
Banfield
Grundlagt: 1896
Liga: Liga Profesional Argentina
Placering: #10
Hjemmebane
Estadio Florencio Solá
Calle General Arenales y Peña, Lomas de Zamora, Provincia de Buenos Aires
Kapacitet: 34901
Overflade: Græs

Banfield Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Banfield i år.
BanfieldFærdigspillede Kampe
Runde 16


Runde 15


Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Banfield Stillinger
Her kan du se Banfields Liga Profesional Argentina stilling. Banfield ligger lige nu på 10 plads i Liga Profesional Argentina stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 3 | 2 | 1 | 6 |
|
2 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 6 |
|
3 |
![]() |
3 | 1 | 2 | 0 | 3 | 2 | 1 | 5 |
|
4 |
![]() |
3 | 1 | 2 | 0 | 2 | 1 | 1 | 5 |
|
5 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 4 | 2 | 2 | 4 |
|
6 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 1 | 2 | 4 |
|
7 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
8 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
9 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
10 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 4 |
|
11 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 1 | 2 | -1 | 3 |
|
12 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
13 |
![]() |
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
14 |
![]() |
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
15 |
![]() |
3 | 0 | 2 | 1 | 0 | 2 | -2 | 2 |
|
Banfield Spillere sæsonen 2025
Her er alle 38 spillere på Banfields hold i 2025, til både Liga Profesional Argentina og andre turneringer som Banfield er med i:

Facundo Sanguinetti
Goalkeeper
Trøje #1
D. Romero
Goalkeeper
Trøje #25
Luis Maldonado
Defender
Trøje #2
Nicolás Rodríguez
Defender
Trøje #3
Mathías Serrentino
Defender
Trøje #3
Ramiro Luciano
Defender
Trøje #4
Danilo Hurtado
Defender
Trøje #5
Joaquín Steinberger
Defender
Trøje #6
Brandon Oviedo
Defender
Trøje #13
S. Vittor
Defender
Trøje #14
Juan Iribarren
Defender
Trøje #29
Emanuel Zapata
Defender
Trøje #33
Luis Abraham
Defender
Trøje #33
Santiago Daniele
Defender
Trøje #34
P. Riveros
Defender
Trøje #40
J. Alfaro
Midfielder
Trøje #4
Gerónimo Rivera
Midfielder
Trøje #7
Lautaro Ríos
Midfielder
Trøje #8
Damián Díaz
Midfielder
Trøje #10
Carlos Colazo
Midfielder
Trøje #18
Tomás Adoryán
Midfielder
Trøje #20
Matías González
Midfielder
Trøje #21
Juan Álvarez
Midfielder
Trøje #22
Lucas Palavecino
Midfielder
Trøje #23
Santiago García
Midfielder
Trøje #24
Gabriel Vega
Midfielder
Trøje #27
Santiago Esquivel
Midfielder
Trøje #35
Bruno Sepúlveda
Attacker
Trøje #9
A. Alaniz
Attacker
Trøje #11
Juan Bisanz
Attacker
Trøje #17
Mauricio Roldán
Attacker
Trøje #18
R. Auzmendi
Attacker
Trøje #22
Marcos Arturia
Attacker
Trøje #28
Tomás Nasif
Attacker
Trøje #30
Leandro Garate
Attacker
Trøje #30
Lisandro Piñero
Attacker
Trøje #31
Javier Obando
Attacker
Trøje #32
F. Castañeda
Attacker
Trøje #70Banfield Historie og Info
Club Atlético Banfield er en af de ældste fodboldinstitutioner i Argentina, og klubbens historie begynder længe før landets fodboldstruktur blev organiseret, som vi kender den i dag. Med rødder i en britisk indvandrerkoloni på den sydlige del af Buenos Aires-området har Banfield siden 1896 udviklet sig fra en lokal social forening til et nationalt referencepunkt, som – trods perioder med økonomiske og sportslige kriser – formår at bevare en stærk identitet, karakteriseret af de grøn-hvide farver og tilnavnet El Taladro.
Gennem mere end 125 år har klubben oplevet et væld af op- og nedrykninger, ikoniske skikkelser som George Burton, Florencio Sola og især træneren Julio César Falcioni, triumfer i både amatør- og professionel æra og ikke mindst et historisk første mesterskab i den argentinske Primera División i 2009. Samtidig har Banfield slået sig op på spektakulære rekorder: Verdensrekord i antallet af hjemmekampe uden nederlag i begyndelsen af 1950’erne, den største sejr nogensinde i argentinsk topfodbold med 13-1 i 1974 samt adskillige udsving mellem divisionerne, som vidner om et særligt modstandsdygtigt klubmiljø.
