
Argentinos Juniors
Grundlagt: 1904
Liga: Liga Profesional Argentina
Placering: #13
Hjemmebane
Estadio Diego Armando Maradona
Calle Gavilán 2151 y Juan Agustín García, La Paternal, Capital Federal, Ciudad de Buenos Aires
Kapacitet: 24380
Overflade: Græs

Argentinos Juniors Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Argentinos Juniors i år.
Argentinos JuniorsFærdigspillede Kampe
Runde 16


Runde 15


Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Argentinos Juniors Stillinger
Her kan du se Argentinos Juniorss Liga Profesional Argentina stilling. Argentinos Juniors ligger lige nu på 13 plads i Liga Profesional Argentina stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 3 | 2 | 1 | 6 |
|
2 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 6 |
|
3 |
![]() |
3 | 1 | 2 | 0 | 3 | 2 | 1 | 5 |
|
4 |
![]() |
3 | 1 | 2 | 0 | 2 | 1 | 1 | 5 |
|
5 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 4 | 2 | 2 | 4 |
|
6 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 1 | 2 | 4 |
|
7 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
8 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
9 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
10 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 4 |
|
11 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 1 | 2 | -1 | 3 |
|
12 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
13 |
![]() |
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
14 |
![]() |
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
15 |
![]() |
3 | 0 | 2 | 1 | 0 | 2 | -2 | 2 |
|
Argentinos Juniors Spillere sæsonen 2025
Her er alle 36 spillere på Argentinos Juniorss hold i 2025, til både Liga Profesional Argentina og andre turneringer som Argentinos Juniors er med i:

Agustín Mangiaut
Goalkeeper
Trøje #1
Gonzalo Payer
Goalkeeper
Trøje #12
Federico Lanzillota
Goalkeeper
Trøje #33
Diego Rodríguez
Goalkeeper
Trøje #50
Tobías Cardozo
Defender
Trøje #2
Luciano Sánchez
Defender
Trøje #3
Érik Godoy
Defender
Trøje #4
Román Vega
Defender
Trøje #6
Kevin Alarcón
Defender
Trøje #14
Francisco Álvarez
Defender
Trøje #16
Sebastián Prieto
Defender
Trøje #20
L. Lozano
Defender
Trøje #22
Thiago Santamaría
Defender
Trøje #23
M. Antoni
Defender
Trøje #33
Juan López
Midfielder
Trøje #5
Alan Guaglianoni
Midfielder
Trøje #8
Alan Lescano
Midfielder
Trøje #10
G. Florentín
Midfielder
Trøje #10
Cristian Ferreira
Midfielder
Trøje #17
Nicolás Oroz
Midfielder
Trøje #21
Lautaro Giaccone
Midfielder
Trøje #22
Federico Mouzo
Midfielder
Trøje #24
Lucas Gómez
Midfielder
Trøje #25
Luis Álvarez
Midfielder
Trøje #28
Emiliano Mereles
Midfielder
Trøje #29
Maximiliano Romero
Attacker
Trøje #9
José Ares
Attacker
Trøje #11
Francisco Ilarregui
Attacker
Trøje #16
Thiago Nuss
Attacker
Trøje #18
I. Sosa
Attacker
Trøje #18
R. Bentancourt
Attacker
Trøje #19
Franco Benítez
Attacker
Trøje #21
Tomás Molina
Attacker
Trøje #27
Manuel Spinelli
Attacker
Trøje #30
Diego Porcel
Attacker
Trøje #31
Matías Rojas
Attacker
Trøje #34Argentinos Juniors Historie og Info
Argentinos Juniors er en af Argentinas mest markante fodboldinstitutioner, ikke alene på grund af klubbens resultater, men især på grund af dens ry som talentfabrik. Klubben blev stiftet i 1904 og har siden udviklet sig fra et anarkistisk kvartersprojekt i Villa Crespo til en moderne multiklub med egne anlæg, museum og en international anerkendelse, der rækker langt ud over Buenos Aires-bygrænsen.
