Claudio Bravo

Claudio Andrés Bravo Muñoz, født 13. april 1983 i Viluco i den chilenske Maipo-provins, nåede fra sin debut i starten af 00’erne at opbygge en karriere, der både tidsmæssigt og geografisk strakte sig over mere end to årtier og tre store europæiske ligaer. Han var målmand, han blev chilensk landsholdskaptajn, og han forlod fodboldbanen i sommeren 2024 som en af Sydamerikas mest roste keepere – af nogle eksperter hædret som den bedste chilenske målmand nogensinde – efter at have vundet nationale ligaer i både Spanien og England, to Copa América-finaler med sit land og en række individuelle udmærkelser som blandt andet to Zamora-trofæer.

Tidlige år og fodboldopvækst

Bravo begyndte at spille fodbold i en meget ung alder i den lokale klub Las Acacias, og ironisk nok stillede han oprindeligt op som angriber og senere som forsvarsspiller. Han har siden beskrevet, hvordan hans tekniske begrænsninger på marken førte ham til målet, hvor han pludselig fandt sin rette hylde, og hvor hans energi og smidighed hurtigt skaffede ham kælenavnet “Monín”. Allerede som 11-årig blev han indkaldt til prøvetræning hos Colo-Colo, hvor den daværende målmandstræner Julio Rodríguez bed mærke i hans reaktionsevne og fodarbejde, hvilket blev afgørende for, at talentet ikke blev frasorteret trods hans dengang relativt beskedne fysik.

Klubkarriere

Colo-Colo (2001-2006)

Efter gradvist at være rykket op gennem ungdomsrækkerne fik Bravo plads i førsteholdstruppen som ungdomsmålmand i 2001 og 2002. I 2003 blev han reserve for Eduardo Lobos, og i årets Copa Libertadores fik han debut som 19-årig mod Independiente de Medellín. Resultatet blev et 0-2-nederlag præget af en personlig fejl, men allerede samme sæson debuterede han i ligaen, og fra 2004 cementerede han sig som fast førstevalg. Kulminationen i Chile kom i Clausura-finalen 2006, hvor Colo-Colo efter to dramatiske kampe mod Universidad de Chile vandt på straffespark; Bravo reddede to forsøg og gik fra banen som anfører og matchvinder. Transferen til Europa var allerede forhandlet på plads: Real Sociedad betalte 1,2 mio. € for hans underskrift.

Real Sociedad (2006-2014)

Bravo blev præsenteret i San Sebastián 9. juni 2006 og skrev under på en femårig aftale. I den første sæson kæmpede han med Asier Riesgo om pladsen mellem stængerne, men tiltog sig startpladsen i 29 ligakampe. Trods personligt gode præstationer indkasserede klubben nedrykning.

I Segundadivisionen oplevede Bravo skiftende roller: i 2007-08 som reserve, men fra 2008-09 som urokkeligt førstevalg. Den sæson sikrede han sig sit første Zamora-trofæ med et gennemsnit på 0,88 indkasserede mål pr. kamp, og han satte samtidig stadionrekord i Anoeta med 451 minutters ubrudt clean-sheet-periode. I februar 2010 scorede han sit første – og eneste – officielle klubmål via et frispark mod Gimnàstic. Kort efter pådrog han sig en knæskade, men Real Sociedad sikrede alligevel oprykningen.

I de efterfølgende fire sæsoner i La Liga var Bravo anfører ved flere lejligheder, han rundede 200 ligakampe – som den første chilener – og bekræftede gang på gang sit ry som lynhurtig shot-stopper. I 2013-14 fik han sine første internationale klubkampe, da baskerne kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet.