I dag er Banfield ikke kun et fodboldhold, men en flerstrenget sportsklub med tusindvis af medlemmer, et moderne anlæg i det historiske Florencio Sola-stadion og en bred vifte af sociale og kulturelle aktiviteter. Denne artikel dykker ned i alle væsentlige aspekter af institutionen – fra de første cricketkampe i 1896 over den moralske titel i 1951 og Falcioni-æraens kulmination til nutidens satsning på kvindefodbold, futsal og e-sports – og giver dermed et samlet, faktuelt billede af et unikt stykke argentinsk fodboldhistorie.
Grundlæggelsen og de første år
Britisk indflydelse og stiftelsen i 1896
I anden halvdel af 1880’erne bosatte et betydeligt antal britiske familier sig omkring jernbanestationen Banfield, ca. 14 km syd for Buenos Aires centrum. Disse familier bragte engelske villaer, victorianske sociale normer og sportsgrene som cricket og fodbold med sig. Den 21. januar 1896 besluttede en gruppe af britiske erhvervsfolk – anført af den kommende præsident Daniel Kingsland og hans vicepræsident George Burton – at etablere Banfield Athletic Club, opkaldt efter stationsområdet, som igen bar navnet Edward Banfield, den første direktør for Gran Ferrocarril del Sud.
Det første sportslige setup
Klubbens allerførste bane var et græsområde til kvæggræsning blot to blokke nord for stationen, øst for jernbanesporene. Cricket var den foretrukne sportsgren for Kingsland, hvorfor fodbolden fik en noget langsom start. Det første kendte fodboldår, 1897, bød på 12 kampe, heraf blot ét uafgjort og 11 nederlag i landets eneste division dengang. Året efter endte lige så trist placeringsmæssigt, men i 1899, efter oprettelsen af en “Segunda División”, begyndte resultaterne at vende.
Mesterskaber i 1899 og 1900
I såvel 1899 som 1900 vandt Banfield den nye Segunda División. Statistikken fra 1899 viser 13 sejre, ét kryds, to nederlag, 58 scorede og 14 indkasserede mål – blandt andet en 16-0-sejr over Maldonado. I 1900 gentog holdet bedriften, denne gang ubesejret, og Edward “Invincible” Potter blev notorisk topscorer.
Krise, farveskifte og reorganisering
Efter tre svage sæsoner i begyndelsen af 1900-tallet – og tabet af den oprindelige bane – stod klubben i 1903-04 over for konkurs. George Burton organiserede en redningsaktion, hvor visse medlemmer måtte pantsætte deres huse for at finansiere en ny bane i området ved gaden Arenales. I processen forlod man de brune og guldfarvede trøjefarver, inspireret af jernbanens advarselsskilte, og adopterede de nu klassiske grøn-hvide farver. Banfield Football Club blev den midlertidige angliciserede betegnelse, inden navnet i 1909 blev castillianiseret til Club Atlético Banfield.
Stigningen mod eliten 1905-1919
Turneringsstruktur og succes i lavere rækker
Fra 1905 til 1908 vekslede Banfield mellem venskabskampe og de lavere divisioner. 1908 står ud som et ubesejret mesterskabsår i Tercera División: 17 sejre og blot ét remis i 18 grundspilskampe, semifinalesejr over Independiente og finalesejr mod Independiente “B”, krydret med 85 scoringer og kun syv mål imod.
Ekspresoprykning til Primera
Holdet blev nummer seks i den stærkt besatte Segunda División i 1909, tredjeplads i 1910 og igen mester i 1912. Grundet en større ligareform blev Banfield i 1913 placeret direkte i Primera División, hvor klubben forblev indtil 1917. Bedste notering var en tredjeplads i 1914.
Pandemi, verdenskrig og comeback
Verdenskrigen ramte hårdt, da flere britisk-fødte spillere blev indkaldt. Efter nedrykningen i 1917 og den samtidige spanske syge-pandemi spillede Banfield i División Intermedia. I 1919 vandt man Zona Sur, slog Palermo og Del Plata i slutspillet og sikrede sig endnu et oprykningstrofæ.
