Club Atlético Atlanta
Hjemmebane
Estadio Don León Kolbovski
Calle Humbolt 374, Villa Crespo, Capital Federal, Ciudad de Buenos Aires
Kapacitet: 24500
Overflade: Græs
Club Atlético Atlanta Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Club Atlético Atlanta i år.
Club Atlético AtlantaKommende Kampe
Runde 20
All Boys
Runde 21
Club Atlético Atlanta
Runde 25
Quilmes AC
Runde 26
Club Atlético Atlanta
Runde 27
Almagro
Runde 28
Club Atlético Atlanta
Runde 29
Patronato
Runde 30
Club Atlético Atlanta
Runde 31
San Martín de Tucumán
Runde 32
Club Atlético Atlanta
Runde 33
Gimnasia y Tiro de Salta
Runde 34
Club Atlético Atlanta
Club Atlético AtlantaFærdigspillede Kampe
Runde 24
Club Atlético Atlanta
Runde 23
Los Andes
Runde 22
Club Atlético Colegiales
Runde 19
Club Atlético Atlanta
Runde 18
Deportivo Madryn
Runde 17
Deportivo Maipú
Runde 16
Club Atlético Atlanta
Runde 15
Tristán Suárez
Runde 14
Club Atlético Atlanta
Runde 13
Güemes
Runde 12
Club Atlético Atlanta
Runde 11
Ferro Carril Oeste
Runde 10
Club Atlético Atlanta
Runde 9
CA San Miguel
Runde 8
Club Atlético Atlanta
Runde 7
Racing Córdoba
Runde 6
Club Atlético Atlanta
Runde 5
Club Atlético Atlanta
Runde 4
Arsenal de Sarandí
Runde 3
Club Atlético Atlanta
Runde 2
Alvarado
Runde 1
Club Atlético Atlanta
Club Atlético Atlanta Stillinger
Her kan du se Club Atlético Atlantas Primera Nacional stilling. Club Atlético Atlanta ligger lige nu på 1 plads i Primera Nacional stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Club Atlético Atlanta
|
24 | 11 | 9 | 4 | 23 | 15 | 8 | 42 |
|
| 2 |
Deportivo Madryn
|
24 | 10 | 10 | 4 | 30 | 20 | 10 | 40 |
|
| 3 |
San Martín de Tucumán
|
24 | 10 | 9 | 5 | 22 | 16 | 6 | 39 |
|
| 4 |
Gimnasia y Tiro de Salta
|
24 | 9 | 9 | 6 | 22 | 14 | 8 | 36 |
|
| 5 |
Tristán Suárez
|
24 | 8 | 12 | 4 | 21 | 16 | 5 | 36 |
|
| 6 |
CA San Miguel
|
24 | 9 | 9 | 6 | 24 | 20 | 4 | 36 |
|
| 7 |
Patronato
|
24 | 9 | 8 | 7 | 27 | 23 | 4 | 35 |
|
| 8 |
Deportivo Maipú
|
24 | 8 | 9 | 7 | 23 | 22 | 1 | 33 |
|
| 9 |
Racing Córdoba
|
24 | 7 | 9 | 8 | 29 | 32 | -3 | 30 |
|
| 10 |
Club Atlético Colegiales
|
24 | 8 | 6 | 10 | 14 | 19 | -5 | 30 |
|
| 11 |
Los Andes
|
24 | 7 | 7 | 10 | 23 | 24 | -1 | 28 |
|
| 12 |
Quilmes AC
|
23 | 6 | 9 | 8 | 23 | 23 | 0 | 27 |
|
| 13 |
Almagro
|
24 | 6 | 9 | 9 | 17 | 21 | -4 | 27 |
|
| 14 |
All Boys
|
24 | 5 | 11 | 8 | 19 | 21 | -2 | 26 |
|
| 15 |
Güemes
|
24 | 4 | 14 | 6 | 20 | 23 | -3 | 26 |
|
| 16 |
Ferro Carril Oeste
|
24 | 6 | 8 | 10 | 15 | 25 | -10 | 26 |
|
| 17 |
Alvarado
|
23 | 5 | 9 | 9 | 16 | 22 | -6 | 24 |
|
| 18 |
Arsenal de Sarandí
|
24 | 4 | 9 | 11 | 23 | 35 | -12 | 21 |
|
Club Atlético Atlanta Spillere sæsonen 2025
