Barracas Central
Grundlagt: 1904
Liga: Liga Profesional Argentina
Placering: #2
Hjemmebane
Estadio Claudio Fabián Tapia
Avenida Olavaría 3400 y Luna, Bairro Barracas, Capital Federal, Ciudad de Buenos Aires
Kapacitet: 4400
Overflade: Græs
Barracas Central Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Barracas Central i år.
Barracas CentralFærdigspillede Kampe
Runde 16
Barracas Central
Runde 15
Unión Santa Fe
Runde 14
Barracas Central
Runde 13
Tigre
Runde 12
Barracas Central
Runde 11
Estudiantes de La Plata
Runde 10
Barracas Central
Runde 9
Barracas Central
Runde 8
Godoy Cruz
Runde 7
Newell’s Old Boys
Runde 6
Barracas Central
Runde 5
Central Córdoba (SdE)
Runde 4
Barracas Central
Runde 3
Banfield
Runde 2
Barracas Central
Runde 1
Racing Club de Avellaneda
Barracas Central Stillinger
Her kan du se Barracas Centrals Liga Profesional Argentina stilling. Barracas Central ligger lige nu på 2 plads i Liga Profesional Argentina stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Estudiantes de La Plata
|
3 | 2 | 0 | 1 | 3 | 2 | 1 | 6 |
|
| 2 |
Barracas Central
|
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 6 |
|
| 3 |
Central Córdoba de Santiago del Estero
|
3 | 1 | 2 | 0 | 3 | 2 | 1 | 5 |
|
| 4 |
Unión Santa Fe
|
3 | 1 | 2 | 0 | 2 | 1 | 1 | 5 |
|
| 5 |
Independiente Rivadavia
|
3 | 1 | 1 | 1 | 4 | 2 | 2 | 4 |
|
| 6 |
Belgrano Córdoba
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 1 | 2 | 4 |
|
| 7 |
Defensa y Justicia
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 8 |
Newell’s Old Boys
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
| 9 |
Tigre
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
| 10 |
Banfield
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 4 |
|
| 11 |
Racing Club de Avellaneda
|
3 | 1 | 0 | 2 | 1 | 2 | -1 | 3 |
|
| 12 |
Huracán
|
3 | 1 | 0 | 2 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
| 13 |
Argentinos Juniors
|
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
| 14 |
Boca Juniors
|
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
| 15 |
Aldosivi
|
3 | 0 | 2 | 1 | 0 | 2 | -2 | 2 |
|
Barracas Central Spillere sæsonen 2025
Her er alle 33 spillere på Barracas Centrals hold i 2025, til både Liga Profesional Argentina og andre turneringer som Barracas Central er med i:
Marcos Ledesma
Goalkeeper
Trøje #28
Marcelo Miño
Goalkeeper
Trøje #30
Juan Insúa
Goalkeeper
Trøje #38
Nicolás Capraro
Defender
Trøje #2
Rafael Barrios
Defender
Trøje #13
Yonatthan Barragán
Defender
Trøje #15
Nicolás Demartini
Defender
Trøje #31
Omar Tobio
Defender
Trøje #32
Dardo Miloc
Midfielder
Trøje #5
Rodrigo Insúa
Midfielder
Trøje #6
Siro Rosane
Midfielder
Trøje #8
Cristian Barrios
Midfielder
Trøje #10
Javier Ruiz
Midfielder
Trøje #11
K. Jappert
Midfielder
Trøje #14
Tomás Porra
Midfielder
Trøje #19
Ignacio Tapia
Midfielder
Trøje #21
D. Glaby
Midfielder
Trøje #21
Iván Tapia
Midfielder
Trøje #23
Manuel Duarte
Midfielder
Trøje #24
Federico Florentin
Midfielder
Trøje #27
Facundo Mater
Midfielder
Trøje #33
Mateo Coronel
Midfielder
Trøje #52
Maximiliano Puig
Midfielder
Trøje #79
Tomas Lavezzi
Attacker
Trøje #0
Facundo Bruera
Attacker
Trøje #7
Gonzalo Morales
Attacker
Trøje #9
Iván Guaraz
Attacker
Trøje #16
Nicolás Blandi
Attacker
Trøje #17
Facundo Krüger
Attacker
Trøje #18
Jhonatan Hernández
Attacker
Trøje #20
V. GandÃn
Attacker
Trøje #22
Thiago Perugini
Attacker
Trøje #35
F. Pianovi
Attacker
Trøje #77Barracas Central Historie og Info
Club Atlético Barracas Central er en af de ældste eksisterende fodboldinstitutioner i Argentina og udgør en markant del af hovedstaden Buenos Aires’ sportshistorie. Klubben, der har hjemme i det traditionelle arbejderkvarter Barracas, blev grundlagt 5. april 1904 og har lige siden været et centralt samlingspunkt i bydelen, både som fodboldhold og som socialt mødested.