1920’erne: Pokaltriumf og transition
Sølv og guld i samme år
I 1920 kulminerede comebacket: Banfield blev liga-sølvvinder bag Boca Juniors og vandt samtidig den nationale pokalturnering Copa de Honor Municipalidad de Buenos Aires ved at besejre Boca 2-1 i finalen. Det var klubbens første officielle titel på argentinsk topplan og forblev den eneste indtil 2009.
Afsked med George Burton
Den mangeårige præsident og klopleder George Burton døde i 1928, hvilket efterlod et organisatorisk vakuum, som først fandt en stabil styring i begyndelsen af 1940’erne.
Professionalisering og 1940’ernes forvandling
Valget mellem amatører og professionelle
Da argentinsk fodbold i 1931 dannede en professionel Liga Argentina de Football (LAF), valgte Banfield – i modsætning til de fleste storklubber – at forblive på den officielle, men fortsat amatørstyrede AFA-gren. Spillere forlod holdet, og resultaterne dalede. I 1938 endte Banfield sidst i Segunda División, men entreprenøren Florencio Sola blev præsident i 1939, undgik yderligere nedrykning via administrative manøvrer og samlede et slagkraftigt hold til 1940.
Tilnavnet “El Taladro”
Med unge profiler som Rafael Sanz, Eduardo Silvera og Juan B. Besuzzo debuterede Banfield i 1940-sæsonen med en så offensiv spillestil, at avisen “El Pampero” døbte holdet El Taladro – borehammeren – fordi man “borede” huller i modstandernes forsvar. Navnet hænger ved som klubbens officielle kælenavn i dag.
Stadion Florencio Sola
I samme år stod klubbens nye hjem – et betonanlæg på hjørnet af Granaderos og Arenales – færdigt. Åbningskampen mod Independiente blev tabt 0-1, men stadionet var for sin tid banebrydende: det første “mellemstore” hold med betontribuner før flere af storklubberne.
Pointsfradrag og comeback
I 1941 blev Banfield ramt af 16 minuspoint for bestikkelsesforsøg, men undgik det øjeblikkelige nedrykningsspøgelse ved at vinde den sidste afgørende kamp mod Rosario Central og holde sig i toppen. Sola-brødrene – Florencio og senere Remigio – fortsatte investeringerne, og i 1946 vandt Banfield Segunda División med en historisk pointsnit, hvorefter man rykkede op igen.
1950-1960: Rekorder og det moralske mesterskab
Uovertruffen hjemmebaneserie
Mellem 1950 og 1953 forblev Banfield ubesejret på Florencio Sola i hele 49 kampe – tre år og 17 dage – hvilket fortsat er den længste hjemmebanestime i argentinsk fodbold.
Moral campeón 1951
I 1951 sluttede Banfield á point med Racing Club i toppen af ligaen. Havde målkvotienten (senere indført) været afgørende, ville Banfield have løftet pokalen, men holdet måtte ud i to finaler og tabte den anden 0-1. Pressen døbte holdet “Mestre Moral”. Samme år satte Banfield endnu en milepæl ved som første klub uden for “de fem store” at føre ligaen ved sæsonafslutningen og ved at slå River Plate 5-1 på Estadio Monumental – fire af målene faldt inden for 13 minutter.
Nedtur og oprykning
Efter salget af midtbanelegenden Eliseo Mouriño til Boca Juniors i 1953 faldt resultaterne drastisk, og i 1954 rykkede Banfield ned. Herefter fulgte en turbulent periode: Oprykning i 1962 med en stærk stamme af lokale talenter og rutinerede folk som Norberto Raffo og Oscar Calics, hvorefter klubben etablerede sig i Primera indtil begyndelsen af 1970’erne.
1970-1980: Historisk storsejr og elevatorår
Nedrykninger og rekorder
Årtiet var præget af svingdør mellem divisionerne. Højdepunkterne indbefatter rekorden 6. oktober 1974, hvor Banfield knuste Puerto Comercial fra Bahía Blanca 13-1 i Torneo Nacional. Det er fortsat den største sejr og største målforskel (12 mål) i et argentinsk topdivisionsopgør. I samme kamp satte Juan Alberto Taverna personlig rekord med syv fuldtræffere.
Fortsatte udsving
Banfield rykkede ned i 1972, vandt Primera B i 1973 og rykkede op. Efter yderligere nedrykning i 1978 begyndte en ny omstillingsproces, som i sidste ende førte til det moderne Banfield.