Her er alle 34 spillere på Club Atlético Atlantas hold i 2025, til både Primera Nacional og andre turneringer som Club Atlético Atlanta er med i:
Roccio Pasquale
Goalkeeper
Trøje #0
Juan Rago
Goalkeeper
Trøje #1
Lautaro Kaleniuk
Goalkeeper
Trøje #16
D. Argüello
Defender
Trøje #0
Lucas Carbone
Defender
Trøje #0
Thiago Herrera
Defender
Trøje #0
R. Moreira
Defender
Trøje #0
Tomás Rojas
Defender
Trøje #0
Cain Fara
Defender
Trøje #2
Franco Tolosa
Defender
Trøje #3
Rodrigo Ramírez
Defender
Trøje #5
Guillermo Ferracuti
Defender
Trøje #13
Leonardo Flores
Defender
Trøje #18
José Gómez
Defender
Trøje #36
Federico Bisanz
Midfielder
Trøje #0
Nicolás Medina
Midfielder
Trøje #0
T. Romero
Midfielder
Trøje #0
Thiago Ruiz
Midfielder
Trøje #0
Tomás Díaz
Midfielder
Trøje #8
Fausto Montero
Midfielder
Trøje #8
J. Valdez
Midfielder
Trøje #10
Kevin Benítez
Midfielder
Trøje #15
Martín Previtali
Midfielder
Trøje #21
Alexis Sabella
Midfielder
Trøje #23
Jonathan Dellarossa
Midfielder
Trøje #32
Vito Esmay
Attacker
Trøje #0
Robinson Sepúlveda
Attacker
Trøje #0
Cristian Cuenca
Attacker
Trøje #20
Érik Bodencer
Attacker
Trøje #24
Lucas Ambrogio
Attacker
Trøje #27
Lautaro Fedele
Attacker
Trøje #28
Santiago Coronel
Attacker
Trøje #32
J. Bauman
Attacker
Trøje #32
Marcos Echeverría
Attacker
Trøje #39Club Atlético Atlanta Historie og Info
Club Atlético Atlanta er en af de mest traditionsrige fodboldinstitutioner i Buenos Aires og en klub, der igennem mere end et århundrede har sat sit præg på såvel det lokale fodboldmiljø i bydelen Villa Crespo som på den nationale scene i Argentina. Den 12. oktober 1904 samledes en kreds af unge entusiaster i købmanden Elías Sanz’ hjem i Montserrat-kvarteret for at stifte den klub, der siden skulle blive kendt som “Los Bohemios”. Med base i gadernes gule og blå markiser, der prægede handlen i begyndelsen af det 20. århundrede, skabte de et fællesskab, som stadig lever i dag.
Gennem skiftende tider, talrige hjemmebaner, perioder med både sportslig succes og dybe kriser – herunder en historisk konkurs i 1991 – har Atlanta formået at bevare sit særpræg. Klubben har vundet officielle titler i såvel amatør- som professionalæraen, stået bag rekorder i argentinsk fodbold, fostret profiler som Luis Artime, Hugo Gatti og Juan Gómez Voglino og fejret mindeværdige øjeblikke som triumfen i Copa Suecia i 1958-60-udgaven.
I dag konkurrerer førsteholdet i Primera Nacional (den næstbedste række), mens institutionen samtidigt rummer en bred vifte af andre sportsgrene og kulturelle aktiviteter – fra futsal og bordtennis til muay thai og bokseklub. Nedenfor følger en omfattende gennemgang af klubbens historie, identitet, infrastrukturelle udvikling, statistikker, rivaliseringer og meget mere.
