
CA Almirante Brown
Hjemmebane
Estadio Fragata Presidente Sarmiento
Calle José Ignacio Rucci y Calle José Mármol, Isidro Casanova, La Matanza, Provincia de Buenos Aires
Kapacitet: 19000
Overflade: Græs

CA Almirante Brown Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle CA Almirante Brown kampe i Primera Nacional i 2025 sæsonen.
Du kan både se kommende CA Almirante Brown kampe, samt de CA Almirante Brown kampe der allerede er spillet.
CA Almirante Brown Færdigspillede Kampe
Runde 34


Runde 33


Runde 32


Runde 31


Runde 30


Runde 29


Runde 28


Runde 27


Runde 26


Runde 25


Runde 24


Runde 23


Runde 22


Runde 21


Runde 20


Runde 19


Runde 18


Runde 17


Runde 15


Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


CA Almirante Brown Spillere sæsonen 2025
Her er alle 44 spillere på CA Almirante Browns hold i 2025, til både Primera Nacional og andre turneringer som CA Almirante Brown er med i:

Ramiro Martínez
Målmand
Trøje #1
Bruno Galván
Målmand
Trøje #12
Washington Vázquez
Forsvarer
Trøje #0
Agustín Dattola
Forsvarer
Trøje #2
Nahuel Iribarren
Forsvarer
Trøje #3
Tomás Villoldo
Forsvarer
Trøje #3
Leandro Vega
Forsvarer
Trøje #3
Enzo Cardozo
Forsvarer
Trøje #4
Máximo Levi
Forsvarer
Trøje #6
Marcos Abreliano
Forsvarer
Trøje #7
Natán Acosta
Forsvarer
Trøje #7
Patricio Pizarro
Forsvarer
Trøje #13
Cristian Varela
Forsvarer
Trøje #13
Matías Acuña
Forsvarer
Trøje #14
E. Zeballos
Midtbanespiller
Trøje #0
Facundo Capitao
Midtbanespiller
Trøje #0
Ulises Macías
Midtbanespiller
Trøje #5
William Caetano
Midtbanespiller
Trøje #5
Juan Vázquez
Midtbanespiller
Trøje #8
Diego García
Midtbanespiller
Trøje #8
Santiago Villalba
Midtbanespiller
Trøje #9
Santiago Vera
Midtbanespiller
Trøje #10
Joaquín Ibáñez
Midtbanespiller
Trøje #11
Joaquín Velázquez
Midtbanespiller
Trøje #13
Bruno Cenci
Midtbanespiller
Trøje #15
Lautaro Elías
Midtbanespiller
Trøje #15
Santiago Gauna
Midtbanespiller
Trøje #15
Tobias Quinteros
Midtbanespiller
Trøje #16
Leandro Iglesias
Midtbanespiller
Trøje #16
José Escurra
Midtbanespiller
Trøje #17
Jonathan Goya
Midtbanespiller
Trøje #19
F. Grahl
Midtbanespiller
Trøje #22
Diego Pavia
Midtbanespiller
Trøje #58
Adrián Dávalos
Angriber
Trøje #0
Rodrigo Pittavino
Angriber
Trøje #0
Gonzalo Flores
Angriber
Trøje #11
Diego Tapias
Angriber
Trøje #18
Samuel Gómez
Angriber
Trøje #18
Matías Belloso
Angriber
Trøje #18
Facundo Garcia
Angriber
Trøje #18
Ramón Herrero
Angriber
Trøje #19
L. Vega
Angriber
Trøje #19
Jonathan Zacaría
Angriber
Trøje #23
N. Bazán
Angriber
Trøje #31CA Almirante Brown Historie og Info
Club Almirante Brown er en af de mest traditionsrige idrætsinstitutioner i det vestlige Buenos Aires-område. Klubben, der blev født i et lille lokale i San Justo i 1912, har siden udviklet sig til et flerstrenget kraftcenter med tusindvis af medlemmer, et stadion med plads til omkring 25 000 tilskuere og et polideportivo på 15 hektar. På fodboldbanen er Almirante Brown kendt som en af de store aktører i det argentinske ascenso – den del af ligasystemet, hvor kampene om oprykning til de højeste rækker udspiller sig med intensitet, passion og dramatiske slutspil.
Klubnavnet er et direkte hyldest til den argentinske søhelt Guillermo Brown, og siden grundlæggelsen har de karakteristiske gule og sorte farver – inspireret af den legendariske engelske lokomotiv “Rocket” via det uruguayanske CURCC – været et urokkeligt kendetegn. Netop identiteten, farverne og trofastheden mod det første emblem er med til at give Almirante Brown en særlig plads i den lokale selvforståelse: »La Matanza es Almirante Brown y Almirante Brown es La Matanza«, som det ofte lyder hos både presse, kommune og tilhængere.