1990’erne: Sanguinetti og vejen tilbage
Genopbygning under Valentín Suárez
Formand Valentín Suárez udpegede i 1992 Carlos Babington som træner og hentede erfarne navne som Gabriel Puentedura og Fabio Lenguita. Sammen med ungdomstalenter som Javier Esteban Sanguinetti – der med 493 kampe er klubbens rekordinnehaver – førte de Banfield til mesterskab og oprykning i 1992-93 via finalesejr over Colón de Santa Fe.
Stjerneskuddet Javier Zanetti
Tilbage i topdivisionen imponerede en ung højreback ved navn Javier Adelmar Zanetti; han blev solgt til Inter i 1995 og skrev senere historie som Argentinas mest benyttede landsholdsspiller. Trods lovende første år dalede resultaterne, og Banfield rykkede igen ned i 1997.
Falcioni-æraen og det historiske mesterskab
Oprykning 2001 og internationale debuter
Efter endnu en Primera B Nacional-titel i 2000-01 vendte Banfield retur til eliten. Klubikonet José Luis “Garrafa” Sánchez var den kreative drivkraft, mens træneren Julio César Falcioni fra 2003 transformerede holdet. Med profiler som Daniel Bilos og Rodrigo Palacio hentede Banfield 62 point i 2003-04-sæsonen og kvalificerede sig for første gang til Copa Sudamericana (2004) og Copa Libertadores (2005), hvor man nåede kvartfinalen.
Triumfen i Apertura 2009
I efteråret 2009 toppede projektet: Falcioni opstillede et mandskab med Cristian Lucchetti, James Rodríguez, Walter Erviti og topscorer Santiago Silva. Trods nederlag 0-2 til Boca på sidste spilledag sikrede Banfield sig sit første Primera División-mesterskab, da nærmeste konkurrent Newell’s Old Boys samtidigt tabte. Titlen udløste massive fejringsscener: omkring 40.000 tilhængere fyldte Florencio Sola samme aften.
Efterkrøniken og Copa Libertadores 2010
I 2010 gik Banfield videre fra Libertadores-gruppespillet, men faldt ud til Internacional. Falcioni forlod efteråret 2010 til fordel for Boca Juniors, hvilket markerede begyndelsen på nogle vanskelige år.
Decline, nedrykning og genfødsel efter 2012
Fra La Volpe til Almeyda
Efter svigtende resultater og stor udskiftning på trænerposten med bl.a. Ricardo La Volpe og Jorge Da Silva endte Banfield i 2012 næstsidst i nedryknings-tabellen. Klubben rykkede direkte ned efter blot fem sejre i 38 kampe og stod også over for en ledelsesmæssig krise. Carlos Portell trådte tilbage, og Eduardo Spinosa blev valgt til ny præsident med 77 % af stemmerne.
Oprykning og 120-års jubilæum
Matías Almeyda trænede holdet i Primera B Nacional 2013-14 med profiler som Nicolás Bertolo, Nicolás Tagliafico og Enrique Bologna. Banfield sikrede både oprykning og mesterskab, og i jubilæumsåret 2016 vendte Julio Falcioni tilbage. Klubben kvalificerede sig via Liguilla til Copa Sudamericana 2016 og til Libertadores 2018, hvor man nåede tredje kvalifikationsrunde.
Identitet, symboler og kultur
Klubfarver
- 1896-1903: Brun og ‘old gold’, inspireret af jernbane-advarselsskilte.
- 1903-1904: Midlertidige trøjer i røde og hvide blokke syet af Dehenen-søstrene.
- Siden 1904: Hvid og grøn – ifølge visse kilder valgt for håbets farve og mulig irsk indflydelse. Fra 1970’erne suppleres af orange i alternative designs.
Tilnavnet “El Taladro”
Navnet stammer fra 1940, hvor avisen “El Pampero” beskrev det nyoprykkede, målfarlige mandskab som et bor, der perforerede modstandernes mål.
Falcionismo
Under Julio César Falcioni har klubben udviklet sin egen fodboldfilosofi, anerkendt af tilhængerne som Falcionismo, hvilket fejres på bannere med påskriften: “Los días más felices siempre fueron Falcionistas.”