Grundlæggelsen og de første kendetegn
Navnets oprindelse
Allerede ved stiftelsen i 1904 opstod flere forklaringer på, hvorfor man valgte navnet “Atlanta”. Én teori knytter sig til et jordskælv, der samme år rystede byen Atlanta i den amerikanske stat Georgia, mens en anden peger på et amerikansk krigsskib ved navn Atlanta, som lagde til i Buenos Aires i forbindelse med Manuel Quintanas præsidentindsættelse. Dertil kommer en mytologisk association til den hurtigløbende Atalanta fra den græske mytologi. Hvilken forklaring der er den mest præcise, har aldrig kunnet bekræftes fuldt ud, og klubben nævner ofte de konkurrerende myter side om side.
Farverne gul og blå
Klubbens karakteristiske kulørpalette blev besluttet ud fra de markiser, der på det tidspunkt dækkede butiksvinduerne i byens handelsgader: gule og blå striber, som hurtigt fandt vej til både våbenmærke og spilletrøjer. Kombinationen har siden været næsten uforanderlig og er blevet et stærkt visuelt symbol på Atlanta.
Nomadetilværelsen og tilnavnet “Los Bohemios”
Det første spilleareal lå i Villa Luro (Juan B. Alberdi og Escalada), men økonomiske udfordringer sendte klubben på et sandt vandretogt gennem byens parker og ledige grunde. Denne kontinuerlige flytning førte til kælenavnet Los Bohemios, et tilnavn der i dag omfatter både spillere og tilhængere.
Sportslig udvikling gennem årtierne
Amatøræraen 1906-1930
I 1906 trådte Atlanta ind i AFA’s Tercera División med to mandskaber. Debuten fandt sted 22. april, hvor man besejrede Racing B. Allerede året efter sikrede klubben sig sit første officielle mesterskab ved at vinde Tercera División – en sæson der blandt andet bød på den ekstreme 21-1-sejr over Independiente C, Atlantas største sejr nogensinde.
Efter triumfen i 1907 rykkede Atlanta op i Segunda División og erobrede i 1908 Copa Bullrich ved at slå Instituto Americano de Adrogué 2-1 i finalen. Klubben blev dog snart hvirvlet ind i en kompleks struktur mellem AFA og den rivaliserende Federación Argentina de Football, hvilket førte til gentagne reorganiseringer og en direkte opstigning til Primera División i 1912. Siden pendlede resultaterne mellem midterplaceringer og perioder med bundstrid, indtil amatørtiden ebbede ud i 1930.
Første professionelle år – 1930’erne
31. maj 1931 indtraf Atlantas første optræden i det professionelle mesterskab: et knebent 0-1-nederlag til River Plate. Året 1934 blev særligt turbulent, da forbundet påtvang Atlanta en fusion med Argentinos Juniors. Samarbejdet fungerede dårligt, og efter 25 runder udgik fællesholdet af turneringen, hvorefter klubberne blev adskilt igen.
1940’ernes modgang og første nedrykning
Tidlige 40’ere bød på både store sejre – eksempelvis 6-4 mod Independiente i 1940’s sidste runde – og infrastrukurudvidelser som en ny rulleskøjtebane. Men i 1947 ramte klubben sit første nedrykningschok, trods stjernesigninger som Adolfo Pedernera. En spillerstrejke året efter førte dog til, at man hurtigt fik pladsen i højeste række tilbage.
Copa Suecia og 1950’ernes genrejsning
I 1952 fulgte endnu en nedrykning, men Victorio Spinetto ledte holdet tilbage med et mesterskab i Primera B i 1956, og samtidig opførtes svømmebassin og atletikfaciliteter. I den professionelle Copa Suecia, som blev spillet på tværs af årene 1958-1960, skrev Atlanta sig for alvor ind i historien ved i finalen 29. april 1960 at slå Racing Club 3-1. Dermed blev klubben det andet Buenos Aires-hold uden for de fem “store” til at vinde en national AFA-turnering.