Få klubber i verden kan fremvise en produktionslinje af stjernespillere som den, Argentinos Juniors’ ungdomssektor – kendt som Semillero del Mundo – har frembragt gennem årtierne: Diego Armando Maradona, Fernando Redondo, Juan Román Riquelme, Esteban Cambiasso, Alexis Mac Allister og mange flere. Samtidig er klubben en af blot otte argentinske førstdivisionsklubber, der har løftet Copa Libertadores, og den står noteret for tre nationale mesterskaber i den professionelle æra.
I det følgende udfoldes klubbens historiske rødder, dens mest betydningsfulde epoker, faciliteter, rekorder, klassikere og kulturelle særpræg i en samlet leksikonartikel, struktureret så alle væsentlige temaer belyses grundigt, men uden at der tilføjes oplysninger, der ikke kan dokumenteres.
Klubprofil og identitet
Officielt navn og organisatorisk form
Den fulde betegnelse er Asociación Atlética Argentinos Juniors. Klubben er organiseret som en civil non-profit-forening (asociación civil sin fines de lucro) med et bredt udvalg af sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter. Fodboldafdelingen er den dominerende gren og deltager i dag i Liga Profesional de Fútbol.
Farver, emblem og motto
Klubbens emblem består af en rød fane gennemskåret af et diagonalt hvidt bånd, omgivet af teksten Mens sana in corpore sano samt klubbens navn. Rød og hvid har været kendetegnende siden 1905 som en hyldest til den socialistiske politiker Alfredo Palacios; dog optrådte klubben midlertidigt i grøn-hvidt mellem 1912 og 1921, da et farvesammenfald i ligaen gjorde det nødvendigt.
Kælenavne
- Bichos Colorados (De røde insekter) – optræder første gang i pressen i slutningen af 1950’erne, hvor man beskrev klubbens ukuelighed i hjemmekampe.
- El Semillero del Mundo – “verdens frøbed”, en anerkendelse fra både AFA og internationale medier for klubbens exceptionelle talentudvikling.
Historisk udvikling
Grundlæggelsen i Villa Crespo (1904)
15. august 1904 samledes en gruppe unge arbejdere med anarkistiske sympatier – mange fra de to gadeklubber Sol de la Victoria og Mártires de Chicago – i et halvfærdigt byggeri på hjørnet af Corrientes og Araoz. Her valgte de Leandro Ravera Bianchi som første præsident og døbte foretagendet Asociación Atlética y Futbolística Argentinos Unidos de Villa Crespo. Kort efter forkortede de navnet til det nuværende.
Amatørårene 1905-1930
Klubben søgte gentagne gange optagelse i den toneangivende liga, men måtte starte i Liga Central de Football, hvor debutkampen blev et 1-12-nederlag til Club La Prensa. Parallelt hermed begyndte en nomadisk banehistorie, der førte holdet fra et potrero i Caballito via Villa Ballester og Villa Urquiza, før man i 1925 slog sig ned i La Paternal og byggede et 10 000-mands stadion ved Avenida San Martín.
Professionalisme og besværlig fusion (1931-1955)
I 1931 var Argentinos blandt de 18 klubber, der indførte professionel fodbold i Argentina. De økonomiske krav var imidlertid høje, og i 1934 tvang AFA klubben ind i en ufrivillig fusion med Atlanta. Partnerskabet ophørte efter få måneder, men nedturen kulminerede med nedrykning i 1937.
Genopbygningen i Segunda División blev lang. I 1940 vandt Argentinos rækken, men måtte blive nede, da stadionet ikke opfyldte AFA-krav. Endelig i 1955 – efter 18 års fravær – rykkede klubben op takket være et suverænt mesterskab.
Bichos Colorados slår rod (1956-1976)
Tilbagekomsten til Primera var besværlig i starten, men snart udviklede klubbens offensivorienterede spillestil og stærke ungdomsafdeling sig til et nyt varemærke. Kulminationen kom i 1960-sæsonen, hvor det talentfulde mandskab med Pando, Sciarra og Videla endte på en historisk tredjeplads – en af de bedste placeringer af et ikke-“stort” hold inden ligastrukturen blev ændret i 1967.