Stadion Florencio Sola
Historik og arkitektur
Det nuværende stadion åbnede i 1940 og var det første betonbyggeri blandt Argentinas såkaldte “klubber chicos”. Banen måler 102 × 66 m. I 2006 blev tribunerne renoveret med nye palcos, pressebokse, dopingslokaler og elevatorer.
Kapacitet og udvidelsesplaner
Kapaciteten angives i forskellige kilder til omkring 34.900-37.245 pladser. Seneste renovering inkluderer to nye tribuneafsnit i flere etager, hvilket kan løfte tallet til over 45.000 ved fuld gennemførelse.
Øvrige anlæg
Sede Social
Hovedsædet på Vergara 1635 fungerer som administrativt centrum og rummer ud over mødelokaler et bredt udvalg af indendørs sportsfaciliteter.
Campo de Deportes Alfredo Palacios
Dette trænings‐ og rekreationsanlæg tilbyder bl.a. græs- og kunstgræsbaner, moderne fitnessområde, hockey-bane, svømmebassin og boliger til ungdomsspillere.
Microestadio “110 Años”
Indviet i 2006 og placeret over for hovedsædet. Hallen rummer futsal-, volley- og håndboldkampe samt patinaje (rulleskøjteløb).
Sportslige meritter
Primære titler
Turnering | Antal | År |
---|---|---|
Primera División (Apertura) | 1 | 2009 |
Copa de Honor Municipalidad de Buenos Aires | 1 | 1920 |
Andre officielle trofæer
- Torneo Promocional 1968
- Liguilla Pre-Sudamericana 2015
- Copa de Competencia El Diario 1908
Titler i lavere divisioner
Banfield har vundet anden- og tredjedivisionen i alt ti gange – inkl. 1899, 1900, 1912, 1939, 1946, 1962, 1973, 1992-93, 2000-01 og 2013-14.
Internationale deltagelser (udpluk)
- Copa Libertadores: Kvartfinale 2005, 1/8-finale 2010, fase 3 i 2018.
- Copa Sudamericana: 2004, 2005, 2006, 2010 (alle 1/16- eller 1/8-finaler), 2016 (2. runde), 2018 (1/8-finale).
Statistik og rekorder
Holdrekorder
- Lengste hjemmebanestime: 49 kampe ubesejret (1950-53).
- Største sejr: 13-1 vs. Puerto Comercial, 6. oktober 1974.
- Største nederlag: 0-8 vs. Estudiantes LP, 1. juni 1947.
- Mest scorende enkeltspiller i én kamp: Juan A. Taverna, 7 mål (1974).
- Unik triple-århundredesamling: Trophies i både 19., 20. og 21. århundrede (1899, 1920, 2009).
Individuelle milepæle
Spiller | Kampe | Mål | Periode |
---|---|---|---|
Javier E. Sanguinetti | 493 | – | 1993-2008 |
Gustavo Albella | – | 136 | 1945-51, 1954 |
Profiler gennem tiderne
Nogle markante navne
- James Rodríguez: Yngste udenlandske debutant i Primera (17 år), del af 2009-mesterholdet.
- José Luis “Garrafa” Sánchez: Publikumsyndling, ophavsmand til oprykningen 2001; mindesmærke i bronse foran hovedsædet.
- Eliseo Mouriño: Midtbaneanker, debut 1946, senere solgt til Boca.
- Javier Zanetti: 66 Banfield-kampe 1993-95, senere Inter-legende.
- Darío Cvitanich, Nicolás Tagliafico, Walter Erviti, Santiago Silva m.fl.
Nuværende trup (uddrag, januar 2025)
Udvalgte tilgang/liste baseret på offentliggjorte ændringer:
- Tilgange: Rodrigo Auzmendi (angriber, Motagua), Sergio Vittor (forsvar, Kuwait), Danilo Arboleda (forsvar, Kuwait), Julio César Furch (angriber, Santos), Nicolás Colazo (midtbane, Gimnasia LP), Frank Castañeda (angriber, Bucaramanga).
- Afgange: Bl.a. Juan P. Álvarez, Ezequiel Bonifacio, Leandro Garate og Juan Bisanz.
Trænerstab og ledelse
Legendariske trænere
- Julio César Falcioni – fem perioder, Apertura-titel 2009.
- Florencio Sola – præsident og strateg bag “El Taladro”-æraen.
- Carlos Babington, Carlos Leeb, Renato Cesarini m.fl.