Selv om fodbold er flagskibet, dyrkes en lang række andre sportsgrene: tennis har rødder tilbage til 1914, hockeyholdene deltager i Buenos Aires-forbundets turneringer, og både håndbold, futsal, basketball og andre aktiviteter har fundet plads på anlægget. Denne artikel dykker ned i alle tænkelige aspekter af klubben – fra den komplekse stiftelseshistorie og de skiftende navnevarianter til de største triumfer, bittersøde oprykningskampe, infrastrukturelle milepæle og intense rivaliseringer.
Klubbens identitet og oprindelse
Stiftelsen i 1912
1. juli 1912 blev “Club Atlético Almirante Brown” formelt etableret i San Justo. Det skete i hjemmet hos Juan Sabás Nicolini i gaden Tucumán (nu Perú 2238). Første formand blev Carlos E. Massa, mens Jacinto P. Bidegain og Juan S. Nicolini varetog henholdsvis sekretær- og kassererposterne. Motivationen var datidens klassiske: at give de lokale unge et organiseret sted at dyrke fodbold – og andre idrætsaktiviteter som pelota paleta og den nu sjældne “xaré”.
Navnevarianter og kontinuitet
På trods af tre officielle betegnelser – Club Atlético (1912), Almirante Brown Athletic Club (1915) og Centro Atlético y Recreativo (1922) – har selve navnet »Almirante Brown« aldrig været ændret. Perioder med inaktivitet (1919-22 og 1935-42) gav anledning til genoptagelser, men i alle tilfælde videreførte man symboler, statutter og materiel. I 1967 faldt man tilbage på den nuværende juridiske betegnelse: Club Almirante Brown.
Farver, trøje og emblem
- Farverne: Gul (ofte beskrevet som “amarillonaranja”) og sort. Indkøbt som et komplet sæt CURCC-trøjer i forretningen Gath & Chaves i 1912.
- Designet: Syv brede lodrette striber – fire gule og tre sorte – er grundmønsteret, som også danner basis for klubbens skjold.
- Skjoldet: Det ældst bevarede eksemplar er fra 1934 og afspejler nøjagtigt trøjedesignet. Initialerne CAB optræder på ældre trøjer, men skjoldet har gennemgående holdt sig uændret.
Institutionel udvikling
Første aktivitetspause (1919-22)
Efter blot én sæson i den daværende Tercera División (1916) og sporadiske regionale kampe ebbede aktiviteten ud omkring 1919. Genoptagelsen 17. januar 1922 blev ledet af Segundo Boragno, Francisco Deverech og andre yngre kræfter, der forhandlede med grundlæggeren Nicolini om overtagelse af alt udstyr, bøger, statutter og klubbens navn. Dermed sikrede man en uafbrudt linje til 1912-rødderne – noget Deverech siden betonede i sit berømte »ramo de flores«-tale i 1972.
Anden pause og genstart (1935-42)
Omstruktureringen af Argentinas fodboldforbund i 1935 udelukkede en række hold, heriblandt Almirante Brown. Inaktiviteten blev denne gang syv år lang, indtil unge fra Club Juventud Unida i 1942 tog initiativ til at fusionere og genaktivere klubben. Samtidig erhvervede man grund til den nuværende hovedsæde i San Justo (købt 1948, tinglyst 1949) og begyndte opbygningen af det senere polideportivo.
Ekspansionsfasen 1950-70
- 1952: Indvielse af den første permanente sede social (Entre Ríos-gaden).
- 1956: Køb af grund og opførelse af det første stadion i Villa Sahores samt definitiv re-indtræden i AFA.
- 1964: Staten donerer 15 hektar til klubben – grundstenen til Polideportivo Luis Mendoza.
- 1969: Åbning af det nuværende stadion, Estadio Fragata Presidente Sarmiento.
Fodboldhistorie – kronologisk overblik
Amatørårene
År | Turnering | Niveau | Resultat |
---|---|---|---|
1916 | Tercera División (AAF) | 4. | 7. plads i sektion B – første officielle kamp 16/4 mod Del Plata (1-3) |
1931-32 | División Intermedia | 3. | Deltog via sportsalliance |
1934 | Segunda División | 2. | Placering i sektion B; vanskelig overgang til pro-systemet |
1943-44 | Copa “doble knock-out” | Amatør-cup | Mesterskab begge år |
Professionel opstigning (1956-1965)
- 1956: Mestreskab i Tercera de Ascenso – ubesejret – og oprykning.
- 1960: Subcampeón i Segunda de Ascenso; slog Sacachispas 7-2 undervejs.
- 1965: Mesterskab i Segunda de Ascenso – sikrede billet til den daværende Primera B.