1960’ernes bedste resultater
Under Osvaldo Zubeldía fortsatte Atlanta med stærke placeringer: fjerdeplads i 1961 og femtepladser i 1963 og 1964. Luis Artime nettede 25 mål i 1961 og blev næstbedst i ligaen. Klubben gennemførte også en banebrydende Israel-tournee samt udviste en politik, hvor egen ungdom prioriteredes frem for dyre indkøb, hvilket dog siden kostede sportslig stabilitet.
1970’erne – international debut og ny nedtur
Atlantas første CONMEBOL-turnering var Recopa Sudamericana de Clubes 1970, hvor man endte som nummer to i puljen. I 1973 nåede klubben sin hidtil bedste placering i Primera División, da den sluttede treer i den afsluttende liguilla efter at have vundet sin gruppe med 35 mål – anført af topscorer Juan Gómez Voglino med 18 fuldtræffere. Men med spillersalg og økonomiske vanskeligheder udeblev kontinuiteten, og i 1979 endte Atlanta sidst i nedrykningsslutspillet og røg ud af den bedste række.
1980’ernes pendulfærd
Holdet var tæt på oprykning i 1980 og 1982, men først i 1983 lykkedes det – under Juan Carlos Lorenzo – at blive mestre i Primera B. Eventyret i den bedste division varede dog kun et år; i 1984 blev Atlanta nummer 19 og rykkede ned. Strukturændringer i 1986 sendte klubben yderligere en etage ned i Primera B Metropolitana.
Konkursen og genopbygningen i 1990’erne
I 1990 kom oprykningen til Nacional B via en dramatisk playoff-sejr over Nueva Chicago, men allerede året efter gled klubben tilbage, belastet af trænerfyringer og otte strafpoint efter en episode hvor præsidenten gik på dommeren. 25. september 1991 blev Atlanta erklæret konkurs med en gæld på omkring 2 millioner pesos. På trods af salget af grunden på Humboldt 450 og midlertidig udelukkelse genoptog man turneringen samme år, men sportsligt gik det trægt.
Efter at være kommet ud af konkursbehandlingen i 1994, triumferede Atlanta i sæsonen 1994-95 med Jorge Ghiso som træner og vendte dermed igen tilbage til Nacional B. Opholdet i den næstbedste række endte i 1999 med endnu en nedrykning.
2000’erne – rekorder og stadionproblemer
Det første årti i det nye årtusinde bød på blandede resultater. I 2000-01 satte Atlanta klubrekord med en række på 16 kampe uden nederlag under Oscar Martínez, men samme sæson voksede også statistikken for hjemmekampe uden sejr til 14. Efter endnu en dramatisk relegationstrussel i 2002-03 reddede Atlanta livet i en playoff mod Argentino de Merlo. Året 2003-04 gav et Apertura-mesterskab, 23 kampe i træk uden nederlag og et monumentalt antiklimaks, da titlen glippede mod Sarmiento de Junín efter tilskueruroligheder.
Samtidigt blev Don León Kolbovsky-stadionet i februar 2005 lukket af myndighederne og først genåbnet med ny betontribune i 2009, hvilket tvang klubben til at benytte alternative stadions i flere sæsoner.
2010’erne og den nylige udvikling
Med Sergio Rondina som en af flere trænere sikrede Atlanta i 2010-11 mesterskabet i Primera B Metropolitana og rykkede op i Nacional B, kun for året efter at rykke ned igen efter bl.a. et 1-7-nederlag mod River Plate. Mellem 2012 og 2018 lå Atlanta flere sæsoner fast i top-4, men finaler og play-offs endte ofte med skuffelser; særligt kampen mod Flandria i 2016, hvor et uafgjort resultat i sidste runde kostede guldet på hjemmebane. Først i 2018-19 lykkedes det endeligt igen at sikre oprykning via en andenplads.