Fra de tidlige amatørår, hvor Barracas Central allerede i 1910’erne og 1920’erne etablerede sig som fast inventar i den argentinske førstedivision, over nedrykningernes og omstruktureringernes turbulente år midt i det 20. århundrede, til de seneste års bemærkelsesværdige march tilbage til toppen af argentinsk fodbold – klubbens historie rummer næsten alle tænkelige facetter af den nationale fodboldfortælling.
I dag er Barracas Central atter at finde i Primera División, og de karakteristiske røde og hvide striber ses igen på landets største stadions. Undervejs har klubben udviklet sig organisatorisk, moderniseret sit hjemmebaneanlæg Estadio Claudio “Chiqui” Tapia og opbygget en bred sportslig palet, der også tæller en succesrig futsal-afdeling og et omfattende ungdomsarbejde. Nedenfor følger en samlet, tematisk gennemgang af alle væsentlige aspekter af den traditionsrige klub.
Historisk overblik
Stiftelsen i 1904
Det hele begyndte 5. april 1904, da chaufføren og iværksætteren Felipe Cámpora samlede en håndfuld lokale football-entusiaster under navnet “Barracas Central del Sud”. I de første år finansierede medlemmerne driften ved hver især at bidrage med 75 centavos; fra 1906 indførtes et egentligt kontingent. Cámpora blev klubbens første præsident og lagde fundamentet til den organisation, der hurtigt voksede i både medlemstal og sportslig betydning.
Indmeldelse i forbundsstrukturen
I 1911 tilmeldte klubben sig forbundsturneringen under navnet Villa Soldati og debuterede i den daværende 2. division, som dengang reelt udgjorde tredje trin i hierarkiet. To år senere, i 1913, tog man det permanente navn Club Atlético Barracas Central, der siden har ledsaget de karakteristiske rød-hvide trøjer.
Vejen til den første oprykning (1919)
I kølvandet på den første store opsplitning af argentinsk fodbold (mellem Asociación Argentina de Football og Federación Argentina de Football) fandt klubben momentum. Barracas Central blev optaget i Federaciónens División Intermedia, og 28. december 1919 sikrede holdet sig sit første officielle mesterskab ved at besejre Ferro Carril Oeste. Som divisionsvinder slog man desuden Racings reserver i en ekstra finale og rykkede dermed op i den bedste række.
Amatøræraen i Primera División (1920-1930)
Etablering blandt eliten
Fra 1920 til 1930 deltog Barracas Central uafbrudt i Argentinas øverste liga på amatørvilkår. Selvom klubben ikke formåede at vinde det nationale mesterskab, markerede perioden et højdepunkt i lokal anseelse – både på og uden for banen. De røde og hvide nåede at møde datidens stormagter som Boca Juniors, River Plate og Racing Club, og Barracas’ hjemmebane Olavarría y Luna blev et respekteret stop på den tids fodboldkort.
Overgangen til professionalismen (1931-1934)
Da en række storklubber brød ud og dannede Liga Argentina de Football i 1931, valgte Barracas at blive i den officielle (fortsat amatørbaserede) liga. I 1932 opnåede holdet en flot andenplads i turneringen og erobrede samtidig titlen i reservemesterskabet. I 1934 fusionerede de to konkurrende forbund, og amatørafdelingen stod over for en gennemgribende nedryknings- og omstruktureringsproces. Barracas Central rykkede som følge heraf ned i landets næstbedste række.
Den tidlige professionelle æra (1935-1949)
Konsolidering i 2. division
Med AFA’s nye, samlede turneringssystem fra 1935 blev Barracas Central fast deltager i den nydefinerede Segunda División. Klubben var flere gange tæt på oprykning, senest i 1939, hvor et seks-holdsspil om en enkelt billet til Primera endte med Banfield som vinder, og hvor Barracas delte andenpladsen med All Boys.