Seneste registrerede sundheds- og støtteapparat
- Læge: Gustavo Ríos
- Kinesiske terapeuter: Alberto Sciegata, Gastón García, Juan P. Rolleri, Sebastián Giavino
- Masør: Pablo Piriz
- Ernæringsteam: Martín Bocchicchio & Alejandro Geminiani
Bestyrelse (2024-2027)
Post | Navn |
---|---|
Præsident | Matías Mariotto |
Vicepræsident 1 | Mauricio Bonafina |
Vicepræsident 2 | Lucienne Escande |
Sekretær | Francisco Rullo |
Tesorero | Marcelo Nogues |
Fankultur
La Banda del Sur
Banfields tilhængere kaldes populært “La Banda del Sur”. Kerneområderne er Banfield, Lomas de Zamora, Temperley og resten af den sydlige conurbation. Der eksisterer logerede venskaber, bl.a. med Atlético Nacional fra Medellín.
Peñas og filiales
Klubben understøtter et stort netværk af supporterklubber – fra Villa Galicia i Gran Buenos Aires til Barcelona, Bariloche og endda Miami. Disse peñas arrangerer sociale projekter, ungdomsrejser og fælles kampagner for trøjer eller tifo-materiale.
Rivaliseringer
Clásico del Sur mod Lanús
Siden slutningen af 1980’erne har naboopgøret mod Club Atlético Lanús udviklet sig til et af de mest profilerede derbyer i Primera División. De to stadioner ligger blot få kilometer fra hinanden, og kampene er ofte afgørende for tabellens øverste halvdel.
Historisk duel med Los Andes
Op gennem det 20. århundrede har Banfield delt kommune med Club Atlético Los Andes. Rivaliseringen begyndte i amatørperioden og er stadig intenst oplevet, navnlig når klubberne mødes i kopkampe eller ved nedrykninger.
Quilmes og andre sydklassikere
Banfield-Quilmes har været spillet siden 1926 og var i 2001 scene for dramatiske finaleopgør i Primera B Nacional. Desuden møder Banfield hyppigt Temperley, Talleres (RdE) og El Porvenir i lokale drabeligheder.
Andre sportsgrene
Futsal
Holdet debuterede i AFA-turneringerne i 1998 og har siden 2010 svinget mellem Primera og Primera B. Mesterskabet i Primera B 2017 sikrede en ny periode i øverste række, hvor man i 2019 undgik playouts med ét point.
Kvindefodbold
Banfields kvindeafdeling blev oprettet i 1997, var inaktiv fra 2005 og tilmeldte sig igen i 2018. I 2022 sikrede holdet oprykning til Primera División og er dermed tilbage i det bedste selskab.
Øvrige aktiviteter
- Ajedrez, håndbold, hockey, volley, tennis, padel, taekwondo, running og e-sport.
- Klubbens hockeykvinder satte Guinness-notering med fire på hinanden følgende oprykninger på to år.
Banfield i populærkulturen
Licenser i videospil
Banfield har optrådt i Pro Evolution Soccer siden Libertadores-licensen i 2011 og i FIFA-serien komplet licenseret fra FIFA 17. Derudover lanceres mobilspillet “Banfield Penalty Challenge”, oversat til otte sprog.
Homonyme klubber
Mange mindre klubber i Argentina og Latinamerika har taget Banfield-navnet og de grøn-hvide farver til sig – fra Paraná og Chaco til Quito og Monterrey – et vidnesbyrd om klubbens udbredte symbolkraft.
Afsluttende perspektiv
Club Atlético Banfield repræsenterer den klassiske argentinske underdog-fortælling. På én gang har klubben fejret et enestående mesterskab, dyrket legender som James Rodríguez og Javier Zanetti, samtidigt med at den har levet med usikkerhed, nedrykninger og økonomiske stormvejr. Dens hjemmestatistik fra 1950’erne står endnu som et næsten urørligt monument over sportslig konsekvens, mens 13-1-sejren i 1974 illustrerer potentialet for spektakulære bedrifter.
I dag bygger Banfield videre på traditionen gennem en kombination af talentudvikling, solid lokal forankring og fortsat modernisering af faciliteterne. Uanset fremtidige resultater vil klubben forblive et ikon for sydkvarterets identitet i Buenos Aires og et levende bevis på, at passion, fællesskab og vedholdenhed kan bære en institution gennem mere end et århundrede i Argentinas omskiftelige fodboldlandskab.