Debut i den øverste kategori – Reclasificatorio 1970
En stærk sæson i Primera B gav sølvmedalje og adgang til et re-klassifikationsslutspil med Quilmes, Colón og Ferro. Kampene – spillet på neutral grund – betyder, at Almirante Brown figurerer i den officielle historiske tabel for Argentinas Primera División, selv om klubben aldrig har spillet en hel sæson i toppen.
1970’ernes næsten-opr rykninger
Tre store kampagner satte klubben på landkortet:
- 1972 – sølv i Primera B, tre point fra All Boys.
- 1976 – dramatisk hexagonal med Lanús; berømt kamp på San Lorenzos gamle stadion, hvor ni Almirante-spillere blev udvist.
- 1978 – fornyet sølv, denne gang bag Ferro Carril Oeste, midt i sorg over træner Pepe Canevaris pludselige død.
1980’erne – stjernestunder og national B-gennembrud
- 24/7-1982: 2-0 over San Lorenzo foran 15 000 egne fans i Vélez’ stadion.
- 1986-87: Sølv i den nye Primera B Metropolitana; vinder efterfølgende Zonal Sureste og rykker op i den nystiftede Nacional B.
- 1988-89: 4. plads i ligaen og semifinale om oprykning til Primera.
1991-92 – Den store finale
Underholdende sæson med 4-4-brag mod Lanús og samlet sølv. I det afgørende reducido nåede Almirante finalen men tabte knebent til San Martín (Tucumán) – 0-1 ude, 1-1 hjemme.
Fald og genoprejsning (1998-2010)
Efter nedrykning i 1998 fulgte en otte-årig periode i tredje division. Med Blas Giunta på bænken vandt holdet Clausura 2007, tog det samlede mesterskab mod Estudiantes (BA) – dog skæmmet af alvorlige tilskueruroligheder – og vendte tilbage til Nacional B. Én sæson senere rykkede man ned igen, belastet af en 18-points straf for episoderne i Avellaneda.
I 2010 kom revanche: Mesterskab i Primera B Metropolitana, hentet i sidste spillerunde mod Atlanta mens rivalen Sarmiento snublede.
Kampe mod “de store” (2011-2013)
- 6/2-2012: Almirante 1-1 River Plate – lokal optræden i eget stadion trods logistisk pres fra gæsterne.
- 12/10-2013: Almirante 1-0 Independiente – endnu en sejr over et storklubshold.
Dermed er Almirante Brown det eneste hold, der har mødt alle fire store, som har været nede i ascenso (River, Independiente, Racing, San Lorenzo) – og er ubesejret hjemme mod dem.
Ny æra – Apertura 2019 og Transición 2020
Efter fem hårde sæsoner i tredje division vandt klubben Apertura-turneringen i 2019 foran 23 000 tilskuere hjemme og 15 000 i neutral finaleomgang. Covid-19 betød en afkortet sæson, men AFA besluttede et Transición-mesterskab, som Almirante sikrede sig 27. december 2020 – og med det endnu en billet til Primera Nacional.
Bedrifter og titler
Række / turnering | Guld | Sølv | År (guld) |
---|---|---|---|
Primera B Metropolitana | 3 | 6 | 2006-07, 2009-10, 2020 |
Segunda de Ascenso / Primera C | 1 | 1 | 1965 |
Tercera de Ascenso | 1 | - | 1956 |
Copa Doble Knock-Out (am.) | 2 | - | 1943, 1944 |
Rivaliseringer
Clásico del Oeste – Deportivo Morón
Naboopgøret mellem Almirante Brown og Deportivo Morón daterer sig til 1957 og er præget af intense følelser, korte geografiske afstande (under syv kilometer mellem stadionerne) og gentagne sammenstød på og uden for banen. Moróns 1959-protester mod dommeren Iacovino er en ofte nævnt startdato for den dybe gensidige modvilje.
Rivalen Nueva Chicago
Siden 1966 har kampe mod Nueva Chicago været blandt de mest eksplosive i ascenso. Konflikten eskalerede i 1978, da AFA kendte et Chicago-mål ugyldigt og tildelte pointene til Almirante – et domsafgørelse, som forvandlede tidligere fredelig sameksistens til bitter fjendskab.
Andre stærke dueller
- Quilmes: Rivalisering blusset op fra 1970-reklassifikationen og fortsat i flere divisioner.
- Tigre: Dramatiske møder siden 1966; supporter-sammenstød i Victoria i 1977.
- Chacarita Juniors: Fjendskab forstærket efter parallelle titeljagter i 1980’erne.
Stadioner og anlæg
Villa Sahores-banen (1956-1966)