FC Barcelona (2014-2016)

Barcelona udløste den 12 mio. € store transfersum i juni 2014. Bravo afløste Víctor Valdés som ligamålmand og satte allerede i sin første sæson liga­rekord for bedste start uden mål imod: 754 minutter frem til Cristiano Ronaldos straffespark i El Clásico. I 2014-15 stod han 37 ligakampe, lukkede blot 19 mål ind, vandt Zamora-trofæet og bidrog til klubbens historiske treble (Liga, Copa del Rey, Champions League). I alt talte hans tid i Barcelona 75 officielle kampe og otte titler, heriblandt VM for klubhold 2015, hvor han holdt nullet i både semi- og finalen.

Manchester City (2016-2020)

I august 2016 skrev Bravo under med Manchester City for cirka 18 mio. €. Han blev hentet specifikt af Pep Guardiola for sit spil med fødderne, men mødet med Premier League blev turbulent. Debuten i derbyet mod Manchester United bød på en mislykket indgriben, og kritikken blev ved efter en række fejl i Champions League – mest omtalt det røde kort på Camp Nou i oktober 2016.

Efter en skadesplaget sæson 2018-19, hvor en akillessene gik i stykker, vendte chileneren tilbage som pokalmålmand. Han reddede afgørende straffespark mod både Wolverhampton og Leicester i Liga Cup-turneringen 2017-18, stod finalesejren over Arsenal og sikrede senere triumfer i Community Shield 2018 og EFL Cup 2020. Ved kontraktudløbet i sommeren 2020 forlod han klubben.

Real Betis (2020-2024)

I august 2020 kom Bravo tilbage til La Liga på en etårig aftale med Real Betis, styret af landsmanden Manuel Pellegrini. Skader prægede den første sæson, men i den anden delte han spilletiden med Rui Silva i et rotationssystem, der kulminerede med Copa del Rey-triumfen 2022 – en finale, hvor Bravo vogtede målet og medvirkede til sejr efter straffesparksafgørelse mod Valencia.

Kontrakten blev forlænget til juni 2023, og han blev i klubben til sommeren 2024, hvor Betis meldte afskeden, hvorefter Bravo den 26. august 2024 offentliggjorde sit karrierestop, 41 år gammel.

Landsholdskarriere

Første år og kaptajnstitel

Efter ungdomslandskampe ved U-20-sydamerikanske mesterskaber i 2003 og OL-kvalifikation i 2004 fik Bravo sin A-landsholdsdebut ved Copa América 2004 mod Paraguay. To år senere tog han over som fast kaptajn, da Marcelo Salas sagde farvel til international fodbold. Han deltog både i VM-kvalifikationen til Tyskland 2006 og i Copa América 2007, hvor Chile nåede kvartfinalen og måtte udholde et smerteligt 1-6-nederlag til Brasilien.

Verdensmesterskaberne 2010 og 2014

Chile kvalificerede sig under Marcelo Bielsa til VM 2010, og Bravo spillede samtlige 18 kval-kampe. På selve slutrunden i Sydafrika holdt han buret rent i 204 minutter – en chilensk VM-rekord – før David Villa brød forbandelsen. Fire år senere i Brasilien gentog han faconen: sejre over Australien og Spanien sendte Chile videre, og hans nye VM-rekord lød nu på 222 minutters ubrudt spil uden mål imod. I ottendedelsfinalen mod værterne røg Chile ud efter straffesparksdrama, hvor Bravo dog snuppede HULKs forsøg.

Back-to-back Copa América-triumfer

Som anfører på hjemmebane i 2015 ledte han Chile frem til den første store titel nogensinde. I finalen mod Argentina reddede han Éver Banegas spark, og Alexis Sánchez sikrede trofæet. Ved jubilæumsturneringen Copa América Centenario 2016 gentog Chile bedriften, endnu en gang i finalen mod argentinere – denne gang reddede Bravo Lucas Biglias skud og blev kåret til turneringens bedste målmand.