Nedrykning og ubesejret sæson
I 1941 måtte Barracas Central for første gang i mange år ned i Primera C. Tre år senere – i 1944 – svarede holdet igen med en forbløffende, ubesejret sæson: 14 sejre og 2 uafgjorte kampe gav en suveræn titel og dermed direkte oprykning. Den sportslige fremgang blev dog kort efter bremset af AFA’s gennemgribende strukturændringer, hvor stadions og faciliteter blev et formelt kriterium, og Barracas fandt sig selv placeret i de lavere divisioner trods gode resultater.
Mellemspil og omstruktureringer (1950-1979)
Stadionskrav og divisionshop
Fra 1950 til 1970 tilbragte Barracas Central det meste af tiden i Primera C. Bedste resultat var en tredjeplads i 1957 – et år, der stadig anses som et af epokens højdepunkter.
Skæbnekamp i 1980
Den 20. århundredes næstsidste årti indledtes dramatisk. Trods solidt spil gennem 1970-erne endte Barracas i nedrykningszonen i 1980 og måtte ud i en altafgørende playoff mod Flandria. Et 1-2-nederlag sendte “El Guapo” ned i Argentinas femte division, Primera D, til sæsonen 1981.
Op- og nedture (1980-2000)
Lynoprykning og kortvarig succes
I 1981 var Primera D inddelt i to geografiske zoner, og Barracas Central vandt sin pulje – ligesom Defensa y Justicia – hvilket udløste omgående oprykning til Primera C. Den opstigning blev fulgt af en realistisk, men hård kamp for at slå rod i de højere lag. I 1985 glippede en ny oprykning, og klubben rykkede i stedet ned igen. Efter et par magre år fulgte så sæsonen 1988-89, hvor Barracas via playoff-sejre over Fénix, Villa San Carlos og Sacachispas sikrede sig vejen tilbage til Primera C.
Ny nedrykning og konsolidering
Sæsonen 1989-90 endte imidlertid næstsidst, og holdet landede endnu en gang i Primera D. Gennem hele 1990’erne balancerede Barracas mellem at stabilisere økonomien, opbygge talentmassen og kæmpe for sportslige resultater. Der var fokus på at undgå nedrykning snarere end at jagte oprykning.
Ny fremdrift i 00’erne
Gentagne oprykningsforsøg
Efter årtusindskiftet oplevede Barracas Central flere hjerteskærende playoff-nederlag. I både 2003-04 og 2006-07 stod klubben i den afgørende oprykningsduel mod Argentino de Rosario – og begge gange trak modstanderne det længste strå. Sæsonen 2007-08 bød ligeledes på solid topholdsform, men sluttede med et uheldigt playoff-sammenbrud mod El Porvenir og siden San Telmo.
Mesterskab og historisk rekord
Den store forløsning kom endelig i 2009-10, hvor Barracas Central vandt Primera C efter 21 sejre og blot 7 nederlag. Målforskellen blev yderligere hjulpet af målmand Daniel Tremontis imponerende rekord på 1131 minutter uden at lukke mål ind – et nationalt rekordtal, der overgik Carlos Barisio.
Fra Primera B Metropolitana til Nacional og videre (2010-2021)
Debut i tredjebedste række
Som nyoprykker i Primera B Metropolitana (2010-11) imponerede holdet med en syvendeplads og kvalificerede sig til det traditionsrige octogonal-playoff om adgangsbillet til B Nacional. En dramatisk 3-3-kamp mod Nueva Chicago sendte dog Barracas ud pga. modstanderens bedre placering.
Mestertitel 2018-19
Efter flere stabile sæsoner kulminerede indsatsen i 2018-19. Med 23 sejre, 12 uafgjorte og blot 3 nederlag (alle på udebane) vandt Barracas Central Primera B Metropolitana med ni points forspring. Oprykningen til Primera B Nacional (2. division) kom endda otte spillerunder før tid.
Gennembruddet i B Nacional
Debuten i den næstbedste række 18. august 2019 blev markeret med 2-0-sejr over Guillermo Brown (mål af Mauro Matos og Fernando Valenzuela). I den afbrudte 2019-20-sæson etablerede Barracas sig hurtigt som et solidt midterhold.
Den efterlængtede tilbagevenden til Primera División (2021-)
Oprykning via Torneo Reducido
21. december 2021 skrev Barracas Central historie: Efter 0-0 i ordinær tid mod Quilmes vandt holdet 5-4 i straffesparkskonkurrencen og sikrede sig dermed den anden oprykningsplads til 2022-udgaven af Primera División. Dermed sluttede en 88-årig ørkenvandring væk fra landets fineste fodboldscene.