Meritter
Officielle titler
| Kategori | Turnering | År |
|---|---|---|
| National pokal | Copa Suecia | 1958-60 |
| 2. division | Primera B | 1956, 1983 |
| 3. division | Primera B Metropolitana | 1994-95, 2010-11 |
| 3. division (amatør) | Tercera División | 1907 |
| Pokalkonkurrence | Copa Bullrich | 1908 |
Ascenderinger og nedrykninger (professionel æra)
- Nedrykning til Primera B: 1947, 1952, 1979, 1984
- Oprykning til Primera División: 1948 (administrativ), 1956, 1983
- Ned/opr. mellem Primera B og Nacional B: 1990 (op), 1991 (ned), 1995 (op), 1999 (ned), 2011 (op), 2012 (ned), 2019 (op)
Statistikker og rekorder
Største sejre og nederlag
| Kategori | Resultat | År |
|---|---|---|
| Største sejr (amatør) | 21-1 vs. Independiente III | 1907 |
| Største sejr (prof.) | 9-1 vs. Rosario Central | 1941 |
| Største nederlag (prof.) | 0-8 vs. Boca Juniors | 1935 |
| Største nederlag i Nacional B | 1-7 vs. River Plate | 2011 |
Placering i historiske tabeller
I AFA’s samlede historiske stilling for Primera División indtager Atlanta 19. plads, og den bedste enkeltstående ligaposition er tredjepladsen i Nacional-turneringen 1973.
Hjemmebane og faciliteter
Stadion Don León Kolbovsky
Stadionet på Humboldt 340 åbnede 5. juni 1960 med kamp mod Argentinos Juniors (1-3). Oprindeligt kunne træstrukturen rumme omkring 34 000 tilskuere og fik kælenavnet “El Monumental de Madera”. Sikkerhedsbekymringer førte til hel eller delvis lukning i 2005 og 2006; først efter opførelsen af to betontribuner blev arenaen i marts 2009 atter godkendt. Kapaciteten er i dag cirka 14 000.
Tidligere baner
- Villa Luro (Juan B. Alberdi/Escalada) – første bane
- Parque Chacabuco (1910’erne) – mellem Emilio Mitre og Tejedor
- Humboldt 470 – fra 1922 til 1959
Sede social og Movistar Arena
Klubbens sociale hovedkvarter åbnede 25. maj 1942. Finansiel nød tvang et salg i 1991, men ved lov blev området eksproprieret til fordel for Atlanta i 2003, og 28. december 2006 kunne man igen tage den 18 000 m² store grund i brug. En del af området huser i dag Movistar Arena, et moderne indendørs stadion, som åbnede 1. november 2019 efter flere års stand-by-byggeri.
Klubbens symboler
Emblem og dragt
Våbenskjoldet har siden begyndelsen vist de lodrette gule og blå bånd; spilledragten har traditionelt været vertikale striber i samme farver med blå shorts. Reserverdragter har skiftet fra helhvid til varianter med diskrete grå striber.
Hymne
Siden 2. juli 1943 har Juan Bavas melodi med tekst af Floreal fungeret som officiel klubhymne.
Maskotten “Napoleón”
En særlig del af folkloreen er hunden Napoleón, der i 1930’erne udførte boldkunster før kampene, gøede ad modstandere og fulgte spillet fra sidelinjen. Efter en tragisk trafikulykke i 1938 blev den balsamerede maskot udstillet ved klubbens 100-års jubilæum i 2004.
Organisation og ledelse
Udvalgte præsidenter
Elías Sanz var den første formand (1904). Fernando Saccone styrede klubben, da hymnen blev indført i 1943, mens Don León Kolbovsky – hvis navn stadionet bærer – var manden bag anlægsprojektet i 1950’erne. I nyere tid stod Ezequiel Kristal i spidsen for den kommission, som sikrede klubbens overlevelse efter konkursen.