Copa Confederaciones 2017 og sidste landskampsår

Triumferne gav Chile adgang til Confederations Cup 2017 i Rusland. Efter en skade sad Bravo ude i de to første gruppekampe, men vendte tilbage mod Australien og blev turneringens helt i semifinalen mod Portugal, hvor han reddede samtlige tre portugisiske forsøg i straffesparkskonkurrencen. Tysklands unge hold vandt finalen 1-0, men chileneren modtog Guldfoden som bedste keeper.

Hans slutnote kom ved Copa América 2024; som 41-årig blev han den ældste startende spiller i turneringens historie og nåede i alt 27 Copa-kampe – kun fem spillere har flere. Nogle kilder opgør hans samlede landskampantal til 150, mens andre – blandt andet den sydamerikanske statistiksamling fra juni 2024 – registrerer 126 officielle optrædener, hvilket stadig placerer ham på landets podie over flest kampe.

Spillestil og vurderinger

Bravo blev ofte fremhævet som en moderne “sweeper-keeper” med ekstraordinært fodspil. Roy Hodgson udtalte efter Englands nederlag til Chile i 2013, at han aldrig havde set bedre distribution hos en målmand, og holdkammerater som Antoine Griezmann og Andrés Iniesta har fremhævet hans ro, præcision og lederskab. Hans eksplosive fodwork på stregen, hurtige reaktioner i én-mod-én-situationer og pålidelighed fra ellevemeterpletten – eksempelvis i Copa América-finalerne og i flere engelske pokalopgør – cementerede hans omdømme som clutch-målmand, selv om opholdet i Manchester også åbnede perioder med offentligt kritiserede fejl og en lav redningsprocent.

Statistik og rekorder

På klubplan nåede Bravo følgende milepæle:

• 237 officielle kampe for Real Sociedad – flest blandt ikke-baskiske målmænd og næstflest for en udenlandsk spiller i klubben.
• 75 førsteholdskampe for FC Barcelona, 19 mål imod i 2014-15 og Zamora-trofæet som den første chilener nogensinde i La Liga.
• Første målmand i spansk fodbold, der har vundet Zamora i både første og anden division.
• 754 minutters clean-sheet-start i La Liga 2014-15 – rekord for sæsonåbning.

I rødt og blåt – for Chile – holder han en række nationale bedrifter:

• Første spiller til at nå 100 A-landskampe.
• Flest minutter i træk uden mål imod ved et VM for Chile: 222.
• Kaptajn ved nationens to første officielle titler i historien (Copa América 2015 og 2016).
• Guante de Oro (bedste målmand) ved Confederations Cup 2017.

Titler og hædersbevisninger

• Colo-Colo: Chilensk Apertura-mester 2006.
• Real Sociedad: Segunda División-mester 2009-10.
• FC Barcelona: La Liga 2014-15 og 2015-16; Copa del Rey 2014-15 og 2015-16; Champions League 2014-15; Supercopa de España 2016; UEFA Super Cup 2015; FIFA Club World Cup 2015.
• Manchester City: Premier League 2017-18; EFL Cup 2017-18 og 2019-20; Community Shield 2018 og 2019.
• Real Betis: Copa del Rey 2021-22.
• Chile: Copa América 2015 og 2016; sølv i Confederations Cup 2017.
• Individuelt: Zamora-trofæet 2008-09 (Segunda) og 2014-15 (La Liga); La Ligas sæsonhold 2014-15; bedste målmand ved Copa América 2015 og 2016; Golden Glove ved Confederations Cup 2017.

Afslutning på karrieren og eftermæle

Efter tiden i Betis valgte Bravo at lukke kapitel efter kapitel med samme værdighed, der kendetegnede hans måde at dirigere forsvaret på. 26. august 2024 meldte han sin pensionering, præcis 18 år efter sit første skridt på europæisk jord. Hans navn vil forblive knyttet til den chilenske “Guldfugl-generation”, til rekordlisterne i La Liga og til billedet af en målmand, der i sine bedste år kombinerede spektakulære redninger med en playmakers evne til at sætte spillet i gang – egenskaber, som senere blev forudsætning for målmænd i mange moderne topklubber.