Midlertidig hjemmebanedeling
Fremrykningen afslørede dog infrastrukturelle udfordringer. Det ærværdige Estadio Claudio “Chiqui” Tapia levede ikke op til kapacitet og standardkrav, og klubben indgik derfor en aftale med naboerne fra Club Atlético Huracán om at benytte Estadio Tomás Adolfo Ducó til sine hjemmekampe.
Debut og senere tilbagevenden til eget stadion
10. februar 2022 fik “El Guapo” sin professionelle førstedivisionsdebut i Liga Profesional (3-1-nederlag ude mod Central Córdoba). Allerede i august samme år lykkedes det efter omfattende modernisering og et juridisk tomrum i AFA-reglementet at få eget stadion godkendt til førstedivisionsbrug – besøgssektionen skulle blot forblive lukket. Det første ligamøde i det moderniserede anlæg var mod Defensa y Justicia. Sæsonen 2022 sluttede med en solid 17.-plads og klubben sikrede overlevelse på øverste niveau.
Identitet, symbolik og farver
Trøjer og farvekoder
| Spilledragt | Design | Bukser | Strømper |
|---|---|---|---|
| Titular | Hvid med lodrette røde striber | Rød | Rød |
| Alternativ | Sort | Sort | Sort |
| Tredje sæt | Lilla | Lilla | Lilla |
Klubnavn og kælenavn
Tilnavnet “El Guapo” (på dansk: “Den modige”) benyttes hyppigt i medier og blandt fans og henviser til en traditionsrig, kampglad klubånd.
Estadio Claudio “Chiqui” Tapia
Historisk udvikling
Stadionet blev indviet i 1916 på hjørnet af Olavarría og Luna. Oprindeligt var konstruktionen hovedsageligt af træ og husede ca. 7.500 tilskuere i 1930. Store renoveringer har løbende ændret kapaciteten:
- 1970: Træsektioner fjernet, kun fire betontrin tilbage.
- 2004: Nyt drænsystem.
- 2006: Ny fuldbeton-tribune til udeholdet (600 pladser).
- 2011: 561-sæders hovedplæne-pladser og otte pressebokse.
- 2022: Nye VIP-bokse bag Luna-målet.
- Aktuelt under opførelse: 40 trin høj tribune bag modsatte mål, kapacitet ca. 5.800.
Aktuel kapacitet og bane
Den officielle kapacitet angives i dag omkring 4.400 sidde- og ståpladser samt særskilt tribune til 1.600 besøgende (ofte lukket i Primera). Banens mål er 105 × 60 m.
Faciliteter
- Tre komplet udstyrede omklædningsrum (hjemme, ude, dommere)
- Opvarmet, kunstvandet hovedbane + ekstra træningsbane
- Gymnastiksal, beachvolley-bane, to padelbaner, basketballbane
- Baby-fodbold-bane, to udendørs swimmingpools
- Restaurant, bufet, to overdækkede grill-områder (quinchos)
- Førstehjælpsklinik, fest- og konferencesal, parkering
Organisation og ledelse
Præsidentposten
Siden 2008 har Claudio “Chiqui” Tapia stået i spidsen for klubben. Han spillede selv ungdomsfodbold samt enkelte førsteholdskampe for Barracas Central og har lagt sit navn til stadionet efter et medlemsforslag.
Rivaliseringer
Clásico barraqueño
Det historiske derby mod Sportivo Barracas definerede i mange år lokalmiljøets fodboldidentitet. I de seneste årtier er interessen aftaget pga. manglende indbyrdes kampe.
Duellerne mod Deportivo Riestra
Den mest aktuelle og hyppigt tilbagevendende rival er Deportivo Riestra. Siden det første opgør i 1947 er det blevet til 93 derbyer frem til februar 2024, spillet på hele 13 forskellige stadions.
Sammenstødene med San Telmo
Et tredje naboderby findes mod San Telmo. Det blev første gang spillet 20. juli 1919 (0-0), og rivaliseringen omfatter i alt 75 kampe (opgjort oktober 2017). Kampene havde ekstra krydderi, da San Telmo tidligere holdt til i samme bydel.