Diego Maradona-æraen (1976-1981)
20. oktober 1976 debuterede Diego Armando Maradona som 15-årig mod Talleres de Córdoba. På fem år blev han femdobbelt topscorer i landets bedste række, scorede 116 ligamål for klubben og tiltrak et hidtil uset mediefokus. Med Maradona opnåede Argentinos et ligasølv i 1980, men økonomien tvang et salg til Boca Juniors året efter – til gengæld tog klubben et pionergreb og introducerede som første argentinske hold trøjereklamer (Austral) for at finansiere spillerens løn.
Overlevelse og Labruna-projektet (1981-1983)
Uden Maradona var nedrykningsspøgelset atter nærværende. I 1981 sendte et drama mod San Lorenzo (1-0) rivalen ned i B, mens Argentinos overlevede. Ángel Labruna blev i 1983 ansat og flyttede hjemmekampene til Ferros bredere bane for at dyrke et pasningsorienteret koncept, men døde pludseligt samme år.
Guldalderen 1984-1986
Turnering | Titel | Træner |
---|---|---|
Metropolitano 1984 | Mester | Roberto Saporiti |
Nacional 1985 | Mester | José Yudica |
Copa Libertadores 1985 | Mester | José Yudica |
Copa Interamericana 1986 | Mester | Roberto Saporiti |
I ligaen blev Ferro overhalet på sidste spilledag i 1984. Året efter fulgte endnu et mesterskab, og i samme sæson debuterede klubben i Copa Libertadores – og vandt hele turneringen efter finalesejr over América de Cali samt dramatiske sejre mod bl.a. Independiente. Finaleholdet tæller navne som Vidallé, Pavoni, Olguín, Batista, Borghi og Castro.
Intercontinental Cup 1985 mod Juventus regnes af FIFA som turneringens bedste kamp nogensinde; 2-2 efter forlænget spilletid endte med italiensk sejr på straffespark. Australske medier fremhævede dog argentinsk spillestil som moral vinder. I 1986 blev Libertador-triumfen fulgt op af sejr i Copa Interamericana over Defence Force.
Nedtrapning, økonomisk uro og talentflugt (1987-1996)
Selv om Fernando Redondo, Néstor Lorenzo, Fernando Cáceres og Carlos Mac Allister slog igennem, dalede resultaterne. Tab af kontrakter i 1990 betød, at flere profiler forlod klubben uden transfersum, og investeringer i et nyt anlæg i Bajo Flores (CEFFA) belastede balancen. I 1996 faldt Argentinos ud af Primera for første gang siden 1955.
Rutsjeturen: Ned- og oprykninger (1996-2004)
Chiche Sosas unge hold vandt Primera B Nacional 1997 i overlegen stil og rykkede straks op, men nye økonomiske vanskeligheder – kombineret med stadionombygning – førte til ny nedrykning i 2002. Den nybetonede hjemmebane, Estadio Diego Armando Maradona, blev indviet 26. december 2003, og i 2004 sikrede holdet, nu trænet af Sergio Batista, oprykning via en dramatisk play-off mod Talleres.
Stabilisering og internationalt comeback (2004-2009)
Årene herefter blev præget af skiftevis bundkampe og imponerende sejre på det nye, kompakte stadion. Ricardo Caruso Lombardi og siden Néstor Gorosito formede et solidt kollektiv med Ortigoza og Mercier på midten. I 2008 nåede klubben semifinalen i Copa Sudamericana efter sejre mod San Lorenzo, San Luis og Palmeiras.
Clausura-triumfen 2010
Claudio Borghi overtog trænertjansen i 2009 og transformerede et hold, der året forinden var sluttet sidst, til mestre. Efter 14 kampe uden nederlag løftede Argentinos pokalen i Clausura 2010 med 41 point – fire flere end Estudiantes. Den ikoniske 4-3-sejr over Independiente i næstsidste runde, hvor Pavlovich, Sabia og Caruzzo scorede inden for kampens sidste 20 minutter, står som en af ligaens klassikere.
Urolige tiere: Nedtur, “refundación” og Milito-æra (2011-2023)
- 2011: deltagelse i Libertadores – exit i gruppespillet, men respektable sejre over América de México og Nacional.
- 2014: nedrykning trods Maradona-idol Borghis comeback; dog efterfulgt af lynoprykning samme år under Néstor Gorosito, hjulpet af hjemvendte stjerner som Juan Román Riquelme og Cristian Ledesma.