Første permanente hjemmebane lå i Matheu-gaden i San Justo. Kapacitet ca. 5 000. Alle trætribuner blev senere flyttet til nyere faciliteter og kan i dag genkendes som siddepladser ved tennis- og ungdomsbaner.
Estadio Fragata Presidente Sarmiento
- Placering: José Mármol 5400 / José I. Rucci, San Justo.
- Indviet: 14. juni 1969.
- Godkendt kapacitet: 25 000 tilskuere – inkl. gæsteafsnit på ca. 8 500 pladser.
- Tilnavn: “El Gigante del Oeste” – udsprunget af de store tilskueropbakninger i 1970’erne.
Sede social
Central beliggenhed i San Justo, med adgang fra både Entre Ríos og Almafuerte. Omfatter reception, klubmuseum (under opbygning), fanshop “Fragatamanía” og den nyåbnede Cantina 1922. Et tilstødende tre-etagers byggeri på Almafuerte 3262 blev i 2020 færdiggjort efter 35 års pause og huser nu et Sport Club-fitnesscenter samt den restaurerede multihal fra 1965.
Polideportivo Luis Mendoza
En 15 hektar stor oase kun 500 m fra motortrafikvejen Ruta 3. Udstyret med interne asfalterede veje, parkeringspladser, sikkerhedsring, swimmingpool i olympisk mål, tennisanlæg, hockeybaner (siden 2018 med nyt Forbex-kunstgræs) og adskillige fodbold- og træningsbaner for ungdoms- og reservehold.
Andre idrætsgrene
Tennis
Praktiseret siden 14. august 1914 og stadig organiseret under Asociación Argentina de Tenis. Klubben deltog i Interclubes Primera División for damer i 2019 med egne ungdomsprodukter.
Hockey på græs
- Damer: Siden 2014 fuldgyldigt medlem af AHBA. Egen kunstgræsbane fra 2018.
- Herrer: Debut på metro-niveau planlagt til 2020 (turnering aflyst pga. covid-19).
Håndbold
Senior-herrerne konkurrerer i FEMEBALs promotions-række, mens et kvindehold blev oprettet 2020.
Tilskuerkultur
Almirante Brown er notorisk for store mobiliseringer: 25 000 rejste til Córdoba til finalen mod Independiente Rivadavia i 2023, lignende tal i Avellaneda 2007 og ved flere udekampe i Primera Nacional. Fejringer kulminerer traditionelt på Plaza de San Justo – en skik grundlagt efter mesterskabet i 1956.
Statistik og nøgletal
Oversigt over sæsoner (uddrag)
Niveau | Sæsoner | Perioder |
---|---|---|
Primera División* | 0 (3 slutspilskampe) | 1970 Reclasificatorio |
Segunda División | 42 | 1934, 1966-86, 1987-98, 2007-08, 2010-14, 2021-25 |
Tercera División | 31 | 1916, 1931-32, 1957-65, 1986-87, 1998-2007, 2008-10, 2014-20 |
Cuarta División | 2 | 1916, 1956 |
*Almirante figurerer i AFA’s historiske tabel pga. de tre kampe i 1970-slutspillet.
Rekorder
- Største sejr (Primera B): 7-0 mod Liniers, 1969.
- Største nederlag (Primera B): 1-8 mod Banfield, 1985.
- Ældste bevarede “net”: Målnet fra 1916-sæsonen, stadig opbevaret af Nicolinis efterkommere.
Organisation og ledelse
Første bestyrelse 1912
Post | Navn |
---|---|
Formand | Carlos E. Massa |
Sekretær | Jacinto P. Bidegain |
Kasserer | Juan Sabás Nicolini |
1. kaptajn | Héctor Vivarelli |
Udvalgte præsidenter (uddrag)
- Segundo Boragno (1922-29) – stod for første genaktivering.
- Domingo Tasara (1929-34) – ledte holdet tilbage til AFA-turneringer.
- Adolfo Abate (1963-69) – indledte stadionbyggeriet og vandt mesterskabet i 1965.
- Luis Mendoza (1967-75) – navn til polideportivo.
Konklusion
Fra beskedne rødder på en sandbane i San Justo til status som “Gigante del Oeste” har Club Almirante Brown bevæget sig gennem mere end hundrede års turbulente argentinske fodbold-omgivelser med en bemærkelsesværdig kontinuitet i navn, farver og lokal forankring. Klubben har oplevet både heroiske sejre, hjerteskærende semifinaler, dramatiske tribunebilleder og betydelige samfundsbidrag gennem sine mange sportsgrene og faciliteter. Den nutidige tilstedeværelse i Primera Nacional, støttet af en massiv base i La Matanza, vidner om, at Almirante Browns fortælling langt fra er færdigskrevet – nye drømme om endnu et skridt op venter forude, stadig i gult og sort, stadig under Guillermo Browns navn.