han sig selv som målscorer i åbningskampen mod Jamaica og blev kampens spiller.

Statistikken for hans antal landskampe varierer i de officielle registreringer: nogle opgørelser angiver 110 kampe og 16 mål, andre 104 kampe og 11 mål. Fælles for alle kilder er dog, at han krydsede den prestigefyldte grænse på 100 A-landskampe og dermed skrev sig ind i den eksklusive klub af “centenarier”.

En disciplinærsag kastede skygger i 2010-kvalifikationen, hvor en fire kampes karantæne for voldsomt spil mod Argentinas Gabriel Heinze holdt ham ude af VM-playoffet mod Costa Rica og efterfølgende af VM-truppen 2010.

Spillestil og personprofil

Som venstrekant kombinerede Rodríguez eksplosiv acceleration med et aggressivt, direkte dribleri og en kraftfuld venstrefod. Selvom højden kun er gennemsnitlig, var han stærk i hovedspillet, og hans defensive arbejdsradius gjorde ham populær hos trænere, der prioriterede kollektiv disciplin. Øgenavnet “Cebolla” fulgte ham overalt – nogle fans taler endnu om “løg-duften” af hans kløgtige løb langs sidelinjen.

Titler og meritter

• Peñarol – Uruguays Primera División 2003, 2017, 2018; Supercopa Uruguaya 2018; desuden nationale turneringssejre i begyndelsen af karrieren.
• Paris Saint-Germain – Coupe de France 2005-06.
• FC Porto – Primeira Liga 2008-09, 2010-11, 2011-12; Taça de Portugal 2008-09, 2009-10, 2010-11; Supertaça Cândido de Oliveira 2010; UEFA Europa League 2010-11.
• Atlético de Madrid – La Liga 2013-14; Copa del Rey 2012-13; Supercopa de España 2014; UEFA Super Cup 2012.
• Uruguay – Copa América 2011.

Eftermæle

Cristian Rodríguez’ karriere rummer både fodboldromantik og hård realisme. Romantikken findes i historien om drengen fra Juan Lacaze, der vinder trofæer på de største arenaer og vender hjem for at løfte barndomsklubben til nye højder. Realismen viser sig i de tilbagevendende skadesperioder og disciplinærsager, som kostede ham deltagelse i VM 2010 og spilletid i Atlético-årene.

Balancen falder dog tungt ud til den positive side: 27 officielle titler, over 100 landskampe og status som national rekordholder i trofæer vidner om en spiller, der mere end de fleste forstod at omsætte sit talent til konkrete resultater. På den måde har “Cebolla” Rodríguez sat varige aftryk på både uruguayansk og international fodboldhistorie.