Trænere med flest kampe
- Victorio Spinetto – 205 officielle kampe, Primera B-titel 1956
- Rodolfo Bettinotti – 114 kampe
- Jorge Ghiso – 113 kampe, mesterskab 2010-11
- Osvaldo Zubeldía – 89 kampe i træk 1960-63
Spillere
Rekordindehavere
- Flest kampe: Víctor Marcelino Paredes – 333 (1990-2002)
- Flest mål (prof.): Juan Gómez Voglino – 68 (1970-74)
- Klubtopscorer i en sæson: Luis Artime – 25 mål (1961)
Landskampe
I alt 20 Atlanta-spillere har repræsenteret det argentinske landshold med 72 optrædener. Luis Célico er noteret for flest (13), mens Agustín Cazenave og Luis Artime topper målstatistikken med hhv. tre og to scoringer. Spillere fra klubben bidrog til Argentinas titler ved Sydamerikamesterskaberne i 1941, 1945 og 1959.
Rivaliseringer
Clásico de Villa Crespo – Chacarita Juniors
Den mest indædte duel begyndte, da Chacarita i 1922 flyttede til en grund blot 100 meter fra Atlantas gamle Humboldt-stadion. Første officielle kamp fandt sted i 1927 (Chacarita 2-0), mens Atlanta i 1944 noterede den største sejr med 7-2. Siden 1970’erne har opgørene gentagne gange været ramt af voldshændelser.
All Boys
Kampen mellem Villa Crespo og Floresta er blandt de mest intense i hovedstadsområdet. Det første møde daterer sig til 1914 i Copa de Competencia “La Nación”. Rivaliseringen tog især fart efter Atlantas nedrykning i 1980’erne og er kendt for mange sikkerhedsopbud.
Argentinos Juniors og øvrige naboer
Afstanden på bare 2,4 km mellem klubbernes stadions har skabt en årtier lang fejde med Argentinos Juniors. Dertil kommer historiske og hyppige dueller mod Platense, Ferro Carril Oeste, Defensores de Belgrano, Tigre, Estudiantes de Caseros, Nueva Chicago, Almirante Brown, Quilmes og Deportivo Morón.
Andre sportsgrene og aktiviteter
Futsal
Siden sektionen blev oprettet i 1976 har Atlanta markeret sig markant: argentinske mesterskaber i futsal i 1989, 1990 og 1996 samt flere finalepladser. Klubben råder også over et futsal-kvindehold, der siden 2006 har deltaget i AFA-turneringer.
Øvrige discipliner
Institutionen omfatter i dag blandt andet babyfodbold, bordtennis på højeste nationale niveau, muay thai, bokseafdeling, karate, judo, håndbold, roller skating, basket, svømning, tennis, volley, jiu-jitsu, crossfit og skak.
Klubben i populærkulturen og lokalsamfundet
Forbindelsen til det jødiske miljø
Villa Crespo har siden begyndelsen af det 20. århundrede haft en betydelig jødisk befolkning, og Atlanta knyttes derfor i argentinsk populærkultur ofte til dette miljø; både ledere og spillere med jødisk baggrund har sat deres præg på klubben.
Afsluttende bemærkninger
Fra 1904-stiftelsens ydmyge omgivelser til de moderne tider med Movistar Arena på klublivets matrikel fortæller Club Atlético Atlanta historien om vedholdenhed, lokal forankring og evnen til at rejse sig efter hver modgang. “Los Bohemios” har vandret ad mange stier – bogstaveligt talt gennem skiftende hjemmebaner og symbolsk i perioder med op- og nedrykninger – men de gule og blå farver har aldrig mistet deres glans. Med en nuværende plads i Argentinas næstbedste række, et stadig mere renoveret Kolbovsky-stadion og en mangfoldig sportskultur vedbliver Atlanta med at være et centralt omdrejningspunkt for Villa Crespo og et fastholdt navn i den argentinske fodboldhistorie.