Sportslige resultater og statistik
Sæsonfordeling gennem tiderne
| Niveau | Sæsoner | Perioder |
|---|---|---|
| Primera División | 18 | 1920-34, 2022- |
| Segunda División | 22 | Flere perioder 1935-2021 |
| Tercera División | 46 | 1911, 1912-19, 1935-... mm. |
| Cuarta División | 25 | 1942-48, 1951-70, 1975-80 mv. |
| Quinta División | 5 | 1971-74, 1981, 1986 |
Markante sejre og nederlag
| Kategori | Største sejr | Største nederlag |
|---|---|---|
| Primera Amateur (1920-1934) | 7-1 vs. Porteño (1927) | 1-7 vs. Dock Sud (1933) |
| Primera División (professionel) | 3-0 vs. Instituto (2023) | 1-6 vs. Estudiantes LP (2022) |
| Primera B | 7-0 vs. Estudiantes BA (1949) | 1-9 vs. El Porvenir (1946) |
| Primera C | 8-0 vs. Deportivo Huracán (1944) | 0-9 vs. Sarmiento de Junín (1977) |
| Primera D | 8-0 vs. Paraguayo & Juventud Unida (1973), Victoriano Arenas (1987) |
Meritter
Nationale titler
- División Intermedia: 1919 (AAm)
- Primera B Metropolitana: 2018-19
- Primera C: 1944, 1948, 2010
- Primera D: 1974, 1981
Andre officielle bedrifter
- Oprykning via playoff til Primera C: 1988-89, 1991-92
Vennskabsturneringer
- Trofeo Washington Etchamendi: 2022
- Copa Cayetano Saporiti: 2022
Profiler og rekorder
Målmandsrekord
Daniel Tremonti satte i 1987-88 en argentinsk rekord med 1131 sammenhængende minutter uden at indkassere mål.
Topscorer i ungdomsregi
Sebastián Gastón Ferraro har rekord med 62 mål i ungdomsturneringer.
Nuværende førsteholdstrup
(Opdateret 25. januar 2025. Nationaliteter følger FIFA-regler.)
| # | Spiller | Pos. | Født | Nationalitet |
|---|---|---|---|---|
| Officiel trup offentliggjort af klubben pr. ovennævnte dato. | ||||
Udlejede spillere
Flere kontraktbundne spillere tilknyttet Barracas Central optræder på lejeaftaler i andre klubber, jf. klubbens erklærede talentstrategi.
Transferaktivitet 2025
Klubbens officielle transferliste for 2025-sæsonen er endnu ikke fuldt offentliggjort; til- og afgange registreres løbende.
Ungdoms- og talentudvikling
Historiske titler
- 2004: 6ª División (kat. 1987) – første ungdomstitel
- 2005: Mester i 4ª División
- 2006: Infantil kat. 1995 – AFA Infantiles
- 2008: 9ª División (kat. 1994) – AFA Juveniles C
- 2010: 7ª División (kat. 1994) og 5ª División (kat. 1992)
- 2011: 6ª División (kat. 1994) – AFA Juveniles B
- 2022: Infantiles kat. 2010 – AFA “Veteranos de Malvinas”
Futsal-afdelingen
Etablering og udvikling
Futsal startede officielt i 2011, hvor holdet straks rykkede op i den bedste futsal-liga. Siden 2012 har Barracas Central været blandt landets førende futsalklubber.
Seneste sæsoner
- 2019: 3. plads i grundspillet (54 point) – playoff-exit i kvartfinalen mod Racing (efter straffespark)
- 2020: 2. plads i ordeningsfasen – elimineret af Kimberley i kvartfinalen
- 2021: Forårsturnering under niveau; siden stærk efterårsturnering og kvalifikation til Zona Campeonato
Trofæer
- Primera División (futsal): 2021
- Primera B (futsal): 2011
Økonomi og infrastruktur
Klubben har i de senere år investeret markant i faciliteter, blandt andet gennem betaling af såkaldte træningskompensationer – senest i 2011, da rettighederne for tidligere ungdomsspiller Lucas Barrios (senere Borussia Dortmund og VM-deltager for Paraguay) blev kapitaliseret og anvendt til finansiering af den nye hovedtribune.
Samfund og kultur
Barracas Central har traditionelt set været dybt forankret i et arbejderpræget kvarter, og klubhuset fungerer fortsat som socialt center med restaurationsdrift, festlokaler, quincho-områder og pools.
Perspektiver og fremtid
Etableringen i Primera División siden 2022 markerer en ny epoke. Med en moderniseret hjemmebane, en bred talentpyramide og succes i futsal står Barracas Central stærkt rustet til både sportslig og institutionel konsolidering.
Den største udfordring bliver at fastholde konkurrenceevnen mod økonomisk stærkere klubber, men klubbens historie viser, at mod til at kæmpe – “El Guapo” – ofte er lige så vigtigt som budgetter og stjernespillere.