- 2016: ny nedrykning og hurtig genrejsning året efter med Gabriel Heinze som træner; holdet vandt Primera B Nacional 2016-17 med rekordmargen.
- 2019-20: Diego Daboves mandskab kvalificerede sig til Copa Libertadores 2021 efter en hjemmestærk sæson, hvor man var ubesejret på Estadio Maradona.
- 2021-23: Under Gabriel Milito toppede holdet sin Libertadores-gruppe foran Atlético Nacional, Universidad Católica og Nacional og vendte tilbage til kontinental relevans.
Meritter og rekorder
Nationale titler
Turnering | År |
---|---|
Primera División (professionel) | Metropolitano 1984 – Nacional 1985 – Clausura 2010 |
Primera B Nacional | 1996-97, 2016-17 |
Primera B (anden division før 1986) | 1940, 1955 |
Internationale titler
Turnering | År |
---|---|
Copa Libertadores | 1985 |
Copa Interamericana | 1986 |
Copa Intercontinental | Finalist 1985 (2-2, tabt på straffe) |
Markante rekorder
- Længste ubesejrede række: 21 kampe (1984-85).
- Flest ligamål for klubben: Diego Maradona – 116.
- Samlet topscorer i alle officielle turneringer: Héctor Ingunza – 142.
- Flest førsteholdskampe: Miguel Torrén – 341 (fortsat aktiv i perioden dækket af kilderne).
- Længste straffesparkskonkurrence i argentinsk fodbold: sejr 20-19 mod Racing i 1988 (44 spark).
Deltagelser i internationale turneringer
Argentinos har optrådt fem gange i Copa Libertadores (1985, 1986, 2011, 2021, 2023) og ni gange i Supercopa Sudamericana (bedste resultat semifinale 1989). Klubben var semifinalist i Copa Sudamericana 2008 og har også syv øvrige deltagelser i denne turnering.
Spillerudvikling – Semillero del Mundo
Udvalgte egenudklækkede profiler
- Diego Armando Maradona ()
- Fernando Redondo
- Juan Román Riquelme
- Esteban Cambiasso
- Néstor Ortigoza
- Lucas Biglia
- Alexis Mac Allister ()
- Nicolás González
- Claudio Borghi (senere mestertræner)
- Leonardo Pisculichi
- Juan Pablo Sorín
- Fabricio Coloccini
Listen er langt fra udtømmende, men illustrerer bredden i talentproduktionen, som har givet klubben dens globale renommé.
Hjemsted og anlæg
Estadio Diego Armando Maradona
Placering: La Paternal/Villa General Mitre, afgrænset af gaderne Juan Agustín García, Boyacá, Gavilán og San Blas.
- Kapacitet: omkring 15 000 tilskuere efter de seneste moderne tilpasninger.
- Indviet: 26. december 2003 efter otte års byggeri. Første kamp på dagen var et opvisningsmøde mellem Libertadores-holdet fra 1985 og oprykningsholdet fra 1997.
- Historik: stedet har været klubbens hjemmebane siden 1940, men det gamle træstadion blev revet ned i 1995 for at gøre plads til betonkonstruktionen.
- Særlige øjeblikke: Maradonas debut (1976); Lionel Messis første U20-landskamp og første argentinske mål (29. juni 2004).
Museum “El Templo del Fútbol”
Museet under tribunen mod Gavilán-gaden rummer Libertadores-trofæet, interkontinentale memorabilia og en dedikeret Maradona-afdeling. Det drives af frivillige og holder åbent tre dage om ugen samt på kampdage med guidede ture.
Øvrige faciliteter
- CEFFA – Centro de Entrenamiento y Formación del Fútbol Amateur i Bajo Flores: ni 11-mandsbaner, heraf to kunststof, samt det professionelle træningscenter “Sergio Daniel Batista”.
- Komplejo Polideportivo Las Malvinas i La Paternal: social- og fleridrætscenter.
- Microestadio Malvinas Argentinas: indendørsarena til bl.a. futsal.
