Bruno Zuculini

Bruno Romualdo Zuculini (født 2. april 1993 i Belén de Escobar, Argentina) er en argentinsk professionel fodboldspiller, der opererer som central midtbanespiller og fra 2024 igen repræsenterer Racing Club i den argentinske Primera División. Gennem en omflakkende karriere har han repræsenteret klubber i Argentina, England, Spanien, Grækenland og Italien, og hans navn figurerer på vinderlisterne i både nationale og internationale turneringer, særligt takket være et succesrigt ophold i River Plate mellem 2018 og 2023.

Tidlige år og ungdomskarriere

Opvæksten i Belén de Escobar bragte Zuculini til Racing Clubs talentafdeling, hvor han sammen med spillere som Luciano Vietto, Rodrigo De Paul og Ricardo Centurión blev betragtet som en del af det kuld, medierne døbte «los cinco fantásticos». På klubbens ungdomsanlæg, Tita Mattiussi, udviklede han sin rolle som boks-til-boks-midtbane med stærk løbekapacitet og et solidt spark fra distancen. Kombinationen af teknisk kunnen og fysisk gennemslagskraft banede vejen for en tidlig debut på højeste niveau.

Professionel karriere

Racing Club (2010–2014)

Allerede som 16-årig fik Zuculini debut for førsteholdet den 13. februar 2010 i et 0-1-nederlag mod Gimnasia y Esgrima La Plata. Indspringet skete blot syv måneder efter U-17-fodbold, hvilket understregede klubbens store tiltro til hans potentiale. Gennem de følgende sæsoner blev han gradvist mere integreret, og den 17. juni 2012 leverede han sit første officielle mål – dog i et 2-4-nederlag ude mod Atlético de Rafaela.

Sæsonen 2012-13 blev et gennembrud; fraværet af profiler som Giovanni Moreno og Lucas Castro gav plads, og Zuculini kvitterede med 32 ligakampe og fem scoringer. Den 27. september 2013 forlenget han sin kontrakt frem til 2016, men allerede året efter kom et stort udlandseventyr på banen.

Manchester City og talrige lejeophold (2014–2017)

I juli 2014 blev midtbanespilleren præsenteret som Manchester-City-spiller og fik trøjenummer 36. Kort efter nettede han i en træningskamp mod Sporting Kansas City, og den 10. august samme år debuterede han officielt, da han afløste Yaya Touré i FA Community Shield-opgøret mod Arsenal på Wembley.

Den engelske storklubs brede trup og en samtidig UEFA-restriktion på antallet af registrerede spillere åbnede dog for en serie lejeophold, der skulle sikre spilletid.

Valencia CF (leje, 2014-2015)

Første stop var Valencia i La Liga. Her debuterede han 29. august 2014 med 45 minutters spil i en 3-0-sejr over Málaga. Det blev ikke til mere end den ene halvleg for «Los Che», og lejeaftalen blev ophævet 30. januar 2015.

Córdoba CF (leje, 2015)

På vinterens sidste dag rykkede han videre til Córdoba CF, også i den spanske Primera División. Han nåede otte kampe, inden en menisklæsion i højre knæ satte en brat stopper for sæsonen og sendte ham tilbage til Manchester for operation.

Middlesbrough FC (leje, 2015-2016)

Efter rekreationen blev han i oktober 2015 udlejet til Middlesbrough i Championship. Aftalen, der indledningsvis var en måned, blev forlænget til januar 2016 og bød på seks officielle optrædener.

AEK Athen (leje, 2016)

I februar 2016 gik turen til Grækenland. Allerede ved debut’en fire dage senere hjalp han AEK til en 1-0-pokalsejr over Iraklis, men en brækket mellemfods­knogle i slutningen af februar krævede operation i England og reducerede opholdet til blot fire kampe.

Rayo Vallecano (leje, 2016-2017)

Manglen på spilletid i Manchester City fortsatte under Pep Guardiola, og i august 2016 fulgte endnu et spansk lejemål – denne gang i Rayo Vallecano i Segunda División. Han fik ni ligakampe og to pokalopgør, men forlod klubben midt i januar 2017.

Hellas Verona (leje og permanent skifte, 2017)

Samme vinter skiftede han til Hellas Verona i Serie B, hvor han kunne spille side om side med storebror Franco. Debutten faldt 21. januar mod Latina, og sommeren 2017 sikrede italienerne sig hans fulde rettigheder med en permanent kontrakt.

River Plate (2018–2023)

Efter et år i Verona købte River Plate i januar 2018 halvdelen af hans spillerrettigheder for 3,25 mio. euro. I Buenos Aires fandt Zuculini sin bedste form, indledningsvis som rotationsspiller, men senere som fast inventar under Marcelo Gallardo. I 2018 vandt han både Supercopa Argentina og den prestigefyldte Copa Libertadores – begge finaler mod arve­rivalerne Boca Juniors. Et år senere fulgte Recopa Sudamericana.

På nationalt plan kunne han i River-trøjen føje Copa Argentina 2018-19, to ligatitler (2021 og 2023) samt to udgaver af Trofeo de Campeones (2021 og 2023) til meritlisten. En korsbånds­skade 7. februar 2022 holdt ham ude i 187 dage og kostede 37 kampe, men han vendte tilbage i slutningen af samme år.

Tilbagevenden til Racing Club (fra 2024)

7. januar 2024 kom det fulde cirkelslag, da Zuculini skrev en toårig aftale – med option på et tredje – og genfandt de sædvanlige rammer i Avellaneda. Comeback-sæsonen blev kronet med sejr i Copa Sudamericana 2024, hvor han bidrog som indhopper i finalen. I februar 2025 scorede han endvidere i den afgørende kamp om Recopa Sudamericana mod Botafogo, hvilket cementerede hans status som værdifuld returprofil.

Landsholdskarriere

På internationalt plan har Zuculini optrådt for Argentinas U-20-landshold. Ved det sydamerikanske U-20-mesterskab 2011 nettede han sejrsmålet til 2-1 mod Peru i gruppespillet og scorede igen mod Colombia i den afsluttende runde. Samlet blev det til otte kampe og to mål for ungdomslandsholdet, mens en egentlig A-landsholdsdebut endnu lader vente på sig.

Personlige forhold

Fodbold er en familieaffære hos Zuculini. Storebror Franco – ligeledes central midtbanemand – gennemgik ungdomstiden i Racing og delte banen med Bruno i sæsonen 2010-11. Brødrene blev senere genforenet i Hellas Verona under Brunos lejeophold i 2017.

Statistik i klubhenseende

Pr. 27. februar 2025 tæller karrieren officielle førsteholdsoptrædener i fem forskellige lande. Den største kampmængde ligger i argentinsk fodbold takket være to perioder i Racing Club og en femårig stint i River Plate, mens opholdene i Spanien, England, Grækenland og Italien hovedsageligt bestod af kortere lejeaftaler.

Meritter

• Racing Club: Copa Sudamericana 2024, Recopa Sudamericana 2025
• River Plate: Internationale: Copa Libertadores 2018, Recopa Sudamericana 2019
  Nationale: Supercopa Argentina 2017, 2019; Copa Argentina 2018-19; Primera División 2021, 2023; Trofeo de Campeones 2021, 2023
• AEK Athen: Græsk Pokal 2015-16

Trods de mange klubskift har Bruno Zuculini bevaret ryet som en arbejdsom central midtbanekraft, hvis største resultater faldt, da han stod i spidsen for River Plates motor­rum og senere vendte tilbage til barndomsklubben Racing Club for at bygge videre på sin historie i argentinsk fodbold.