Klassikere og rivaler
Clásico Argentinos-Platense
Nærheden mellem Saavedra og La Paternal (7 km) og to skæbnekampe i 1980 og 1981 – begge med høj dramatik og tribuneuroligheder – har cementeret rivaliseringen. 24 års adskillelse (1997-2021) afbrød ikke spændingen, der atter blussede op efter Platenses tilbagevenden til Primera.
Andre traditionelle opgør
- Atlanta: historisk nabodyst, født af den tvungne fusion i 1934.
- All Boys: “clásico de barrio” fra begyndelsen af det 20. århundrede.
- Vélez Sarsfield: geografisk naboskab og flere afgørende knockout-kampe (bl.a. Nacional 1985) har skabt et betændt forhold.
- San Lorenzo: forstærket efter nedrykningen i 1981, som Argentinos påførte Cuervo.
Ledelse og trænere
Præsidenter i nøgleperioder
- Leandro Ravera Bianchi – grundlægger (1904).
- Gastón García Miramón – stod personligt for stadionleje i 1939.
- Domingo Tesone – igangsatte CEFFA-projektet (slut-1980’erne).
- Luis Segura – præsident i perioden med stadionbyggeri (1990’erne-2000’erne).
- Cristián Malaspina – valgt 2015, yngste præsident i klubbens historie.
Trænere med størst aftryk
Træner | Periode(r) | Bedste resultater |
---|---|---|
Roberto Saporiti | 1984-85, 1986 | Metropolitano-mesterskab, Copa Interamericana |
José Yudica | 1985-86 | Nacional-mesterskab, Copa Libertadores |
Osvaldo “Chiche” Sosa | 7 separate perioder 1970-2005 | Oprykning 1997 |
Claudio Borghi | 2009-2010, 2013-14 | Clausura-mesterskab 2010 |
Gabriel Heinze | 2016-17 | Mester i Primera B Nacional |
Gabriel Milito | 2021-23 | Libertadores-ottendedelsfinale, gruppesejr 2021 |
Statistik og nøgletal
Ligadeltagelser
- 81 sæsoner i Primera División (1922-37, 1956-96, 1997-02, 2004-14, 2015-16, 2017-23).
- 23 sæsoner i anden division (inkl. Primera B Nacional).
Rutschebane mellem divisioner – kort oversigt
År | Begivenhed |
---|---|
1937 | Nedrykning til Primera B |
1955 | Oprykning til Primera |
1996 | Fald til Primera B Nacional |
1997 | Oprykning |
2002 | Nedrykning |
2004 | Oprykning |
2014 | Ned og op i samme kalenderår |
2016 | Nedrykning |
2017 | Oprykning som mester |
Største sejre og nederlag
- Største sejr i Primera: 12-0 mod Talleres (1986).
- Største sejr i Metropolitano: 8-0 mod Lanús (1972).
- Største international sejr: 3-1 mod América de México (Libertadores 2011) – delt rekord med flere kampe.
- Største nederlag: 1-8 mod Independiente (2000).
Futsal og andre sportsgrene
Argentinos var blandt grundlæggerne af AFA-futsal i 1986 og har to mesterskaber (Apertura 2000, Apertura 2004). Klubben udbyder desuden 20-plus aktiviteter – fra basket og rulleskøjteløb til kulturkurser – i Las Malvinas-komplekset.
Peñas og filiales
Netværket af støttegrupper tæller over 30 enheder. I Buenos Aires-provinsen findes peñas i Chivilcoy, Mar del Plata, La Plata og Marcos Paz; uden for hovedstadsområdet bl.a. i Córdoba, Mendoza, Misiones og Comodoro Rivadavia, foruden internationale grupper i blandt andet Spanien og USA.
Afsluttende perspektiv
Argentinos Juniors’ historie er kendetegnet ved dramatiske udsving – fra økonomiske kollapser og nedrykninger til kontinentale triumfer og ikoniske navne som Diego Maradona. Fællesnævneren er en urokkelig satsning på ungdomsudvikling og en stærk lokal forankring i La Paternal. Med moderne anlæg, et levende museum og en fortsat strøm af talenter står klubben solidt placeret i argentinsk fodboldkultur, og dens motto om det sunde sind i den sunde krop synes at være lige så aktuelt i dag som i 1904.